¹Jesu Kristi, Guds Søns, Evangeliums Begyndelse er således,

¹Tohe'i-mi Kareba Lompe', tutura katuwu' -na Yesus Kristus, Ana' Alata'ala.

²som der er skrevet hos Profeten Esajas: "Se, jeg sender min Engel for dit Ansigt, han skal berede din Vej.

²Tutura-na ntepu'u ngkai karata-na Yohanes Topeniu'. Karata-na Yohanes toei, telowa ami' -mi hi rala sura nabi Yesaya. Hante wiwi nabi, Alata'ala mpo'uli' -ki Ana' -na hewa toi: Hi'a toi-mi suro-ku, kuhubui-i meri'ulu ngkai Iko, bona mporodo ohea-nu."

³Der er en Røst af en, som råber i Ørkenen: Bereder Herrens Vej, gører hans Stier jævne!"

³"Mekio' -i hi papada to wao', na'uli': `Neo' rata-imi Pue'! Porodo ami' -miki ohea-na. Nipakalempe ami' -mi ohea to natara mpai'.'"

⁴Johannes kom, han, som døbte i Ørkenen og prædikede Omvendelses-Dåb til Syndernes Forladelse.

⁴Hewa to ra'uki' toe, mehupa' mpu'u-imi Yohanes Topeniu' hi papada to wao'. Mpoparata-i Lolita Alata'ala hi ntodea, na'uli': "Medea-mokoi ngkai jeko' -ni, pai' kana tumai-koi kuniu' bona Alata'ala mpo'ampungi jeko' -ni."

⁵Og hele Judæas Land og alle i Jerusalem gik ud og bleve døbt, af ham i Floden Jordan, idet de bekendte deres Synder

⁵Wori' tauna to hilou hi papada to wao' doko' mpo'epe lolita-na Yohanes. Ria-ra ngkai ngata Yerusalem pai' ngkai hawe'ea ngata hi tana' Yudea. Hilou-ra mpangaku' jeko' -ra, pai' naniu' -ra hi ue Yordan, tanda kamedea-ra ngkai jeko' -ra.

⁶Og Johannes var klædt i Kamelhår og havde et Læderbælte om sin Lænd og spiste Græshopper og vild Honning.

⁶Pohea-na Yohanes rababehi ngkai wulu porewua to rahanga' unta. Salepe' -na ngkai kuliba. Koni' -na lari pai' ue wani.

⁷Og han prædikede og sagde: "Efter mig kommer den, som er stærkere end jeg, hvis Skotvinge jeg ikke er værdig at bøje mig ned og løse.

⁷Mpopalele-i kareba toi: "Ngkabokoa' ngkai aku', tumai mpai' to meliu kuasa-na ngkai aku'. Bangku' mowilingkudu mpobongka koloro sapatu' -na, uma-a-kuwo natao.

⁸Jeg har døbt eder med Vand, men han skal døbe eder med den Helligånd."

⁸Aku' mponiu' -koi hante ue tanda kamedea-ni ngkai jeko' -ni. Aga Hi'a mpai' mponiu' -koi hante Inoha' Tomoroli'."

⁹Og det skete i de dage, at Jesus kom fra Nazareth i Galilæa og blev døbt af Johannes i Jordan.

⁹Rala-na ha'eo, Yesus me'ongko' ngkai ngata Nazaret hi tana' Galilea, tumai mpopeniu' hi Yohanes. Yohanes mponiu' -i hi ue Yordan.

¹⁰Og straks da han steg op af Vandet, så han Himlene skilles ad og Ånden ligesom en Due dale ned over ham;

¹⁰Wae ka'oti-na raniu', mencore-imi ngkai ue, pai' mpohilo-imi langi' mobea pai' Inoha' Tomoroli' mana'u tumai molence mpo-danci mangkebodo hompo hi Hi'a.

¹¹og der kom en Røst fra Himlene: "Du er min Søn, den elskede, i dig har jeg Velbehag."

¹¹Alata'ala mololita ngkai langi' mpo'uli' -ki: "Iko toi-mi Ana' -ku to kupe'ahi'. Iko-mi to mpakagoe' nono-ku."

¹²Og straks driver Ånden ham ud i Ørkenen.

¹²Oti toe, Inoha' Tomoroli' mpakeni Yesus lou hi papada to wao'.

¹³Og han var i Ørkenen fyrretyve Dage, medens han fristedes af Satan, og han var blandt Dyrene; og Englene tjente ham.

¹³Opo' mpulu' eo-i hi ria. Bula-na hi papada toe, Magau' Anudaa' mposori-i. Binata to me'ila dohe-na, pai' mala'eka mpomawai-i.

¹⁴Men efter at Johannes var kastet i Fængsel, kom Jesus til Galilæa og prædikede Guds Evangelium

¹⁴Ko'ia mahae ngkai ree, Yohanes Topeniu' rahoko' pai' -i ratarungku'. Nto'u toe, hilou-imi Yesus hi tana' Galilea, pai' -i mpopalele Kareba Lompe' to ngkai Alata'ala,

¹⁵og sagde: "Tiden er fuldkommet, og Guds Rige er kommet nær; omvender eder og tror på Evangeliet!"

¹⁵na'uli': "Neo' rata-mi tempo-na Alata'ala jadi' Magau' hi dunia'! Medea-mokoi ngkai jeko' -ni, pangala' -mi Kareba Lompe'."

¹⁶Og medens han gik langs Galilæas Sø, så han Simon og Simons Broder Andreas i Færd med at kaste Garn i Søen; thi de vare Fiskere.

¹⁶Bula-na momako' hi wiwi' rano Galilea, mpohilo-i rodua tauna. Hanga' -ra: Simon hante Andreas ompi' -na. Nto'u toe, bula-ra mebau' hi rano mojala', apa' toe-mi-rawo bago-ra.

¹⁷Og Jesus sagde til dem: "Følger efter mig, så vil jeg gøre eder til Menneskefiskere."

¹⁷Yesus mpo'uli' -raka: "Mai-mokoi ntuku' -a! Uma-pokoi mebau' mpali' uru. Ngkai wae lau, kuwai' -koi pobago mpotudui' tauna mepangala' hi Aku'."

¹⁸Og de forlode straks Garnene og fulgte ham.

¹⁸Karapalahii-nami jala' -ra, pai' ntepu'u eo toe mpotuku' Yesus-ramo.

¹⁹Og da han gik lidt videre frem, så han, Jakob, Zebedæus's Søn, og hans Broder Johannes, som også vare i Færd med at bøde deres Garn i Skibet;

¹⁹Napaliliu-mi Yesus momako', ko'ia molaa ngkai ree mpohilo wo'o-imi rodua to ntali ompi': Yakobus pai' Yohanes, ana' -na Zebedeus. Hira' toe, bula-ra mpokolompehii jala' -ra hi rala sakaya.

²⁰og han kaldte straks på dem, og de forlode deres Fader Zebedæus i Skibet med Lejesvendene og gik efter ham.

²⁰Nakio' -ramo mpotuku' -i. Jadi', rapalahii-mi tuama-ra hi rala sakaya hante tauna to dohe-ra to ngkoni' gaji', pai' mpotuku' Yesus-ramo.

²¹Og de gå ind i Kapernaum. Og straks på Sabbaten gik han ind i Synagogen og lærte,

²¹Ngkai ree, Yesus hante topetuku' -na hilou hi ngata Kapernaum. Hi eo pepuea' to Yahudi, mesua' -imi hi rala tomi posampayaa pai' natepu'u-mi metudui'.

²²og de bleve slagne af Forundring over hans Lære; thi han lærte dem som en, der havde Myndighed, og ikke som de skriftkloge.

²²Konce-ramo tauna to mpo'epe tudui' -na. Apa' uma-i metudui' hewa guru-guru agama. Petudui' -na, hewa tauna to mokuasa mpu'u.

²³Og der var i deres Synagoge et Menneske med en uren Ånd, og han råbte højt

²³Nto'u toe, ria hadua tauna to nahawi' anudaa', mesua' wo'o-i-hawo hi tomi posampayaa toe, pai' -i mejeu':

²⁴og sagde: "Hvad have vi med dig at gøre, Jesus af Nazareth? Er du kommen for at ødelægge os; jeg kender dig, hvem du er, du Guds hellige."

²⁴"Ee Yesus to Nazaret! Doko' nupopai-dakaie? Ba doko' nuropuhi-dakaie? Ku'inca moto-kole, ka'Iko-na Suro to moroli' ngkai Alata'ala-e."

²⁵Og Jesus truede ham og sagde: "Ti, og far ud af ham!"

²⁵Yesus mpo'uli' -ki anudaa' toei: "Ngkaba'i-ko! Palai-ko ngkai tauna tetui!"

²⁶Og den urene Ånd sled i ham og råbte med høj Røst og for ud af ham.

²⁶Tauna toei moridi' sabana anudaa', pai' -i me'au, pai' malai-mi anudaa' to mpohawi' -i.

²⁷Og de bleve alle forfærdede, så at de spurgte hverandre og sagde: "Hvad er dette? en ny Lære med Myndighed; også over de urene Ånder byder han, og de lyde ham."

²⁷Konce omea-ramo tauna to mpohilo, alaa-na momepololitai-ramo ra'uli': "Uma mowo-e'! Toi-e tudui' to bo'u, ria mpu'u baraka' -na! Mpopalai-i anudaa', bo ratuku' mpu'u-diki-hana hawa' -nae!"

²⁸Og Rygtet om ham kom straks ud alle Vegne i hele det omliggende Land i Galilæa.

²⁸Ngkai ree, kamolele-nami kareba to mpotompo'wiwi Yesus hobo' hi tana' Galilea.

²⁹Og straks, da de vare gåede ud af Synagogen, kom de ind i Simons og Andreas's Hus med Jakob og Johannes.

²⁹Kanculii' -ra Yesus hante ana'guru-na ngkai tomi posampayaa toe, hilou-ramo hi tomi-ra Simon pai' Andreas. Yakobus pai' Yohanes hilou wo'o dohe-ra.

³⁰Men Simons Svigermoder lå og havde Feber, og straks tale de til ham om hende;

³⁰Hi ria, piniana-na Simon tobine ntora turu apa' ngkelengi' -i. Rapesahui mpo'uli' -ki Yesus kapeda' -na.

³¹og han gik hen til hende, tog hende ved Hånden og rejste hende op, og Feberen forlod hende, og hun vartede dem op.

³¹Ngkai ree, hilou-imi Yesus hi poturua-na, nakamu pale-na pai' napopemata-i. Ncaliu mo'uri' -imi, pai' -i mpolayani-ra.

³²Men da det var blevet Aften, og Solen var gået ned, førte de til ham alle de syge og besatte,

³²Ncimonou' toe, limpa-mi eo, wori' tauna tumai hi Yesus mpokeni hawe'ea to peda' ba to nahawi' seta.

³³og hele Byen var forsamlet foran Døren.

³³Wori' pue' ngata tumai morumpu hi berewe tomi Simon.

³⁴Og han helbredte mange, som lede af mange Hånde Sygdomme, og han uddrev mange onde Ånder; og han tillod ikke de onde Ånder at tale, fordi de kendte ham.

³⁴Wori' tauna to napaka'uri' ngkai haki' -ra to wori' nyala. Wori' wo'o seta to mpesuai' tauna napopalai. Aga seta toera, uma-ra napiliu mololita, apa' ra'inca moto Kahi'a-na Ana' Alata'ala.

³⁵Og om Morgenen længe før Dag stod han op og gik ud og gik hen til et øde Sted, og der bad han:

³⁵Kamepulo-na parabaja-pidi, memata-imi Yesus pai' -i malai ngkai ngata hilou hi kawaoa' -na, lou mosampaya.

³⁶Og Simon og de, som vare med ham, skyndte sig efter ham.

³⁶Simon hante doo-na hilou mpali' -i. Kararua' -na, ra'uli' -ki:

³⁷Og de fandt ham, og de sige til ham: "Alle lede efter dig."

³⁷"Wori' tauna mpali' -ko Guru."

³⁸Og han siger til dem: "Lader os gå andetsteds hen til de nærmeste Småbyer, for at jeg kan prædike også der; thi dertil er jeg udgået."

³⁸Na'uli' -raka: "Hilou-tamo hi ngata ntani' -na to mohu' bona mpokeni Lolita Alata'ala hi ria wo'o-a. Apa' toe-mi patuju-ku tumai hi dunia'."

³⁹Og han kom og prædikede i deres Synagoger i hele Galilæa og uddrev de onde Ånder.

³⁹Ngkai ree, kahilou-nami Yesus hante ana'guru-na mpokeni Lolita Alata'ala hi hawe'ea ngata hi tana' Galilea. Metudui' -i hi rala tomi-tomi posampayaa, pai' -i mpopalai seta to mpesuai' tauna.

⁴⁰Og en spedalsk kommer til ham, beder ham og falder på Knæ for ham og siger til ham: "Om du vil, så kan du rense mig."

⁴⁰Ria hadua tauna to mohaki' poko' rata hi Yesus. Powingkotu' -nami mpopetulungi, na'uli': "Ane ma'ala, paka'uri' -a-kuwo!"

⁴¹Og han ynkedes inderligt og udrakte Hånden og rørte ved ham og siger til ham: "Jeg vil; bliv ren!"

⁴¹Metumu' -mi ahi' -na Yesus mpohilo-i. Toe pai' najama-i pai' na'uli' -ki: "Ma'ala moto, kupaka'uri' -moko!"

⁴²Og straks forlod Spedalskheden ham, og han blev renset.

⁴²Hampinisi mata, moronto-mi haki' -na, mo'uri' -imi.

⁴³Og han drev ham straks bort, idet han bød ham strengt

⁴³Oti toe, Yesus mpohubui-i hilou, na'uli' -ki: "Kutagi mpu'u-ko,

⁴⁴og sagde til ham: "Se til, at du ikke siger noget til nogen herom; men gå hen, fremstil dig selv for Præsten, og offer for din Renselse det, som Moses har befalet, til Vidnesbyrd for dem!"

⁴⁴neo' nulolita hi hema-hema napa to jadi' tohe'i-e. Hilou-moko ulu mpopehuwu woto-nu hi imam, bona nahilo kamo'uri' -numi, pai' keni pepue' -nu ntuku' parenta to te'uki' hi rala Atura Musa, bona monoa' hi hawe'ea tauna kamo'uri' -nu mpu'u-mi."

⁴⁵Men da han kom ud, begyndte han at fortælle meget og udsprede Rygtet derom, så at han ikke mere kunde gå åbenlyst ind i en By; men han var udenfor på øde Steder, og de kom til ham alle Vegne fra.

⁴⁵Ntaa' we'i, kahilou-na tauna toei, ntora nalolita lau-mi hiapa-apa kanapaka'uri' -na Yesus. Alaa-na, Yesus uma-ipi bisa mesua' hi rala ngata apa' wori' rahi tauna mpotipuhi-i. Mo'oha' hi mali ngata-i-damo hi kawaoa' -na. Aga nau' wae, uma oa' ria kaputua-na tauna tumai ngkai wori' ngata doko' mpohirua' -ki.