¹Og han gik bort derfra Og han kommer til sin Fædreneby, og hans Disciple følge ham.

¹Oti toe, Yesus me'ongko' ngkai ngata toe hilou hi ngata-na moto hante ana'guru-na.

²Og da det blev Sabbat, begyndte han at lære i Synagogen, og de mange, som hørte ham, bleve slagne af Forundring og sagde: "Hvorfra har han dog dette, og hvad er det for en Visdom, som er given ham,og hvilke kraftige Gerninger der dog sker ved hans Hænder!

²Hi eo pepuea', hilou-i hi tomi posampayaa mpotudui' tauna. Wori' tauna hi ree. Kampo'epe-ra tudui' Yesus, konce-ra ra'uli': "Hema-di to mpotudui' -i hawe'ea toe-e? Kapantea napa-di to ria hi Hi'a-e? Beiwa pai' ma'ala-i mpobabehi anu mekoncehi?

³Er denne ikke Tømmermanden, Marias Søn og Jakobs og Joses's og Judas's og Simons Broder? Og ere ikke hans Søstre her hos os?" Og de forargedes på ham.

³Bo topowangu tomi-i-wadi, ana' Maria. Ompi' -na, hira' Yakobus, Yoses, Yudas pai' Simon. Ompi' -na tobine, ria moto wo'o-ra dohe-ta hi rehe'i." Toe pai' oja' -ra mepangala' hi Yesus.

⁴Og Jesus sagde til dem: "En Profet er ikke foragtet uden i sit eget Fædreland og iblandt sine Slægtninge og i sit Hus."

⁴Ngkai ree, Yesus mpo'uli' -raka: "Hadua nabi bate rabila' hiapa kahilouaa-na. Aga hi ngata-na pai' tomi-na, pai' dohe ompi' -na moto, uma lau-i rabila'."

⁵Og han kunde ikke gøre nogen kraftig Gerning der; kun lagde han Hænderne på nogle få syge og helbredte dem

⁶Jadi', Yesus mpokehele-ra apa' uma-ra mepangala'. Toe pai' uma-i bisa mpobabehi wori' anu mekoncehi hi ria. Sampale to nababehi, mpojama ba hangkuja dua topeda' bona mo'uri' -ra.

⁶Og han forundrede sig over deres Vantro. Og han gik om i Landsbyerne der omkring og lærte.

⁷Mpokio' -i ana'guru-na to hampulu' rodua, nasuro-ra rodua-rodua hampo'emaa', pai' nawai' -ra kuasa mpopalai anudaa'.

⁷Og han hidkalder de tolv, og han begyndte at udsende dem, to og to, og gav dem Magt over de urene Ånder.

⁸Kako'ia-ra me'ongko', natudui' -ra hewa toi: "Neo' -koi ngkeni napa-napa hi pomakoa' -ni, muntu' lua' -wadi. Neo' ngkeni pongkoni' ba boku ba doi hi rala karepe'.

⁸Og han bød dem, at de skulde intet tage med på Vejen uden en Stav alene, ikke Brød, ikke Taske, ikke Kobber i Bæltet,

⁹Ma'ala moto-koi mpake' lihi witi', aga neo' ngkeni rontonga' baju."

⁹men have Sko på og: "Ifører eder ikke to Kjortler!"

¹⁰Na'uli' wo'o-mi: "Ane rata-koi hi hameha' ngata pai' ratarima-koi hi tomi hantomi, mo'oha' hi ree-mokoi duu' -ni kaliliu hilou mpai' hi ngata ntani' -na.

¹⁰Og han sagde til dem: "Hvor I komme ind i et Hus, der skulle I blive, indtil I drage bort fra Stedet.

¹¹Ane ria pue' ngata to uma dota mpotarima-koi, ane oja' -ra mpo'epe lolita to nikeni, wae kanipalahii-na ngata-ra, tonta awu to mentaka' hi palanta' witi' -ni, tanda kanahuku' -ra mpai' Alata'ala."

¹¹Og hvor man ikke vil modtage eder og ikke vil høre eder, der skulle I gå bort fra og afryste Støvet under eders Fødder til Vidnesbyrd imod dem."

¹²Ka'oti-na Yesus mpotudui' ana'guru-na to hampulu' rodua toera, me'ongko' -ramo hilou mpotudui' tauna bona medea-ra ngkai jeko' -ra.

¹²Og de gik ud og prædikede, at man skulde omvende sig.

¹³Wori' seta to rapopalai. Pai' wori' wo'o tauna to peda' ragelai' hante lana pai' rapaka'uri'.

¹³Og de dreve onde Ånder ud og salvede mange syge med Olie og helbredte dem.

¹⁴Nto'u toe, Magau' Herodes Antipas mpo'epe kareba napa to nababehi Yesus, apa' hanga' Yesus rapotompo'wiwi hiapa-apa. Ria to mpo'uli': "Yesus toei lou, Yohanes Topeniu' -ile tuwu' nculii'! Toe-hana pai' ria baraka' -na mpobabehi tanda mekoncehi toe-e."

¹⁴Og Kong Herodes hørte det (thi hans Navn var blevet bekendt), og han sagde: "Johannes Døberen er oprejst fra de døde, og derfor virke Kræfterne i ham."

¹⁵Aga ria wo'o to mpo'uli': "Yesus toei, nabi Elia to owi-i." Hiaa' ria wo'o to mpo'uli': "Nabi mpu'u-i, hewa nabi to owi."

¹⁵Andre sagde: "Det er Elias; " men andre sagde: "Det er en Profet ligesom en af Profeterne."

¹⁶Kana'epe-na Magau' Herodes tohe'e, na'uli' -mi: "Yohanes Topeniu' mpu'u-i-tano Yesus toei lou-e! Kupehubui wengi rapata' wuroko' -na, aga tuwu' nculii' -imi."

¹⁶Men da Herodes hørte det, sagde han: "Johannes, som jeg har ladet halshugge, han er oprejst."

¹⁸Hewa toi tutura kamate-na Yohanes Topeniu'. Magau' Herodes mpo'ago pai' mpotobine Herodias, tobine ompi' -na moto to rahanga' Filipus. Wori' ngkani Yohanes mpokamaro Herodes ngkai gau' -na toe, na'uli' -ki: "Uma-ko ma'ala mpotobine era-nu tetui! Gau' -nu tetu mpotiboki Atura Musa." Ngkai ree, Herodes mpohubui tantara-na hilou mpohoko' Yohanes. Rahoko' mpu'u-imi, rahoo' pai' -i ratarungku'.

¹⁷Thi Herodes havde selv sendt Bud og ladet Johannes gribe og kaste i Fængsel for sin Broder Filips Hustru, Herodias's Skyld; thi han havde taget hende til Ægte.

¹⁹Ane Herodias-e, mowuku-damo nono-na hi Yohanes, doko' napatehi. Aga uma-i mologa mpopadupa' roe-na toe,

¹⁸Johannes sagde nemlig til Herodes: "Det er dig ikke tilladt at have din Broders Hustru."

²⁰apa' Herodes mpohubui tantara-na mpojaga-i hi rala tarungku'. Me'eka' -i mpatehi Yohanes apa' na'inca, tauna to monoa' -i pai' moroli' wo'o-i. Ane Herodes mpo'epe Yohanes mpololitai-i, mokarara' nono-na, aga goe' wo'o-i mpo'epe-i mololita.

¹⁹Men Herodias bar Nag til ham og vilde gerne slå ham ihjel, og hun kunde det ikke.

²¹Hi eo pompokiwoia kaputua Magau' Herodes, ria-mi loga-na Herodias. Hi eo toe, Magau' Herodes mpobabehi posusa' mpokiwoi eo kaputua-na. Mpokio' -i wori' maradika, tadulako pai' pangkeni to ngkai tana' Galilea.

²⁰Thi Herodes frygtede for Johannes, fordi han vidste, at han var en retfærdig og hellig Mand, og han holdt sin Hånd over ham; og når han hørte ham, var han tvivlrådig om mange Ting, og han hørte ham gerne.

²²Bula posusa' toe, ana' -na Herodias tobine mesua' pai' modero'. Goe' lia-i Magau' Herodes mpohilo podero' toronaa toei, wae wo'o torata-na. Na'uli' mpo'uli' -ki toronaa toei: "Ane ria ba napa to nupokono, perapi' -mi, bate kuwai' -ko."

²¹Og da der kom en belejlig Dag, da Herodes på sin Fødselsdag gjorde et Gæstebud for sine Stormænd og Krigsøversterne og de ypperste i Galilæa,

²³Mosumpa wo'o-i, na'uli': "Nau' ba napa mpu'u-mi to nuperapi', nau' hantanga' ngkai poparenta-ku, bate kuwai' -ko!"

²²og da selve Herodias's Datter kom ind og dansede, behagede hun Herodes og Gæsterne. Og Kongen sagde til Pigen: "Bed mig, om hvad som helst du vil, så vil jeg give dig det."

²⁴Palai-nami toronaa toei hilou mpekune' tina-na, na'uli': "Ina', napa to kuperapi' -e?" Na'uli' tina-na: "Perapi' -mi woo' -na Yohanes Topeniu'!"

²³Og han svor hende til og sagde: "Hvad som helst du beder om, vil jeg give dig, indtil Halvdelen af mit Rige."

²⁵Kanculii' -nami hilou hi Magau', kaliliu na'uli': "Merapi' -a woo' -na Yohanes Topeniu' wae lau, ratu'u hi lolo dula."

²⁴Og hun gik ud og sagde til sin Moder: "Hvad skal jeg bede om?" Men hun sagde: "Om Johannes Døberens Hoved."

²⁶Mpo'epe pomperapia' toe-di, soho' lia-mi nono-na Magau'. Aga uma-pi ma'ala nadii' nculii' lolita-na hi toronaa toe, apa' mpolia' mosumpa-imi we'i ra'epe torata-na.

²⁵Og hun gik straks skyndsomt ind til Kongen, bad og sagde: "Jeg vil, at du straks giver mig Johannes Døberens Hoved på et Fad."

²⁷Kaliliu napahawa' hadua tantara-na hilou mpo'ala' woo' Yohanes Topeniu'. Kahilou-nami-hawo tantara toe hi tarungku' mpopata' wuroko' -na.

²⁶Om end Kongen blev meget bedrøvet, vilde han dog for Edernes og Gæsternes Skyld ikke afvise hende:

²⁸Woo' -na toe nakeni tumai natu'u hi lolo dula pai' natonu-ki toronaa toei, pai' toronaa toei mpowai' tina-na.

²⁷Og Kongen sendte straks en at Vagten og befalede at bringe hans Hoved

²⁹Kara'epe-na topetuku' -na Yohanes kamate-nami, hilou-ramo-rawo mpo'ala' woto-na, pai' ratana.

²⁸Og denne gik hen og halshuggede ham i Fængselet; og han bragte hans Hoved på et Fad og gav det til Pigen, og Pigen gav det til sin Moder.

³⁰Suro to nahubui Yesus mpopalele Lolita Alata'ala wengi, nculii' -ramo ngkai pomakoa' -ra, pai' ratutura-miki Yesus hawe'ea to rababehi pai' to ratudui' -raka ntodea.

²⁹Og da hans Disciple hørte det, kom de og toge hans Lig og lagde det i en Grav.

³¹Nto'u toe, wori' lia tauna to hilou-tumai, alaa-na ntahawe' ngkoni' neo' uma-pi ria loga-ra. Toe pai' na'uli' Yesus hi topetuku' -na: "Kita hilou hi kawaoa' -na mpalahii tauna to wori', bona ma'ala-ta mento'o hampai'."

³⁰Og Apostlene samle sig om Jesus, og de forkyndte ham alt, hvad de havde gjort, og hvad de havde lært.

³²Jadi', mohawi' sakaya-ramo hilou hi kawaoa' -na.

³¹Og han siger til dem: "Kommer nu I med afsides til et øde Sted og hviler eder lidt;" thi der var mange, som gik til og fra, og de havde ikke engang Ro til at spise.

³³Ntaa' pehilo moto-di-hana tauna pe'ongko' -rae, pai' ra'inca wo'o toaa' -ra. Jadi', wori' tauna ngkai hawe'ea ngata to mohu', pokeno-rami hilou hi wiwi' rano, rata meri'ulu lau-ra ngkai Yesus hante ana'guru-na.

³²Og de droge bort i Skibet til et øde Sted afsides.

³⁴Pehompo-na Yesus ngkai sakaya, nahilo-hawo wori' tauna mpopea-i. Metumu' -mi ahi' -na mpohilo-ra, apa' hiloa-ra hewa bima to uma te'ewu. Kanatudui' -rami wori' nyala.

³³Og man så dem drage bort, og mange kendte dem, og til Fods strømmede de sammen derhen fra alle Byerne og kom før end de.

³⁵Neo' solo-mi eo, tumai-ramo ana'guru-na mpomohui' -i, ra'uli' -ki: "Guru, wao' -hana hi rehe'i lau, pai' neo' limpa-mi eo.

³⁴Og da han gik i Land, så han en stor Skare, og han ynkedes inderligt over dem; thi de vare som Får, der ikke have Hyrde; og han begyndte at lære dem meget.

³⁶Agina tahubui-ramo tauna toera lau hilou hi ngata pai' tomi hi bonea to mohu' bona mpo'oli pongkoni' -ra."

³⁵Og da Tiden allerede var fremrykket, kom hans Disciple til ham og sagde: "Stedet er øde, og Tiden er allerede fremrykket.

³⁷Na'uli' Yesus: "Koi' -mi to mpopokoni' -ra." Hampetompoi' ana'guru-na: "Ei'! Ha napa-mi-kaina to kiwai' -rakae? Nau' ro'atu doi pera' kipope'oli-ki roti, uma-le hono' mpopokoni' tauna to hewa toe lau kadea-ra."

³⁶Lad dem gå bort, for at de kunne gå hen i de omliggende Gårde og Landsbyer og købe sig noget at spise."

³⁸Na'uli' Yesus: "Kamata pe', hangkuja meha' roti to ria hi koi' -e." Ka'oti-na rapehiloi, ra'uli': "Ria-le, lima meha' -wadi, pai' rongkaju bau' uru."

³⁷Men han svarede og sagde til dem: "Giver I dem at spise!" Og de sige til ham: "Skulle vi gå hen og købe Brød for to Hundrede Denarer og give dem at spise?"

³⁹Ngkai ree, Yesus mpohubui tauna to wori' mohura omea mopantuda-ntuda hi kowo', apa' wori' kowo' to mata' nto'u toe.

³⁸Men han siger til dem: "Hvor mange Brød have I? Går hen og ser efter!" Og da de havde fået det at vide, sige de: "Fem, og to Fisk."

⁴⁰Pohura-rami pantuda-ntuda, butu ntuda-na ria nte ha'atu, ria wo'o to nte lima mpulu'.

³⁹Og han bød dem at lade dem alle sætte sig ned i små Flokke i det grønne Græs.

⁴¹Oti toe, na'ala' -mi roti to lima meha' pai' uru to rongkaju, pai' -i ngkongoa' hi langi' mosampaya. Oti toe, napihe-pihe-mi roti, pai' nawai' -raka ana'guru-na bona rabagi hi ntodea. Pai' uru to rongkaju, nabagi wo'o-raka omea.

⁴⁰Og de satte sig ned, Hob ved Hob, somme på hundrede og somme på halvtredsindstyve.

⁴²Ngkoni' omea-ramo duu' -ra bohu.

⁴¹Og han tog de fem Brød og de to Fisk, så op til Himmelen og velsignede; og han brød Brødene og gav sine Disciple dem at lægge for dem, og han delte de to Fisk til dem alle.

⁴³Ka'oti-ra ngkoni', rarumpu-mi toro-na roti pai' bau', hampulu' roluncu-pi.

⁴²Og de spiste alle og bleve mætte.

⁴⁴Kawori' -ra to ngkoni' roti toe, ba ria nte lima ncobu paka' tomane.

⁴³Og de optoge tolv Kurve fulde af Stykker, også af Fiskene.

⁴⁵Oti toe Yesus mpohubui ana'guru-na mosakaya meri'ulu hilou hi dipo rano hi ngata Betsaida, pai' -i mpohubui tauna to wori' nculii' hilou hi tomi-ra.

⁴⁴Og de, som spiste Brødene, vare fem Tusinde Mænd.

⁴⁶Ponculi' -ra ntodea, manake' -imi hilou hi bulu' -na lou mosampaya.

⁴⁵Og straks nødte han sine Disciple til at gå om Bord i Skibet og i Forvejen sætte over til hin Side, til Bethsajda, medens han selv lod Skaren gå bort.

⁴⁷Mobengi-mi, hi laintongo' rano-ramo ana'guru-na. Hiaa' Hi'a, hi role-nai-pidi hadudua-na.

⁴⁶Og da han havde taget Afsked med dem, gik han op på Bjerget for at bede.

⁴⁸Nahilo-hawo kawuhe-ramo mowose, apa' ngolu' mewui mpotomu sakaya-ra. Parabaja-mi, momako' -imi hilou hi lolo ue mpototoaka-ra, ntani' naliu-ra.

⁴⁷Og da det var blevet silde, var Skibet midt på Søen og han alene på Landjorden.

⁴⁹Karahilo-na to momako' hi lolo ue, pe'au-rami me'eka', ra'uli': "Etu tope'ekahi!"

⁴⁸Og da han så, at de havde deres Nød med at ro (thi Vinden var dem imod); kommer han ved den fjerde Nattevagt til dem vandrende på Søen. Og han vilde gå dem forbi.

⁵⁰Wilingkoroa omea-ramo mpohilo-i. Ncaliu na'uli' -raka Yesus: "Pakaroho nono-ni! Neo' me'eka'! Aku' -mile toi-e."

⁴⁹Men da de så ham vandre på Søen, mente de, at det var et Spøgelse, og de skrege.

⁵¹Kangkahe' -nami hi rala sakaya dohe-ra, ngolu' wo'o haliu ora-mi. Uma mowo kakonce-ra, apa' kuyu-ramo.

⁵⁰Thi de så ham alle og bleve forfærdede. Men han talte straks med dem og sagde til dem: "Værer frimodige, det er mig, frygter ikke!"

⁵²Apa' nau' ko'ia-ra mahae mpohilo tanda mekoncehi to nababehi hante roti-e ngone, ko'ia oa' monoto hi rala nono-ra kahema-na mpu'u-i Yesus. Morara' oa' -pidi nono-ra mepangala'.

⁵¹Og han steg op i Skibet til dem, og Vinden lagde sig, og de forfærdedes over al Måde ved sig selv.

⁵³Karata-ra hi dipo rano, mencore-ramo hi tana' to rahanga' Genesaret.

⁵²Thi de havde ikke fået Forstand af det, som var sket med Brødene; men deres Hjerte var forhærdet

⁵⁴Pehompo-ra ngkai sakaya, rahilo-rawo pue' ngata Kayesus-na to rata hi ngata-ra.

⁵³Og da de vare farne over til Landet, kom de til Genezareth og lagde til der.

⁵⁵Pokeno-rami hilou hi ngata-ngata to mohu', pai' -ra tumai mpokowa' doo-ra to peda'. Hiapa-apa kara'epea-na ria-i, hi ree wo'o-mi tauna mpokeni doo-ra topeda'.

⁵⁴Og da de trådte ud af Skibet, kendte man ham straks.

⁵⁶Hiapa kahiloua-na Yesus hi rala ngata bohe ba ngata kedi', rakeni tumai doo-ra topeda' pai' rapopoturu hi wiwi' karajaa, pai' -ra merapi' hi Yesus bona napiliu-ra mporeo nau' kampa' wuntu baju-na-wadi. Hawe'ea to mporeo baju-na, haliu mo'uri' -ramo.

⁵⁵Og de løb om i hele den Egn og begyndte at bringe de syge på deres Senge omkring, hvor de hørte, at han var.

⁵⁶Og hvor som helst han gik ind i Landsbyer eller Byer eller Gårde, lagde de de syge på Torvene og bade ham om, at de måtte røre blot ved Fligen af hans Klædebon; og alle de, som rørte ved ham, bleve helbredte.