¹Men der var en Mand af Farisæerne, han hed Nikodemus, en Rådsherre iblandt Jøderne.

¹Ria hadua tauna to rahanga' Nikodemus. Nikodemus toei, to Parisi pai' pangkeni agama Yahudi.

²Denne kom til ham om Natten og sagde til ham: "Rabbi! vi vide. at du er en Lærer kommen fra Gud; thi ingen kan gøre disse Tegn, som du gør, uden Gud er med ham."

²Rala-na hamengi, rata-i mpohirua' -ki Yesus, na'uli' -ki: "Guru, to ki'inca, Iko hadua guru to nasuro Alata'ala, apa' uma ria tauna to bisa mpobabehi tanda mekoncehi hewa to nubabehi, ane uma-i nadohei Alata'ala."

³Jesus svarede og sagde til ham: "Sandelig, sandelig, siger jeg dig. uden nogen bliver født på ny, kan han ikke se Guds Rige."

³Na'uli' Yesus mpo'uli' -ki: "Makono mpu'u lolita-ku toi: Ane tauna uma putu nculii', uma-i mpai' jadi' ntodea Alata'ala hi rala Kamagaua' -na."

⁴Nikodemus siger til ham: "Hvorledes kan et Menneske fødes, når han er gammel? Mon han kan anden Gang komme ind i sin Moders Liv og fødes?"

⁴Na'uli' Nikodemus: "Ha beiwa-hawo tauna to motu'a-mi putu nculii' -e? Ha bisa-i mempuna' hi rala puanaka tina-na, pai' -i putu karongkani-nae?"

⁵Jesus svarede: "Sandelig, sandelig, siger jeg dig, uden nogen bliver født af Vand og Ånd, kan han ikke komme ind i Guds Rige.

⁵Na'uli' Yesus: "Makono mpu'u lolita-ku toi: Ane tauna uma putu hante ue pai' hante baraka' Inoha' Alata'ala, uma-i jadi' ntodea Alata'ala hi rala Kamagaua' -na.

⁶Hvad der er født af Kødet, er Kød; og hvad der er født af Ånden, er Ånd.

⁶Manusia' tuwu' hi rala dunia' toi, apa' putu ngkai totu'a-na. Tapi' katuwua' kao' -na to bo'u narata ngkai Inoha' Tomoroli'.

⁷Forundre dig ikke over, at jeg sagde til dig: I må fødes på ny.

⁷Jadi', neo' nupokakonce lolita-ku tohe'i to mpo'uli': koi' omea kana putu nculii'.

⁸Vinden blæser, hvorhen den vil, og du hører dens Susen, men du ved ikke, hvorfra den kommer, og hvor den farer hen; således er det med hver den, som er født af Ånden."

⁸Rapa' -na ngolu', mewui hiapa kalaua-na. Wule' sere-na ta'epe, uma ta'incai kangkaiapa-na ba hilou hiapa-i. Wae wo'o hante tauna to putu ngkai baraka' Inoha' Alata'ala."

⁹Nikodemus svarede og sagde til ham: "Hvorledes kan dette ske?"

⁹Na'uli' Nikodemus: "Beiwa wo'o-hawo kawali-na tetu-e?"

¹⁰Jesus svarede og sagde til ham: "Er du Israels Lærer og forstår ikke dette?

¹⁰Na'uli' Yesus: "Iko-le hadua guru to Israel to rabila', hiaa' uma-di-kona nu'incai batua-na lolita-ku toi-e!

¹¹Sandelig, sandelig, siger jeg dig vi tale det, vi vide, og vidne det, vi have set; og I modtage ikke vort Vidnesbyrd.

¹¹Makono mpu'u lolita-ku toi: Kai' mpo'uli' napa to ki'inca, kilolita napa to kihilo. Hiaa' uma-di nipangalai' lolita-kai.

¹²Når jeg siger eder de jordiske Ting, og I ikke tro, hvorledes skulle I da tro, når jeg siger eder de himmelske?

¹²Ane kututura-kokoi napa to jadi' hi dunia', uma nipangala'. Peliu-liu-nami mpai' ane kututura-kokoi napa to jadi' hi suruga.

¹³Og ingen er faren op til Himmelen, uden han, som for ned fra Himmelen, Menneskesønnen, som er i Himmelen.

¹³Uma ria haduaa tauna hi dunia' to manake' hilou hi suruga. Muntu' Aku' -wadi to mpo'inca napa to jadi' hi suruga, apa' Aku' Ana' Manusia' to mo'oha' hi suruga ngkai owi pai' to mana'u tumai ngkai suruga.

¹⁴Og ligesom Moses ophøjede Slangen i Ørkenen, således bør Menneskesønnen ophøjes,

¹⁴"Owi hi papada to wao', nabi Musa mpobabehi lence ule ngkai ngkala, pai' natu'u hi doe hampole kaju pai' natunya' napopokore. Hema-hema to natilo' ule, ane rangoa' lence ule ngkala toe, tuwu' moto-ra. Jadi', hewa ule ngkala toe rapokalangko owi, wae wo'o mpai' Aku' Ana' Manusia' kana rapokalangko,

¹⁵for at hver den, som tror, skal have et evigt Liv i ham.

¹⁵bona hema-hema to mepangala' hi Aku' mporata katuwua' to lompe' duu' kahae-hae-na."

¹⁶Thi således elskede Gud Verden, at han gav sin Søn den enbårne, for at hver den, som tror på ham, ikke skal fortabes, men have et evigt Liv.

¹⁶Hewa toi-mi Alata'ala mpoka'ahi' hawe'ea tauna hi dunia', alaa-na napewai' Ana' -na to Hadudua, bona hema-hema to mepangala' hi Ana' -na toe, uma-ra mporata huku', tapi' mporata-ra katuwua' to lompe' duu' kahae-hae-na.

¹⁷Thi Gud sendte ikke sin Søn til Verden, for at han skal dømme Verden, men for at Verden skal frelses ved ham.

¹⁷Bela patuju-na Alata'ala mposuro Ana' -na tumai hi dunia' bona mpohuku' manusia'. Patuju-na mposuro Ana' -na tumai-le, bona mpohore manusia' ngkai huku' jeko' -ra.

¹⁸Den, som tror på ham, dømmes ikke; men den, som ikke tror, er allerede dømt, fordi han ikke har troet på Guds enbårne Søns Navn.

¹⁸Tauna to mepangala' hi Ana' Alata'ala, uma-ra rahuku'. Aga tauna to uma mepangala', monoa' -mi kanahuku' -ra Alata'ala, apa' uma-ra dota mepangala' hi Ana' Alata'ala to Hadudua toei.

¹⁹Og dette er Dommen, at Lyset er kommet til Verden, og Menneskene elskede Mørket mere end Lyset; thi deres Gerninger vare onde.

¹⁹Rata-imi hi dunia' mpokeni baja hi hawe'ea tauna. Tapi' manusia' mpokono-pi bengi ngkai baja, apa' dada'a kehi-ra. Toe pai' Alata'ala mpohuku' -ra.

²⁰Thi hver den, som øver ondt, hader Lyset og kommer ikke til Lyset, for at hans Gerninger ikke skulle revses.

²⁰Hawe'ea tauna to mpobabehi kehi to dada'a, mpokahuku' baja. Uma-ra dota rata hi kabajaa-na, bona neo' mpai' kahiloa kehi-ra to dada'a.

²¹Men den, som gør Sandheden, kommer til Lyset, for at hans Gerninger må blive åbenbare; thi de ere gjorte i Gud."

²¹Tauna to monoa' kehi-ra rata hi kabajaa-na, bona kahiloa po'ingku-ra pai' bona monoto-mi kampotuku' -ra konoa Alata'ala.

²²Derefter kom Jesus og hans Disciple ud i Judæas Land, og han opholdt sig der med dem og døbte.

²²Oti toe, Yesus pai' ana'guru-na hilou hi tana' Yudea. Bula-ra hi ree, meniu' -ra mponiu' tauna to doko' jadi' topetuku' -na.

²³Men også Johannes døbte i Ænon, nær ved Salem, fordi der var meget Vand der; og man kom derhen og lod sig døbe.

²⁴Nto'u toe, Yohanes Topeniu' ko'ia-i ratarungku'. Meniu' -i hi ngata Ainon, uma molaa ngkai ngata Salim, apa' hi ree wori' ue. Butu eo-na tauna hilou mpopeniu' hi Yohanes.

²⁴Thi Johannes var endnu ikke kastet i Fængsel.

²⁵Rala-na ha'eo, ba hangkuja dua ana'guru Yohanes momehono' hante to Yahudi mpomehonoi' ada peniu' rala agama.

²⁵Da opkom der en Strid imellem Johannes's Disciple og en Jøde om Renselse.

²⁶Hilou-ramo hi Yohanes ra'uli' -ki: "Guru, nukiwoi-pidi wengi tauna to dohe-ta hi dipo ue Yordan, to nutudo' -kakaie? Oe-imi ria, meniu' wo'o-i-hawo, pai' kawoo-woria' tauna lou hi Hi'a!"

²⁶Og de kom til Johannes og sagde til ham: "Rabbi! han, som var hos dig hinsides Jordan, han, hvem du gav Vidnesbyrd, se, han døber, og alle komme til ham."

²⁷Na'uli' Yohanes: "Kita' manusia' uma mporata napa-napa ane uma pewai' -na Alata'ala.

²⁷Johannes svarede og sagde: "Et Menneske kan slet intet tage, uden det er ham givet fra Himmelen.

²⁸Ni'epe moto-mi wengi lolita-ku. Ku'uli': aku' bela Magau' Topetolo'. Pai' -a tumai-kuwo-le, tumai meri'ulu ngkai Hi'a mporodo-ki ohea-na.

²⁸I ere selv mine Vidner på, at jeg sagde: Jeg er ikke Kristus, men jeg er udsendt foran ham.

²⁹"Ane rapa' -na hi susa' poncamokoa, topemua' -di-hana to jadi' poko-na, apa' hi'a-mi pue' tobine to rapemuai'. Ane bale-na topemua' -hawo-le, mokore-i mpopanene' -wadi-ki-hawo pai' mpe'epei hawa' -na. Pai' goe' -i mpo'epe libu' topemua'. Wae-mi-kuwo aku' -e, aku' hewa bale-na topemua'. Goe' -a, pai' gana kagoea' -ku, apa' kawoo-woria' tauna mpotuku' -i Yesus.

²⁹Den, som har Bruden, er Brudgom; men Brudgommens Ven, som står og hører på ham, glæder sig meget over Brudgommens Røst. Så er da denne min Glæde bleven fuldkommen.

³⁰Hi'a-mi to kana tepaiwongko tuwu' -na, pai' aku' kana tepai'ara' tuwu' -ku."

³⁰Han bør vokse, men jeg forringes.

³¹Yesus, Hi'a-mi to tumai ngkai suruga, pai' meliu tuwu' -na ngkai hawe'ea. Tauna to ngkai dunia', bate manusia' biasa, pai' lolita-na mpololita napa-napa to jadi' hi dunia'. Aga Yesus, ngkai suruga-i-hana, pai' meliu tuwu' -na ngkai hawe'ea.

³¹Den, som kommer ovenfra, er over alle; den, som er af Jorden, er af Jorden og taler af Jorden; den, som kommer fra Himmelen, er over alle.

³²Lolita-na mpololita napa to nahilo pai' to na'epe, tapi' uma ria to mpangala' lolita-na.

³²Og det, som han har set og hørt, vidner han; og ingen modtager hans Vidnesbyrd.

³³Aga hema to mpangala' lolita-na mpo'uli': "Bate makono-hanale lolita Alata'ala-e."

³³Den, som har modtaget hans Vidnesbyrd, har beseglet, at Gud er sanddru.

³⁴Apa' Hi'a-mi to nasuro Alata'ala mpohowa' lolita-na, pai' Alata'ala mpowai' -i Inoha' Tomoroli' hante uma ria huka' -na.

³⁴Thi han, hvem Gud udsendte, taler Guds Ord; Gud giver nemlig ikke Ånden efter Mål.

³⁵Alata'ala to Tuama mpoka'ahi' Ana' -na, pai' nawai' -imi hawe'ea kuasa-na.

³⁵Faderen elsker Sønnen og har givet alle Ting i hans Hånd.

³⁶Tauna to mepangala' hi Ana' -na toei, mporata-ramo katuwua' to lompe' duu' kahae-hae-na. Tauna to uma mengkoru hi Ana' -na toei, uma-ra mporata katuwua'. Mporata roe Alata'ala lau-rada duu' kahae-hae-na.

³⁶Den, som tror på Sønnen, har et evigt Liv; men den, som ikke vil tro Sønnen, skal ikke se Livet, men Guds Vrede bliver over ham."