¹Og han bryder op derfra og kommer til Judæas Egne og Landet hinsides Jordan, og atter samler der sig Skarer om ham; og han lærte dem atter, som han plejede.

¹Malai-imi Yesus ngkai ree hilou hi tana' Yudea pai' hi dipo ue Yordan. Wori' wo'o-mi tauna tumai mpotipuhi-i, pai' hewa to lalaua natudui' wo'o-ramo.

²Og Farisæerne kom hen og spurgte ham for at friste ham: "Er det en Mand tilladt at skille sig fra sin Hustru?"

²Ria ba hangkuja dua to Parisi rata mpali' kedo'. Rapekune' -i: "Ntuku' atura agama-ta, ba ma'ala moto-hawo tomane mpogaa' -ki tobine-nae?"

³Men han svarede og sagde til dem: "Hvad har Moses budt eder?"

³Na'uli' Yesus: "Napa parenta to nawai' -kokoi nabi Musa?"

⁴Men de sagde: "Moses tilstedte at skrive et Skilsmissebrev og skille sig fra hende."

⁴Ratompoi' to Parisi: "Musa mpiliu tomane mpogaa' -ki tobine-na, asala nababehi ncala' sura mpogaa'."

⁵Og Jesus sagde til dem: "For eders Hjerters Hårdheds Skyld skrev han eder dette Bud.

⁵Na'uli' Yesus: "Musa mpo'uki' pai' mpoparata-kokoi parenta toe-le, apa' ngkai kamotu'a maga-ni, uma tuduia'.

⁶Men fra Skabningens Begyndelse skabte Gud dem som Mand og Kvinde.

⁶Aga ngkai lomo' kajadi' dunia', nto'u Alata'ala mpajadi' manusia', napajadi' -ra hadua tomane pai' hadua tobine.

⁷Derfor skal en Mand forlade sin Fader og Moder, og holde fast ved sin Hustru;

⁷`Toe pai' tomane kana mpalahii tina pai' tuama-na, pai' kana tuwu' hintuwu' hante tobine-na,

⁸og de to skulle blive til eet Kød. Således ere de ikke længer to, men eet Kød.

⁸bona hira' tau rodua toe jadi' hewa hadua lau-ra-damo.' Jadi', hi poncilo Alata'ala, tau hancamoko uma-pi rodua, hadua lau-ramo.

⁹Derfor, hvad Gud har sammenføjet, må et Menneske ikke adskille.

⁹Toe pai' ku'uli' -kokoi: ane ntoa' Alata'ala mpoposidai' -ra, manusia' uma ma'ala mpogaa' -ra."

¹⁰Og i Huset spurgte Disciplene ham atter om dette.

¹⁰Oti toe, Yesus pai' ana'guru-na mesua' hi rala tomi. Bula-ra hi rala tomi ana'guru-na mpekune' -i, ra'uli': "Beiwa mpu'u-hawo gau' pogaa' tohe'e we'i-e?"

¹¹Og han siger til dem: "Den, som skiller sig fra sin Hustru og tager en anden til Ægte, han bedriver Hor imod hende.

¹¹Na'uli' -raka: "Hema to mpogaa' -ki tobine-na pai' -i ncamoko hante tobine to ntani' -na, mobualo' -i-hana, mpobualohi tobine-na to lomo' -na.

¹²Og dersom hun efter at have skilt sig fra sin Mand ægter en anden, bedriver hun Hor."

¹²Wae wo'o tobine to mpogaa' -ki tomane-na pai' -i ncamoko hante tomane to ntani' -na, mobualo' wo'o-i-wadi-hawo."

¹³Og de bare små Børn til ham, for at han skulde røre ved dem; men Disciplene truede dem, som bare dem frem.

¹³Hangkani, ria tauna to mpokeni ana' -ra hi Yesus bona najama pai' nagane' -ra. Aga ana'guru-na mpokaroe tauna toera.

¹⁴Men da Jesus så det, blev han vred og sagde til dem: "Lader de små Børn komme til mig; formener dem det ikke, thi Guds Rige hører sådanne til.

¹⁴Mpohilo toe-di, kamoroe-nami Yesus mpokaroe ana'guru-na, na'uli' -raka: "Pelele' moto-ra ana' tetura tumai hi Aku', neo' -ra nitagi. Apa' tauna to hewa toe-ramo to jadi' ntodea-na Alata'ala hi rala Kamagaua' -na.

¹⁵Sandelig, siger jeg eder, den, som ikke modtager Guds Rige ligesom et lille Barn, han skal ingenlunde komme ind i det."

¹⁵Mpu'u ku'uli' -kokoi: Ane uma-koi mengkoru hi Alata'ala hewa ana', uma-koi mpai' jadi' ntodea-na hi rala Kamagaua' -na."

¹⁶Og han tog dem i Favn og lagde Hænderne på dem og velsignede dem.

¹⁶Ka'oti-na mpo'uli' toe, nakupui-ramo ana' toera, najama-ra pai' -ra nagane'.

¹⁷Og da han gik ud på Vejen, løb en hen og faldt på Knæ for ham og spurgte ham: "Gode Mester! hvad skal jeg gøre, for at jeg kan arve et evigt Liv?"

¹⁷Neo' me'ongko' wo'o-imi Yesus mpokaliliu pomako' -na, muu-mule' mokeno tumai hadua tauna mperapai-i, kaliliu mowingkotu' hi nyanyoa-na, pai' -i mepekune', na'uli': "Guru to lompe', napa-kuwo to kana kubabehi bona mporata-a-kuwo katuwua' to lompe' duu' kahae-hae-na?"

¹⁸Men Jesus sagde til ham: "Hvorfor kalder du mig god? Ingen er god, uden een, nemlig Gud.

¹⁸Na'uli' Yesus: "Napa pai' nu'uli' tauna to lompe' -a? Uma ria ntani' -na to lompe', hadua Alata'ala-wadi.

¹⁹Du kender Budene: Du må ikke bedrive Hor; du må ikke slå ihjel; du må ikke stjæle; du må ikke sige falsk Vidnesbyrd; du må ikke besvige; ær din Fader og din Moder."

¹⁹Nu'inca moto parenta to te'uki' hi rala Atura Pue': `Neo' mepatehi, neo' mobualo', neo' manako, neo' mosabi' boa', neo' mebagiu, pai' kana tabila' tina pai' tuama-ta.'"

²⁰Men han sagde til ham: "Mester! det har jeg holdt alt sammen fra min Ungdom af."

²⁰Na'uli' tauna toei: "Guru, hawe'ea parenta tetu lau, kutuku' omea-mi ngkai kakedia' -ku."

²¹Men Jesus så på ham og fattede Kærlighed til ham og sagde til ham: "Een Ting fattes dig; gå bort, sælg alt, hvad du har, og giv det til de fattige, så skal du have en Skat i Himmelen; og kom så og følg mig!"

²¹Yesus mpomonaa-i hante ahi' -na, pai' na'uli' -ki: "Hanyala-pi to kana nubabehi. Lou-moko ulu mpobalu' rewa-nu, pai' doi oli-na wai' -raka tokabu. Ane nubabehi hewa toe, bohe mpai' rasi' to nurata hi rala suruga. Oti toe, pai' tumai-moko mpotuku' -a."

²²Men han blev ilde til Mode over den Tale og gik bedrøvet bort; thi han havde meget Gods.

²²Kana'epe-na lolita-na Yesus tohe'e, peda' -mi nono-na. Kamalai-nami ngkai ree hante susa' nono-na, apa' wori' rewa-na.

²³Og Jesus så sig omkring og siger til sine Disciple: "Hvor vanskeligt komme de, som have Rigdom, ind i Guds Rige!"

²³Yesus mpomonaa ana'guru-na to mokore ntololikia-na, pai' na'uli' -raka: "Mokoro rahi tauna to wori' rewa-ra mengkoru hi Alata'ala bona Hi'a jadi' Magau' -ra."

²⁴Men Disciplene bleve forfærdede over hans Ord. Men Jesus tog atter, til Orde og siger til dem: "Børn, hvor vanskeligt er det, at de som forlade sig på Rigdom, kunne komme ind i Guds Rige!

²⁴Rapokakonce ana'guru-na mpo'epe lolita-na tohe'e. Toe pai' na'uli' tena-raka: "Ana' -ana' -ku, mokoro mpu'u manusia' mengkoru hi Alata'ala bona Hi'a jadi' Magau' -ra.

²⁵Det er lettere for en Kamel at gå igennem et Nåleøje end for en rig at gå ind i Guds Rige."

²⁵Mojoli-pi hama'a unta ntara hi wulou' jaru, ngkai tauna to mo'ua' mengkoru hi Alata'ala bona Hi'a jadi' Magau' -ra."

²⁶Men de forfærdedes overmåde og sagde til hverandre: "Hvem kan da blive frelst?"

²⁶Mpo'epe toe-di, hangkedi' kakonce-ra ana'guru-na, ra'uli': "Ei', ane wae-di, hema lau-damo to ma'ala mporata katuwua' to lompe' duu' kahae-hae-nae!"

²⁷Jesus så på dem og siger: "For Mennesker er det umuligt, men ikke for Gud; thi alle Ting ere mulige for Gud."

²⁷Yesus mponaa-ra pai' na'uli' -raka: "Ane hante pakulea' manusia' -le, uma ami' hema. Aga ane Alata'ala, ma'ala oa' madupa', apa' hi Alata'ala uma ria to uma madupa'."

²⁸Peter tog til Orde og sagde til ham: "Se, vi have forladt alle Ting og fulgt dig."

²⁸Ngkai ree, na'uli' Petrus mpo'uli' -ki Yesus: "Hiaa' kai', kipalahii omea-mi-kaina bona mpotuku' -ko."

²⁹Jesus sagde: "Sandelig, siger jeg eder, der er ingen, som har forladt Hus eller Brødre eller Søstre eller Moder eller Fader eller Børn eller Marker for min og for Evangeliets Skyld,

²⁹Na'uli' Yesus: "Mpu'u ku'uli' -kokoi: Hema-hema to mpalahii ompi' -na, tina-na ba tuama-na, ana' -na ba tomi-na ba bonea-na sabana mpotuku' -a pai' sabana Kareba Lompe',

³⁰uden at han jo skal få hundrede Fold igen, nu i denne Tid Huse og Brødre og Søstre og Mødre og Børn og Marker tillige med Forfølgelser, og i den kommende Verden et evigt Liv.

³⁰bate mporata-i mpai' hiwili to bohe. Hi dunia' toi mporata-i ha'atu ngkani kawori' tomi, ompi', tina, ana', bonea-- pai' mporata wo'o-i pebalinai'. Pai' hi eo mpeno-na mpai', mporata wo'o-i katuwua' to lompe' duu' kahae-hae-na.

³¹Men mange af de første skulle blive de sidste, og af de sidste de første."

³¹Aga wori' tauna to bohe tuwu' -ra tempo toi jadi' kedi' tuwu' -ra hi eo mpeno. Pai' wori' wo'o tauna to kedi' tuwu' -ra tempo toi jadi' bohe tuwu' -ra hi eo mpeno."

³²Men de vare på Vejen op til Jerusalem; og Jesus gik foran dem, og de vare forfærdede, og de, som fulgte med, vare bange. Og han tog atter de tolv til sig og begyndte at sige dem, hvad der skulde times ham

³²Yesus hante ana'guru-na mpokaliliu pomako' -ra hilou hi Yerusalem. Yesus momako' ri'ulu, ana'guru-na hi boko'. Koro' ana'guru-na mpohilo-i, pai' tauna to metuku' hi boko' wo'o me'eka' omea-ramo. Toe pai' nakio' wo'o-mi ana'guru-na to hampulu' rodua mopahantani', pai' na'uli' -raka napa to kana jadi' mpai' hi woto-na.

³³"Se, vi drage op til Jerusalem, og Menneskesønnen skal overgives til Ypperstepræsterne og de skriftkloge, og de skulle dømme ham til Døden og overgive ham til Hedningerne;

³³Na'uli': "Epe-koi! Hilou-tamo tohe'i-e mpotoa' Yerusalem. Hi ria mpai', Aku' Ana' Manusia' ratonu hi imam pangkeni pai' guru agama, pai' rabotuhi bona rapatehi-a. Oti toe ratonu-a hi tauna to bela-ra to Yahudi.

³⁴og de skulle spotte ham og spytte på ham og hudstryge ham og ihjelslå ham, og tre Dage efter skal han opstå."

³⁴Rapopo'ore' -a, ra'uelikui, raweba', pai' rapatehi. Aga tolu eo oti toe tuwu' nculii' moto-a."

³⁵Og Jakob og Johannes, Zebedæus's Sønner, gå hen til ham og sige: "Mester! vi ønske, at du vil gøre for os det, vi ville bede dig om."

³⁵Oti toe, Yakobus pai' Yohanes, ana' -na Zebedeus, mpomohui' Yesus, ra'uli' -ki: "Guru, ria hanyala to doko' kiperapi' ngkai Iko."

³⁶Og han sag,de til dem: "Hvad ønske I, at jeg skal gøre for eder?"

³⁶Na'uli' Yesus: "Napa to niperapi' kuwai' -koi?"

³⁷Men de sagde til ham: "Giv os, at vi må sidde, den ene ved din højre Side og den anden ved din venstre Side i din Herlighed."

³⁷Ra'uli': "Ane nupopehuwu mpai' baraka' -nu pai' -ko jadi' Magau', piliu-kai mohura pai' moparenta dohe-nu, hadua hi mali ka'ana-nu, hadua hi mali ki'ii-nu."

³⁸Men Jesus sagde til dem: "I vide ikke, hvad I bede om. Kunne I drikke den Kalk, som jeg drikker, eller døbes med den Dåb, som jeg døbes med?"

³⁸Na'uli' Yesus mpo'uli' -raka: "Uma ni'incai napa to niperapi' tetu. Ha nipakule' mpai' mpokolo kaparia to kana kukolo Aku' -e? Ha nipakule' mpotodohaka to kutodohaka-e mpai'?"

³⁹Men de sagde til ham: "Det kunne vi." Men Jesus sagde til dem: "Den Kalk, som jeg drikker, skulle I drikke, og den Dåb, som jeg døbes med, skulle I døbes med;

³⁹Ra'uli': "Kipakule' moto!" Na'uli' Yesus: "Makono, bate nikolo mpu'u mpai' kaparia hewa to kukolo, pai' nitodohaka napa to kutodohaka.

⁴⁰men det at sidde ved min højre eller ved min venstre Side tilkommer det ikke mig at give; men det gives til dem, hvem det er beredt."

⁴⁰Aga ane hema to mohura hi mali ka'ana-ku ba hi mali ki'ii-ku, bela Aku' to mpakatantu tetu. Alata'ala-hana to mpakatantu hema to mporata bagia tetu."

⁴¹Og da de ti hørte det, begyndte de at blive, vrede på Jakob og Johannes.

⁴¹Kara'epe-na ana'guru-na to hampulu' pomperapia' Yakobus pai' Yohanes toe, moroe-ramo.

⁴²Og Jesus kaldte dem til sig og siger til dem: "I vide, at de, der gælde for Folkenes Fyrster; herske over dem, og de store iblandt dem bruge Myndighed over dem.

⁴²Toe pai' Yesus mpokio' -ra omea, pai' na'uli' -raka: "Ni'inca moto kasoa-ra topoparenta to uma mpo'incai Alata'ala mpoparentai ntodea-ra. Tauna to bohe pangka' -ra mpewuku ntodea-ra mpotuku' hawa' -ra.

⁴³Men således er det ikke iblandt eder; men den, som vil blive stor iblandt eder, skal være eders Tjener;

⁴³Aga koi', neo' hewa toe kehi-ni! Hema-koi to doko' bohe pangka' -na kana jadi' pahawaa'.

⁴⁴og den, som vil blive den første af eder, skal være alles Tjener;

⁴⁴Pai' hema to doko' bohe hanga' -na kana jadi' batua hi hawe'ea doo-na.

⁴⁵thi også Menneskesønnen er ikke kommen for at lade sig tjene, men for at tjene og give sit Liv til en Genløsning for mange."

⁴⁵Bangku' Aku' Ana' Manusia' -e', patuju-ku tumai hi dunia', uma bona jadi' topohawa'. Pai' -a tumai-le, bona jadi' pahawaa', duu' -na mpewai' woto-ku rapatehi mpotolo' sala' tauna to wori'."

⁴⁶Og de komme til Jeriko; og da han gik ud af Jeriko tillige med sine, Disciple og en stor Skare, sad Timæus's Søn, Bartimæus, en blind Tigger, ved Vejen.

⁴⁶Yesus pai' ana'guru-na rata hi ngata Yerikho. Nto'u-ra malai ngkai ngata, wori' tauna mpotuku' -ra. Hi wiwi' ohea mohura hadua tauna to wero kakarapi' -rapi'. Hanga' -na Bartimeus (batua-na: ana' Timeus).

⁴⁷Og da han hørte, at det var Jesus af Nazareth, begyndte han at råbe og sige: "Du Davids Søn, Jesus, forbarm dig over mig!"

⁴⁷Kana'epe-na Bartimeus Kayesus to Nazaret to liu, kamekio' -nami na'uli': "Yesus, muli Magau' Daud! Poka'ahi' -a-kuwo!"

⁴⁸Og mange truede ham,for at han skulde tie; men han råbte meget stærkere: "Du Davids Søn, forbarm dig over mig!"

⁴⁸Wori' tauna mpokaroe-i, ra'uli': "Ngkalino-ko!" Aga hangkedi' kanapesukui-na mekio': "Muli Magau' Daud, poka'ahi' -a-kuwo!"

⁴⁹Og Jesus stod stille og sagde: "Kalder på ham!" Og de kalde på den blinde og sige til ham: "Vær frimodig, stå op! han kalder på dig."

⁴⁹Mentoda' -imi Yesus pai' na'uli': "Kio' -i tumai!" Karakio' -nami towero toei, ra'uli' -ki: "Pakaroho nono-nu! Mokore-moko, apa' nakio' -moko!"

⁵⁰Men han kastede sin Overkjortel af sig, sprang op og kom til Jesus.

⁵⁰Kamokore-nami towero toei, nabahaka abe' -na hi ohea pai' napesahui hilou hi Yesus.

⁵¹Og Jesus tog til Orde og sagde til ham: "Hvad vil du, at jeg skal gøre for dig?" Men den blinde sagde til ham: "Rabbuni, at jeg kan blive seende!"

⁵¹Na'uli' Yesus mpo'uli' -ki: "Napa to nupokono kubabehi-koko?" Natompoi' towero toei: "Guru, bona pehilo-a-kuwo!"

⁵²Og Jesus sagde til ham: "Gå bort, din Tro har frelst dig." Og straks blev han seende, og han fulgte ham på Vejen.

⁵²Na'uli' Yesus: "Hilou-moko. Kupaka'uri' -moko sabana pepangala' -nu hi Aku'." Ncaliu pehilo-imi, pai' -i mpotuku' Yesus.