¹Men det skete i de dage, at en Befaling udgik fra Kejser Augustus, at al Verden skulde skrives i Mandtal.

¹Nto'u toe, rata hawa' ngkai Kaisar Agustus, mpohawai' bona hawe'ea tauna hi humalili' kamagaua' Roma ra'uki' hanga' -ra bona ra'inca kadea-ra.

²(Denne første Indskrivning skete, da Kvirinius var Landshøvding i Syrien,)

²Pobilaa' tauna to lomo' -na tohe'i rababehi nto'u-na Kirenius jadi' gubernur hi tana' Siria.

³Og alle gik for at lade sig indskrive, hver til sin By.

³Hawe'ea tauna hilou mpope'uki' hanga' -ra, hore-hore hi ngata totu'a-ra.

⁴Og også Josef gik op fra Galilæa, fra Byen Nazareth til Judæa til Davids By, som kaldes Bethlehem, fordi han var af Davids Hus og Slægt,

⁵Wae wo'o Yusuf me'ongko' ngkai ngata Nazaret, mpo'ema' Maria kamae' -na to bula-na motina'i-mi. Me'ongko' -ramo ngkai tana' Galilea, manake' hilou hi tana' Yudea, mpotoa' ngata Betlehem, ngata kaputua Magau' Daud owi. Yusuf kana mpope'uki' hanga' -na hi ria, apa' hi'a muli Magau' Daud.

⁵for at lade sig indskrive tillige med Maria, sin trolovede, som var frugtsommelig.

⁶Nto'u-ra hi Betlehem toe, rata-mi tempo-na Maria mo'ana'.

⁶Men det skete, medens de vare der, blev Tiden fuldkommet til, at hun skulde føde.

⁷Mo'ana' mpu'u-imi, hadua ana' tomane, ana' ulumua' -na. Ana' -na toei naputu' pai' napopoturu hi rala paiwa', apa' ihia' -mi tomi torata.

⁷Og hun fødte sin Søn, den førstefødte, og svøbte ham og lagde ham i en Krybbe; thi der var ikke Rum for dem i Herberget.

⁸Hi mali ngata Betlehem, ria ba hangkuja dua topo'ewu. Bula-ra mpodoo bima-ra hi papada ngkabengia toe,

⁸Og der var Hyrder i den samme Egn, som lå ude på Marken og holdt Nattevagt over deres Hjord.

⁹muu-mule' mehupa' -mi hadua mala'eka Pue' mpohirua' -raka, pai' kabaraka' Pue' mehini mpohinii-ra, alaa-na me'eka' lia-ramo.

⁹Og se, en Herrens Engel stod for dem, og Herrens Herlighed skinnede om dem, og de frygtede såre

¹⁰Na'uli' mala'eka toei mpo'uli' -raka: "Neo' -koi me'eka', apa' katumai-ku toi mpokeni kareba lompe' hi koi', kareba to mpakagoe' lia hawe'ea tauna.

¹⁰Og Engelen sagde til dem: "Frygter ikke; thi se, jeg forkynder eder en stor Glæde, som skal være for hele Folket.

¹¹Eo toe lau hi ngata Magau' Daud, putu-mi Magau' Tompohore-koi ngkai huku' jeko' -ni, Hi'a-mi Kristus, Pue'.

¹¹Thi eder er i dag en Frelser født, som er den Herre Kristus i Davids By.

¹²Toi-mi pompetonoi-na bona ni'inca kamakono-na lolita-ku: mporua' -koi mpai' hadua ana'lei raputu' pai' rapopoturu hi rala paiwa'."

¹²Og dette skulle I have til Tegn: I skulle finde et Barn svøbt, liggende i en Krybbe."

¹³Hampinisi mata mehupa' wo'o-mi wori' mala'eka to ngkai suruga dohe mala'eka to lomo' -na we'i. Mpo'une' -ra Alata'ala, ra'uli':

¹³Og straks var der med Engelen en himmelsk Hærskares Mangfoldighed, som lovede Gud og sagde:

¹⁴"Mai-tamo mpo'une' Alata'ala to hi suruga! Pai' hi dunia', tauna to napokono mporata kalompea' tuwu'."

¹⁴"Ære være Gud i det højeste! og Fred på Jorden! i Mennesker Velbehag!

¹⁵Ngkai ree, nculii' -ramo mala'eka hilou hi suruga, pai' mohawa' -ramo topo'ewu toera, ra'uli': "Kita-mi hilou hi Betlehem mpohilo kajadia' to na'uli' -taka Pue'."

¹⁵Og det skete, da Englene vare farne fra dem til Himmelen, sagde Hyrderne til hverandre: "Lader os dog gå til Bethlehem og se dette, som er sket, hvilket Herren har kundgjort os."

¹⁶Kahilou-rami, pai' rarua' mpu'u-mi Maria pai' Yusuf, hante ana'lei-ra to turu hi rala paiwa'.

¹⁶Og de skyndte sig og kom og fandt både Maria og Josef, og Barnet liggende i Krybben.

¹⁷Karahilo-na ana' toei, ralolita-mi napa to na'uli' -raka mala'eka mpotompo'wiwi-i.

¹⁷Men da de så det, kundgjorde de, hvad der var talt til dem om dette Barn.

¹⁸Konce omea tauna to mpo'epe lolita topo'ewu toera.

¹⁸Og alle de, som hørte det, undrede sig over det, der blev talt til dem af Hyrderne.

¹⁹Aga Maria mpotimamahi hawe'ea to jadi' toe hi rala nono-na, pai' ntora napenonoi.

¹⁹Men Maria gemte alle disse Ord og overvejede dem i sit Hjerte.

²⁰Nculii' -ramo topo'ewu toera, pai' halengko ohea mpo'une' pai' mpobila' Alata'ala-ramo, apa' hawe'ea to ra'epe pai' to rahilo, bate hewa to na'uli' -raka mala'eka.

²⁰Og Hyrderne vendte tilbage, idet de priste og lovede Gud for alt, hvad de havde hørt og set, således som der var talt til dem.

²¹Ntuku' ada-ra to Yahudi, kahono' -na walu eo umuru-na, Ana' toei ratini' pai' rahanga' -i Yesus, hanga' to nahanga' -ki mala'eka kako'ia-na napotina'i-ki tina-na.

²¹Og da otte Dage vare fuldkommede, så han skulde omskæres, da blev hans Navn kaldt Jesus, som det var kaldt af Engelen, før han blev undfangen i Moders Liv.

²²Oti toe, rata-mi tempo-na Yusuf pai' Maria kana mpobabehi ada ka'oti-na mo'ana', ntuku' Atura Pue' to na'uki' Musa. Nto'u toe, ana'lei-ra toe rakeni hilou hi Yerusalem bona ratonu hi Pue',

²²Og da deres Renselsesdage efter Mose Lov vare fuldkommede, bragte de ham op til Jerusalem for at fremstille ham for Herren,

²³hewa to te'uki' hi rala Buku Atura Pue': "Butu dua ana' tomane to ulumua' kana ratonu hi Pue' bona jadi' bagia-na."

²³som der er skrevet i Herrens Lov, at alt Mandkøn, som åbner Moders Liv, skal kaldes helligt for Herren,

²⁴Rakeni wo'o pepue' -ra, ntuku' hawa' to te'uki' hi rala Buku Atura Pue': hamoko korokou ba roma'a ana' mangkebodo.

²⁴og for at bringe Offer efter det, som er sagt i Herrens Lov, et Par Turtelduer eller to unge Duer.

²⁵Hi Yerusalem nto'u toe, ria hadua tauna to rahanga' Simeon. Simeon toei, tau monoa' to mengkoru hi Alata'ala. Inoha' Tomoroli' mpodohei-i, pai' -i ncarumaka kaneo' -na rata-mi tempo-na Alata'ala mpotulungi muli Israel.

²⁵Og se, der var en Mand i Jerusalem ved Navn Simeon, og denne Mand var retfærdig og gudfrygtig og forventede Israels Trøst, og den Helligånd var over ham.

²⁶Hangkani, Inoha' Tomoroli' mpo'uli' -ki hewa toi: "Ko'ia-ko mate ane ko'ia nuhiloi Magau' Topetolo' to najanci Pue' Ala."

²⁶Og det var varslet ham af den Helligånd, at han ikke skulde se Døden, førend han havde set Herrens Salvede.

²⁷Jadi', nto'u-na Yusuf pai' Maria mpokeni Yesus ana'lei-ra hi Tomi Alata'ala bona ratonu hi Alata'ala ntuku' Atura Musa, Inoha' Tomoroli' mpopakeni Simeon mesua' hi Tomi Alata'ala.

²⁷Og han kom af Åndens Drift til Helligdommen; og idet Forældrene bragte Barnet Jesus ind for at gøre med ham efter Lovens Skik,

²⁸Kana'ala' -nami ana'lei toei, napanawi pai' -i mpo'une' Alata'ala, na'uli':

²⁸da tog han det på sine Arme og priste Gud og sagde:

²⁹"O Pue', nau' mate-ama, uma-pi beiwa. Oha-mi nono-ku, apa' madupa' -mi janci-nu.

²⁹"Herre! nu lader du din Tjener fare i Fred, efter dit Ord.

³⁰Hante mata-ku moto-mi mpohilo Topetolo' to ngkai Iko Pue',

³⁰Thi mine Øjne have set din Frelse,

³¹to nuporodo hi hawe'ea manusia'.

³¹som du beredte for alle Folkeslagenes Åsyn,

³²Topetolo' toei, hewa baja to mponotohi nono tauna to bela-ra muli Israel. Pai' -i mpokeni karabilaa' hi kai' muli Israel to nupobagia."

³²et Lys til at oplyse Hedningerne og en Herlighed for dit Folk Israel."

³³Tina pai' tuama ana' toei konce mpo'epe lolita Simeon mpotompo'wiwi ana' -ra.

³³Og hans Fader og hans Moder undrede sig over de Ting, som bleve sagte om ham.

³⁴Simeon mpogane' -ra, pai' na'uli' -ki Maria: "Ngkai Ana' -nu toii, wori' mpai' muli Israel monawu' mporata silaka, aga wori' wo'o to tehore bona mporata kalompea'. Hi'a-mi to napelihi pai' nasuro tumai Pue' Ala, aga wori' tauna mposapuaka-i mpai',

³⁴Og Simeon velsignede dem og sagde til hans Moder Maria: "Se, denne er sat mange i Israel til Fald og Oprejsning og til et Tegn, som imodsiges,

³⁵alaa-na telohu-mi ihi' nono-ra. Hiaa' iko Maria, narumpa' -ko-hana mpai' kasusaa' nono, hewa to rajalo piho'."

³⁵ja, også din egen Sjæl skal et Sværd gennemtrænge! for at mange Hjerters Tanker skulle åbenbares."

³⁷Nto'u karata-ra Yusuf pai' Maria hi Tomi Alata'ala toe, ria wo'o-hawo hi ree hadua nabi tobine to tu'a lia-mi. Hanga' -na Hana, ana' Fanuel, ngkai posantina-na Asyer. Nto'u toe, umuru-na walu mpulu' opo' mpae. Pitu mpae-i-wadi motomanei. Ngkai ree, balu-imi pai' uma-ipi motomanei. Tida oa' -i hi Tomi Alata'ala, hi eo-na hi bengi-na ntora mosampaya pai' mopuasa' -i mepue' hi Pue' Ala.

³⁶Og der var en Profetinde Anna, Fanuels Datter, af Asers Stamme; hun var meget fremrykket i Alder, havde levet syv År med sin Mand efter sin Jomfrustand

³⁸Jadi', nto'u Yusuf pai' Maria hi Tomi Alata'ala toe, rata wo'o-imi-hawo Hana, mpo'uli' tarima kasi hi Alata'ala, pai' ntora mpotompo'wiwi Ana' toei hi hawe'ea tauna to mpopea tempo-na Alata'ala mpobahaka to Yerusalem ngkai bali' -ra.

³⁷og var nu en Enke ved fire og firsindstyve År, og hun veg ikke fra Helligdommen, tjenende Gud med Faste og Bønner Nat og Dag.

³⁹Ka'oti-ra Yusuf pai' Maria mpobabehi hawe'ea to ratuntu' hi rala Buku Atura Pue', nculii' -ramo hilou hi ngata Nazaret hi tana' Galilea.

³⁸Og hun trådte til i den samme Stund og priste Gud og talte om ham til alle, som forventede Jerusalems Forløsning.

⁴⁰Ana' -ra toei, kaboo-bohea pai' karoo-rohoa. Monoto lia nono-na, pai' Alata'ala mpogane' -i.

³⁹Og da de havde fuldbyrdet alle Ting efter Herrens Lov, vendte de tilbage til Galilæa til deres egen By Nazareth.

⁴¹Butu mpae-na, tina pai' tuama-na Yesus hilou hi Yerusalem mpokaralai eo bohe to Yahudi to rahanga' Eo Paskah.

⁴⁰Men Barnet voksede og blev stærkt og blev fuldt af Visdom: og Guds Nåde var over det.

⁴²Hono' -mi hampulu' rompae umuru-na Yesus, hilou wo'o-ramo ngkaralai eo bohe toe hewa kabiasaa-ra.

⁴¹Og hans Forældre droge hvert År op til Jerusalem på Påskehøjtiden.

⁴³Katimpaliu-na eo bohe toe, nculii' -ramo hilou mpotoa' ngata-ra. Aga Yesus-hana, uma-i mpotuku' -ra. Hi ria-i-pidi hi Yerusalem, aga uma ra'incai totu'a-na.

⁴²Og da han var bleven tolv År gammel, og de gik op efter Højtidens Sædvane

⁴⁴Ra'uli' -rawo, metuku' moto-i dohe doo hampomakoa' -ra. Ha'eo-ramo momako', lako' rapali' -idi hi doo-ra pai' ompi' -ra.

⁴³og havde tilendebragt de Dage, blev Barnet Jesus i Jerusalem, medens de droge hjem, og hans Forældre mærkede det ikke.

⁴⁵Aga uma-i raruai'. Toe pai' nculii' -ra hi Yerusalem mpopali' -i.

⁴⁴Men da de mente, at han var i Rejsefølget, kom de en Dags Rejse frem, og de ledte efter ham iblandt deres Slægtninge og Kyndinge.

⁴⁶Tolu eo-ramo mepali', lako' rarua' -idi hi Tomi Alata'ala. Mohura-i hi laintongo' guru agama, mpe'epei pai' mepekune'.

⁴⁵Og da de ikke fandt ham, vendte de tilbage til Jerusalem og ledte efter ham.

⁴⁷Hawe'ea tauna to mpo'epe-i mpo'uli': "Uma mowo kapante-nae'! Uma mowo kamonoto tompoi' -na!"

⁴⁶Og det skete efter tre Dage, da fandt de ham i Helligdommen, hvor han sad midt iblandt Lærerne og både hørte på dem og adspurgte dem.

⁴⁸Konce tina pai' tuama-na mpohilo-i. Na'uli' tina-na: "Uto', napa-di-kona pai' nupohewa toe-kaie! Kai' tuama-nu, sese' -kai mpopali' -ko!"

⁴⁷Men alle, som hørte ham, undrede sig såre over hans Forstand og Svar.

⁴⁹Na'uli' -raka: "Ha napa pai' nipali' -a? Ha uma ni'incai kana hi rala tomi Tuama-kua?"

⁴⁸Og da de så ham, bleve de forfærdede; og hans Moder sagde til ham:"Barn! hvorfor gjorde du således imod os? Se, din Fader og jeg have ledt efter dig med Smerte."

⁵⁰Tapi' uma rapaha batua lolita-na.

⁴⁹Og han sagde til dem: "Hvorfor ledte I efter mig? Vidste I ikke, at jeg bør være i min Faders Gerning?"

⁵¹Oti toe, hidohea-ramo nculii' hilou hi Nazaret, pai' bate mengkoru-i hi hawa' tina pai' tuama-na. Tina-na mpotimamahi hawe'ea to jadi' toe hi rala nono-na.

⁵⁰Og de forstode ikke det Ord, som han talte til dem.

⁵²Yesus kaboo-bohea pai' kamonoo-notoa nono-na. Alata'ala mpokono-i, wae wo'o manusia'.

⁵¹Og han drog ned med dem og kom til Nazareth og var dem lydig og hans Moder gemte alle de Ord i sit Hjerte.

⁵²Og Jesus forfremmedes i Visdom og Alder og yndest hos Gud og Mennesker.