¹Og de kom over til hin Side af Søen til Gerasenernes Land.

¹Ngkai ree, rata-ramo hi dipo rano, hi tana' Gerasa.

²Og da han trådte ud af Skibet, kom der ham straks i Møde ud fra Gravene en Mand med en uren Ånd.

⁵Hi tana' Gerasa toe, ria hadua tauna to nahawi' anudaa'. Hi daeo' -wadi po'ohaa' -na. Uma-i tono rahoo' nau' hante rante, apa' uma mowo karoho-na. Pontu-na witi' -na pai' pale-na rahoo', aga koloro pai' rante ma'ala oa' nadupe'. Ngkai kamoroho-na toe, pai' uma ria haduaa to daho' mpodongo-i. Hi eo-na hi bengi-na ntora dao' -dao' -na hi daeo' pai' hi bulu' -na, pai' kakakio' -kio', pai' -i mposerohi woto-na hante watu. Jadi', wae pana'u-na Yesus ngkai rala sakaya, mehupa' -mi tauna to kahawia' toei ngkai daeo'.

³Han havde sin Bolig i Gravene, og ingen kunde længer binde ham, end ikke med Lænker.

⁶Kampohilo-na Yesus ngkai molaa, pokeno-nami hilou mperapai-i, pai' -i mowingkotu' hi nyanyoa-na mponyompa-i.

⁴Thi han havde ofte været bunden med Bøjer og Lænker, og Lænkerne vare sprængte af ham og Bøjerne sønderslidte, og ingen kunde tæmme ham.

⁸Yesus mpohubui anudaa' malai, na'uli': "Malai-moko ngkai tauna tetui!" Mejeu' tau toei na'uli': "Ee Yesus Ana' Alata'ala to hi suruga! Napa-di-kona pai' tumai-koe? Hante hanga' Alata'ala merapi' -a bona neo' -a-kuwo nusesa'."

⁵Og han var altid Nat og Dag i Gravene og på Bjergene, skreg og slog sig selv med Sten.

⁹Yesus mpekune' -i: "Hema hanga' -nu?" Na'uli': "Hanga' -ku Legion, apa' wori' -kai hampo'emaa' to mesua' hi tau toii." (Hanga' Legion tohe'e, batua-na: moncobu.)

⁶Men da han så Jesus. Langt borte, løb han hen og kastede sig ned for ham

¹⁰Rajojo seta toera merapi' hi Yesus bona neo' -ra napopalai ngkai ngata toe.

⁷og råbte med høj Røst og sagde: "Hvad har jeg med dig at gøre, Jesus, den højeste Guds Søn? Jeg besvæger dig ved Gud, at du ikke piner mig."

¹¹Uma molaa ngkai ree, ria wori' wawu mojume hi panapa bulu'.

⁸Thi han sagde til ham: "Far ud af Manden, du urene Ånd!"

¹²Anudaa' toera merapi' hi Yesus, ra'uli': "Hubui-kai mesua' hi wawu toera mai."

⁹Og han spurgte ham: "Hvad er dit Navn?" Og han siger til ham: "Legion er mit Navn; thi vi ere mange."

¹³Napiliu moto-ra Yesus. Ngkai ree, malai mpu'u-ramo anudaa' toera kaliliu mesua' hi wawu. Pesua' -ra hi wawu toe, mparampuli-ramo-rawo wawu hilou mengkajuala' hi rano, mate bonga-ramo hi rala ue-- kawori' -ra ria nte roncobu ma'a.

¹⁰Og han bad ham meget om ikke at drive dem ud af Landet.

¹⁴Karahilo-na tauna to mpodoo wawu toera napa to jadi', pokeno-rami hilou hi rala ngata pai' hi bonea to mohu' mpoparata kajadia' toe. Toe pai' tumai-ramo pue' ngata doko' mpohilo napa to jadi'.

¹¹Men der var der ved Bjerget en stor Hjord Svin, som græssede;

¹⁵Karata-ra hi Yesus, rahilo-rawo tauna to kahawia' toei, mohura rodo-imi, moheai-i, pai' monoto-mi nono-na. Mpohilo toe, me'eka' -ramo.

¹²og de bade ham og sagde: "Send os i Svinene, så vi må fare i dem."

¹⁶Tauna to mpohilo kajadia' toe mpotutura napa to jadi' hi tauna to kahawia', pai' napa to jadi' hi wawu-ra.

¹³Og han tilstedte dem det. Og de urene Ånder fore ud og fore i Svinene; og Hjorden styrtede sig ned over Brinken ud i Søen, omtrent to Tusinde, og de druknede i Søen

¹⁷Ngkai ree, pue' ngata merapi' hi Yesus bona malai-i ngkai ngata-ra. Jadi', mohawi' nculii' -imi hi rala sakaya.

¹⁴Og deres Hyrder flyede og forkyndte det i Byen og på Landet; og de kom for at se, hvad det var, som var sket.

¹⁸Bula-na Yesus mohawi' toe, tauna to kahawia' -e ngone merapi' bona ma'ala-i hilou dohe-na.

¹⁵Og de komme til Jesus og se den besatte, ham, som havde haft Legionen, sidde påklædt og ved Samling, og de frygtede.

¹⁹Tapi' uma-i napiliu, na'uli' -ki: "Nculii' -moko hilou hi tomi-nu, uli' -raka hingka ngata-nu napa to nababehi Pue' Ala hi iko, pai' ahi' -na hi iko."

¹⁶Men de, som havde set det, fortalte dem, hvorledes det var gået den besatte, og om Svinene.

²⁰Hilou-imi-hawo hi tana' Dekapolis (batua-na: Hampulu' Ngata), mpopalele napa to nababehi Yesus hi woto-na. Konce hawe'ea tauna to mpo'epe.

¹⁷Og de begyndte at bede ham om, at han vilde gå bort fra deres Egn.

²¹Nculii' wo'o-imi Yesus hilou hi dipo rano. Karata-na hi dipo-na, wori' wo'o-mi tauna mpotipuhi-i. Bula-na hi wiwi' rano-pidi,

¹⁸Og da han gik om Bord i Skibet, bad den, som havde været besat, ham om, at han måtte være hos ham.

²²rata hadua pangkeni tomi posampayaa to Yahudi, hanga' -na Yairus. Kampohilo-na Yesus, powingkotu' -nami hi nyanyoa-na

¹⁹Og han tilstedte ham det ikke, men siger til ham: "Gå til dit Hus, til dine egne, og forkynd dem, hvor store Ting Herren har gjort imod dig, og at han har forbarmet sig over dig."

²³mpopetulungi, na'uli': "Neo' mate lia-imi dei' -ku hi tomi. Lou-ta hi tomi-ku, nujama-ka-kuwo bona mo'uri' -i, bona neo' -i-hawo mate."

²⁰Og han gik bort og begyndte at kundgøre i Bekapolis, hvor store Ting Jesus havde gjort imod ham; og alle undrede sig.

²⁴Hilou mpu'u-imi Yesus dohe-na, pai' mo'iko wo'o tauna ntuku' -ra. Wori' tauna mpo'upi' Yesus.

²¹Og da Jesus igen i Skibet var faren over til hin Side, samledes der en stor Skare om ham, og han var ved Søen.

²⁵Hi olo' ntodea, ria hadua tobine, hampulu' rompae-imi moraa', uma ria kantotoa' -na.

²²Og der kommer en af Synagogeforstanderne ved Navn Jairus, og da han ser ham, falder han ned for hans Fødder.

²⁶Mompae-mpae-imi mpopepokulii' hi dokter, duu' -na oti-mi ihi' tomi-na napobalu' bona ria napobayari-raka. Aga uma oa' ria kamo'uria' -na, tedonihii lau-di haki' -na.

²³Og han beder ham meget og siger: "Min lille Datter er på sit yderste; o! at du vilde komme og lægge Hænderne på hende, for at hun må frelses og leve!"

²⁸Wori' -mi to na'epe to mpotompo'wiwi Yesus. Toe pai' na'uli' hi rala nono-na: "Nau' baju-na-wadi kureo, mo'uri' -ale mpai'!" Jadi' mengkahipi' -imi-hawo hilou hi olo' tauna to wori' mpomohui' Yesus ngkai tilingkuria-na, pai' naganga mpu'u-mi-hawo baju-na.

²⁴Og han gik bort med ham, og en stor Skare fulgte ham, og de trængte ham.

²⁹Wae kanaganga-na, hampinisi mata mentoda' -mi poraa' -na. Ncaliu na'inca kamo'uri' -nami.

²⁵Og der var en Kvinde, som havde haft Blodflod i tolv År,

³⁰Nto'u toe wo'o-hawo, Yesus mpo'inca karia-na baraka' malai ngkai Hi'a. Kame'ili' -nami hi tauna to wori', na'uli': "Hema to mpoganga baju-kue?"

²⁶og hun havde døjet meget af mange Læger og havde tilsat alt, hvad hun ejede, og hun var ikke bleven hjulpen, men tværtimod, det var blevet værre med hende.

³¹Ra'uli' ana'guru-na: "Guru, nuhilo moto-kowole kawori' tauna to mpo'upi' -koe. Beiwa-kona pai' nupekune' hema to mpoganga-ko?"

²⁷Da hun havde hørt om Jesus, kom hun bagfra i Skaren og rørte ved hans Klædebon.

³²Aga Yesus menaa ntololikia-na mpali' tauna to mpoganga-i.

²⁸Thi hun sagde: "Dersom jeg rører blot ved hans Klæder, bliver jeg frelst."

³³Na'inca tobine toei napa to jadi' hi woto-na. Kamoridi' -nami-hawo me'eka', pai' tumai-i mowingkotu' hi nyanyoa Yesus mpangaku' hawe'ea-na.

²⁹Og straks tørredes hendes Blods Kilde, og hun mærkede i sit Legeme, at hun var bleven helbredt fra sin Plage.

³⁴Yesus mpo'uli' -ki tobine toei: "Ana' -ku, mo'uri' -moko sabana pepangala' -nu hi Aku'. Nculii' -moko hante kalompea' tuwu' -nu. Mo'uri' -moko, uma-pi ria haki' -nu."

³⁰Og straks da Jesus mærkede på sig selv, at den Kraft var udgået fra ham, vendte han sig om i Skaren og sagde: "Hvem rørte ved mine Klæder?"

³⁵Bula-na Yesus mololita-pidi, rata-mi ba hangkuja dua suro ngkai tomi Yairus mpo'uli' -ki Yairus: "Mate-imi-hana ana' -nu. Neo' -pi mposusai' Guru."

³¹Og hans Disciple sagde til ham: "Du ser, at Skaren trænger dig, og du siger: Hvem rørte ved mig?"

³⁶Pe'epe moto-i Yesus napa to ra'uli' suro toera. Na'uli' mpo'uli' -ki Yairus: "Neo' mere' nono-nu! Pangala' moto-mi-hana!"

³²Og han så sig om for at se hende, som havde gjort dette.

³⁷Kakaliliu-nami Yesus mako', aga uma napiliu tauna to wori' mpodohei-i mesua' hi rala tomi Yairus, muntu' Petrus, Yakobus pai' Yohanes ompi' -na Yakobus-wadi.

³³Men da Kvinden vidste, hvad der var sket hende, kom hun frygtende og bævende og faldt ned for ham og sagde ham hele Sandheden.

³⁸Karata-na hi tomi Yairus, na'epe-hawo merodo' -ra-damo tauna, hangaa pogeo' -ra-damo pai' motantangi' rahuduwukui.

³⁴Men han sagde til hende: "Datter! din Tro har frelst dig; gå bort med Fred, og vær helbredt fra din Plage!"

³⁹Kamesua' -na hi rala tomi, na'uli' -raka: "Napa pai' merodo' rahi-koi geo' -e! Uma-i-hawo-le mate-e. Leta' -i-wadi."

³⁵Endnu medens han talte, komme nogle fra Synagogeforstanderens Hus og sige: "Din Datter er død, hvorfor umager du Mesteren længere?"

⁴⁰Mpo'epe toe we'i, rapotawai-i-wadi. Ngkai ree, Yesus mpohubui-ra omea malai ngkai rala tomi, pai' -i mesua' hi kamar poturua ana' toei, hante tina pai' tuama-na, pai' ana'guru-na to tolu.

³⁶Men Jesus hørte det Ord, som blev sagt, og han siger til Synagogeforstanderen: "Frygt ikke, tro blot!"

⁴¹Nakamu pale-na ana' toei, pai' na'uli' -ki: "Memata-moko ana'!" Hi rala basa-ra to Yahudi, moni-na hewa toi: "Talita kum!"

³⁷Og han tilstedte ingen at følge med sig uden Peter og Jakob og Johannes, Jakobs Broder.

⁴²Pemata-nami ana' toei kaliliu momako'. (Umuru-na hampulu' rompae.) Uma mowo kakonce-ra tauna to mpohilo.

³⁸Og de komme ind i Synagogeforstanderens Hus, og han ser en larmende Hob, der græd og hylede meget.

⁴³Aga Yesus mpotagi-ra, na'uli': "Neo' mpu'u nilolita napa to lako' jadi' toi." Pai' na'uli' wo'o: "Wai' -imi ana' tetui koni' -na."

³⁹Og han går ind og siger til dem: "Hvorfor larme og græde I? Barnet er ikke død, men det sover."

⁴⁰Og de lo ad ham; men han drev dem alle ud, og han tager Barnets Fader og Moder og sine Ledsagere med sig og går ind, hvor Barnet var.

⁴¹Og han tager Barnet ved Hånden og siger til hende: "Talitha kumi!" hvilket er udlagt: "Pige, jeg siger dig, stå op!"

⁴²Og straks stod Pigen op og gik omkring; thi hun var tolv År gammel. Og de bleve straks overmåde forfærdede

⁴³Og han bød dem meget, at ingen måtte få dette at vide; og han sagde, at de skulde give hende noget at spise.