¹Og Farisæerne og nogle af de skriftkloge, som vare komne fra Jerusalem, samle sig om ham.

¹Hangkani ria-ra to Parisi pai' guru agama Yahudi to ngkai Yerusalem mpohirua' -ki Yesus.

²Og da de så nogle af hans Disciple holde Måltid med vanhellige, det er utoede, Hænder

²Mpohilo-ra ba hangkuja dua topetuku' Yesus ngkoni' hante uma-ra mowano ncala' ntuku' ada agama Yahudi.

³thi Farisæerne og alle Jøderne spise ikke uden at to Hænderne omhyggeligt, idet de fastholde de gamles Overlevering;

³Apa' hawe'ea to Yahudi, mo'ipi lia-ra mpotuku' ada totu'a-ra, hangkedia' -nami hira' to mpotuku' tudui' -ra to Parisi. Ko'ia-ra ngkoni' ane ko'ia-ra mowano ntuku' ada.

⁴og når de komme fra Torvet, spise de ikke uden først at tvætte sig; og der er mange andre Ting, som de have vedtaget at holde, Tvætninger af Bægere og Krus og Kobberkar og Bænke,

⁴Ane nculii' -ra ngkai pomako' -ra hi rala ngata, kana moniu' -ra ulu ntuku' ada kako'ia-ra mpoganga pongkoni'. Pai' wori' wo'o-pi ada to ratarima ngkai totu'a-ra to ratuku' lia, hewa rapa' -na ada mpobohoi' sangkiri', kura pai' rewa to rababehi ngkai ngkala.

⁵så spurgte Farisæerne og de skriftkloge ham ad: "Hvorfor vandre dine Disciple ikke efter de gamles Overlevering, men holde Måltid med vanhellige Hænder?"

⁵Toe pai' to Parisi nte guru-guru agama toera we'i mpokamaro Yesus, ra'uli': "Napa pai' ana'guru-nu, uma-ra mpotuku' ada totu'a-tae? Ngkoni' -ra, uma-ra mowano ncala'."

⁶Men han sagde til dem: "Rettelig profeterede Esajas om eder, I Hyklere! som der er skrevet: "Dette Folk ærer mig med Læberne, men deres Hjerte er langt borte fra mig.

⁶Na'uli' Yesus: "Koi' -le, hi mali-na-wadi petuku' -ni hi Alata'ala! Makono mpu'u lolita to na'uki' nabi Yesaya owi to mpolowa-koi, hewa toi moni-na: Na'uli' Alata'ala: `Tauna tohe'era mpobila' -a hi wiwi-ra-wadi, nono-ra molaa ngkai Aku'.

⁷Men de dyrke mig forgæves, idet de lære Lærdomme, som ere Menneskers Bud."

⁷Uma ria kalaua-ra mpopue' -a, apa' tudui' -ra tudui' manusia' -wadi, bela tudui' ngkai Aku'.'

⁸I forlade Guds Bud og holde Menneskers Overlevering."

⁸Jadi', hawa' Alata'ala nikalempei' moto, hiaa' moroho lia-damo pongkakamu-ni ada manusia'."

⁹Og han sagde til dem: "Smukt ophæve I Guds Bud, for at I kunne holde eders Overlevering.

⁹Ngkai ree, na'uli' tena-raka Yesus: "Koi' -le, pante lia-koi mpelelii' hawa' Alata'ala bona mpotuku' ada-ni moto.

¹⁰Thi Moses har sagt: "Ær din Fader og din Moder"; og:"Den, som hader Fader eller Moder, skal visselig dø".

¹⁰Hi rala Atura Musa te'uki' hewa toi: `Kana tabila' tuama pai' tina-ta.' Pai' `hema to mpotipo' tuama-na ba tina-na kana rapatehi.'

¹¹Men I sige: Når en Mand siger til sin Fader eller sin Moder: "Det, hvormed du skulde være hjulpen af mig, skal være Korban (det er: Tempelgave),"

¹²Hiaa' koi' metudui' hewa toi: uma-pi mingki' tabila' tina pai' tuama-ta, asala ta'uli' -raka hewa toi: `Napa to masipato' kuwai' -kokoi totu'a, oti-mi kupajadi' pepue' hi Alata'ala.' Tauna to mpo'uli' hewa toe, nibahaka-imi ngkai kinolo-na mpotulungi tina pai' tuama-na.

¹²da tilstede I ham ikke mere at gøre noget for sin Fader eller Moder,

¹³Jadi', Lolita Alata'ala uma nisaile', ada to nitarima ngkai totu'a-ni, tetu lau-mi to nitudui' -raka ntodea. Wori' -pidi to hewa tohe'i to nibabehi."

¹³idet I ophæve Guds Ord ved eders Overlevering, som I have overleveret; og mange lignende Ting gøre I."

¹⁴Oti toe Yesus mpokio' wo'o-mi tauna to wori' bona mpomohui' -i, na'uli' -raka: "Epe omea-koi bona ni'inca:

¹⁴Og han kaldte atter Folkeskaren til sig og sagde til dem: "Hører mig alle, og forstår!

¹⁵Nau' ba napa-napa to takoni', uma-hawo toe to mpakada'a-ta hi poncilo Alata'ala. Kehi to mehupa' ngkai rala nono-ta, toe-die to mpakada'a-ta hi poncilo Alata'ala-e. ((

¹⁵Der er intet uden for Mennesket, som, når det går ind i ham, kan gøre ham uren; men hvad der går ud af Mennesket, det er det, som gør Mennesket urent.

¹⁶Jadi', hema-koi to tilingaa, pe'epei lompe'!))"

¹⁶Dersom nogen har Øren at høre med, han høre!"

¹⁷Oti toe, Yesus mpalahii tauna to wori', pai' -i mesua' hi rala tomi. Ana'guru-na mpekune' -i ba napa patuju tudui' -na toe we'i.

¹⁷Og da han var gået ind i Huset og var borte fra Skaren, spurgte hans Disciple ham om Lignelsen.

¹⁸Na'uli' mpo'uli' -raka: "Ha uma wo'o-koiwo nipaha-e? Pongkoni' to mesua' hi rala nganga-ta ngkai mali-na, bela-hawo toe to mpakada'a-ta hi poncilo Alata'ala.

¹⁸Og han siger til dem: "Ere også I så uforstandige? Forstå I ikke, at intet, som udefra går ind i Mennesket, kan gøre ham uren?

¹⁹Apa' pongkoni' toe, uma mesua' hi rala nono-ta. Mesua' hi ta'i-ta-wadi, pai' ngkai ree kaliliu tatadi." Hante lolita-na toe, Yesus mpakanoto ka'uma-na ria pongkoni' to rapalii'.

¹⁹Thi det går ikke ind i hans Hjerte men i hans Bug og går ud ad den naturlige Vej, og således renses al Maden."

²⁰Na'uli' tena-raka: "Aga kehi pai' gau' -ta, toe-dile to mpakada'a-ta hi poncilo Alata'ala-e, apa' kehi pai' gau' -ta toe mehupa' ngkai nono-ta.

²⁰Men han sagde: "Det, som går ud af Mennesket, dette gør Mennesket urent.

²¹Ngkai nono manusia' mehupa' pekiri to dada'a, pai' alaa-na ria to mogau' sala' hi tobine ba hi tomane, manako, mepatehi,

²¹Thi indvortes fra, fra Menneskenes Hjerte, udgå de onde Tanker, Utugt, Tyveri, Mord,

²²mobualo', mebagiu, metipo', pai' mpobabehi wori' nyala to dada'a. Mpokahina anu doo, mohingi', molangko nono, nakeni hina nono to dada'a, uma tuduia'.

²²Hor, Havesyge, Ondskab, Svig, Uterlighed, et ondt Øje, Forhånelse, Hovmod, Fremfusenhed;

²³Hawe'ea gau' dada'a to hewa toe-mi lau mehupa' ngkai nono manusia'. Toe-mi to mpakada'a tauna hi poncilo Alata'ala-e."

²³alle disse onde Ting udgå indvortes fra og gøre Mennesket urent."

²⁴Ngkai ree, hilou-imi Yesus hi tana' to mohu' hi ngata Tirus, pai' -i mesua' hi rala tomi. Patuju-na bona ke neo' ra'incai tauna karata-na. Aga karata-na uma ma'ala wuniia'.

²⁴Og han stod op og gik bort derfra til Tyrus's og Sidons Egne. Og han gik ind i et Hus og vilde ikke, at nogen skulde vide det. Og han kunde dog ikke være skjult;

²⁶Hi ngata toe, ria wo'o hadua totina, ana' -na tobine kahawia'. Kana'epe-na totina toei karia-na Yesus hi ngata, katumai-nami mowingkotu' hi nyanyoa-na mpopetulungi, na'uli': "Popalai-ka-kuwo seta to mpohawi' ana' -ku!" Hiaa' tobine toei, bela-i to Yahudi, to Fenisia-i-hana ngkai tana' Siria.

²⁵men en Kvinde, hvis lille Datter havde en uren Ånd, havde hørt om ham og kom straks ind og faldt ned for hans Fødder;

²⁷Toe pai' na'uli' Yesus mpo'uli' -ki: "Aku', mpotulungi to Yahudi-a-kuna ulu. Uma lompe' mpo'ala' koni' ana', pai' rarora-ki dike'."

²⁶(men Kvinden var græsk, af Herkomst en Syrofønikerinde), og hun bad ham om, at han vilde uddrive den onde Ånd af hendes Datter.

²⁸Na'uli' -mi-hawo tobine toei: "Makono moto-di Pue'. Aga dike' to hi une' meja' wo'o-hawo-le, biasa-ra ngkoni' koni' ana' to mohewu' ngkai lolo meja'."

²⁷Og han sagde til hende: "Lad først Børnene mættes; thi det er ikke smukt at tage Børnenes Brød og kaste det for de små Hunde."

²⁹Ngkai ree, na'uli' -mi Yesus: "Kono wo'o-kowo petompoi' -nu! Wae-pi, nculii' -moko, malai-mi seta to mpesuai' ana' -nu."

²⁸Men hun svarede og siger til ham: "Jo, Herre! også de små Hunde æde under Bordet af Børnenes Smuler."

³⁰Kanculii' -nami totina toei. Rata hi tomi, nahilo ana' -na rodo-imi hi poturua-na, apa' malai mpu'u-mi seta.

²⁹Og han sagde til hende: "For dette Ords Skyld gå bort; den onde Ånd er udfaren af din Datter"

³¹Ngkai ree, Yesus mpalahii ngata Tirus mpokaliliu pomako' -na ntara hi ngata Sidon, pai' nculii' wo'o-imi hilou hi rano Galilea, rata hi tana' Dekapolis.

³⁰Og hun gik bort til sit Hus og fandt Barnet liggende på Sengen og den onde Ånd udfaren.

³²Hi ree, ria to mpokeni hadua tauna to wongo pai' to neo' uma howa' mololita. Merapi' -ra bona najama-i-hawo.

³¹Og da han gik bort igen fra Tyrus's Egne, kom han over Sidon midt igennem Dekapolis's Egne til Galilæas Sø.

³³Yesus mpokeni tauna toei ngkai laintongo' ntodea. Ka'oti-na napatani' -i, nape'uso karawe-na hi tilinga-na ntimalia, mpetiliku-i, pai' -i mpojama jila' -na tauna toei.

³²Og de bringe ham en døv, som også vanskeligt kunde tale, og bede ham om, at han vilde lægge Hånden på ham.

³⁴Oti toe, ngkongoa' -imi hi langi' mpo'osu' inoha' -na pai' mpo'uli': "Mobea-mi!" (Hi rala basa-ra to Yahudi, moni-na hewa toi: "Efata!")

³³Og han tog ham afsides fra Skaren og lagde sine Fingre i hans Øren og spyttede og rørte ved hans Tunge

³⁵Pe'epe mpu'u-imi-hawo, pai' jila' -na molengkue' -mi. Lonto' -mi-hawo pololita-na.

³⁴og så op til Himmelen, sukkede og sagde til ham: "Effata!" det er: lad dig op!

³⁶Ngkai ree, Yesus mpotagi-ra tauna to wori' bona neo' ra'uli' hi hema-hema napa to jadi' tohe'e. Aga nau' wae kanatagi-ra, hangkedi' -na lau-mi karatolele-na.

³⁵Og hans Øren åbnedes, og straks løstes hans Tunges Bånd, og han talte ret.

³⁷Uma mowo kakonce-ra ntodea, ntora ra'uli' -mi: "Hawe'ea to nababehi, lompe'. Tauna to wongo napaka'uri', pe'epe-ramo! Tauna to uma howa' mololita, howa' -ramo mololita!"

³⁶Og han bød dem, at de ikke måtte sige det til nogen; men jo mere han bød dem, desto mere kundgjorde de det.

³⁷Og de bleve over al Måde slagne af Forundring og sagde: "Han har gjort alle Ting vel; både gør han, at de døve høre, og at målløse tale."