¹Og han begyndte atter at lære ved søen. Og en meget stor Skare samles om ham, så at han måtte gå om Bord og sætte sig i et Skib på Søen; og hele Skaren var på Land ved Søen.

¹Rala-na hangkani, metudui' wo'o-imi Yesus hi wiwi' rano. Wori' lia tauna morumpu mpotololiki-i. Ngkai kawori' tauna, toe-mi pai' hilou-i mohawi' sakaya to hi lolo ue, mohura-i hi rala-na pai' tauna to wori' mokore hi talinti.

²Og han lærte dem meget i Lignelser og sagde til dem i sin Undervisning:

²Wori' nyala to natudui' -raka hante lolita rapa'. Hewa tohe'i na'uli' -raka:

³"Hører til: Se, en Sædemand gik ud at så.

³"Pe'epei! Ria hadua topohawu' hilou mohawu'.

⁴Og det skete, idet han såede, at noget faldt ved Vejen, og Fuglene kom og åde det op.

⁴Rala mpohawu' -na toe, ria hawua' -na to monawu' hi mata ohea. Rata danci mpotilo' hawua' toe duu' -na oti.

⁵Og noget faldt på Stengrund, hvor det ikke havde megen Jord; og det voksede straks op, fordi det ikke havde dyb Jord.

⁵Ria wo'o to monawu' hi tana' to watua, hangkedi' -wadi tana' -na. Hinawu' -na toe sohi' lia tuwu', apa' moreni' tana' -na.

⁶Og da Solen kom op, blev det svedet af, og fordi det ikke havde Rod, visnede det.

⁶Kamorani' -na eo, molaju-imi duu' -na bangi, apa' uma monala rali' -na.

⁷Og noget faldt iblandt Torne, og Tornene voksede op og kvalte det, og det bar ikke Frugt.

⁷Ria wo'o to monawu' hi laintongo' rui. Tuwu' rui mpo'upi' hinawu' toe, alaa-na uma-i mowua', mate lau-idi.

⁸Og noget faldt i god Jord og bar Frugt, som skød frem og voksede, og det bar tredive og tresindstyve og hundrede Fold."

⁸Ria wo'o hawua' to monawu' hi tana' to morudu'. Tuwu' lompe' hawua' toe kakaa-kamaa, alaa-na mowua'. Ria to nte tolu mpulu' ngkani ngkai hinawu' -na, ria to ono mpulu', ria wo'o to ha'atu ngkani ngkai hinawu' -na."

⁹Og han sagde: "Den som har Øren at høre med, han høre!"

⁹Ka'oti-na mpololita lolita rapa' toe, na'uli' -miraka: "Hema-koi to tilingaa, pe'epei lompe'!"

¹⁰Og da han blev ene, spurgte de, som vare om ham, tillige med de tolv ham om Lignelserne.

¹⁰Oti toe, nto'u-na Yesus hadudua-na, ana'guru-na to hampulu' rodua pai' topetuku' -na to ntani' -na tumai mpekune' -i: "Napa-die batua-na lolita rapa' toe-e we'i?"

¹¹Og han sagde til dem: "Eder er Guds Riges Hemmelighed givet; men dem, som ere udenfor, meddeles alt ved Lignelser,

¹¹Na'uli' Yesus: "Owi, Alata'ala ko'ia mpopo'incai manusia' beiwa-i mpai' jadi' Magau' hi dunia'. Aga hewa toe lau, napopo'incai-mokoi tudui' toe. Tapi' ane tauna to bela topetuku' -ku, kutudui' -ra hante lolita rapa',

¹²for at de, skønt seende, skulle se og ikke indse og, skønt hørende, skulle høre og ikke forstå, for at de ikke skulle omvende sig og få Forladelse "

¹²bona madupa' -mi lolita Buku Tomoroli' to mpo'uli': `Pe'epe moto-ra, aga uma oa' ra'incai batua-na. Pehilo moto-ra, aga hewa to uma oa' monoto rahiloi. Jadi', uma oa' -ra nculii' hi Alata'ala, pai' jeko' -ra uma te'ampungi.'"

¹³Og han siger til dem: "Fatte I ikke denne Lignelse? Hvorledes ville I da forstå alle de andre Lignelser?

¹³Oti toe, Yesus mpo'uli' -raka: "Ane uma ni'incai batua lolita rapa' toe we'i, beiwa kani'inca-na batua lolita rapa' to ntani' -na?

¹⁴Sædemanden sår Ordet.

¹⁴Topohawu', hira' -mi tauna to mpoparata Lolita Alata'ala.

¹⁵Men de ved Vejen, det er dem, hvor Ordet bliver sået, og når de høre det, kommer straks Satan og borttager Ordet,som er sået i dem.

¹⁵Ria tauna to ma'ala rarapai' -ki hawua' to monawu' hi mata ohea. Ra'epe moto Lolita Alata'ala, aga Magau' Anudaa' mpohilingai' nono-ra, alaa-na uma-pi rapoinono lolita toe.

¹⁶Og ligeledes de, som blive såede på Stengrunden, det er dem, som, når de høre Ordet, straks modtage det med Glæde;

¹⁶"Ria wo'o tauna to ma'ala rarapai' -ki hawua' to monawu' hi tana' to watua. Kara'epe-na Lolita Alata'ala, ncaliu goe' nono-ra.

¹⁷og de have ikke Rod i sig, men holde kun ud til en Tid; derefter, når der kommer Trængsel eller forfølgelse for Ordets Skyld, forarges de straks.

¹⁷Aga uma morali' mpu'u Lolita Alata'ala hi rala nono-ra, toe pai' uma-ra ntaha mahae. Ane rabalinai' -ra ba rapakasusa' sabana pepangala' -ra hi Lolita Alata'ala, kamo'ungkere' -rami.

¹⁸Og andre ere de, som blive såede blandt Torne; det er dem, som have hørt Ordet

¹⁸"Ria wo'o tauna to rarapai' -ki hawua' to monawu' hi olo' rui. Ra'epe moto Lolita Alata'ala,

¹⁹og denne Verdens Bekymringer og Rigdommens Forførelse og Begæringerne efter de andre Ting komme ind og kvæle Ordet, så det bliver uden Frugt.

¹⁹aga sese' -ra ntora mpenonoi katuwu' -ra hi rala dunia' toi, doko' -ra mporumpu rewa dunia' -wadi, pai' wori' nyala kahinaa hi rala nono-ra. Hawe'ea toe mposesei' -ra, alaa-na uma ria po'ohaa' Lolita Alata'ala hi rala nono-ra, pai' uma ria kalaua-na lolita toe hi katuwu' -ra.

²⁰Og de, der bleve såede i god Jord, det er dem, som høre Ordet og modtage det og bære Frugt,tredive og tresindstyve og hundrede Fold."

²⁰"Ria wo'o tauna to rarapai' -ki hawua' to monawu' hi tana' to morudu'. Mpo'epe-ra Lolita Alata'ala, kaliliu ratarima. Hi tauna toe-ramo Lolita Alata'ala mowua' mpu'u. Ria to mowua' hangkedi', ria to mowua' wori', ria to mowua' wori' lia."

²¹Og han sagde til dem: "Mon Lyset kommer ind for at sættes under Skæppen eller under, Bænken? Mon ikke for at sættes på Lysestagen?

²¹Na'uli' wo'o-mi Yesus: "Ha ria-ta to mpokeni palita hi rala tomi pai' tapopoi' hante kura ba tatu'u hi une' poturua? Tantu uma-hawo ria. Palita bate ratu'u hi pontu'ua-na bona nahinii hobo'.

²²Thi ikke er noget skjult uden for at åbenbares; ej heller er det blevet lønligt uden for at komme for Lyset.

²²Apa' hawe'ea to tewuni kana rapopehuwu, pai' hawe'ea to kalerua kana jadi' kahiloa.

²³Dersom nogen har Øren at høre med, han høre!"

²³Hema-koi to tilingaa, pe'epei lompe'!"

²⁴Og han sagde til dem: "Agter på, hvad I høre! Med hvad Mål I måle, skal der tilmåles eder, og der skal gives eder end mere.

²⁴Na'uli' tena Yesus: "Penotohi mpu'u-koi napa to ni'epe tohe'i-e. Apa' kawoo-woria' Lolita Alata'ala to nibagi-ki doo, kawoo-woria' wo'o to nanotohi-kokoi Alata'ala-- ba melabi tena-pi ngkai ree.

²⁵Thi den, som har, ham skal der gives; og den, som ikke har, fra ham skal endog det tages, som han har."

²⁵Tauna to mpotarima Lolita Alata'ala, ranotohi nono-ra bona kawoo-woria' to ra'inca. Aga tauna to uma dota mpotarima Lolita Alata'ala, nau' ria hangkedi' to ra'inca, ra'alai' lau-ra."

²⁶Og han sagde: "Med Guds Rige er det således, som når en Mand har lagt Sæden i Jorden

²⁶Na'uli' Yesus: "Ane Alata'ala jadi' Magau' hi dunia', kajadi' -na hewa lolita rapa' tohe'i: Hadua tauna mpotujai' bonea-na.

²⁷og sover og står op Nat og Dag, og Sæden spirer og bliver høj, han ved ej selv hvorledes.

²⁷Hi bengi-na turu-i, hi eo-na memata-i. Kahae-na toe, tinuja' -na tuwu' kaboo-bohea. Aga beiwa tinuja' -na tuwu' pai' jadi' bohe, uma-hawo na'incai.

²⁸Af sig selv bærer Jorden Frugt, først Strå, derefter Aks, derefter fuld Kærne i Akset;

²⁸Ngkai tana' moto-hawo pehupaa' wua' -na. Lomo' -na rau-na pai' kaho-na to mehupa', ngkai ree huwu-mi, duu' -na mo'ihi.

²⁹men når Frugten er tjenlig, sender han straks Seglen ud; thi Høsten er for Hånden."

²⁹Kataha' -na pae, hilou-imi pue' -na ngkeni are' nasoe-ki, apa' tempo-nami mepae."

³⁰Og han sagde: "Hvormed skulle vi ligne Guds Rige, eller under hvilken Lignelse skulle vi fremstille det?

³⁰Na'uli' Yesus: "Ane Alata'ala jadi' Magau' hi dunia', beiwa kajadi' -na? Kajadi' -nale hewa lolita rapa' tohe'i:

³¹Det er som et Sennepskorn, som, når det sås i Jorden, er mindre end alt andet Frø på Jorden,

³¹Ria tauna to mpohawu' unto' hawi hi tana'.

³²og når det er sået, vokser det op og bliver større end alle Urterne og skyder store Grene, så at Himmelens Fugle kunne bygge Rede i dets Skygge."

³²Unto' toe monete' lia, meliu kakedi' -na ngkai hawe'ea unto' to ria hi dunia'. Aga ane rahawu' -i-damo pai' -i tuwu', meliu kabohe-na ngkai ngkojo to ntani' -na. Ra'a-na mopanga molanga, duu' -na rapopetai danci pai' rapengkamoui."

³³Og i mange sådanne Lignelser talte han Ordet til dem, efter som de kunde fatte det.

³³Wae-mi Yesus mpoparata Lolita Alata'ala hi ntodea hante wori' nyala lolita rapa', ntuku' pakulea' -ra mpopaha.

³⁴Men uden Lignelse talte han ikke til dem; men i Enerum udlagde han det alt sammen for sine Disciple.

³⁴Uma ria to natudui' -raka ane uma hante lolita rapa'. Aga ane Hi'a-damo pai' ana'guru-na, nanotohi-miraka omea.

³⁵Og på den Dag, da det var blevet Aften, siger han til dem: "Lader os fare over til hin Side!"

³⁵Ncimonou' toe wo'o, Yesus mpo'uli' -raka ana'guru-na: "Hilou-tamo hi dipo rano."

³⁶Og de forlade Folkeskaren og tage ham med, som ham sad i Skibet; men der var også andre Skibe med ham.

³⁶Jadi', apa' hi rala sakaya ami' -imi Yesus, pe'ongko' -rami mpalahii ntodea to hi wiwi' rano. Ria wo'o sakaya ntani' -na hi ree to mpotuku' -ra.

³⁷Og der kommer en stærk Stormvind, og Bølgerne sloge ind i Skibet, så at Skibet allerede var ved at fyldes.

³⁷Ko'ia mahae, rata-mi ngolu' bohe. Ntepu'u-mi balumpa mporumpa' sakaya-ra, alaa-na neo' ponu' -mi sakaya-ra hante ue.

³⁸Og han var i Bagstavnen og sov på en Hovedpude, og de vække ham og sige til ham: "Mester! bryder du dig ikke om, at vi forgå?"

³⁸Yesus leta' moto-i molunai hi wuntu sakaya. Kahilou-rami ana'guru-na mpolike-i, ra'uli' -ki: "Guru! Napa-di pai' nupelele' moto-ta neo' matala-tamoe?"

³⁹Og han stod op og truede Vinden og sagde til Søen: "Ti, vær stille!" og Vinden lagde sig, og det blev ganske blikstille.

³⁹Pemata-nami Yesus pai' -i mpotagi ngolu' pai' balumpa, na'uli': "Mento'o-ko ngolu'! Rodo-moko balumpa!" Mento'o mpu'u-mi-hawo ngolu', pai' muu-mule' molino nculii' -mi rano.

⁴⁰Og han sagde til dem: "Hvorfor ere I så bange? Hvorfor have I ikke Tro?"

⁴⁰Na'uli' -mi Yesus mpo'uli' -raka: "Napa pai' me'eka' rahi-koie? Ha uma ria pepangala' -nie?"

⁴¹Og de frygtede såre og sagde til hverandre: "Hvem er dog denne siden både Vinden og Søen ere ham lydige?"

⁴¹Me'eka' lia-ramo ana'guru-na, pai' momepololitai-ramo, ra'uli': "Hema mpu'u-idi-hana tau toii-e? Ngolu' pai' rano molino-di-hana ntuku' hawa' -na!"