¹Derefter var det Jødernes Højtid, og Jesus gik op til Jerusalem.

¹Oti toe, nculii' -imi Yesus hilou hi Yerusalem bona mpokaralai-i eo bohe to Yahudi hi ria.

²Men der er i Jerusalem ved Fåreporten en Dam, som på Hebraisk kaldes Bethesda, og den har fem Søjlegange.

²Hi Yerusalem, mohu' hi wobo' wala to rahanga' Wobo' Bima, ria wuhu', hi rala basa Yahudi hanga' -na Betesda. Ntololikia wuhu' toe, ria lima meha' pengkawinaraa.

³I dem lå der en Mængde syge, blinde, lamme, visne, (som ventede på, at Vandet skulde røres.

³Hi retu, wori' tauna to peda'. Ria towero, ria tokejo, ria topungku, ntora turu hi pengkawinaraa, ((mpopea kamojago-na ue wuhu'.

⁴Thi på visse Tider for en Engel ned i Dammen og oprørte Vandet. Den, som da, efter at Vandet var blevet oprørt, steg først ned, blev rask, hvilken Sygdom han end led af.)

⁴Apa' pontu-na ria mala'eka Pue' mana'u tumai hi wuhu' toe mpojago ue-na. Pai' hema to ri'ulu mehompo hi rala wuhu' nto'u ue-na mojago, mo'uri' -i ngkai haki' to natodohaka.))

⁵Men der var en Mand, som havde været syg i otte og tredive År.

⁵Ria hi ree hadua tomane, tolu mpulu' walu mpae-imi peda'.

⁶Da Jesus så ham ligge der og vidste, at han allerede havde ligget i lang Tid, sagde han til ham: "Vil du blive rask?"

⁶Yesus mpohilo-i turu hi ree, pai' na'inca kamahae-nami peda'. Napekune' -i: "Dota-ko mo'uri'?"

⁷Den syge svarede ham: "Herre! jeg har ingen, som kan bringe mig ned i Dammen, når Vandet bliver oprørt; men når jeg kommer, stiger en anden ned før mig."

⁷Na'uli' topeda' toei: "Pue', apa' uma-kuwo hema to mpokeni-a hilou rala wuhu' nto'u mojago ue-na. Ke lako' hilou-a-kuwo, to ntani' -na wo'o-mi to mpori'uluhi-a."

⁸Jesus siger til ham: "Stå op, tag din Seng og gå!"

⁸Na'uli' Yesus mpo'uli' -ki: "Memata-moko, lulu-mi ali' -nu, pai' mako' -moko."

⁹Og straks blev Manden rask, og han tog sin Seng og gik. Men det var Sabbat på den Dag;

⁹Kamo'uri' -nami tau toei, nalulu-mi ali' -na, pai' -i momako' -mi. Tohe'e jadi' hi Eo Sabat, eo pepuea' -ra to Yahudi.

¹⁰derfor sagde Jøderne til ham, som var bleven helbredt: "Det er Sabbat; og det er dig ikke tilladt af bære Sengen."

¹⁰Toe pai' topoparenta to Yahudi mpokamaro tauna to lako' mo'uri' toei, ra'uli' -ki: "Eo Sabat-hanale toe-e lau! Uma-ko ma'ala ngkeni ali' -nu."

¹¹Han svarede dem: "Den, som gjorde mig rask, han sagde til mig: Tag din Seng og gå!"

¹¹Na'uli' tauna toei: "Apa' nahubui-a-kuwo tauna to mpaka'uri' -a we'i, na'uli' -ka: 'Lulu-mi ali' -nu pai' mako' -moko.'"

¹²Da spurgte de ham: "Hvem er det Menneske, som sagde til dig: Tag din Seng og gå?"

¹²Rapekune' -i: "Hema-i to mpohubui-ko ngkeni ali' -nue?"

¹³Men han; som var bleven helbredt, vidste ikke, hvem det var; thi Jesus havde unddraget sig, da der var mange Mennesker på Stedet.

¹³Tapi' uma na'incai kahema-na to mpaka'uri' -i, apa' Yesus uma-pi ria hi ree, mpolia' hilou-imi hi olo' tauna to wori'.

¹⁴Derefter finder Jesus ham i Helligdommen, og han sagde til ham: "Se, du er bleven rask; synd ikke mere, for at ikke noget værre skal times dig,!"

¹⁴Uma mahae ngkai ree, Yesus mpohirua' -ki tauna toei hi Tomi Alata'ala, pai' na'uli' -ki: "Mo'uri' -moko, neo' -pi-hawo mpobabehi jeko', bona neo' mpai' narumpa' -ko ba napa-napa to meliu kada'a-na."

¹⁵Manden gik bort og sagde til Jøderne, at det var Jesus, som havde gjort ham rask.

¹⁵Ngkai ree, hilou-imi tauna toei mpohirua' -raka topoparenta to Yahudi, na'uli' -raka Kayesus-na to mpaka'uri' -i.

¹⁶Og derfor forfulgte Jøderne Jesus, fordi han havde gjort dette på en Sabbat.

¹⁶Toe pai' topoparenta to Yahudi ntepu'u mpobalinai' Yesus, apa' mepaka'uri' -i-hana hi Eo Sabat.

¹⁷Men Jesus svarede dem: "Min Fader arbejder indtil nu; også jeg arbejder."

¹⁷Yesus mpo'uli' -raka: "Tuama-ku mobago duu' eo toi, pai' Aku' wo'o kana mobago."

¹⁸Derfor tragtede da Jøderne end mere efter at slå ham ihjel, fordi han ikke alene brød Sabbaten, men også kaldte Gud sin egen Fader og gjorde sig selv Gud lig.

¹⁸Ngkai ree, rahuduwukui-mi topoparenta to Yahudi mpali' ohea-ra mpopatehi-i. Apa' uma wule' kampotiboki-na ada hi Eo Sabat, tapi' na'uli' wo'o-hana ka'Alata'ala-na Tuama-na; jadi', napopohibalia-hana woto-na hante Alata'ala.

¹⁹Så svarede Jesus og sagde til dem: "Sandelig, sandelig, siger jeg eder, Sønnen kan slet intet gøre af sig selv, uden hvad han ser Faderen gøre; thi hvad han gør, det gør også Sønnen ligeså.

¹⁹Toe pai' na'uli' Yesus mpo'uli' -raka: "Makono mpu'u lolita-ku toi: Aku' Ana' Alata'ala, uma-a bisa mobago ntuku' konoa-ku moto. Muntu' to kuhilo ngkai Tuama-ku, toe-mi to kupobago. Napa-napa bago Tuama-ku, tetu wo'o-kuwo bago-ku.

²⁰Thi Faderen elsker Sønnen og viser ham alt det, han selv gør, og han skal vise ham større Gerninger end disse, for at I skulle undre eder.

²⁰Apa' Tuama-ku mpoka'ahi' -a, pai' napopohiloi-a hawe'ea to napobago. Kakupaka'uri' -na topeda' toe ngone ria, pai' kubabehi wo'o mpai' pobago to meliu kabohe-na ngkai toe, alaa-na konce mpu'u-mokoi mpai'.

²¹Thi ligesom Faderen oprejser de døde og gør levende, således gør også Sønnen levende, hvem han vil.

²¹Hewa Tuama-ku mpopemata tomate pai' mpowai' -ra katuwua', wae wo'o Aku' mpowai' katuwua' hi hema-hema to kupelihi.

²²Thi heller ikke dømmer Faderen nogen, men har givet Sønnen hele Dommen,

²²Tuama-ku moto uma mpobotuhi kara-kara manusia'. Hawe'ea kuasa pompobotuhi natonu-mi hi Aku' Ana' -na.

²³for at alle skulle ære Sønnen, ligesom de ære Faderen. Den, som ikke ærer Sønnen, ærer ikke Faderen, som udsendte ham.

²³Nababehi toe, bona hawe'ea tauna mpobila' -a hewa pompobila' -ra Tuama-ku. Hema to uma mpobila' -a, uma wo'o-ra mpobila' Tuama-ku to mposuro-a.

²⁴Sandelig, sandelig, siger jeg eder, den, som hører mit Ord og tror den, som sendte mig, har et evigt Liv og kommer ikke til Dom, men er gået over fra Døden til Livet.

²⁴"Makono mpu'u lolita-ku toi: Hema to mpo'epe lolita-ku pai' -ra mepangala' hi Pue' Ala to mposuro-a, bate mporata-ra katuwua' to lompe' duu' kahae-hae-na. Uma-ra mpai' rahuku' sabana jeko' -ra. Tebahaka-ramo ngkai kamatea, mporata-ramo katuwua'.

²⁵Sandelig, sandelig, siger jeg eder, den Time kommer, ja den er nu, da de døde skulle høre Guds Søns Røst, og de, som høre den, skulle leve.

²⁵Makono mpu'u lolita-ku toi: Rata mpai' tempo-na-- pai' toi-mi tempo-na-- tauna tomate mpo'epe libu' Ana' Alata'ala, pai' hira' to mpo'epe mporata katuwua' to bo'u.

²⁶Thi ligesom Faderen har Liv i sig selv, således har han også givet Sønnen at have Liv i sig selv.

²⁶Apa' hewa Tuama-ku mobaraka' mpowai' katuwua', wae wo'o nawai' -a baraka' mpowai' katuwua'.

²⁷Og han har givet ham Magt til at holde Dom, efterdi han er Menneskesøn.

²⁷Nawai' wo'o-a kuasa mpobotuhi kara-kara manusia', apa' Aku' Ana' Manusia'.

²⁸Undrer eder ikke herover; thi den Time kommer, på hvilken alle de, som ere i Gravene, skulle høre hans Røst,

²⁸"Neo' nipokakonce lolita-ku toi, apa' rata mpai' tempo-na hawe'ea tauna to hi rala daeo' mpo'epe libu' -ku,

²⁹og de skulle gå frem, de, som have gjort det gode, til Livets Opstandelse, men de, som have gjort det onde, til Dommens Opstandelse.

²⁹pai' -ra memata ngkai daeo' -ra. To mpobabehi gau' to lompe' rapopemata bona mporata katuwua' to lompe'. To mpobabehi gau' to dada'a rapopemata bona rahuku'.

³⁰Jeg kan slet intet gøre af mig selv; således som jeg hører, dømmer jeg, og min Dom er retfærdig; thi jeg søger ikke min Villie, men hans Villie, som sendte mig.

³⁰"Aku', uma-a bisa mpobabehi napa-napa ntuku' konoa-ku moto. Kubotuhi ntuku' to nahawai' -ka Alata'ala. Pobotuhi-ku monoa', apa' uma-a mpotuku' dota-ku moto, mpotuku' -a kadota-na Pue' Ala to mposuro-a.

³¹Dersom jeg vidner om mig selv, er mit Vidnesbyrd ikke sandt".

³¹"Ane ke Aku' moto-wadi to mpo'uli' ka'Aku' -na suro Alata'ala, pai' uma ria tau ntani' -na to mposabii' -a, uma ni'incai ba makono lolita-ku ba uma-di.

³²Det er en anden, som vidner om mig, og jeg ved, at det Vidnesbyrd er sandt, som han vidner om mig.

³²Tapi' ria moto kahadua-na to mposabii' -a, pai' ku'inca kamakono-na posabi' -na toe.

³³I have sendt Bud til Johannes, og han har vidnet for sandheden.

³³Koi' mpohubui doo-ni hilou hi Yohanes Topeniu' wengi, pai' na'uli' -miraka posabi' -na. Napa to na'uli' toe, bate makono omea.

³⁴Dog, jeg henter ikke Vidnesbyrdet fra et Menneske; men dette siger jeg, for at I skulle frelses.

³⁴Aga kakoo-kono-na uma kuparaluu posabi' ngkai manusia'. Kupopokiwoii-koi lolita-na Yohanes toe-e, bona mporata-koi kalompea'.

³⁵Han var det brændende og skinnende Lys, og I have til en Tid villet fryde eder ved hans Lys.

³⁵Yohanes toei hewa lampu to mehini pai' ngkeni kabajaa-na hi koi'. Pai' koi', goe' lia moto-koi mpo'epe lolita-na. Aga kagoe' -ni tetu hampai' -wadi.

³⁶Men det Vidnesbyrd, som jeg har, er større end Johannes's; thi de Gerninger, som Faderen har givet mig at fuldbyrde, selve de Gerninger, som jeg gør, vidne om mig, at Faderen har udsendt mig.

³⁶"Aga Aku', ria-ka-kuna sabi' to mpakanoto kahema-ku, pai' sabi' toei meliu ngkai posabi' -na Yohanes. Ane ninaa lompe' pobago-ku, toe-mile to mposabii' kahema-kue. Napa to kupobago hewa toe lau, pobago to nahawai' -ka Tuama-ku bona kuposipolea. Pobago-ku toi-mi to mpakanoto ka'Aku' -na suro Tuama-ku.

³⁷Og Faderen, som sendte mig, han har vidnet om mig. I have aldrig hverken hørt hans Røst eller set hans skikkelse,

³⁷Pai' meliu ngkai toe, Tuama-ku to mposuro-a, Hi'a moto-mi jadi' sabi' -ku mpo'uli' kahema-ku. Tapi' koi', ko'ia hangkania ni'epei libu' -na, ko'ia nihiloi lence-na.

³⁸og hans Ord have I ikke blivende i eder; thi den, som han udsendte, ham tro I ikke.

³⁸Lolita-na uma nitimamahi hi rala nono-ni, apa' uma-koi mepangala' hi Aku' to nasuro.

³⁹I ransage Skrifterne, fordi I mene i dem at have evigt Liv; og det er dem, som vidne om mig.

³⁹Koi' mpewulihi' ihi' Buku Tomoroli', apa' ni'uli' mporata-koi katuwua' to lompe' duu' kahae-hae-na ngkai Buku Tomoroli' toe. Hiaa' Buku Tomoroli' moto wo'o-mi to mpotompo'wiwi-a.

⁴⁰Og I ville ikke komme til mig, for at I kunne have Liv.

⁴⁰Aga nau' wae, uma oa' -koi dota tumai hi Aku', bona mporata katuwua' to lompe' toe.

⁴¹Jeg tager ikke Ære af Mennesker;

⁴¹"Uma-a mpopebila' hi manusia'.

⁴²men jeg kender eder, at I have ikke Guds Kærlighed i eder.

⁴²Apa' ku'inca moto-koi, ka'uma-na ria ahi' -ni hi Alata'ala.

⁴³Jeg er kommen i min Faders Navn, og I modtage mig ikke; dersom en anden kommer i sit eget Navn, ham ville I modtage.

⁴³Katumai-ku toi, mpokeni-a hanga' -na Tuama-ku, aga uma-koi dota mpotarima-a. Ane ria to tumai mpokeni hanga' -ra moto-wadi, nitarima lau-ra.

⁴⁴Hvorledes kunne I tro,I, som tage Ære af hverandre, og den Ære, som er fra den eneste Gud, søge I ikke?

⁴⁴Beiwa kamepangala' -ni hi Aku' -e, apa' doko' rabila' doo-wadi-koi, uma-koi mpali' pebila' to ngkai Alata'ala to Hadudua.

⁴⁵Tænker ikke, at jeg vil anklage eder for Faderen; der er en, som anklager eder, Moses, til hvem I have sat eders Håb.

⁴⁵Aga neo' ni'uli' wae, Aku' mpai' to mpakilu-koi hi Tuama-ku. Nabi Musa moto-mi to mpakilu-koi. Ni'uli' -koina ngkai petuku' -ni hi hawa' Musa pai' -koi mporata kalompea'.

⁴⁶Thi dersom I troede Moses. troede I mig; thi han har skrevet om mig,

⁴⁶Tapi' ane bongko nipangala' mpu'u-i Musa, tantu nipangala' wo'o-a Aku' -e, apa' napa to na'uki' Musa, Aku' -mi kadungkua-na.

⁴⁷Men tro I ikke hans Skrifter, hvorledes skulle I da tro mine Ord?"

⁴⁷Bangku' to na'uki' Musa uma nipangala', peliu-liu-nami ka'uma-na nipangala' lolita-ku."