¹Men han sammenkaldte de tolv og gav dem Magt og Myndighed over alle de onde Ånder og til at helbrede Sygdomme.

¹Yesus mpokio' ana'guru-na to hampulu' rodua morumpu, pai' nawai' -ra kuasa pai' kabaraka' mpopalai hawe'ea seta pai' mpaka'uri' topohaki'.

²Og han sendte dem ud for at prædike Guds Rige og helbrede de syge.

²Napahawa' -ra hilou mpaka'uri' topeda' pai' mpopalele kareba-na: "Neo' rata-mi tempo-na Alata'ala jadi' Magau' hi dunia'."

³Og han sagde til dem: "Tager intet med på Vejen, hverken Stav eller Taske eller Brød eller Penge, ej heller skal nogen have to Kjortler.

³Kako'ia-ra me'ongko', na'uli' -raka: "Neo' -koi ngkeni napa-napa hi pomakoa' -ni. Neo' ngkeni boku ba pongkoni' ba doi. Neo' ngkeni rontonga' baju ba lua'.

⁴Og hvor I komme ind i et Hus, der skulle I blive og derfra drage bort.

⁴Ane ratarima-koi hi rala tomi hantomi, mo'oha' hi ree-mokoi duu' -ni kaliliu hilou hi ngata ntani' -na.

⁵Og hvor som helst de ikke modtage eder, fra den By skulle I gå ud og endog ryste Støvet af eders Fødder til Vidnesbyrd imod dem."

⁵Ane rata-koi hi ngata pai' uma-koi ratarima, wae kanipalahii-na ngata tetu, tonta awu to mentaka' hi palanta' witi' -ni, tanda kanahuku' -ra mpai' Alata'ala."

⁶Men de gik ud og droge fra Landsby til Landsby, idet de forkyndte Evangeliet og helbredte alle Vegne.

⁶Ka'oti-na Yesus mpotudui' -ra, me'ongko' -ramo hilou hi ngata-ngata. Hiapa pomakoa' -ra, mpokeni-ra Kareba Lompe' pai' mpaka'uri' topeda'.

⁷Men Fjerdingsfyrsten Herodes hørte alt det, som skete; og han var tvivlrådig, fordi nogle sagde, at Johannes var oprejst fra de døde;

⁷Nto'u toe, topoparenta hi Galilea, Herodes Antipas. Kana'epe-na Herodes hawe'ea to nababehi Yesus toe, napoka'ingu' lau-mi. Apa' ria to mpo'uli': "Yesus toei lou, Yohanes Topeniu' tuwu' nculii' -imi."

⁸men nogle, at Elias havde vist sig; men andre, at en af de gamle Profeter var opstanden.

⁸Ria wo'o to mpo'uli' Yesus toei nabi Elia owi mehupa' nculii'. Ria wo'o to mpo'uli' Yesus toei hadua nabi to owi memata nculii'.

⁹Men Herodes sagde: "Johannes har jeg ladet halshugge; men hvem er denne, om hvem jeg hører sådanne Ting?" Og han søgte at få ham at se.

⁹Na'uli' Herodes: "Ane Yohanes Topeniu', kuhubui-mi wengi tauna mpopata' wuroko' -na. Hiaa' Yesus toe-e lou, hema mpu'u-i-hawo? Wori' -mi ku'epe to mpotompo'wiwi-i." Toe pai' Herodes doko' mpohirua' -ki Yesus.

¹⁰Og Apostlene kom tilbage og fortalte ham, hvor store Ting de havde gjort. Og han tog dem med sig og drog bort afsides til en By, som kaldes Bethsajda.

¹⁰Rata nculii' -ramo suro Yesus to hampulu' rodua toera, pai' ratutura-ki Yesus hawe'ea to rababehi. Oti toe, Yesus mpo'ema' -ra hilou hi kawaoa' -na mohu' hi ngata Betsaida.

¹¹Men da Skarerne fik det at vide, fulgte de efter ham; og han tog imod dem og talte til dem om Guds Rige og helbredte dem, som trængte til Lægedom.

¹¹Ntaa' ra'inca-di ntodea kahilou-rae. Toe pai' metuku' -ramo mpotuku' Yesus. Karata-ra hi Yesus, natarima moto-ra pai' natudui' -ra tudui' to mpotompo'wiwi Kamagaua' -na Alata'ala. Pai' hema-hema to mohaki' napaka'uri'.

¹²Men Dagen begyndte at hælde. Og de tolv kom hen og sagde til ham: "Lad Skaren gå bort, for at de kunne gå herfra til de omliggende Landsbyer og Gårde og få Herberge og finde Føde; thi her ere vi på et øde Sted."

¹²Neo' limpa-mi eo, rata-ramo ana'guru-na to hampulu' rodua mpo'uli' -ki Yesus: "Guru, agina tahubui-ramo ntodea toera lau hilou mpali' pongkoni' -ra pai' poturua-ra hi ngata pai' bonea to mohu'. Apa' wao' -hana hi rehe'i lau."

¹³Men han sagde til dem: "Giver I dem at spise!"Men de sagde: "Vi have ikke mere end fem Brød og to Fisk, med mindre vi skulle gå bort og købe Mad til hele denne Mængde."

¹³Na'uli' Yesus: "Koi' -mi to mpopokoni' -ra." Ra'uli' ana'guru-na: "Beiwa-mi-kaina! Apa' muntu' lima meha' roti pai' rongkaju bau' uru-wadi to ria hi kai' -e. Ha kana hilou-kai mpo'oli pongkoni' to rapokoni' -raka tauna to wori' toera lau?"

¹⁴De vare nemlig omtrent fem Tusinde Mænd. Men han sagde til sine Disciple: "Lader dem sætte sig ned i Hobe, halvtredsindstyve i hver."

¹⁴(Kawori' -ra kira-kira lima ncobu paka' tomane-pidi.) Na'uli' Yesus mpo'uli' -raka ana'guru-na: "Hubui-ra mohura mopantuda-ntuda, nte lima mpulu' tauna hantuda."

¹⁵Og de gjorde så og lode dem alle sætte sig ned.

¹⁵Ratuku' -mi ana'guru-na napa to nahubui-raka Yesus.

¹⁶Men han tog de fem Brød og de to Fisk, så op til Himmelen og velsignede dem, og han brød dem og gav sine Disciple dem at lægge dem for Skaren.

¹⁶Mohura-ra omea, na'ala' -mi Yesus roti to lima meha' pai' uru to rongkaju, pai' -i ngkongoa' hi langi' mosampaya. Oti toe napihe-pihe-mi roti pai' nabibe' -bibe' bau', pai' nawai' -raka ana'guru-na bona rabagi hi ntodea.

¹⁷Og de spiste og bleve alle mætte; og det, som de fik tilovers af Stykker, blev opsamlet, tolv Kurve.

¹⁷Ngkoni' omea-ramo duu' -ra bohu. Ka'oti-ra ngkoni', ana'guru-na mporumpu toro koni'. Metoro-pi hampulu' roluncu.

¹⁸Og det skete, medens han bad, vare hans Disciple alene hos ham; og han spurgte dem og sagde: "Hvem sige Skarerne, at jeg er?"

¹⁸Rala-na ha'eo, Yesus mosampaya hadudua-na, pai' rata ana'guru-na dohe-na. Napekune' -ra, na'uli': "Ntuku' ponguli' ntodea, hema-a Aku' toi-e?"

¹⁹Men de svarede og sagde: "Johannes Døberen; men andre: Elias; men andre: En af de gamle Profeter er opstanden."

¹⁹Ratompoi': "Ria to mpo'uli' Yohanes Topeniu' -ko tuwu' nculii'. Aga ria wo'o to mpo'uli' nabi Elia-ko. Ria wo'o to mpo'uli' Iko hadua nabi to owi tuwu' nculii'."

²⁰Og han sagde til dem: "Men I hvem sige I, at jeg er?" Og Peter svarede og sagde: "Guds Kristus."

²⁰Napekune' tena-ra: "Hiaa' koi' -koiwo mpo'uli', hema-a Aku' toi-e?" Natompoi' Petrus: "Iko-mi Magau' Topetolo' to najanci Alata'ala!"

²¹Men han bød dem strengt ikke at sige dette til nogen,

²¹Ngkai ree, Yesus mpotagi mpu'u-ra, na'uli': "Neo' ulu ni'uli' hi hema-hema ka'Aku' -na Magau' Topetolo'."

²²idet han sagde: "Menneskesønnen skal lide meget og forkastes af de Ældste og Ypperstepræsterne og de skriftkloge og ihjelslås og oprejses på den tredje Dag."

²²Na'uli' wo'o-mi: "Aku' Ana' Manusia' kana mporata wori' kaparia. Rasapuaka-a mpai' totu'a ngata, imam pangkeni hante guru agama. Rapatehi-a mpai', aga hi eo katolu-na tuwu' nculii' moto-a."

²³Men han sagde til alle: "Vil nogen komme efter mig, han fornægte sig selv og tage sit Kors op daglig og følge mig;

²³Ngkai ree, Yesus mpololitai hawe'ea tauna, na'uli': "Hema to doko' mpotuku' -a kana mpobahaka konoa-na moto, pai' kana napaha'a kaju parika' -na butu eo-na-- batua-na: kana natuku' hawa' -ku nau' napopate-ki. Oti toe-di pai' lako' ma'ala-i mpotuku' -a.

²⁴thi den, som vil frelse sit Liv. skal miste det; men den, som mister sit Liv for min Skyld, han skal frelse det.

²⁴Hema to mpentaei konoa-na moto, uma-i mpai' mporatai katuwua' to lompe'. Aga hema to mpobahaka konoa-na moto sabana petuku' -na hi Aku', nau' napopate-ki, hi'a-mi mpai' to mporata katuwua' to lompe' duu' kahae-hae-na.

²⁵Thi hvad gavner det et Menneske, om han har vundet den hele Verden, men mistet sig selv eller bødet med sig selv?

²⁵Napa kalaua-na tarumpu hawe'ea ka'uaa' dunia', tapi' kao' -ta moto morugi apa' uma taratai katuwua' to lompe' hi eo mpeno-na.

²⁶Thi den, som skammer sig ved mig og mine Ord, ved ham skal Menneskesønnen skamme sig, når han kommer i sin og Faderens og de hellige Engles Herlighed.

²⁶"Hema to me'ea' mpangaku' petuku' -na hi Aku' pai' mpoka'ea' tudui' -ku, Aku' wo'o mpai' me'ea' mpangaku' kahi'a-na topetuku' -ku ane rata-apa mpai' ngkai suruga. Nto'u toe mpai', Aku' Ana' Manusia' mana'u tumai hante mala'eka-mala'eka to moroli', mehini-a hante baraka' -ku pai' hante baraka' -na Tuama-ku.

²⁷Men sandelig, siger jeg eder: Der er nogle af dem, som stå her. der ingenlunde skulle smage Døden. førend de se Guds Rige."

²⁷Pe'epei to ku'uli' -kokoi tohe'i: ria-koi mpai' hi rehe'i to ko'ia mate kako'ia-na nihilo Alata'ala jadi' Magau'."

²⁸Men det skete omtrent otte Dage efter denne Tale, at han tog Peter og Johannes og Jakob med sig og gik op på Bjerget for at bede.

²⁸Kira-kira hamingku ngkai pololita-na toe, Yesus mpobawai Petrus, Yohanes pai' Yakobus manake' hilou hi lolo bulu', lou mosampaya.

²⁹Og det skete, medens han bad, da blev hans Ansigts Udseende anderledes, og hans Klædebon blev hvidt og strålende.

²⁹Bula-na Yesus mosampaya, mobali' -mi lence-na, pai' pohea-na mewali mengea' meringkila'.

³⁰Og se, to Mænd talte med ham, og det var Moses og Elias,

³⁰Muu-mule' ria rodua tauna to mpololitai-i, hira' nabi Musa pai' Elia.

³¹som bleve set i Herlighed og talte om hans Udgang, som han skulde fuldbyrde i Jerusalem.

³¹Mehini pai' ncola wo'o-ra-rawo to rodua toera. Mololita-ra, mpotompo'wiwi kamate-na Yesus to napadupa' mpai' hi ngata Yerusalem.

³²Men Peter og de, som vare med ham, vare betyngede af Søvn; men da de vågnede op, så de hans Herlighed og de to Mænd, som stode hos ham.

³²Nto'u toe, Petrus pai' doo-na leta' luru'. Kamolike-ra, rahilo-rawo Yesus mehini ncola hante tauna to rodua to dohe-na.

³³Og det skete, da disse skiltes fra ham, sagde Peter til Jesus: "Mester! det er godt, at vi ere her; og lader os gøre tre Hytter, en til dig og en til Moses og en til Elias;" men han vidste ikke, hvad han sagde.

³³Kaneo' -ra me'ongko' -mi to rodua toera, na'uli' Petrus: "Guru, lompe' lia-ta mo'oha' hi rehe'i! Agina kibabehi-damo tolu bamaru' hi rehe'i. Hameha' bagia-nu Guru, hameha' bagia-na Musa, pai' hameha' wo'o bagia-na Elia." (Aga uma-hawo na'incai kahompoa lolita-na.)

³⁴Men idet han sagde dette, kom en Sky og overskyggede dem; men de frygtede, da de kom ind i Skyen.

³⁴Bula-na mololita-pidi Petrus, rata-mi limu' mpokamoui-ra. Me'eka' -ramo mpohilo limu' to mpoputu' -ra.

³⁵Og der kom fra Skyen en Røst, som sagde: "Denne er min Søn, den udvalgte, hører ham!"

³⁵Mpo'epe-ra topololita ngkai rala limu' to mpo'uli': "Hi'a toi-mi Ana' -ku to kupelihi. Pe'epei-mi lolita-na!"

³⁶Og da Røsten kom, blev Jesus funden alene. Og de tav og forkyndte i de Dage ingen noget af det, de havde set.

³⁶Kamolino-na topololita, rahilo-rawo ana'guru-na, hadudua-na Yesus-damo. Pana'u-ra ngkai bulu' toe, ana'guru-na to tolu toera mengkalino-wadi, uma-ra ulu mpololita hi hema-hema napa to rahilo hi lolo bulu' toe.

³⁷Men det skete Dagen derefter, da de kom ned fra Bjerget, at der mødte ham en stor Skare.

³⁷Kamepulo-na mana'u-ramo ngkai lolo bulu', pai' wori' tauna mpohirua' -ki Yesus.

³⁸Og se, en Mand af Skaren råbte og sagde: "Mester! jeg beder dig, se til min Søn: thi han er min enbårne.

³⁸Ria hadua tomane hi laintongo' tauna to wori' to mekio', na'uli': "Guru! Tulungi-a! Pehiloi-ka-kuwo ana' -ku. Hadudua hi'a-wadi-ka-kuwo ana' -ku.

³⁹Og se, en Ånd griber ham, og pludseligt skriger han, og den slider i ham, så at han fråder, og med Nød viger den fra ham, idet den mishandler ham;

³⁹Ane napesuai' anudaa' -i, kaka'au-au-i pai' kakapadi-padi-i, duu' -na mowura' nganga-na. Neo' uma ria palaia-na anudaa' toe mpopedahi-i.

⁴⁰og jeg bad dine Disciple om at uddrive den; og de kunde ikke."

⁴⁰Kuperapi' -ramo ana'guru-nu mpopalai anudaa' toe, aga uma rakulei'."

⁴¹Men Jesus svarede og sagde: "O du vantro og forvendte Slægt! hvor længe skal jeg være hos eder og tåle eder? Bring din Søn hid!"

⁴¹Na'uli' Yesus: "Uma mowo-koie'! Ko'ia oa' -tano mepangala' -koie! Mesapuaka oa' -pidi-koi mposapuaka konoa Alata'ala! Ni'uli' -koina hangkuja tena-pi kahae-ku dohe-ni, hangkuja tena-pi kahae-na kupengkatarii kalente pepangala' -nie! Keni tumai ana' -nu!"

⁴²Men endnu medens han gik derhen, rev og sled den onde Ånd i ham. Men Jesus truede den urene Ånd og helbredte drengen og gav hans Fader ham tilbage.

⁴²Bula-na ana' toei momako' hilou hi Yesus, modungka-imi napakeni seta to mpohawi' -i, pai' kakapadi-padi woto-na. Yesus mpopetibo' anudaa', pai' mpaka'uri' ana' toei. Oti toe na'uli' -ki tuama-na: "Ala' -mi ana' -nu. Mo'uri' -imi."

⁴³Men de bleve alle slagne af Forundring over Guds Majestæt. Men da alle undrede sig over alt det, han gjorde, sagde han til sine Disciple:

⁴³Konce omea-ramo tauna mpohilo baraka' Alata'ala to bohe tohe'e.

⁴⁴"Gemmer i eders Øren disse Ord: Menneskesønnen skal overgives i Menneskers Hænder."

⁴⁴"Penonoi lompe' -e' lolita-ku toi: Aku' Ana' Manusia' bate ratonu mpai' hi kuasa manusia'."

⁴⁵Men de forstode ikke dette Ord, og det var skjult for dem, så de ikke begreb det, og de frygtede for at spørge ham om dette Ord.

⁴⁵Aga ana'guru-na uma mpo'incai patuju-na, apa' tewunii' -raka batua-na, alaa-na uma rapaha. Hiaa' uma wo'o-ra daho' mpekune' -i ba napa batua lolita-na toe.

⁴⁶Men der opstod den Tanke hos dem, hvem der vel var den største af dem.

⁴⁶Ana'guru-na Yesus momehono', ba hema-ra to meliu kabohe tuwu' -ra.

⁴⁷Men da Jesus så deres Hjertes Tanke, tog, han et Barn og stillede det hos sig.

⁴⁷Na'inca Yesus napa to hi rala nono-ra. Toe pai' na'ala' hadua ana' to kedi' napopokore hi ncori-na,

⁴⁸Og han sagde til dem: "Den, som modtager dette Barn for mit Navns Skyld, modtager mig; og den, som modtager mig, modtager den, som udsendte mig; thi den, som er den mindste iblandt eder alle, han er stor."

⁴⁸pai' na'uli' -raka: "Hema to mpotarima ana' to kedi' toi sabana petuku' -na hi Aku', batua-na Aku' -mi to natarima. Pai' hema to mpotarima-a, mpotarima wo'o-imi Pue' Ala to mposuro-a. Hema-koi to tuwu' mengkadingki', hi'a-mi to bohe mpu'u tuwu' -na."

⁴⁹Men Johannes tog til Orde og sagde: "Mester! vi så en uddrive onde Ånder i dit Navn; og vi forbød ham det, fordi han ikke følger med os."

⁴⁹Na'uli' Yohanes: "Guru, ria kihilo hadua tauna mpopalai seta hante hanga' -nu, aga kitagi-i apa' bela-i topetuku' -ta."

⁵⁰Men Jesus sagde til ham: "Forbyder ham det ikke; thi den, som ikke er imod eder, er for eder."

⁵⁰Na'uli' Yesus: "Neo' -i ratagi, apa' tauna to uma mpo'ewa-ta, batua-na hira' -mi to tono' hi kita'."

⁵¹Men det skete, da hans Optagelses Dage vare ved at fuldkommes, da fæstede han sit Ansigt på at drage til Jerusalem.

⁵¹Mohu' -mi tempo-na Yesus me'ongko' hilou hi suruga, napomonoa' -mi bate mpotoa' -i Yerusalem.

⁵²Og han sendte Sendebud forud for sig; og de gik og kom ind i en Samaritanerlandsby for at berede ham Herberge.

⁵²Nahubui ba hangkuja dua topetuku' -na meri'ulu ngkai Hi'a. Mesua' -ra to rahubui toera hi ngata to Samaria bona mporodo hawe'ea-na kako'ia-na Yesus rata.

⁵³Og de modtoge ham ikke, fordi han var på Vejen til Jerusalem.

⁵³Aga pue' ngata toera, oja' -ra mpotarima Yesus, apa' ra'inca kampotoa' -na Yerusalem.

⁵⁴Men da hans Disciple, Jakob og Johannes, så det, sagde de: "Herre! vil du, at vi skulle byde Ild fare ned fra Himmelen og fortære dem, ligesom også Elias gjorde?"

⁵⁴Yakobus pai' Yohanes mpo'epe karapoka'oja' -ra pue' ngata toera. Toe pai' ra'uli' -ki Yesus: "Pue', ane nupokono, kiperapi' apu ngkai langi' mpomampuhi pue' ngata toera lau!"

⁵⁵Men han vendte sig og irettesatte dem.

⁵⁵Tapi' Yesus mpe'ili' -ra pai' mpotagi-ra.

⁵⁶Og de gik til en anden Landsby.

⁵⁶Oti toe, kaliliu-ramo hilou hi ngata ntani' -na.

⁵⁷Og medens de vandrede på Vejen, sagde en til ham: "Jeg vil følge dig, hvor du end går hen."

⁵⁷Hi pomakoa' -ra toe, ria hadua tauna to mpo'uli' -ki Yesus: "Hiapa kahiloua-nu Pue', doko' kutuku' -ko."

⁵⁸Og Jesus sagde til ham: "Ræve have Huler, og Himmelens Fugle Reder; men Menneskesønnen har ikke det, hvortil han kan hælde sit Hoved."

⁵⁸Yesus mpotompoi' -i, na'uli': "Bangko' ria pulo'u-ra, pai' danci ria peta-ra, aga Aku' Ana' Manusia' uma-kuna ria tomi-ku kupoturui."

⁵⁹Men han sagde til en anden: "Følg mig!" Men denne sagde: "Herre! tilsted mig først at gå hen at begrave min Fader."

⁵⁹Oti toe, pai' na'uli' Yesus hi kahadua-na: "Tuku' -a." Aga natompoi' tau toei: "Pue', piliu-a-kuwo ulu nculii' hi tomi-ku. Ane mate-damo tuama-ku pai' -i ratana, bo kutuku' -moko."

⁶⁰Men han sagde til ham: "Lad de døde begrave deres døde; men gå du hen og forkynd Guds Rige!"

⁶⁰Yesus mpotompoi' -i hante walatu toi, na'uli': "Pelele' moto-ramo tomate mpotana hingka tomate-ra. Aga iko-kona, hilou-moko mpopalele kareba Kamagaua' Alata'ala."

⁶¹Men også en anden sagde: "Herre! jeg vil følge dig; men tilsted mig først at tage Afsked med dem, som ere i mit Hus."

⁶¹Ria wo'o kahadua-na mpo'uli' -ki Yesus: "Pue', dota moto-a mpotuku' -ko. Aga piliu-a ulu nculii' mpalakana hi ompi' -ku."

⁶²Men Jesus sagde til ham: "Ingen, som lægger sin Hånd på Ploven og ser tilbage, er vel skikket for Guds Rige."

⁶²Na'uli' Yesus mpo'uli' -ki: "Tauna to ntepu'u-mi mopajeko', uma-hawo lompe' ane kaka'ili' -ili' -i. Tauna to hewa toe kehi-ra, uma-ra natao jadi' topobago hi rala Kamagaua' -na Alata'ala."