¹I de Dage da der atter var en stor Skare, og de intet havde at spise, kaldte han sine Disciple til sig og siger til dem:

¹Uma mahae ngkai ree, wori' wo'o-mi tauna morumpu dohe Yesus. Apa' uma-hawo ria pongkoni' -ra, nakio' -ra ana'guru-na pai' na'uli' -raka:

²"Jeg ynkes inderligt over Skaren; thi de have allerede tøvet hos mig i tre Dage og have intet at spise.

²"Tuna-kuna nono-ku mpohilo tauna to wori' toera lau. Tolu eo-ramo dohe-ku, uma ria pongkoni' -ra.

³Og dersom jeg lader dem gå fastende hjem, ville de vansmægte på Vejen, og nogle af dem ere komne langvejsfra."

³Hiaa' ane kuhubui-ra nculii' hilou hi tomi-ra ntali oro' -ra, meka' molinga' -ra mpai' hi ohea. Apa' ria-ra to ngkai kalaa-na."

⁴Og hans Disciple svarede ham: "Hvorfra skal nogen kunne mætte disse med Brød her i en Ørken?"

⁴Ra'uli' ana'guru-na: "Ngkaiapa-tana mpai' tarata pongkoni' tapokoni' -raka, bo wao' -hana hi rehe'i lau?"

⁵Og han spurgte dem: "Hvor mange Brød have I?" Og de sagde:"Syv."

⁵Napekune' -ra: "Hangkuja roti to ria hi koi' -e?" Ra'uli' -ki: "Pitu meha'."

⁶Og han byder Skaren af sætte sig ned på Jorden; og han tog de syv Brød, takkede, brød, dem og gav sine Disciple dem, at de skulde lægge dem for; og de lagde dem for Skaren.

⁶Ngkai ree, nahubui-ramo tauna to wori' mohura hi tana'. Na'ala' -mi roti pai' -i mpo'uli' tarima kasi hi Alata'ala. Oti toe, napihe-pihe-mi pai' nawai' -raka ana'guru-na mpobagi-bagi-raka tauna to wori'.

⁷Og de havde nogle få Småfisk; og han velsignede dem og sagde, af også disse skulde lægges for.

⁷Ria wo'o-raka bau' uru to kedi' ba hangkuja ma'a. Naposampayai wo'o pai' nahubui ana'guru-na mpobagi hi ntodea.

⁸Og de spiste og bleve mætte; og de opsamlede af tiloversblevne Stykker syv Kurve.

⁹Ngkoni' -ramo duu' -ra bohu. Kawori' -ra to ngkoni' nto'u toe, ba opo' ncobu. Ka'oti-ra ngkoni', rarumpu-mi toro-na, pitu luncu-pi. Oti toe, Yesus mpohubui-ra nculii' hilou hi tomi-ra,

⁹Men de vare omtrent fire Tusinde; og han lod dem gå bort.

¹⁰pai' Hi'a hante ana'guru-na mohawi' sakaya hilou hi ngata Dalmanuta.

¹⁰Og straks gik han om Bord i Skibet med sine Disciple og kom til Dalmanuthas Egne.

¹¹Ba hangkuja dua to Parisi rata hi Yesus, pai' ratepu'u-mi mpomehono' -ki doko' mposori-i. Ra'uli' -ki: "Babehi-mi anu mekoncehi bona monoto ki'inca kangkai Alata'ala-na mpu'u-ko."

¹¹Og Farisæerne gik ud og begyndte at strides med ham og forlangte af ham et Tegn fra Himmelen for at friste ham.

¹²Kana'epe-na Yesus lolita-ra, na'osu' -mi inoha' -na pai' na'uli': "Napa-di pai' tauna to tuwu' tempo toi merapi' tanda mekoncehi-e? Uma-a dota! Mpu'u ku'uli' -kokoi: uma-koi kupopohiloi tanda mekoncehi hewa to niperapi'."

¹²Og han sukkede dybt i sin Ånd og siger: "Hvorfor forlanger denne Slægt et Tegn? Sandelig, siger jeg eder, der skal ikke gives denne Slægt noget Tegn!"

¹³Kanapalahii-rami, mehawi' -imi hi sakaya hilou hi dipo rano.

¹³Og han forlod dem og gik atter om Bord og for over til hin Side.

¹⁴Hi pomako' -ra tohe'e, ana'guru-na Yesus uma mpokiwoi ngkeni boku, muntu' hameha' roti to ria hi rala sakaya.

¹⁴Og de havde glemt at tage Brød med og havde kun eet Brød med sig i Skibet.

¹⁵Yesus mpololitai-ra hante hanyala walatu, na'uli': "Pelompehi-koi, mo'inga' -inga' hi ragi-ra to Parisi pai' ragi Magau' Herodes!"

¹⁵Og han bød dem og sagde: "Ser til, tager eder i Vare for Farisæernes Surdejg og Herodes's Surdejg!"

¹⁶Aga uma ra'incai batua-na walatu toe, helee momepololitai moto-ramo, ra'uli': "Pai' na'uli' hewa toe-le, apa' uma ria roti-ta."

¹⁶Og de tænkte med hverandre: "Det er, fordi vi ikke have Brød."

¹⁸Ntaa' na'inca-di Yesus napa to ra'uli' ana'guru-nae, toe pai' na'uli' -raka: "Napa pai' ntora mpololita ka'uma-na ria roti-nie? Ko'ia oa' -tano nipaha-e? Ha uma oa' monoto nono-ni, jau-mi ni'epe tudui' -ku, jau nihilo kabaraka' -ku? Mataa pai' tilingaa moto-koi, hiaa' uma oa' nipaha napa to nihilo pai' to ni'epe? Ha uma nikiwoi,

¹⁷Og da han mærkede dette, siger han til dem: "Hvorfor tænke I på, at I ikke have Brød? Skønne I ikke endnu, og forstå I ikke? Er eders Hjerte forhærdet?

¹⁹roti to lima meha' kupihe-pihe kupokoni' -raka tauna to lima ncobu? Hangkuja luncu-pi toro-na to nirumpu?" Ra'uli' ana'guru-na: "Hampulu' roluncu."

¹⁸Have I Øjne og se ikke? Og have I Øren og høre ikke? Og komme I ikke i Hu?

²⁰Napekune' tena Yesus: "Pai' roti to pitu meha' kupokoni' -raka to opo' ncobu, hangkuja luncu wo'o-pi toro-na to nirumpu?" Ra'uli': "Pitu luncu-pi."

¹⁹Da jeg brød de fem Brød til de fem Tusinde, hvor mange Kurve fulde af Stykker toge I da op?" De sige til ham: "Tolv."

²¹Na'uli' tena-raka: "Hiaa' uma oa' nipaha toe?"

²⁰"Og da jeg brød de syv til de fire Tusinde, hvor mange Kurve fulde af Stykker toge I da op?" Og de sige til ham: "Syv."

²²Ngkai ree, rata-ramo hi ngata Betsaida. Hi ngata toe, ria to ngkeni hadua towero hi Yesus. Merapi' -ra bona najama-i-hawo.

²¹Og han sagde til dem "Hvorledes forstå I da ikke?"

²³Yesus mpokamu pale-na, pai' natete' -i hilou hi mali bola'. Na'uelikui mata-na pai' naganga. Oti toe, napekune' -i: "Ria to nuhilo ba napa-napa?"

²²Og de komme til Bethsajda. Og man fører en blind til ham og beder ham om, at han vil røre ved ham.

²⁴Towero toe menaa-naa pai' na'uli': "Kuhilo tauna, mokao' hewa kaju to mako' hilou tumai."

²³Og han tog den blinde ved Hånden og førte ham uden for Landsbyen og spyttede på hans Øjne og lagde Hænderne på ham og spurgte ham, om han så noget.

²⁵Oti toe, naganga tena mata-na, pai' nahubui-i menaa. Mo'uri' mpu'u-miki mata-na. Hawe'ea to nahilo, monoto-mi.

²⁴Og han så op og sagde: "Jeg ser Menneskene; thi jeg ser noget ligesom Træer gå omkring."

²⁶Oti toe, Yesus mpohubui-i nculii' hilou hi tomi-na, na'uli' -ki: "Nculii' -moko hilou hi tomi-nu, aga neo' -ko mesua' hi rala ngata mpo'uli' -raka pue' ngata napa to jadi' toi."

²⁵Derefter lagde han atter Hænderne på hans Øjne, og han blev klarsynet og var helbredt og kunde se alle Ting tydeligt.

²⁷Yesus hante ana'guru-na hilou hi ngata to mohu' Kaisarea Filipi. Hi lengko ohea, napekune' -ra, na'uli': "Ntuku' ponguli' ntodea, hema-a Aku' toi-e?"

²⁶Og han sendte ham hjem og sagde: "Du må ikke gå ind i Landsbyen, ej heller sige det til nogen i Landsbyen."

²⁸Ra'uli' -ki: "Ria to mpo'uli' Yohanes Topeniu' -ko tuwu' nculii'. Ria wo'o to mpo'uli' nabi Elia-ko. Ria wo'o-ra to mpo'uli' Iko hadua nabi to owi tuwu' nculii'."

²⁷Og Jesus og hans Disciple gik ud til Landsbyerne ved Kæsarea Filippi; og på Vejen spurgte han sine Disciple og sagde til dem: "Hvem sige Menneskene, at jeg er?"

²⁹Napekune' tena-ra, na'uli': "Hiaa' koi' -koiwo mpo'uli' hema-a Aku' toi-e?" Natompoi' Petrus: "Iko-mi Magau' Topetolo'!"

²⁸Og de sagde til ham: "Johannes Døberen; og andre: Elias; men andre: en af Profeterne."

³⁰Ngkai ree, Yesus mpo'uli' -raka: "Neo' ulu ni'uli' hi hema-hema ka'Aku' -na Magau' Topetolo'."

²⁹Og han spurgte dem: "Men I, hvem sige I, at jeg er?" Peter svarede og siger til ham: "Du er Kristus."

³¹Oti toe, natepu'u-mi Yesus mpotudui' ana'guru-na napa to kana jadi' hi woto-na. Na'uli' -raka: "Aku' Ana' Manusia' kana mporata wori' kaparia. Rasapuaka-a mpai' totu'a ngata, imam pangkeni hante guru agama. Rapatehi-a mpai', aga tolu eo oti toe, tuwu' nculii' moto-a."

³⁰Og han bød dem strengt,at de ikke måtte sige nogen dette om ham.

³²Hawe'ea toe napolonto' mpo'uli' -raka. Aga Petrus mpo'ai' -i hi ncori-na pai' nakorai' -i.

³¹Og han begyndte at lære dem, at Menneskesønnen skulde lide meget og forkastes af de Ældste og Ypperstepræsterne og de skriftkloge og ihjelslås og opstå efter tre Dage.

³³Yesus me'ili' pai' mponaa ana'guru-na, pai' -i ngkaroe Petrus, na'uli' -ki: "Palai-ko topesori! Pekiri-nu tetu-le pekiri manusia', bela pekiri Alata'ala."

³²Og han talte dette frit ud. Og Peter tog ham til Side og begyndte at sætte ham i Rette.

³⁴Oti toe, Yesus mpokio' tauna to wori' bona morumpu hangkaa-ngkania hante Hi'a pai' ana'guru-na. Na'uli' -raka: "Hema to doko' mpotuku' -a kana mpobahaka konoa-na moto, pai' kana napaha'a kaju parika' -na-- batua-na: kana natuku' hawa' -ku nau' napomate-ki. Oti toe-di pai' lako' ma'ala-i mpotuku' -a.

³³Men han vendte sig og så på sine Disciple og irettesatte Peter og siger: "Vig bag mig, Satan! thi du sanser ikke, hvad Guds er, men hvad Menneskers er."

³⁵Hema to mpentaei konoa-na moto, uma-i mpai' mporatai katuwua' to lompe'. Aga hema to mpobahaka konoa-na moto sabana petuku' -na hi Aku' pai' sabana Kareba Lompe', nau' napomate-ki, hi'a mpai' to mporata katuwua' to lompe'.

³⁴Og han kaldte Skaren tillige med sine Disciple til sig og sagde til dem: "Den, som vil følge efter mig, han fornægte sig selv og tage sit Kors op og følge mig!

³⁶Napa kalaua-na tarumpu hawe'ea ka'uaa' dunia', ane uma taratai katuwua' to lompe' hi eo mpeno-na.

³⁵Thi den, som vil frelse sit Liv, skal miste det; men den, som mister sit Liv for min og Evangeliets Skyld, han skal frelse det.

³⁷Apa' uma ria napa-napa to ma'ala tasula' -ki katuwua' to lompe' toe.

³⁶Thi hvad gavner det et Menneske at vinde den hele Verden og at bøde med sin Sjæl?

³⁸"Mo'oha' -koi hi laintongo' tauna to dada'a pai' to uma mpotuku' -a. Aga hema to me'ea' mpangaku' petuku' -na hi Aku' pai' mpoka'ea' tudui' -ku, Aku' wo'o mpai' me'ea' mpangaku' kahi'a-na topetuku' -ku ane rata-apa mpai' ngkai suruga. Nto'u toe mpai', Aku' Ana' Manusia' mana'u tumai hante mala'eka-mala'eka to moroli', mehini-a hante baraka' -na Tuama-ku."

³⁷Thi hvad kunde et Menneske give til Vederlag for sin Sjæl?

³⁸Thi den, som skammer sig ved mig og mine Ord i denne utro og syndige Slægt, ved ham skal også Menneskesønnen skamme sig, når han kommer i sin Faders Herlighed med de hellige Engle."