¹Da Herren nu erfarede, at Farisæerne havde hørt, at Jesus vandt flere Disciple og døbte flere end Johannes

¹To Parisi mpo'epe kawoo-woria' tauna to hilou mpopeniu' hi Yesus jadi' topetuku' -na, alaa-na meliu-pi kawori' -na topetuku' -na Yesus ngkai topetuku' -na Yohanes Topeniu'.

²(skønt Jesus ikke døbte selv, men hans Disciple):

²(Kakoo-kono-na, bela-hawo Yesus to meniu', ana'guru-na to meniu'.)

³da forlod han Judæa og drog atter bort til Galilæa.

³Jadi', kana'inca-na Yesus kara'epe-nami to Parisi kareba toe, malai-imi ngkai tana' Yudea hilou nculii' hi tana' Galilea.

⁴Men han måtte rejse igennem Samaria.

⁴Rala pomako' -na tohe'e, kana mpotara tana' Samaria-i.

⁵Han kommer da til en By i Samaria, som kaldes Sykar, nær ved det Stykke Land, som Jakob gav sin Søn Josef.

⁶Neo' tebua' -mi eo-na, rata-imi hi ngata to Samaria to rahanga' Sikar, uma molaa ngkai tana' to napewai' Yakub owi hi Yusuf ana' -na. Hi mali ngata toe, ria hameha' buwu to rahanga' buwu Yakub. Mohura-imi Yesus hi wiwi' buwu toe, apa' lenge' -imi momako'.

⁶Og der var Jakobs Brønd. Jesus satte sig da, træt af Rejsen, ned ved Brønden; det var ved den sjette Time.

⁸Ana'guru-na kaliliu hilou hi ngata me'oli pongkoni'. Ko'ia mahae, rata hadua tobine to Samaria tumai ntomu'. Na'uli' Yesus mpo'uli' -ki: "Totina, wai' -a-kuwo ue ku'inu."

⁷En samaritansk Kvinde kommer for at drage Vand op. Jesus siger til hende: "Giv mig noget at drikke!"

⁹Konce tobine toei, apa' biasa-na to Yahudi morungku mposigalo-raka to Samaria. Toe pai' na'uli': "Iko to Yahudi, aku' to Samaria-a. Napa pai' daho' -ko mperapii' -a ue?"

⁸Hans Disciple vare nemlig gåede bort til Byen for at købe Mad.

¹⁰Na'uli' Yesus: "Ane ke nu'inca kabohe rasi' to nawai' Alata'ala, pai' ane nu'inca-a kahema-ku Aku' to mperapii' -ko ue, tantu merapi' wo'o-ko-kowo hi Aku', pai' kuwai' -ko ue to tuwu'."

⁹Da siger den samaritanske Kvinde til ham: "Hvorledes kan dog du, som er en Jøde, bede mig, som er en samaritansk Kvinde, om noget at drikke?" Thi Jøder holde ikke Samkvem med Samaritanere.

¹¹Na'uli' tobine toei: "Ngkaiapa-kona ue to tuwu' to nu'uli' tetu-e, bo uma-di ria potolou' -nue, hiaa' buwu toi monala-hana.

¹⁰Jesus svarede og sagde til hende: "Dersom du kendte Guds Gave, og hvem det er, som siger til dig: Giv mig noget at drikke, da bad du ham, og han gav dig levende Vand."

¹²Buwu toi sosora ngkai Yakub, ntu'a-kai owi. Hi'a nginu ue ngkai rei moto-i-hawo, wae wo'o ana' -na pai' porewua-na. Ha nu'uli' -kona meliu kabohe tuwu' -nu ngkai Yakub, pai' ma'ala-ko mpewai' ue to meliu kalompe' -na ngkai ue buwu toi-e?"

¹¹Kvinden siger til ham: "Herre! du har jo intet at drage op med, og Brønden er dyb; hvorfra har du da det levende Vand?

¹³Na'uli' Yesus: "Hawe'ea tauna to nginu ue ngkai buwu toi, ngkamara nculii' -ra-pidi mpai'.

¹²Mon du er større end vor Fader Jakob, som har givet os Brønden, og han har selv drukket deraf og hans Børn og hans Kvæg?"

¹⁴Tapi' hema to mpo'inu ue to kuwai' -raka, uma-rapa ngkamara duu' kahae-hae-na. Apa' ue to kuwai' -raka toe, jadi' ue tuwu' to mo'ili ncuu hi rala nono-ra-- batua-na, mporata-ra katuwua' to lompe' duu' kahae-hae-na."

¹³Jesus svarede og sagde til hende: "Hver den, som drikker af dette Vand, skal tørste igen.

¹⁵Na'uli' tobine toei: "Ane wae, wai' -ama-kuna ue tetu, bona uma-apa ngkamara oa', pai' uma-apa mingki' tumai ntomu' butu eo-na hi rehe'i."

¹⁴Men den, som drikker af det Vand, som jeg giver ham, skal til evig Tid ikke tørste; men det Vand, som jeg giver ham, skal blive i ham en Kilde af Vand, som fremvælder til et evigt Liv."

¹⁶Na'uli' Yesus: "Koi' ulu, kio' tomane-nu, pai' -ko nculii' tumai."

¹⁵Kvinden siger til ham: "Herre! giv mig dette Vand, for at jeg ikke skal tørste og ikke komme hid for at drage op."

¹⁷Na'uli' tobine toei: "Uma-kuna motomanei-a." Na'uli' Yesus: "Makono-di,

¹⁶Jesus siger til hende: "Gå bort, kald på din Mand, og kom hid!"

¹⁸apa' lima ngkani-mokole motomanei-e, pai' tomane-nu tetu-e lou, bela tomane-nu moto. Jadi', makono lia lolita-nu we'i-e."

¹⁷Kvinden svarede og sagde: "Jeg har ingen Mand." Jesus siger til hende: "Med Rette sagde du: Jeg har ingen Mand.

¹⁹Na'uli' tobine toei: "Ei', nabi-ko-tawo'!

¹⁸Thi du har haft fem Mænd; og han, som du nu har, er ikke din Mand. Det har du sagt sandt."

²⁰Kai' to Samaria, mepue' hi bulu' tohe'i moto-ka-kaiwo, hi bulu' pepuea' ntu'a-kai. Hiaa' koi' to Yahudi mpo'uli', kana hi Yerusalem-wadi pepuea' to makono."

¹⁹Kvinden siger til ham: "Herre! jeg ser, at du er en Profet.

²¹Na'uli' Yesus: "Pangala' -mi lolita-ku toi: Rata mpai' tempo-na, uma-pi wule' hi Yerusalem-wadi tauna mpopue' Alata'ala, uma wo'o hi bulu' toi-wadi.

²⁰Vore Fædre have tilbedt på dette Bjerg, og I sige, at i Jerusalem er Stedet, hvor man bør tilbede."

²²Koi' to Samaria, uma ni'incai kahema-na to nipue'. Kai' to Yahudi, ki'inca kahema-na to kipue', apa' ria pojanci Alata'ala to mpo'uli' kalompea' manusia' mehuwu ngkai laintongo' to Yahudi.

²¹Jesus siger til hende: "Tro mig, Kvinde, at den Time kommer, da det hverken skal være på dette Bjerg eller i Jerusalem, at I tilbede Faderen.

²³Tapi' rata mpai' tempo-na-- pai' toi-mi tempo-na-- tauna to mepue' mpu'u-mpu'u hi Alata'ala to Tuama, kana mpopue' -i hante kuasa Inoha' Tomoroli', pai' ntuku' ohea to makono. Pepue' to hewa toe-mi to napokono Alata'ala to Tuama.

²²I tilbede det, I ikke kende; vi tilbede det, vi kende; thi Frelsen kommer fra Jøderne.

²⁴Alata'ala, Hi'a-mi Inoha'. Jadi', tauna to mpopue' -i, kana mepue' hante kuasa Inoha' Tomoroli' pai' ntuku' ohea to makono."

²³Men den Time kommer, ja, den er nu, da de sande Tilbedere skulle tilbede Faderen i Ånd og Sandhed; thi det er sådanne Tilbedere, Faderen vil have.

²⁵Na'uli' tobine toei: "Io', to ku'inca-na, rata mpai' Magau' Topetolo', to rahanga' Kristus. Ane rata-ipi mpai', Hi'a to mpakanoto omea hi kita'."

²⁴Gud er Ånd, og de, som tilbede ham, bør tilbede i Ånd og Sandhed."

²⁶Na'uli' Yesus: "Aku' -mile toi-e, to mpololitai-ko wae-e lau."

²⁵Kvinden siger til ham: "Jeg ved, at Messias kommer (hvilket betyder Kristus); når han kommer, skal han kundgøre os alle Ting."

²⁷Bula-ra mololita, rata-ramo ana'guru-na ngkai ngata. Konce-ra mpohilo Yesus mpololitai hadua tobine. Aga uma haduaa to daho' mpopekune' tobine toei ba napa paraluu-na. Uma wo'o-ra daho' mpekune' Yesus ba napa pai' napololitai-i.

²⁶Jesus siger til hende: "Det er mig, jeg, som taler med dig."

²⁸Ngkai ree, tobine toei mpalahii-mi pontomua' -na hi ree, ncaliu hilou hi ngata mpo'uli' -raka hingka ngata-na:

²⁷Og i det samme kom hans Disciple, og de undrede sig over, at han talte med en Kvinde; dog sagde ingen: "Hvad søger du?" eller: "Hvorfor taler du med hende?"

²⁹"Kita hilou mpohilo tauna to mpolohu-ka hawe'ea gau' -ku. Meka' ba lue' Hi'a mpu'u-mi Magau' Topetolo' -e!"

²⁸Da lod Kvinden sin Vandkrukke stå og gik bort til Byen og siger til Menneskene der:

³⁰Toe pai' hilou-ramo hi mali ngata doko' mpohirua' -ki Yesus.

²⁹"Kommer og ser en Mand, som har sagt mig alt det, jeg har gjort; mon han skulde være Kristus?"

³¹Lingku' -na tobine toe hilou hi rala ngata, ana'guru-na Yesus mpo'uli' -ki: "Guru, mai-tamo ngkoni'."

³⁰De gik ud af Byen og kom gående til ham.

³²Aga na'uli' Yesus: "Ria-ka-kuna koni' -ku to uma ni'incai."

³¹Imidlertid bade Disciplene ham og sagde: "Rabbi, spis!"

³³Momepekune' -ramo ana'guru-na ra'uli': "Hema-die to mpowai' -i pongkoni' -e?"

³²Men han sagde til dem, jeg har Mad at spise, som I ikke kende."

³⁴Toe pai' Yesus mpo'uli' -raka: "Pongkoni' -kule, mpotuku' konoa Pue' Ala to mposuro-a, pai' mposipolea pobago to nawai' -ka.

³³Da sagde Disciplene til hverandre: "Mon nogen har bragt ham noget at spise?"

³⁵Koi' biasa mpo'uli' lolita bulawa toi: Opo' mula-damo pai' lako' mepae-ta. Aga Aku' mpo'uli' -kokoi: Naa-dile, oe lau bonea to mperenene-damo pae-na pai' to hangaa rapepae-damo.

³⁴Jesus siger til dem: "Min Mad er, at jeg gør hans Villie, som udsendte mig, og fuldbyrder hans Gerning.

³⁶Tauna to mepae bate mporata gaji' -ra, alaa-na topepae pai' to ntuja' goe' hangkaa-ngkania. Wua' to rapepae, batua-na, tauna to mporata katuwua' to lompe' duu' kahae-hae-na.

³⁵Sige I ikke: Der er endnu fire Måneder, så kommer Høsten? Se, jeg siger eder, opløfter eders Øjne og ser Markene; de ere allerede hvide til Høsten.

³⁷Jadi', makono lolita bulawa to mpo'uli': 'Kahadua-na to ntuja', kahadua-na to mpepae.'

³⁶Den, som høster, får Løn og samler Frugt til et evigt Liv, så at de kunne glæde sig tilsammen, både den, som sår, og den, som høster.

³⁸Kuhubui-koi mpepae to bela tinuja' -ni. Tau ntani' -na to mpotuja', koi' to mpepae wua' pobago-ra."

³⁷Thi her er det Ord sandt: En sår, og en anden høster.

³⁹Hi ngata to Samaria toe, wori' tauna to mepangala' hi Yesus, apa' ra'epe lolita tobine toe we'i to mpo'uli': "Nalohu-maka hawe'ea gau' -ku."

³⁸Jeg har udsendt eder at høste det, som I ikke have arbejdet på; andre have arbejdet, og I ere gåede ind i deres Arbejde."

⁴⁰Jadi', kahilou-rami mpohirua' -ki Yesus, pai' raperapi' bona mehani-i hi ngata-ra. Mehani mpu'u-imi hi ree romengia.

³⁹Men mange af Samaritanerne fra den By troede på ham på Grund af Kvindens Ord, da hun vidnede: "Han har sagt mig alt det, jeg har gjort."

⁴¹Ngkai ree, kawoo-woria' tena pue' ngata to mepangala' hi Yesus, apa' ra'epe moto-mi lolita-na.

⁴⁰Da nu Samaritanerne kom til ham, bade de ham om at blive hos dem; og han blev der to Dage.

⁴²Ra'uli' mpo'uli' -ki tobine toei: "Wae lau kipangala' mpu'u-mi, uma muntu' ngkai lolita-nu iko-wadi. Apa' ki'epe ntilinga moto-mi lolita-na, pai' ki'inca Kahi'a-na mpu'u-mi Magau' Tompohore manusia' ngkai huku' jeko' -ra."

⁴¹Og mange flere troede for hans Ords Skyld.

⁴³Timpaliu romengia hi Samaria, Yesus mpokaliliu pomako' -na hilou hi tana' Galilea.

⁴²Og til Kvinden sagde de: "Vi tro nu ikke længer for din Tales Skyld; thi vi have selv hørt, og vi vide, at denne er sandelig Verdens Frelser."

⁴⁴Ria hangkani Yesus mpo'uli': "Hadua nabi uma biasa rabila' hi ngata-na moto."

⁴³Men efter de to Dage gik han derfra til Galilæa.

⁴⁵Jadi', karata-na hi Galilea, tauna mpotarima-i hante kagoe' nono-ra, apa' ria-ra wengi hi Yerusalem mpokaralai eo bohe Paskah, pai' mpohilo hante mata-ra moto-mi hawe'ea anu mekoncehi to nababehi hi ria nto'u toe.

⁴⁴Thi Jesus vidnede selv, at en Profet ikke bliver æret i sit eget Fædreland.

⁴⁶Rata wo'o-imi Yesus hi ngata Kana hi Galilea, hi ngata pompobalia' -na ue jadi' anggur. Uma molaa ngkai Kana toe, ria hadua topohawa' hi ngata Kapernaum, to mobago hi tomi raja, peda' gaga ana' -na.

⁴⁵Da han nu kom til Galilæa, toge Galilæerne imod ham, fordi de havde set alt det, som han gjorde i Jerusalem på Højtiden; thi også de vare komne til Højtiden.

⁴⁷Kana'epe-na topohawa' toei karata-na Yesus hi Galilea ngkai Yudea, hilou-imi hi ngata Kana mpohirua' -ki, na'uli' -ki: "Pue', hilou-ta hi Kapernaum, nupaka'uri' -ka-kuwo ana' -ku, apa' neo' mate-imi."

⁴⁶Han kom da atter til Kana i Galilæa, hvor han havde gjort Vandet til Vin. Og der var en kongelig Embedsmand, hvis Søn lå syg i Kapernaum.

⁴⁸Na'uli' Yesus mpo'uli' -ki: "Ane uma-koi mpohilo tanda mekoncehi pai' anu mobaraka', uma oa' -koi mepangala'!"

⁴⁷Da denne hørte, at Jesus var kommen fra Judæa til Galilæa, gik han til ham og bad om, at han vilde komme ned og helbrede hans Søn; thi han var Døden nær.

⁴⁹Na'uli' topohawa' toei: "Pue', hilou-tamo sohi', mate mpai' ana' -ku!"

⁴⁸Da sagde Jesus til ham: "Dersom I ikke se Tegn og Undergerninger, ville I ikke tro."

⁵⁰Na'uli' Yesus: "Nculii' -moko, mo'uri' -imi ana' -nu." Napangala' mpu'u-mi topohawa' toei lolita Yesus, pai' nculii' mpu'u-imi-hawo.

⁴⁹Embedsmanden siger til ham: "Herre! kom, før mit Barn dør."

⁵¹Hi lengko ohea-i-pidi, ba hangkuja dua batua-na mpotomu-i, ra'uli' -ki: "Mo'uri' -imile ana' -nue!"

⁵⁰Jesus siger til ham: "Gå bort, din Søn lever." Og Manden troede det Ord, som Jesus sagde til ham, og gik bort.

⁵²Napekune' -ramo: "Jaa hangkuja-i mo'uri' -e?" Ra'uli': "Wengi, ba jaa satu mpo'eo tu, uma-ipi ngkelengi'."

⁵¹Men allerede medens han var på Hjemvejen, mødte hans Tjenere ham og meldte, at hans Barn levede.

⁵³Nakiwoi-mi topohawa', nto'u-na toe mpu'u-mi wengi Yesus mpo'uli' -ki: "Mo'uri' -imi ana' -nu." Ngkai ree, topohawa' toei pai' hira' hantomia, mepangala' -ramo hi Yesus.

⁵²Da udspurgte han dem om den Time, i hvilken det var blevet bedre med ham; og de sagde til ham: "I Går ved den syvende time forlod Feberen ham."

⁵⁴Toe-mi tanda mekoncehi karongkani-na to nababehi Yesus hi Galilea karata-na ngkai Yudea.

⁵³Da skønnede Faderen, at det var sket i den Time, da Jesus sagde til ham: "Din Søn lever;" og han troede selv og hele hans Hus.

⁵⁴Dette var det andet Tegn, som Jesus gjorde, da han var kommen fra Judæa til Galilæa.