¹Og da han nogle Dage derefter atter gik ind i Kapernaum, spurgtes det, at han var hjemme.

¹Ba hangkuja kahae-na ngkai toe, Yesus nculii' hilou hi ngata Kapernaum. Motolele-mi karia-na Yesus hi rala tomi,

²Og der samledes mange, så at der ikke mere var Plads, end ikke foran Døren; og han talte Ordet til dem.

²toe pai' wori' tauna himuhu doko' mpohilo-i. Kahimuhu-ra toe, alaa-na bihi' -mi hi rala tomi, rata-rata hi wobo' bihi' tauna. Naparata-raka Lolita Alata'ala.

³Og de komme og bringe til ham en værkbruden, der blev båren af fire.

³Bula-na mololita tohe'e, tumai opo' tauna mpokowa' doo-ra to pungku.

⁴Og da de ikke kunde komme nær til ham for Folkeskaren, toge de Taget af, hvor han var; og da de havde brudt Hul, firede de Sengen ned, hvorpå den værkbrudne lå.

⁴Uma ria ohea-ra mpomohui' Yesus apa' bihi' rahi tauna. Toe pai' ngkahe' tuka' -ramo hilou hi lolo tomi, ratangka' ata' to hintoto Yesus, pai' ra'ulu doo-ra ntali ali' -na hilou hi rala tomi.

⁵Og da Jesus så deres Tro, siger han til den værkbrudne: "Søn! dine Synder ere forladte."

⁵Nahilo Yesus kabohe pepangala' -ra toe, na'uli' -mi hi topungku toei: "Ana' -ku, te'ampungi-mi jeko' -nu."

⁶Men nogle af de skriftkloge sade der og tænkte i deres Hjerter:

⁶Ria wo'o-ra-rawo ba hangkuja dua guru agama Yahudi to mohura hi rala tomi toe. Kedi' nono-ra mpo'epe lolita-na Yesus toe, ra'uli' hi rala nono-ra:

⁷"Hvorfor taler denne således.? Han taler bespotteligt. Hvem kan forlade Synder uden een, nemlig Gud?"

⁷"Daho' rahi-i-hana tauna toei mololita hewa tetu! Ha na'uli' -hana hibalia tuwu' -na hante tuwu' -na Alata'ala? Uma ria ntani' -na to ma'ala mpo'ampungi jeko', hadua Alata'ala-wadi."

⁸Og Jesus kendte straks i sin Ånd, at de tænkte således ved sig selv, og sagde til dem: "Hvorfor tænke I dette i eders Hjerter?

⁸Ntaa' na'inca moto-di Yesus napa to hi pekiri-rae. Toe pai' na'uli' -raka: "Napa-di pai' hewa tetu pekiri-nie?

⁹Hvilket er lettest, at sige til den værkbrudne: Dine Synder ere forladte, eller at sige: Stå op, og tag din Seng, og gå?

¹⁰Aku' Ana' Manusia', ria mpu'u kuasa-ku hi dunia' mpo'ampungi jeko'. Tapi' ane ku'uli' -ki topungku toei: `Te'ampungi-mi jeko' -nu,' uma ni'incai ba te'ampungi mpu'u-di jeko' -na ba uma-di. Aga ane ku'uli': `Memata-moko, lulu-mi ali' -nu pai' momako' -moko,' nihilo mpai' kadupa' -na ba ka'uma-na. Jadi', kupopohiloi-koi karia-na kuasa-ku mpo'ampungi jeko'." Ngkai ree, kamewili' -nami hi topungku toei,

¹⁰Men for at I skulle vide, at Menneskesønnen har Magt på Jorden til at forlade Synder," siger han til den værkbrudne:

¹¹na'uli' -ki: "Memata-moko, lulu-mi ali' -nu, pai' -ko nculii' -mi!"

¹¹"Jeg siger dig: Stå op, tag din Seng, og gå til dit Hus!"

¹²Pemata-na mpu'u-mi topungku toei, nalulu ali' -na, pai' -i momako' hilou rasabii' tauna to wori'. Karahilo-na tauna to wori' napa to jadi' toe, konce omea-ramo, pai' -ra mpo'une' Alata'ala, ra'uli': "Ko'ia ria tahiloi hewa to jadi' tohe'i!"

¹²Og han stod op og tog straks Sengen og gik ud for alles Øjne, så de alle bleve forfærdede og priste Gud og sagde: "Aldrig have vi set noget sådant."

¹³Oti toe, hilou wo'o-imi Yesus hi wiwi' rano. Wori' lia tauna morumpu, pai' natudui' -ra.

¹³Og han gik atter ud langs Søen, og hele Skaren kom til ham, og han lærte dem.

¹⁴Bula-na momako', mpohilo-i hadua topesingara' paja' to rahanga' Lewi ana' -na Alfeus, bula-na mohura hi kantoro' -na. Na'uli' Yesus mpo'uli' -ki: "Tuku' -ama!" Kamokore-nami Lewi kaliliu mpotuku' -i.

¹⁴Og da han gik forbi, så han Levi, Alfæus's Søn sidde ved Toldboden, og han siger til ham: "Følg mig!" Og han stod op og fulgte ham.

¹⁵Oti toe, Yesus pai' ana'guru-na ngkoni' hi tomi Lewi, pai' wori' wo'o-ra topesingara' paja' pai' tau ntani' -na to ra'uli' ntodea dada'a kehi-ra tumai ngkoni' dohe-ra, apa' wori' -ra to mpotuku' Yesus.

¹⁵Og det skete, at han sad til Bords i hans Hus, og mange Toldere og Syndere sade til Bords med Jesus, og hans Disciple; thi de vare mange. Og der fulgte også

¹⁶Ria wo'o hi ree ba hangkuja dua guru agama to mpotuku' tudui' Parisi. Kampohilo-ra Yesus ngkoni' dohe tauna to dada'a kehi-ra toe, ra'uli' -mi mpo'uli' -raka ana'guru-na: "Napa pai' guru-ni ngkoni' hangkaa-ngkania hante topesingara' paja' pai' tauna topojeko' -e!"

¹⁶nogle skriftkloge af Farisæerne med ham, og da de så, at han spiste med Toldere og Syndere, sagde de til hans Disciple: "Han spiser og drikker med Toldere og Syndere!"

¹⁷Yesus mpo'epe lolita-ra toe, toe pai' napololitai-ra hante lolita rapa' toi, na'uli': "Tauna to uma peda', uma mingki' rapokulii'. Tauna to peda' -wadi-hawo to paraluu rapokulii'. Uma-a tumai mpokio' tauna to monoa' ingku-ra. Katumai-ku toi-le, mpokio' topojeko' -a-kuna bona medea-ra ngkai jeko' -ra."

¹⁷Og da Jesus hørte det, siger han til dem: "De raske trænge ikke til Læge, men de syge. Jeg er ikke kommen for at kalde retfærdige, men Syndere."

¹⁸Rala-na hangkani, topetuku' Yohanes Topeniu' pai' to Parisi bula-ra mopuasa'. Ria-mi tauna rata hi Yesus mpekune' -i: "Topetuku' -na Yohanes Topeniu' mopuasa', wae wo'o topetuku' to Parisi, mopuasa' wo'o-ra. Hiaa' topetuku' -nu Iko, napa pai' uma-ra mopuasa'?"

¹⁸Og Johannes's Disciple og Farisæerne fastede, og de komme og sige til ham: "Hvorfor faste Johannes's Disciple og Farisæernes Disciple, men dine Disciple faste ikke?"

¹⁹Yesus mpotompoi' -ra hante lolita rapa' toi, na'uli' -raka: "Ane tauna hi posusaa' poncamokoa, ha mopuasa' -ra-rana bula-ra mpo'ema' topemua'? Uma-hawo. Bula-na ria-pidi topemua' dohe-ra, uma-ra mopuasa'.

¹⁹Og Jesus sagde til dem: "Kunne Brudesvendene faste, medens Brudgommen er hos dem? Så længe de have Brudgommen hos sig kunne de ikke faste.

²⁰Tapi' rata mpai' tempo-na, topemua' ra'ala' ngkai laintongo' -ra. Nto'u toe-damo, pai' lako' mopuasa' -rada."

²⁰Men der skal komme Dage, da Brudgommen bliver tagen fra dem, da skulle de faste på den Dag.

²¹Oti toe Yesus mpo'uli' lolita rapa' to ronyala-pi, na'uli': "Uma ria haduaa tauna to mpotelepei baju to hae hante pontaia' to bo'u. Apa' pontaia' to bo'u mongkuru' mpai', duu' -na mpoheu' baju to hae toe, alaa-na kaboo-bohea lau-mi heu' -na.

²¹Ingen syr en Lap af uvalket Klæde på et gammelt Klædebon; ellers river den nye Lap på det gamle Klædebon dette itu, og der bliver et værre Hul.

²²Wae wo'o uma ria tauna to mpotua anggur to bo'u hi rala pontu'ua to hae. Apa' ane dede' -ipi mpai', mopengka lau-mi pontu'ua to hae toe, alaa-na mobowo lau-mi anggur, pai' mpadaa' -mi pontu'ua-na. Jadi', anggur to bo'u kana ra'ihii' hi pontu'ua to bo'u wo'o-hawo."

²²Og ingen kommer ung Vin på gamle Læderflasker; ellers sprænger Vinen Læderflaskerne, og Vinen ødelægges såvel som Læderflaskerne; men kom ung Vin på nye Læderflasker!"

²³Hangkani hi eo pepuea', Yesus pai' ana'guru-na ntara rala bonea. Bula-ra mpotara bonea toe, ana'guru-na mpotepo' wua' gandum pai' raru'a.

²³Og det skete, at han vandrede på Sabbaten igennem en Sædemark, og hans Disciple begyndte, imedens de gik, at plukke Aks.

²⁴To Parisi to hi ree mpo'uli' -ki Yesus: "Napa-di-rana pai' ana'guru-nu mpotiboki atura agama-tae? Mobago-ra-rana hi eo pepuea'."

²⁴Og Farisæerne sagde til ham: "Se, hvorfor gøre de på Sabbaten, hvad der ikke er tilladt?"

²⁶Na'uli' Yesus: "Ha uma ria nibasa napa to nababehi Magau' Daud owi nto'u Abyatar jadi' Imam Bohe-e? Nto'u-na Daud hante ema' -na mo'oro' pai' uma ria anu rakoni', mesua' -imi hi rala tomi pepuea', pai' -i mpokoni' roti to rapopepue' hi Alata'ala, pai' nabagi wo'o-raka doo-na. Ntuku' ada agama-ta, imam-wadi-hana to ma'ala mpokoni' roti toe. Aga nau' wae, gau' -na Daud toe uma-hawo naposala'."

²⁵Og han siger til dem "Have I aldrig læst, hvad David gjorde, da han kom i Nød og blev hungrig, han selv og de, som vare med ham?

²⁷Ngkai ree, na'uli' wo'o-mi Yesus: "Alata'ala mpobabehi eo pepuea' bona mpotulungi manusia'. Bela manusia' to rababehi bona napari'une' ada eo pepuea'.

²⁶Hvorledes han gik ind i Guds Hus, da Abiathar var Ypperstepræst, og spiste Skuebrødene, som det ikke er nogen tilladt at spise uden Præsterne, og gav også dem, som vare med ham?"

²⁸Jadi', Aku' Ana' Manusia', ria kuasa-ku mpo'uli' napa to ma'ala rababehi hi eo pepuea'."

²⁷Og han sagde til dem: "Sabbaten blev til for Menneskets Skyld og ikke Mennesket for Sabbatens Skyld.

²⁸Derfor er Menneskesønnen Herre også over Sabbaten."