¹Og det skete i Tiden der efter, at han rejste igennem Byer og Landsbyer og prædikede og forkyndte Evangeliet om Guds Rige, og med ham de tolv

¹Oti toe, Yesus mpodaoi' wori' ngata mpopalele Kareba Lompe', na'uli': "Neo' rata-mi tempo-na Alata'ala jadi' Magau' hi dunia'." Ana'guru-na to hampulu' rodua mpodohei-i.

²og nogle Kvinder, som vare helbredte fra onde Ånder og Sygdomme, nemlig: Maria, der kaldes Magdalene, af hvem syv onde Ånder vare udfarne;

²Ria wo'o ba hangkuja dua tobine to mpodohei-ra. Tobine toera, tobine to napaka'uri' Yesus ngkai haki' -ra ba ngkai anudaa' to mpohawi' -ra. To hadua, Maria to biasa-na rahanga' Magdalena. Ria-i hangkani Yesus mpopalai pitu anudaa' ngkai Maria toei.

³og Johanna, Herodes's Husfoged Kuzas Hustru, og Susanna og mange andre, som tjente dem med, hvad de ejede.

³To hadua wo'o, Yohana tobine-na Khuza, topohawa' hi rala tomi Magau' Herodes. Ria wo'o Susana, pai' wori' -pidi tobine ntani' -na. Tobine toera mpake' doi-ra moto mpotulungi Yesus pai' ana'guru-na.

⁴Men da en stor Skare kom sammen, og de droge til ham fra de forskellige Byer, sagde han ved en Lignelse:

⁴Uma ria kaputua tauna ngkai ngata ntani' -na tumai hi Yesus. Wori' -mi tauna to morumpu, Yesus mpololitai-ra hante lolita rapa' toi, na'uli':

⁵"En Sædemand gik ud at så sin Sæd; og idet han såede, faldt noget ved Vejen og blev nedtrådt, og Himmelens Fugle åde det op.

⁵"Ria hadua topohawu' hilou mohawu'. Rala mpohawu' -na toe, ria hawua' -na monawu' hi mata ohea, alaa-na rapopongko tauna pai' natilo' danci.

⁶Og noget faldt på Klippen; og da det voksede op, visnede det, fordi det ikke havde Væde.

⁶Ria wo'o to monawu' hi tana' to watua. Tuwu' moto hinawu' toe, aga kaliliu molaju apa' bangi tana' -na.

⁷Og noget faldt midt iblandt Torne, og Tornene voksede op med og kvalte det.

⁷Ria wo'o to monawu' hi laintongo' rui. Tuwu' rui hangkaa-ngkania hante hinawu', alaa-na rui mpo'upi' hinawu' duu' -na mate.

⁸Og noget faldt i den gode Jord, og det voksede op og bar hundrede Fold Frugt." Da han sagde dette, råbte han: "Den, som har Øren at høre med, han høre!"

⁸Ria wo'o hawua' to monawu' hi tana' to morudu'. Tuwu' hinawu' toe, morudu' lia, wua' -na ha'atu ngkani ngkai hinawu' -na." Oti lolita rapa' -na toe, na'uli' -mi Yesus: "Hema-koi to tilingaa, pe'epei lompe'!"

⁹Men hans Disciple spurgte ham, hvad denne Lignelse skulde betyde.

⁹Ana'guru-na mpekune' Yesus ba napa-i batua lolita rapa' toe.

¹⁰Og han sagde: "Eder er det givet at kende Guds Riges Hemmeligheder, men de andre i Lignelser, for at de, skønt seende, ikke skulle se, og, skønt hørende, ikke skulle forstå.

¹⁰Na'uli' Yesus: "Owi, Alata'ala ko'ia mpopo'incai manusia' beiwa-i mpai' jadi' Magau' hi dunia'. Aga hewa toe lau, napopo'incai-mokoi tudui' toe. Aga ane ntodea-hana, kutudui' -ra hante lolita rapa', bona madupa' lolita Buku Tomoroli' to mpo'uli': `Pe'epe moto-ra, aga uma oa' ra'incai batua-na. Pehilo moto-ra, aga hewa to uma oa' monoto rahilo.'

¹¹Men dette er Lignelsen: Sæden er Guds Ord.

¹¹"Tohe'i-mi batua lolita rapa' -ku we'i: Hawua' to rahawu', tetu-mi Lolita Alata'ala.

¹²Men de ved Vejen ere de, som høre det; derefter kommer Djævelen og tager Ordet bort af deres Hjerte, for at de ikke skulle tro og blive frelste.

¹²Hawua' to monawu' hi mata ohea mpobatuai tauna to mpo'epe Lolita Alata'ala, aga Magau' Anudaa' mpohilingai' nono-ra, alaa-na uma-ra mepangala', pai' uma-ra tebahaka ngkai huku' jeko' -ra.

¹³Men de på Klippen ere de, som modtage Ordet med Glæde, når de høre det, og disse have ikke Rod; de tro til en Tid og falde fra i Fristelsens Tid.

¹³"Hawua' to monawu' hi watu mpobatuai tauna to mpo'epe Lolita Alata'ala pai' ratarima hante goe' nono-ra. Mepangala' moto-ra, aga pepangala' -ra tetu uma moroho, hewa hinu'a to uma morali'. Toe pai' ane rata-damo pesori, mo'ungkere' -ramo, uma-rapa mepangala'.

¹⁴Men det, som faldt iblandt Torne, det er dem, som have hørt og så gå hen og kvæles under Livets Bekymringer og Rigdom og Nydelser og ikke bære moden Frugt.

¹⁴"Hawua' to monawu' hi laintongo' rui mpobatuai tauna to mpo'epe Lolita Alata'ala, aga ntora mpenonoi katuwu' -ra hi rala dunia', doko' mo'ua' pai' doko' mporata kagoea'. Hawe'ea toe mposesei' -ra, alaa-na uma-ra kaliliu mpotuku' Lolita Alata'ala, pai' uma ria kalaua-na hi katuwu' -ra.

¹⁵Men det i den gode Jord, det er dem, som, når de have hørt Ordet, beholde det i et smukt og godt Hjerte og bære Frugt i Udholdenhed.

¹⁵"Hawua' to monawu' hi tana' to morudu' mpobatuai tauna to mpo'epe Lolita Alata'ala, pai' lolita toe rakakamu hante kanoa' pai' karoli' nono-ra. Ntaha-ra mpotuku' Lolita Alata'ala, duu' -na ria kalaua-na hi katuwu' -ra.

¹⁶Men ingen, som tænder et Lys, skjuler det med et Kar eller sætter det under en Bænk; men han sætter det på en Lysestage, for at de, som komme ind, kunne se Lyset.

¹⁶"Uma ria tauna to mposuwe palita pai' napopoi' ba natu'u hi une' poturua. Palita bate natu'u hi pontu'ua-na bona hini-na rahilo tauna to mesua'.

¹⁷Thi der er ikke noget skjult, som jo skal blive åbenbart; og ikke noget lønligt, som jo skal blive kendt og komme for Lyset.

¹⁷Apa' hawe'ea to tewuni kana rapopehuwu. Pai' hawe'ea to kalerua kana rahungke pai' jadi' kahiloa.

¹⁸Ser derfor til, hvorledes I høre; thi den, som har, ham skal der gives; og den, som ikke har, fra ham skal endog det tages, han synes at have."

¹⁸"Toe pai' ku'uli', pelompehi-koie' beiwa-koi mpo'epe Lolita Alata'ala. Apa' tauna to mpotarima Lolita Alata'ala, ranotohi nono-ra bona kawoo-woria' to ra'inca. Aga tauna to uma dota mpotarima Lolita Alata'ala, nau' ria hangkedi' to ra'inca, ra'alai' lau-ra."

¹⁹Men hans Moder og Brødre kom til ham og kunde ikke nå frem til ham for Skaren.

¹⁹Hangkani, tina pai' ompi' -na Yesus tumai doko' mpohirua' -ki, aga uma-ra teliu apa' wori' rahi tauna.

²⁰Og det blev ham meddelt: "Din Moder og dine Brødre stå udenfor og begære at se dig."

²⁰Ria hadua to mpo'uli' -ki Yesus: "Guru, tina-nu pai' ompi' -nu, oe-ra ria hi mali-na, doko' mpohirua' -koko."

²¹Men han svarede og sagde til dem: "Min Moder og mine Brødre ere disse, som høre Guds Ord og gøre efter det."

²¹Tapi' Yesus mpo'uli' -raka: "Ane to kupotina pai' to kupo'ompi' -le, tauna to mpo'epe pai' mpotuku' Lolita Alata'ala."

²²Og det skete en af de Dage, at han gik om Bord i et Skib tillige med sine Disciple, og han sagde til dem: "Lader os fare over til hin Side af Søen;" og de sejlede ud.

²²Rala-na ha'eo, Yesus hante ana'guru-na mohawi' sakaya. Na'uli' Yesus mpo'uli' -raka: "Hilou-tamo hi dipo rano." Me'ongko' -ramo.

²³Men medens de sejlede, faldt han i Søvn; og en Stormvind for ned over Søen, og Skibet blev fuldt af Vand, og de vare i Fare.

²³Bula-ra mosakaya, leta' -imi Yesus. Muu-mule' rata-mi ngolu' bohe hi rano mporumpa' -ra. Sakaya-ra napesua' ue, alaa-na neo' matala-ramo.

²⁴Da trådte de hen og vækkede ham og sagde: "Mester, Mester! vi forgå." Men han stod op og truede Vinden og Vandets Bølger; og de lagde sig, og det blev blikstille.

²⁴Ana'guru-na hilou hi Yesus mpolike-i, ra'uli': "Guru! Guru! Mate-ta toi-e!" Pemata-nami Yesus pai' -i mpotagi ngolu' pai' balumpa to mekoroi' toe. Mento'o-mi ngolu', pai' rano molino nculii'. Rodo omea-mi.

²⁵Og han sagde til dem: "Hvor, er eders Tro?" Men de frygtede og undrede sig, og sagde til hverandre: "Hvem er dog denne, siden han byder både over Vindene og Vandet, og de ere ham lydige?"

²⁵Ngkai ree, na'uli' -mi Yesus hi ana'guru-na: "Napa pai' uma-a nipangala' -e?" Konce pai' me'eka' -ramo, pai' momepololitai-ramo, ra'uli': "Hema mpu'u-idi tau toii-e? Bangku' ngolu' pai' balumpa nahawai', ratuku' mpu'u-diki-hana hawa' -nae!"

²⁶Og de sejlede ind til Gadarenernes Land, som ligger lige over for Galilæa.

²⁶Kaliliu-ramo mosakaya, duu' -na rata hi tana' Gerasa to hi dipo rano ngkai tana' Galilea.

²⁷Men da han trådte ud på Landjorden, mødte der ham en Mand fra Byen, som i lang Tid havde været besat af onde Ånder og ikke havde haft Klæder på og ikke opholdt sig i Hus, men i Gravene.

²⁹Ria hi ree hadua pue' ngata to rapesuai' seta to wori'. Mahae-imi tauna toei uma moheai pai' uma-i mo'oha' hi tomi. Hi daeo' -wadi po'ohaa' -na. Jau-i kahawia'. Nau' rahilu' -i hante koloro pai' rante pai' radongo ncuu, ma'ala oa' nadupe' pohilu' -na pai' metibo' hilou hi kawaoa' -na, apa' nakeni karoho seta to mpohawi' -i. Nto'u Yesus mehompo ngkai sakaya hilou hi role-na, tumai-imi tauna to kahawia' toei mpohirua' -ki. Kampohilo-na Yesus, pe'au-nami pai' -i mowingkotu' hi nyanyoa-na. Yesus mpohubui seta toera malai. Na'uli' tau toei mpesukui: "Ee Yesus, Ana' Alata'ala to hi suruga! Napa-di-kona pai' tumai-koe? Kuperapi' bona neo' -a-kuwo nusesa'!"

²⁸Men da han så Jesus, råbte han og faldt ned for ham og sagde med høj Røst: "Hvad har jeg med dig at gøre, Jesus, den højeste Guds Søn? jeg beder dig om, at du ikke vil pine mig."

³⁰Yesus mpekune' -i: "Hema hanga' -nu?" Natompoi': "Legion." ("Legion" tohe'e, batua-na "moncobu," apa' wori' seta to mpohawi' -i.)

²⁹Thi han bød den urene Ånd at fare ud af Manden; thi i lange Tider havde den revet ham med sig, og han blev bunden med Lænker og Bøjer og bevogtet, og han sønderrev, hvad man bandt ham med, og dreves af den onde Ånd ud i Ørkenerne.

³¹Raperapi' mpu'u seta toera bona neo' -ra nawuso hilou hi rala wulou'laa to uma tepetudu kanala-na.

³⁰Men Jesus spurgte ham og sagde: "Hvad er dit Navn?" Men han sagde: "Leion"; thi mange onde Ånder vare farne i ham.

³²Uma molaa ngkai ree, ria wori' wawu mojume hi panapa bulu'. Seta toera merapi' hi Yesus, ra'uli': "Piliu-ka-kaiwo mesua' hi wawu toera mai." Napiliu moto-ra.

³¹Og de bade ham om at han ikke vilde byde dem at fare ned i Afgrunden;

³³Malai mpu'u-ramo seta ngkai rala tauna toei, kaliliu mesua' hi wawu. Pesua' -ra hi wawu toe, mparampuli-ramo-rawo wawu hilou mengkajuala' hi rano, mate bonga-ramo hi rala ue.

³²men der var sammesteds en stor Hjord Svin, som græssede på Bjerget; og de bade ham om, at han vilde tilstede dem at fare i dem; og han tilstedte dem det.

³⁴Karahilo-na to mpodoo wawu kajadia' toe, mokeno-ramo hilou hi ngata pai' bonea to mohu' mpoparata kajadia' toe.

³³Men de onde Ånder fore ud at Manden og fore i Svinene, og Hjorden styrtede sig ned over Brinken ud i Søen og druknede.

³⁵Toe pai' tumai-ramo pue' ngata doko' mpohilo napa to jadi'. Karata-ra hi Yesus, rahilo-rawo tauna to biasa-na napesuai' seta, mohura rodo-imi hi ncori Yesus. Moheai-i pai' monoto-mi nono-na. Me'eka' -ramo.

³⁴Men da Hyrderne så det, som var sket, flyede de og forkyndte det i Byen og på Landet.

³⁶Tauna to mpohilo kajadia' toe mpotutura beiwa Yesus mpaka'uri' tauna to kahawia'.

³⁵Da gik de ud for af se det, som var sket, og de kom til Jesus og fandt Manden, af hvem de onde Ånder vare udfarne, siddende ved Jesu Fødder, påklædt og ved Samling; og de frygtede.

³⁷Ngkai ree, hawe'ea tauna hi tana' Gerasa toe merapi' hi Yesus bona malai-imi ngkai ngata-ra, apa' me'eka' lia-ra. Jadi' mohawi' sakaya-imi nculii' hilou hi dipo-na.

³⁶Og de, som havde set det, fortalte dem, hvorledes den besatte var bleven frelst.

³⁸Ane tauna to napaka'uri' Yesus, merapi' -i bona ma'ala-i hilou dohe-na. Tapi' uma-i napiliu, na'uli' -ki:

³⁷Og hele Mængden fra Gadarenernes Omegn bad ham om, at han vilde gå bort fra dem; thi de vare betagne af stor Frygt. Men han gik om Bord i et Skib og vendte tilbage igen.

³⁹"Nculii' -moko hilou hi tomi-nu pai' uli' -raka retu napa to nababehi Alata'ala hi iko." Hilou mpu'u-imi mpopalele hi rala ngata napa to nababehi Yesus hi woto-na.

³⁸Men Manden, af hvem de onde Ånder vare udfarne, bad ham om, at han måtte være hos ham; men han lod ham fare og sagde:

⁴⁰Karata-na Yesus nculii' hi dipo rano, goe' -ramo tauna to wori' mpotomu-i, apa' hawe'ea-ra ntora mpopea-i.

³⁹"Vend tilbage til dit Hus, og fortæl, hvor store Ting Gud har gjort imod dig." Og han gik bort og kundgjorde over hele Byen, hvor store Ting Jesus havde gjort imod ham.

⁴¹Nto'u toe, rata hadua pangkeni tomi posampayaa hi ngata toe, hanga' -na Yairus. Mowingkotu' -i hi nyanyoa Yesus, naperapi' bona hilou-i hi tomi-na.

⁴⁰Men det skete, da Jesus kom tilbage, tog Skaren imod ham; thi de ventede alle på ham.

⁴²Apa' ria ana' -na tobine hadudua-wadi, umuru-na hampulu' rompae, peda' neo' mate. Hilou mpu'u-i Yesus dohe-na. Bula-ra momako' hilou hi tomi-na Yairus, mome'upi' -damo tauna to wori' mpo'upi' Yesus.

⁴¹Og se, det kom en Mand, som hed Jairus, og han var Forstander for Synagogen; og han faldt ned for Jesu Fødder og bad ham komme ind i hans Hus;

⁴³Hi olo' ntodea, ria hadua tobine, hampulu' rompae-imi ntora moraa', pai' uma ria katontoa' -na, nau' wori' -mi to mpokulii' -i.

⁴²thi han havde en enbåren Datter, omtrent tolv År gammel, og hun droges med Døden. Men idet han gik, trængte Skarerne sig sammen om ham.

⁴⁴Tumai-imi tobine toei mpomohui' Yesus ngkai tilingkuria-na pai' naganga wuntu baju-na. Hampinisi mata mentoda' -mi poraa' -na.

⁴³Og en Kvinde, som havde haft Blodflod i tolv År og havde kostet al sin Formue på Læger og ikke kunde blive helbredt af nogen,

⁴⁵Mepekune' -imi Yesus: "Hema to mpoganga-ae?" Mancapu omea-ra. Na'uli' Petrus: "Guru, apa' wori' rahi tauna mpotipuhi-ta, mome'iho' -ra-damo mpo'upi' -ko."

⁴⁴hun gik til bagfra og rørte ved Fligen af hans Klædebon, og straks standsedes hendes Blodflod.

⁴⁶Na'uli' Yesus: "Bate ria-di to mpoganga-ae! Ku'inca-le, apa' ria kabaraka' to malai ngkai woto-ku."

⁴⁵Og Jesus sagde: "Hvem var det, som rørte ved mig?" Men da alle nægtede det, sagde Peter og de, som vare med ham: "Mester! Skarerne trykke og trænge dig, og du siger: Hvem var det, som rørte ved mig?"

⁴⁷Na'inca tobine toei ka'uma-na tewunii' babehia-na. Jadi' moridi' -i tumai mowingkotu' hi nyanyoa Yesus. Napangaku' hi ntodea kahi'a-na to mpoganga baju Yesus pai' kamo'uri' -nami ngkai haki' -na.

⁴⁶Men Jesus sagde: "Der rørte nogen ved mig; thi jeg mærkede, at der udgik en Kraft fra mig."

⁴⁸Na'uli' Yesus mpo'uli' -ki: "Ana' -ku, mo'uri' -moko sabana pepangala' -nu hi Aku'. Nculii' -moko hante kalompea' tuwu' -nu."

⁴⁷Men da Kvinden så, at det ikke var skjult, kom hun bævende og faldt ned for ham og fortalte i alt Folkets Påhør, af hvad Årsag hun havde rørt ved ham, og hvorledes hun straks var bleven helbredt.

⁴⁹Bula-na Yesus mololita-pidi, rata-mi suro ngkai tomi Yairus to mpo'uli' -ki Yairus: "Mate-mi ana' -nu. Neo' -pi mposusai' Guru."

⁴⁸Men han sagde til hende: "Datter! din Tro har frelst dig; gå bort med Fred!"

⁵⁰Kana'epe-na Yesus lolita toe, na'uli' mpo'uli' -ki Yairus: "Neo' mere' nono-nu. Pangala' -mi-hana, mo'uri' moto-i mpai' ana' -nu."

⁴⁹Medens han endnu talte, kommer der en fra Synagogeforstanderens Hus og siger til ham: "Din Datter er død; umag ikke Mesteren!"

⁵¹Karata-ra hi tomi Yairus, Yesus uma mpiliu kabua' -bua' tauna mesua' dohe-na. Muntu' Petrus, Yohanes, Yakobus hante tina pai' tuama ana' toei-wadi to ma'ala mesua'.

⁵⁰Men da Jesus hørte det, svarede han ham: "Frygt ikke; tro blot; så skal hun blive frelst."

⁵²Hawe'ea tauna to morumpu hi tomi Yairus geo' pai' motantangi', mpotantangii' ana' to mate toei. Na'uli' Yesus: "Neo' -pi-hawo geo'. Uma-ile mate-e, leta' -i-wadi-hawo."

⁵¹Men da han kom til Huset, tillod han ingen at gå ind med sig uden Peter og Johannes og Jakob og Pigens Fader og Moder.

⁵³Mpo'epe toe, rapotawai-i-wadi, apa' ra'inca kamate-na mpu'u-mi.

⁵²Og de græd alle og holdt Veklage over hende; men han sagde: "Græder ikke; hun er ikke død, men sover."

⁵⁴Oti toe, Yesus mpokamu pale-na ana' toei pai' na'uli' -ki: "Memata-moko ana'!"

⁵³Og de lo ad ham; thi de vidste, at hun var død.

⁵⁵Mo'inoha' nculii' -imi ana' toei, pai' kaliliu memata-imi. Na'uli' Yesus: "Wai' -i pongkoni'."

⁵⁴Men han greb hendes Hånd og råbte og sagde: "Pige, stå op!"

⁵⁶Konce mpu'u-ramo totu'a-na. Aga Yesus mpotagi-ra, bona neo' ra'uli' hi hema-hema napa to jadi' toe.

⁵⁵Og hendes Ånd vendte tilbage, og hun stod straks op; og han befalede, at de skulde give hende noget at spise.

⁵⁶Og hendes Forældre bleve forfærdede; men han bød dem, at de ikke måtte sige nogen det, som var sket.