¹Efterdi mange have taget sig for at forfatte en Beretning om de Ting, som ere fuldbyrdede iblandt os,

¹Teofilus to rabila': Wori' -mi tauna mperao mpo'uki' dala ngkatuwu' -na Yesus, hewa to jadi' ba hangkuja mpae to liu hi laintongo' -ta.

²således som de, der fra Begyndelsen bleve Øjenvidner og Ordets Tjenere, have overleveret os:

²To ra'uki' tohe'e, hibalia hante tutura to raparata-taka tauna to mpohilo mata moto-mi hawe'ea to jadi' toe ngkai lomo' -na pai' to jadi' pangkeni Lolita Pue'.

³så har også jeg besluttet, efter nøje at have gennemgået alt forfra, at nedskrive det for dig i Orden, mægtigste Theofilus!

³Jadi', ka'oti-ku mpewulihi' hawe'ea-na ngkai tawu-na hante kanoto-noto-na, ku'uli' agina aku' wo'o-kuwo mpo'uki' tutura-na ntuku' pomeduncu-na.

⁴for at du kan erkende Pålideligheden af de Ting, hvorom du er bleven mundtligt undervist.

⁴Patuju-ku, bona nu'inca kamakono-na mpu'u napa to oti-mi ratudui' -koko.

⁵I de Dage, da Herodes var Konge i Judæa, var der en Præst af Abias Skifte, ved Navn Sakarias; og han havde en Hustru af Arons Døtre, og hendes Navn var Elisabeth.

⁵Nto'u Magau' Herodes moparenta hi tana' Yudea, ria hadua imam to rahanga' Zakharia. Zakharia toei, ngkai posantina imam muli Abia. Hanga' tobine-na, Elisabet, muli imam wo'o-i-hawo.

⁶Men de vare begge retfærdige for Gud og vandrede udadlelige i alle Herrens Bud og Forskrifter.

⁶Tau hancamoko toera, monoa' ingku-ra hi poncilo Alata'ala, apa' ratuku' hawe'ea parenta pai' atura Pue' hante uma ria kasalaia' -na.

⁷Og de havde intet Barn, efterdi Elisabeth var ufrugtbar, og de vare begge fremrykkede i Alder.

⁷Aga uma-ra mo'anai', apa' Elisabet lalo, pai' tu'a-ramo roduaa-ra.

⁸Men det skete, medens han efter sit Skiftes Orden gjorde Præstetjeneste for Gud,

⁸Hangkani, megoli-mi tempo-na imam-imam muli Abia to mpokamu bago Alata'ala, pai' Zakharia mpobago bago imam hi Tomi Alata'ala.

⁹tilfaldt det ham efter Præstetjenestens Sædvane at gå ind i Herrens Tempel og bringe Røgelseofferet.

⁹Ntuku' ada-ra, mpenoa' -ra ba hema-ra to rapelihi mesua' hi rala Tomi Alata'ala mpotunu dupa'. Zakharia-mi to mpela pompenoa' -ra.

¹⁰Og hele Folkets Mængde holdt Bøn udenfor i Røgelseofferets Time.

¹⁰Jadi', bula ntodea mosampaya hi mali-na, Zakharia mesua' hi rala Tomi Alata'ala mpotunu dupa'.

¹¹Men en Herrens Engel viste sig for ham, stående ved den højre Side af Røgelsesalteret.

¹¹Nto'u toe, mehupa' -mi hadua mala'eka Pue' hi mali ngka'ana meja' pontunua dupa'.

¹²Og da Sakarias så ham, forfærdedes han, og Frygt faldt over ham.

¹²Kanahilo-na Zakharia mala'eka toei, konce pai' me'eka' lia-imi.

¹³Men Engelen sagde til ham: "Frygt ikke, Sakarias! thi din Bøn er hørt, og din Hustru Elisabeth skal føde dig en Søn, og du skal kalde hans Navn Johannes.

¹³Na'uli' mala'eka toei: "Zakharia, neo' -ko me'eka', apa' Pue' Ala mpo'epe pomperapia' -nu. Elisabet tobine-nu mo'ana' mpai', hadua ana' tomane. Ana' tetui kana nuhanga' Yohanes.

¹⁴Og han skal blive dig til Glæde og Fryd, og mange skulle glædes over hans Fødsel;

¹⁴Uma mpai' mowo kagoe' -nu mpokagoe' ana' -nu tetui. Wori' tauna mpokagoe' kaputu-na.

¹⁵thi han skal være stor for Herren. Og Vin og stærk Drik skal han ej drikke, og han skal fyldes med den Helligånd alt fra Moders Liv,

¹⁵Hi'a jadi' tau bohe hi poncilo Pue'. Uma-i ma'ala nginu anggur ba napa-napa to melanguhi, pai' Inoha' Tomoroli' mpokuasai-i ngkai lomo' kaputu-na.

¹⁶og mange af Israels Børn skal han omvende til Herren deres Gud.

¹⁶Wori' muli Israel natete' nculii' bona mepangala' -ra hi Alata'ala to rapue' ntu'a-ra owi.

¹⁷Og han skal gå foran for ham i Elias's Ånd og Kraft for at vende Fædres Hjerter til Børn og genstridige til retfærdiges Sind for at berede Herren et velskikket folk."

¹⁷Ana' -nu tetui mpai' jadi' suro to mako' meri'ulu ngkai Pue' hante kuasa pai' kabaraka' -na nabi Elia owi. Napopohintuwu' ana' -ana' hante tuama-ra. Pai' tauna to uma mpotuku' Pue' natete' nculii' hi ohea to monoa' bona monoto nono-ra. Hawe'ea toe nababehi bona mporodo nono ntodea, bona sadia-ramo mpotarima Pue'."

¹⁸Og Sakarias sagde til Engelen: "Hvorpå skal jeg kende dette? thi jeg er gammel, og min Hustru er fremrykket i Alder."

¹⁸Na'uli' Zakharia mpo'uli' -ki mala'eka: "Hiaa', beiwa kaku'inca-na kamakono-na to nu'uli' tetu-e? Apa' tu'a-amadie, pai' tobine-ku tu'a wo'o-imi-hawo."

¹⁹Og Engelen svarede og sagde til ham: "Jeg er Gabriel, som står for Guds Åsyn, og jeg er udsendt for at tale til dig og for at forkynde dig dette Glædesbudskab.

¹⁹Natompoi' mala'eka toei: "Aku' toi Gabriel, pahawaa' Alata'ala to ngkai suruga. Alata'ala mposuro-a tumai mpoparata-koko kareba toe.

²⁰Og se, du skal blive stum og ikke kunne tale indtil den Dag, da dette sker, fordi du ikke troede mine Ord, som dog skulle fuldbyrdes i deres Tid,"

²⁰Napa to ku'uli' -koko toe we'i, bate madupa' ane rata-pi mpai' tempo-na. Aga iko-kona, apa' uma nuparasaya lolita-kue, wae-pi ngkai wae lau, uma-poko howa' mololita duu' -na madupa' mpu'u lolita-ku."

²¹Og folket biede efter Sakarias, og de undrede sig over, at han tøvede i Templet.

²¹Bula-na Zakharia hi rala Tomi Alata'ala, kapea-pea-ramo ntodea hi mali-na. Ingu' -ra apa' mahae rahi-i.

²²Og da han kom ud, kunde han ikke tale til dem, og de forstode, at han havde set et Syn i Templet; og han gjorde Tegn til dem og forblev stum.

²²Pehupa' -na hi mali-na, uma-ipi howa' mpololitai-ra. Muntu' mohuka' -i-damo pai' bate uma-i howa' mololita. Toe pai' ra'inca-mi ntodea karia-na to nahilo hi rala Tomi Alata'ala.

²³Og det skete, da hans Tjenestes Dage vare fuldendte, gik han hjem til sit Hus.

²³Hudu-mi pobago-na Zakharia hi Tomi Alata'ala, nculii' -imi hilou hi tomi-na.

²⁴Men efter disse Dage blev hans Hustru Elisabeth frugtsommelig, og hun skjulte sig fem Måneder og sagde:

²⁴Ko'ia mahae ngkai ree, motina'i mpu'u-imi Elisabet. Lima mula kahae-na Elisabet uma mehupa' -hupa' ngkai rala tomi-na, pai' na'uli':

²⁵"Således har Herren gjort imod mig i de Dage, da han så til mig for at borttage min Skam iblandt Mennesker:"

²⁵"Tohe'i-e ahi' -na Pue' hi aku'. Natulungi-a mo'anai', bona uma-apa me'ea' sabana kalalo-ku."

²⁶Men i den sjette Måned blev Engelen Gabriel sendt fra Gud til en By i Galilæa, som hedder Nazareth,

²⁶Kahono' -na ono mula Elisabet motina'i, Alata'ala mpohubui mala'eka Gabriel hilou hi tana' Galilea, hi ngata to rahanga' Nazaret,

²⁷til en Jomfru, som var trolovet med en Mand ved Navn Josef, af Davids Hus; og Jomfruens Navn var Maria.

²⁷bona mpohirua' -ki hadua toronaa to rahanga' Maria. Toronaa toei, bula-na mokamae' hante hadua kabilasa to rahanga' Yusuf, muli Magau' Daud owi.

²⁸Og Engelen kom ind til hende og sagde: "Hil være dig, du benådede, Herren er med dig, du velsignede iblandt Kvinder!"

²⁸Karata-na mala'eka hi ria, na'uli' -ki Maria: "Wori' tabe! Pue' mpogane' -ko pai' mpodohei-ko!"

²⁹Men hun blev forfærdet over den Tale, og hun tænkte, hvad dette skulde være for en Hilsen.

²⁹Konce-i Maria mpo'epe lolita mala'eka toei, pai' -i mopekiri ba napa batua petabe-na toe.

³⁰Og Engelen sagde til hende: "Frygt ikke, Maria! thi du har fundet Nåde hos Gud.

³⁰Na'uli' wo'o-mi mala'eka: "Neo' -ko me'eka' Maria, apa' iko-mi to napokono Alata'ala bona mporata pegane' -na.

³¹Og se, du skal undfange og føde en Søn,og du skal kalde hans Navn Jesus.

³¹Motina'i-ko mpai', pai' -ko mo'ana', hadua ana' tomane. Ana' tetu mpai' kana nuhanga' Yesus.

³²Han skal være stor og kaldes den Højestes Søn; og Gud Herren skal give ham Davids, hans Faders Trone.

³²Hi'a mpai' jadi' tauna to bohe tuwu' -na, pai' -i rahanga' Ana' Alata'ala to hi suruga. Pai' Pue' Alata'ala mpo'ongko' -i jadi' Magau', hewa Magau' Daud, ntu'a-na owi.

³³Og han skal være Konge over Jakobs Hus evindelig, og der skal ikke være Ende på hans Kongedømme."

³³Hi'a jadi' magau' to mpoparentai hawe'ea muli Yakub duu' kahae-hae-na, pai' poparenta-na uma ria kahudua-na."

³⁴Men Maria sagde til Engelen: "Hvorledes skal dette gå til, efterdi jeg ikke ved af nogen Mand?"

³⁴Na'uli' Maria mpo'uli' -ki mala'eka: "Beiwa-hawo kajadi' -na to nu'uli' tetu-e? Apa' ko'ia-a-kuwo motomanei."

³⁵Og Engelen svarede og sagde til hende: Den Helligånd skal komme over dig, og den Højestes Kraft skal overskygge dig; derfor skal også det hellige, som fødes,. kaldes Guds Søn.

³⁵Na'uli' mala'eka: "Inoha' Tomoroli' mpai' mana'u hi iko, pai' kabaraka' Alata'ala to hi suruga ngkamoui-ko. Toe pai' ana' to putu toe mpai' rahanga' moroli', Ana' Alata'ala.

³⁶Og se, Elisabeth din Frænke, også hun har undfanget en Søn i sin Alderdom, og denne Måned er den sjette for hende, som kaldes ufrugtbar.

³⁶Epe-dile: ompi' -nu Elisabet-ele, to tu'a lia-imi pai' to ra'uli' doo lalo-ie, motina'i ono mula-imi-hawo! Mo'ana' -i mpai', hadua ana' tomane.

³⁷Thi intet vil være umuligt for Gud."

³⁷Apa' napa-napa to na'uli' Alata'ala bate kana madupa'."

³⁸Men Maria sagde: "Se, jeg er Herrens Tjenerinde; mig ske efter dit Ord!" Og Engelen skiltes fra hende.

³⁸Na'uli' Maria: "Aku' toi batua-na Pue', mengkoru-ama hi hawa' -na, bona napadupa' patuju-na hi aku', hewa to nu'uli' -ka tetu." Oti toe, malai-imi mala'eka mpalahii Maria.

³⁹Men Maria stod op i de samme Dage og drog skyndsomt til Bjergegnen til en By i Juda.

³⁹Ngkai ree, pe'ongko' -nami Maria hilou hi ngata to hi bulu' -na hi tana' Yudea.

⁴⁰Og hun kom ind i Sakarias's Hus og hilste Elisabeth.

⁴⁰Karata-na hi tomi Zakharia, pesua' -nami pai' -i mpotabe Elisabet.

⁴¹Og det skete, da Elisabeth hørte Marias Hilsen, sprang Fosteret i hendes Liv. Og Elisabeth blev fyldt med den Helligånd

⁴¹Kana'epe-na Elisabet petabe-na Maria toe, pongkale-nami ana' to hi rala puanaka-na, pai' Elisabet, nakuasai Inoha' Tomoroli' -imi.

⁴²og råbte med høj Røst og sagde: "Velsignet er du iblandt Kvinder! og velsignet er dit Livs Frugt!

⁴²Mekio' -imi napesukui mpo'uli' -ki Maria: "Iko-mi-kona to nagane' Alata'ala meliu ngkai hawe'ea tobine ntani' -na, pai' Alata'ala mpogane' ana' to nupotina'i-ki tetu.

⁴³Og hvorledes times dette mig, at min Herres Moder kommer til mig?

⁴³Ha hema-a-kuwo aku' toi-e, pai' iko tina-na Pue' -ku tumai mpokinomo-a!

⁴⁴Thi se, da din Hilsens Røst nåede mine Øren, sprang Fosteret i mit Liv med Fryd.

⁴⁴Wae kaku'epe-na petabe-nu, ana' to hi rala-ku ncaliu mongkale nakeni kagoe' -na.

⁴⁵Og salig er hun, som troede; thi det skal fuldkommes, hvad der er sagt hende af Herren,"

⁴⁵Morasi' mpu'u-ko, apa' nupangala' lolita Pue', apa' napa to na'uli' -koko bate madupa'."

⁴⁶Og Maria sagde: "Min Sjæl ophøjer Herren;

⁴⁶Na'uli' Maria: Mpo'une' -a Pue' hante nono-ku mpu'u.

⁴⁷og min Ånd fryder sig over Gud, min Frelser;

⁴⁷Goe' lia-a, apa' Alata'ala Magau' Tompohore-a ngkai huku' jeko' -ku.

⁴⁸thi han har set til sin Tjenerindes Ringhed. Thi se, nu herefter skulle alle Slægter prise mig salig,

⁴⁸Nakiwoi-awa-kuwo, aku' batua-na to mpe'ahii'. Ngkai wae lau, hawe'ea tauna mpo'uli' ka'aku' -na tobine to nagane' Alata'ala.

⁴⁹fordi den mægtige har gjort store Ting imod mig. Og hans Navn er helligt;

⁴⁹Apa' Alata'ala to mokuasa mpopehuwu kabaraka' -na hi aku'. Moroli' hanga' -na!

⁵⁰og hans Barmhjertighed varer fra Slægt til Slægt over dem, som frygte ham.

⁵⁰Ma'ahi' -i hi hawe'ea tauna to mengkoru hi Hi'a, duu' rata hi muli-muli-ra.

⁵¹Han har øvet Vælde med sin Arm; han har adspredt dem, som ere hovmodige i deres Hjertes Tanke.

⁵¹Nababehi anu mobaraka' hante kuasa-na: Tauna to molangko nono-ra nagaro' bona uma oko patuju-ra.

⁵²Han har nedstødt mægtige fra Troner og ophøjet ringe.

⁵²Magau' -magau' napohu ngkai pangka' -ra. Tauna to dingki' tuwu' -ra napomolangko.

⁵³Hungrige har han mættet med gode Gaver, og rige har han sendt tomhændede bort.

⁵³Tauna to mo'oro' nabohui hante pongkoni' to lompe'. Tauna topo'ua' napopalai hante ngkeni woto mara.

⁵⁴Han har taget sig af sin Tjener Israel for at ihukomme Barmhjertighed

⁵⁵Napopohiloi ahi' -na hi kita' muli Israel, batua-na owi. Natulungi-ta hewa to najanci hi ntu'a-ta owi. Uma nalipo' pojanci-na hi Abraham pai' hi muli-na duu' kahae-hae-na."

⁵⁵imod Abraham og hans Sæd til evig Tid, således som han talte til vore Fædre."

⁵⁶Ba tolu mula kahae-na Maria mo'oha' hante Elisabet, pai' lako' nculii' -idi hilou hi tomi-na.

⁵⁶Og Maria blev hos hende omtrent tre Måneder, og hun drog til sit Hjem igen.

⁵⁷Rata-mi tempo-na Elisabet mo'ana'. Mo'ana' mpu'u-imi, hadua ana' tomane.

⁵⁷Men for Elisabeth fuldkommedes Tiden til, at hun skulde føde, og hun fødte en Søn.

⁵⁸Tongki-ra pai' ompi' -ra mpo'epe beiwa Pue' mpopohiloi ahi' -na hi Elisabet hi kanawai' -na ana' -na toe, toe pai' goe' wo'o-ramo-rawo hangkaa-ngkania hante Elisabet.

⁵⁸Og hendes Naboer og Slægtninge hørte, at Herren havde gjort sin Barmhjertighed stor imod hende, og de glædede sig med hende.

⁵⁹Ntuku' ada-ra to Yahudi, kahono' -na walu eo umuru-na ana' toei, tumai-ramo tongki pai' ompi' -ra mpotini' -i ntuku' ada-ra to Yahudi. Patuju-ra doko' mpohanga' -i Zakharia, mpongkona' -ki tuama-na moto, ntuku' ada-ra.

⁵⁹Og det skete på den ottende Dag, da kom de for at omskære Barnet; og de vilde kalde det Sakarias efter Faderens Navn.

⁶⁰Tapi' na'uli' Elisabet mpo'uli' -raka: "Neo' waetu! Bate Yohanes hanga' -na."

⁶⁰Og hans Moder svarede og sagde: "Nej, han skal kaldes Johannes."

⁶¹Hampetompoi' -ra: "Hiaa' bo uma-hanale ria ompi' -ni to rahanga' tetu-e!"

⁶¹Og de sagde til hende: "Der er ingen i din Slægt, som kaldes med dette Navn."

⁶²Ngkai ree, rahuka' -ki Zakharia rapompekunei' ba napa to doko' nahanga' -ki ana' -na.

⁶²Men de gjorde Tegn til hans Fader om, hvad han vilde, det skulde kaldes.

⁶³Zakharia mperapi' hameha' po'ukia' pai' na'uki': "Hanga' -na Yohanes." Konce omea-ramo.

⁶³Og han forlangte en Tavle og skrev disse Ord: "Johannes er hans Navn." Og de undrede sig alle.

⁶⁴Nto'u toe, muu-mule' howa' nculii' -imi mololita, pai' -i mpo'une' -une' Alata'ala.

⁶⁴Men straks oplodes hans Mund og hans Tunge, og han talte og priste Gud.

⁶⁵Me'eka' omea-ramo tongki-ra, pai' kareba toe molele hobo' hi bulu' -na Yudea.

⁶⁵Og der kom en Frygt over alle, som boede omkring dem, og alt dette rygtedes over hele Judæas Bjergegn.

⁶⁶Hawe'ea to mpo'epe kareba toe mokanono, ra'uli': "Ha jadi' napa-i mpai' ana' toei?" Apa' Pue' mpodohei-i hante baraka' -na.

⁶⁶Og alle, som hørte det, lagde sig det på Hjerte og sagde: "Hvad mon der skal blive af dette Barn?" Thi Herrens Hånd var med ham.

⁶⁷Ane Zakharia, tuama ana' toei, Inoha' Tomoroli' mpokuasai-i, pai' -i mpohowa' lolita Alata'ala, na'uli':

⁶⁷Og Sakarias, hans Fader, blev fyldt med den Helligånd, og han profeterede og sagde:

⁶⁸"Mai-tamo kita' muli Israel, mpo'une' Alata'ala Pue' -ta! Apa' hompo-imi tumai mpotulungi-ta kita' ntodea-na. Tumai-i mpobahaka-ta ngkai bali' -ta.

⁶⁸"Lovet være Herren, Israels Gud! thi han har besøgt og forløst sit Folk

⁶⁹Nawai' -tamo Tadulako to mobaraka' to mpokeni kalompea'. Tadulako toei, muli Magau' Daud, batua-na owi.

⁶⁹og har oprejst os et Frelsens Horn" i sin Tjener Davids Hus,

⁷⁰Ngkai owi hante wiwi nabi-nabi to moroli', Pue' mpojanci

⁷⁰således som han talte ved sine hellige Profeters Mund fra fordums Tid,

⁷¹kanabahaka-ta mpai' ngkai bali' -ta, nabahaka-ta ngkai kuasa-ra to mpokahuku' -ta.

⁷¹en Frelse fra vore Fjender og fra alle deres Hånd, som hade os,

⁷²Napopohiloi mpu'u-mi ahi' -na hi ntu'a-ta owi. Napadupa' -mi janci-na to moroli'.

⁷²for at gøre Barmhjertighed imod vore Fædre og ihukomme sin hellige Pagt,

⁷⁴Mojanci pai' mosumpa-i hi Abraham ntu'a-ta owi, kanabahaka-ta ngkai kuasa bali' -ta, bona ma'ala-ta mpopue' -i hante uma ria ka'ekaa' -ta,

⁷³den Ed, som han svor vor Fader Abraham, at han vilde give os,

⁷⁵bona kita' jadi' topetuku' -na to moroli' pai' to monoa' hi poncilo-na, duu' kahae-hae-na.

⁷⁴at vi, friede fra vore Fjenders Hånd, skulde tjene ham uden Frygt,

⁷⁶Hiaa' ane iko, ana' -ku, iko mpai' rahanga' nabi Pue' Ala to hi suruga. Apa' iko-mi mpai' to mako' meri'ulu ngkai Pue', bona mporodo ohea-na.

⁷⁵i Hellighed og Retfærdighed for hans Åsyn, alle vore Dage.

⁷⁷Iko mpai' to mpopo'incai ntodea-na ohea bona Alata'ala mpowai' -ra kalompea' pai' mpo'ampungi jeko' -ra.

⁷⁶Men også du, Barnlille! skal kaldes den Højestes Profet; thi du skal gå foran for Herrens Åsyn for at berede hans Veje,

⁷⁸Apa' ma'ahi' lia Alata'ala Pue' -ta. Toe pai' hompo-imi tumai mpotulungi-ta. Tumai-i ngkai suruga hewa eo mebere'.

⁷⁷for at give hans Folk Erkendelse af Frelse ved deres Synders Forladelse,

⁷⁹Tumai-i mpobajahi nono tauna to hi rala kabengia-na pai' to me'eka' mpoka'eka' kamatea. Natete' -ta hi ohea to mpotoa' kalompea' tuwu'."

⁷⁸for vor Guds inderlige Barmhjertigheds Skyld, ved hvilken Lyset fra det høje har besøgt os

⁸⁰Ana' Zakharia toei, kaboo-bohea kamonoo-notoa nono-na. Mo'oha' -i hi papada to wao', duu' -na rata tempo-na natepu'u-mi mpokeni Lolita Pue' hi muli Israel.

⁷⁹for at skinne for dem, som sidde i Mørke og i Dødens Skygge, for at lede vore Fødder ind på Fredens Vej,"

⁸⁰Men Barnet voksede og blev styrket i Ånden; og han var i Ørkenerne indtil den Dag, da han trådte frem for Israel.