¹Og han, gik atter ind i en Synagoge, og der var der en Mand, som havde en vissen Hånd.

¹Rala-na hangkani, mesua' wo'o-imi Yesus hi rala tomi posampayaa. Hi ree, ria hadua tauna to mate pale-na hamali.

²Og de toge Vare på ham, om han vilde helbrede ham på Sabbaten, for at de kunde anklage ham.

²Ria wo'o-ra hi ree to Parisi to tungkai' doko' mpali' kasalaa' Yesus meka' mobago-i hi eo pepuea', apa' doko' rapakilu-i. Jadi', ralelemata-i meka' ba mepaka'uri' mpu'u-i hi eo pepuea'.

³Og han siger til Manden, som havde den visne Hånd!"Træd frem her i Midten!"

³Na'uli' Yesus mpo'uli' -ki tauna to mate pale-na hamali: "Mai-ko mokore hi laintongo' rehe'i."

⁴Og han siger til dem: "Er det tilladt at gøre godt på Sabbaten eller at gøre ondt, at frelse Liv eller at slå ihjel?" Men de tav.

⁴Oti toe, na'uli' -raka to Parisi: "Ntuku' ada agama-ta, to'uma to ma'ala tababehi hi eo pepuea': mpobabehi to lompe' -di ba to dada'a? Mpotulungi doo ba mpatehi doo?" Tapi' to Parisi toera, oja' -ra mpotompoi' -i, ngkaba'i-ra-wadi.

⁵Og han så omkring på dem med Vrede, bedrøvet over deres Hjertes Forhærdelse, og siger til Manden: "Ræk din Hånd ud!" og han rakte den ud, og hans Hånd blev sund igen.

⁵Mogolili Yesus mponaa-ra. Moroe-i pai' peda' nono-na apa' motu'a rahi nono-ra. Toe pai' na'uli' mpo'uli' -ki tauna to mate pale-na hamali toei: "Tanoa pale-nu!" Kanatanoa-nami pale-na, mo'uri' -imi.

⁶Og Farisæerne gik straks ud og holdt Råd med Herodianerne imod ham, hvorledes de kunde slå ham ihjel.

⁶Palai-ra to Parisi ngkai tomi posampayaa toe, pai' -ra morumpu hante tauna to tono' hi Magau' Herodes. Mpali' akala-ra bona Yesus rapatehi.

⁷Og Jesus drog med sine Disciple bort til Søen, og en stor Mængde fulgte med fra Galilæa; og fra Judæa

⁷Yesus hante ana'guru-na malai ngkai ree hilou hi wiwi' rano. Wori' to Galilea ntuku' -i. Wori' wo'o to tumai ngkai tana' Yudea,

⁸og fra Jerusalem og fra Idumæa og Landet hinsides Jordan og fra Egnen om Tyrus og Sidon kom de til ham i stor Mængde, da de hørte, hvor store Gerninger han gjorde.

⁸ngkai Yerusalem, ngkai tana' Idumea, ngkai dipo ue Yordan, ria wo'o ngkai ngata Tirus pai' Sidon. Wori' rahi tauna to tumai hi Yesus apa' ra'epe hawe'ea to nababehi.

⁹Og han sagde til sine Disciple, at en Båd skulde være til Rede til ham for Skarens Skyld, for at de ikke skulde trænge ham.

¹⁰Wori' tauna to mohaki' napaka'uri', alaa-na mome'upi' -ra tauna lou mpomohui' -i doko' mpoganga-i. Ngkai kawori' tauna, toe pai' nahubui ana'guru-na mporodo sakaya nahawi', nee-neo' mpai' ra'upi' -i ntodea.

¹⁰Thi han helbredte mange, så at alle, som havde Plager, styrtede ind på ham for at røre ved ham.

¹¹Rata wo'o-ra tauna to napesuai' anudaa'. Kampohilo-ra Yesus kaliliu mowingkotu' -ra hi nyanyoa-na, pai' -ra mejeu', ra'uli': "Iko-mi Ana' Alata'ala!"

¹¹Og når de urene Ånder så ham, faldt de ned for ham og råbte og sagde: "Du er Guds Søn."

¹²Aga natagi mpu'u-ra, bona neo' ra'uli' kahema-nai.

¹²Og han truede dem meget, at de ikke måtte gøre ham kendt.

¹³Oti toe, Yesus manake' hilou hi bulu' -na, pai' -i mpokio' tauna hema-hema to napokono. Rata mpu'u-ramo,

¹³Og han stiger op på Bjerget og hidkalder, hvem han selv vilde; og de gik hen til ham.

¹⁴pai' napelihi hampulu' rodua-ra, na'uli' -raka: "Kupelihi-koi bona nipodohe-a, pai' bona kusuro-koi mpopalele Kareba Lompe'.

¹⁴Og han beskikkede tolv, til at de skulde være hos ham, og til at han kunde udsende dem til at prædike

¹⁵Pai' kuwai' -koi kuasa mpopalai seta."

¹⁵og at have Magt til at uddrive de onde Ånder.

¹⁹Tohe'i-mi hanga' -ra to hampulu' rodua toera: Simon (Yesus mpohanga' -i Petrus); oti toe, Yakobus ana' Zebedeus; pai' Yohanes ompi' -na Yakobus (Yesus mpohanga' -ra Boanerges-- batua-na: tauna to hewa berese); oti toe, Andreas; Filipus; Bartolomeus; Matius; Tomas; Yakobus ana' Alfeus; Tadeus; Simon to Zelot; pai' Yudas Iskariot (hi'a mpai' to mpobalu' Yesus hi bali' -na).

¹⁶Og han beskikkede de tolv, og han tillagde Simon Navnet Peter;

²⁰Oti toe, Yesus nculii' hilou hi tomi. Aga wori' wo'o-wadi tauna to tumai mpotipuhi-i, alaa-na Yesus pai' ana'guru-na uma-ra tepongkoni'.

¹⁷fremdeles Jakob, Zebedæus's Søn, og Johannes, Jakobs Broder, og han tillagde dem Navnet Boanerges, det er Tordensønner;

²¹Toe pai' ria tauna to mpo'uli': "Wuli-imile!" Kara'epe-na ompi' -na Yesus tohe'e, hilou-ramo ke mpo'ala' -i.

¹⁸og Andreas og Filip og Bartholomæus og Matthæus og Thomas og Jakob, Alfæus's Søn, og Thaddæus og Simon Kananæeren

²²Ria wo'o hi ree guru agama Yahudi to lako' rata ngkai Yerusalem. Ra'uli' guru agama toera: "Ah, napesuai' Beelzebul-i-hanale, magau' hawe'ea seta. Magau' seta toe-mile to mpowai' -i kuasa mpopalai seta-e."

¹⁹og Judas Iskariot, han, som forrådte ham.

²³Toe pai' Yesus mpokio' -ra bona mpomohui' -i, pai' napololitai-ra hante ba hangkuja nyala lolita rapa', na'uli': "Ha beiwa-hawo seta mpopalai hingka seta-na?

²⁰Og han kommer hjem, og der samles atter en Skare, så at de end ikke kunne få Mad.

²⁴Ane rapa' -na ria hadua magau', pai' ntodea hi rala kamagaua' -na ntora mosisala, uma mpai' ntaha mahae kamagaua' -na toe.

²¹Og da hans nærmeste hørte det, gik de ud for at drage ham til sig thi de sagde: "Han er ude af sig selv."

²⁵Ane tau hantina ntora motuda', bate pagaa' -gaa' mpai' posantinaa-ra.

²²Og de skriftkloge, som vare komne ned fra Jerusalem, sagde: "Han har Beelzebul, og ved de onde Ånders Fyrste uddriver han de onde Ånder:"

²⁶Wae wo'o hi kamagaua' seta. Ane hi rala kamagaua' seta ria posisalaa pai' potudaa', kamagaua' -na toe uma ntaha mahae, kahudua-nami mpai' toe.

²³Og han kaldte dem til sig og sagde til dem i Lignelser: "Hvorledes kan Satan uddrive Satan?

²⁷"Seta ma'ala rarapai' -ki tauna to parimuku. Ane mesua' -ta hi rala tomi tauna to parimuku doko' mpo'ala' ihi' tomi-na, kana tahoo' ncala' -i, pai' lako' ma'ala tapatau' rewa-na. Wae wo'o, ane Aku' mpopalai seta, batua-na, meliu kuasa-ku ngkai seta.

²⁴Og dersom et Rige er kommet i Splid med sig selv, kan samme Rige ikke bestå.

²⁸"Mpu'u ku'uli' -kokoi: Hawe'ea jeko' manusia' pai' lolita pesapuaka-ra ma'ala ra'ampungi.

²⁵Og dersom et Hus er kommet i Splid med sig selv, vil samme Hus ikke kunne bestå.

²⁹Aga hema to mposapuaka Inoha' Tomoroli', uma ria ampungia-ra duu' kahae-hae-na. Pesapuaka-ra toe raposala' duu' kahae-hae-na."

²⁶Og dersom Satan har sat sig op imod sig selv og er kommen i Splid med sig selv, kan han ikke bestå, men det er ude med ham.

³⁰Pai' hewa toe lolita-na Yesus, apa' ria to mpo'uli' kanahawi' -na anudaa' -i, uma rapangalai' kangkai Inoha' Tomoroli' kuasa-na.

²⁷Men ingen kan gå ind i den stærkes Hus og røve hans Ejendele, uden han først binder den stærke, og da kan han plyndre hans Hus.

³¹Ngkai ree, rata-mi tina-na pai' ompi' -na Yesus mokore hi mali tomi. Mpohubui-ra tauna mpokio' -i tumai hi mali-na bona rapololitai.

²⁸Sandelig, siger jeg eder, alle Ting skulle forlades Menneskenes Børn, Synder og Bespottelser, hvor store Bespottelser de end tale;

³²Nto'u toe, wori' tauna mpotololiki Yesus. Ra'uli' -ki: "Guru, tina-nu pai' ompi' -nu, oe-ra ria hi mali-na mpali' -ko."

²⁹men den. som taler bespotteligt imod den Helligånd, har evindeligt ingen Forladelse, men skal være skyldig i en evig Synd."

³⁴Yesus mponaa tauna to mpotololiki-i, pai' na'uli': "Ane tina-ku pai' ompi' -kule, hira' toe-ramo lau.

³⁰De sagde nemlig: "Han har en uren Ånd."

³⁵Apa' hema-hema to mpobabehi konoa Alata'ala, hira' -mi ompi' -ku pai' hira' -mi tina-ku."

³¹Og hans Moder,og hans Brødre komme, og de stode udenfor og sendte Bud ind til ham og lode ham kalde.

³²Og en Skare sad omkring ham; og de sige til ham: "Se; din Moder og dine; Brødre og dine Søstre ere udenfor og spørge efter dig."

³³Og han svarer dem og siger: "Hvem er min Moder og mine Brødre?"

³⁴Og han så omkring på dem, som sade rundt om ham, og sagde: "Se, her er min Moder og mine Brødre!

³⁵Thi den, som gør Guds Villie, det er min Broder og Søster og Moder."