¹Og da de nærme sig Jerusalem til Bethfage og Betania ved Oliebjerget, udsender han to af sine Disciple og siger til dem:

¹Kamohu' -ra hi ngata Yerusalem, rata-ramo hi ngata Betfage pai' Betania hi Bulu' Zaitun. Hi ree, Yesus mpohubui rodua ana'guru-na hilou meri'ulu,

²"Går hen til den Landsby, som ligger lige for eder, og straks, når I komme ind i den, skulle I finde et Føl bundet, på hvilket der endnu aldrig har siddet noget Menneske; løser det og fører det hid!

²na'uli' -raka: "Hilou-mokoi hi ngata to tanyanyohi toe mai. Wae pesua' -ni mpai' rala ngata, nihilo mpai' hama'a ana' keledai tehoo', to ko'ia hangkania rahawi'. Bongka koloro-na pai' keni-i tumai.

³Og dersom nogen siger til eder: Hvorfor gøre I dette? da siger: Herren har Brug for det, og han sender det straks herhen igen."

³Ane ria to mpekune' -koi napa pai' nibongka-i, uli' -raka hewa toi: `Apa' naparaluu Pue', napebolo ulu pai' napoponculi' moto mpai'.'"

⁴Og de gik hen og fandt Føllet bundet ved Døren udenfor ved Gyden, og de løse det.

⁴Kahilou-rami ana'guru-na to rodua toera, rarata mpu'u-mi hama'a ana' keledai tehoo' hi wiwi' ohea mohu' wobo' tomi. Karabongka-nami-rawo.

⁵Og nogle af dem, som stode der, sagde til dem: "Hvad gøre I, at I løse Føllet?"

⁵Tauna to mokore hi ree mpekune' -ra: "Napa pai' nibongka keledai tetu-e?"

⁶Men de sagde til dem, ligesom Jesus havde sagt, og de tilstedte dem det.

⁶Ratompoi' hewa to na'uli' -raka Yesus we'i. Mpo'epe toe, rapelele' wae-ramo mpokeni keledai toe.

⁷Og de føre Føllet til Jesus og lægge deres Klæder på det, og han satte sig på det.

⁷Karata-ra nculii', ralampii-mi keledai toe hante baju-ra, pai' mehawi' -imi Yesus.

⁸Og mange bredte deres Klæder på Vejen, andre Kviste, som de afskare på Markerne.

⁹Hilou-ramo mpotoa' Yerusalem. Wori' tauna mpotuku' -ra. Ria-ra to meri'ulu, ria wo'o-ra to hi boko'. Wori' -ra mpokodo pohea-ra hi mata ohea to natara Yesus, pai' hantongo' wo'o-ra hilou mpo'ala' rau-rau kaju hi pampa pai' rakodo hi mata ohea, bona mpobila' -i. Tauna to wori' toera, ntora mogora-ra mpo'uli': Une' -imi Pue' Ala!" Pue' mpogane' Magau' to tumai mpokeni hanga' -na!"

⁹Og de, som gik foran, og de, som fulgte efter, råbte: "Hosanna! velsignet være den, som kommer, i Herrens Navn!

¹⁰"Pue' mpogane' poparenta-na. Moparenta-i mpai' hewa ntu'a-ta owi, Magau' Daud." Une' -imi Pue' Ala to hi rala suruga!"

¹⁰Velsignet være vor Fader Davids Rige, som kommer, Hosanna i det højeste!"

¹¹Karata-na Yesus hi ngata Yerusalem, kaliliu mesua' -i hi rala Tomi Alata'ala. Napomonaa ntololikia-na mponaa omea. Oti toe, apa' neo' mobengi-mi, nculii' wo'o-imi hante ana'guru-na to hampulu' rodua hilou turu hi ngata Betania.

¹¹Og han gik ind i Jerusalem, i Helligdommen, og da han havde beset alt, gik han, da det allerede var Aftenstid, ud til Bethania med de tolv.

¹²Kamepulo-na, me'ongko' wo'o-ramo ngkai Betania lou hi Yerusalem. Hi ohea, mo'oro' -i Yesus.

¹²Og den følgende Dag; da de gik ud fra Bethania, blev han hungrig.

¹³Molaa-pidi, nahilo-hawo hangkaju kaju ara to mobumu-damo rau-na-- hiaa' ko'ia tempo powuaa' -na. Hilou-imi hi kaju toe, pai' nanaa meka' ba ria wua' -na. Aga uma ria nau' hantakua.

¹³Og da han så et Figentræ langt borte, som havde Blade, gik han derhen, om han måske kunde finde noget derpå, og da han kom til det, fandt han intet uden Blade; thi det var ikke Figentid.

¹⁴Toe pai' natotowi kaju toe, na'uli': "Ngkai eo toe lau, uma-pi ria mpai' haduaa tauna to mpokoni' wua' ngkai kaju toi!" Ana'guru-na mpo'epe lolita-na toe.

¹⁴Og han tog til Orde og sagde til det: "Aldrig i Evighed skal nogen mere spise Frugt af dig!" Og hans Disciple hørte det.

¹⁵Rata wo'o-ramo hi Yerusalem, hilou-imi Yesus hi berewe Tomi Alata'ala. Hi ree-i mpopalai tauna to mobabalu'. Nabilingko-raka meja' -meja' posulaa' -ra doi, pai' nabilingko wo'o pohuraa topobabalu' danci mangkebodo.

¹⁵Og de komme til Jerusalem; og han gik ind i Helligdommen og begyndte at uddrive dem, som solgte og købte i Helligdommen, og han væltede Vekselerernes Borde og Duekræmmernes Stole.

¹⁶Uma napiliu tauna mpokeni rewa ntara berewe Tomi Alata'ala toe.

¹⁶Og han tilstedte ikke, at nogen bar nogen Ting igennem Helligdommen.

¹⁷Natudui' -ra, na'uli': "Ha uma ni'incai napa to te'uki' hi rala Buku Tomoroli'? Alata'ala mpo'uli' hewa toi: `Tomi-ku mpai' jadi' tomi posampayaa to rapake' tauna humalili' dunia'.' Hiaa' koi' -koina, niponcawa tomi toperampaki-di!"

¹⁷Og han lærte og sagde til dem: "Er der ikke skrevet, at mit Hus skal kaldes et Bedehus for alle Folkeslagene? Men I have gjort det til en Røverkule."

¹⁸Kara'epe-na imam pangkeni pai' guru agama napa to nababehi Yesus toe, rapali' -mi akala-ra doko' mpopatehi-i. Koro' -ra, apa' hawe'ea tauna goe' mpo'epe tudui' -na.

¹⁸Og Ypperstepræsterne og de skriftkloge hørte det, og de søgte, hvorledes de kunde slå ham ihjel; thi de frygtede for ham, eftersom hele Skaren blev slagen af, Forundring over hans Lære.

¹⁹Neo' mobengi-mi, Yesus hante ana'guru-na malai ngkai ngata, lou turu hi Bulu' Zaitun.

¹⁹Og da det blev Aften, gik han uden for Staden.

²⁰Kamepulo-na mepupulo ngkii-pidi, hilou wo'o-ramo hi Yerusalem. Hi lengko ohea, rahilo-rawo kaju ara to natotowi Yesus wengi, mate-mi, bangi rata hi rali' -na.

²⁰Og da de om Morgenen gik forbi, så de, at Figentræet var visnet fra Roden af.

²¹Nakiwoi-mi Petrus lolita-na Yesus. Toe pai' na'uli' mpo'uli' -ki Yesus: "Guru! Hilo-dile kaju ara to nutotowi wengi-e, molaju-mi!"

²¹Og Peter kom det i Hu og siger til ham; "Rabbi! se, Figentræet, som du forbandede, er visnet."

²²Na'uli' Yesus: "Mepangala' -mokoi hi Alata'ala!

²²Og Jesus svarede og siger til dem: "Haver Tro til Gud!

²³Mpu'u ku'uli' -kokoi: Ane rapa' -na ria tauna to mpo'uli' -ki bulu' tohe'i: `Te'ongko' -moko, mengkanawu' hi rala tahi'!' bate majadi', asala neo' morara' nono-na pai' mepangala' mpu'u-i napa to na'uli' bate madupa'.

²³Sandelig, siger jeg eder, den, som siger til dette Bjerg: Løft dig op og; kast dig i Havet, og ikke tvivler i sit Hjerte, men tror, at det sker, som han siger, ham skal det ske.

²⁴Jadi', pe'epei lolita-ku toi: Ane mosampaya-koi mperapi' napa-napa, pangala' -mi-hana kanawai' -nimi Alata'ala napa to niperapi', pai' bate nitarima.

²⁴Derfor siger jeg eder: Alt, hvad I bede om og begære, tror, at I have fået det, så skal det ske eder.

²⁵"Pai' ane mosampaya-koi, ane ria to nipodaa' -ki doo-ni, ampungi-i ulu, bona Tuama-ni to hi suruga wo'o mpo'ampungi sala' -ni. ((

²⁵Og når I stå og bede, da forlader, dersom I have noget imod nogen, for at også eders Fader, som er i Himlene, må forlade eder eders Overtrædelser.

²⁶Aga ane uma-di ni'ampungi doo-ni, wae wo'o Tuama-ni to hi suruga uma mpo'ampungi sala' -ni.))"

²⁶Men dersom I ikke forlade, skal eders Fader, som er i Himlene, ej heller forlade eders Overtrædelser"

²⁷Rata wo'o-ramo Yesus pai' ana'guru-na hi Yerusalem. Nto'u-ra momako' -mako' hi berewe Tomi Alata'ala, rata-ra imam pangkeni, guru agama pai' pangkeni to Yahudi to ntani' -na.

²⁷Og de komme atter til Jerusalem; og medens han gik omkring i Helligdommen, komme Ypperstepræsterne og de skriftkloge og de Ældste hen til ham.

²⁸Mepekune' -ra hi Yesus, ra'uli': "Uli' -kakai, ngkaiapa huraa-nu mpobabehi hawe'ea tetu hi Tomi Alata'ala! Hema to mpowai' -ko kuasa hewa tetu-e?"

²⁸Og de sagde til ham: "Af hvad Magt gør du disse Ting? eller hvem har givet dig denne Magt til at gøre disse Ting?"

²⁹Na'uli' Yesus: "Aku' wo'o, ria pompekunea' -ku hi koi'. Tompoi' -ka ulu, pai' lako' ku'uli' wo'o-kuwo kangkaiapa kuasa-ku mpobabehi hawe'ea toe lau.

²⁹Men Jesus sagde til dem: "Jeg vil spørge eder om een Ting, og svarer mig derpå, så vil jeg sige eder, af hvad Magt jeg gør disse Ting.

³⁰Ngkaiapa kuasa-na Yohanes Topeniu' mponiu' tauna? Ngkai Alata'ala-di, ba ngkai manusia' -di?"

³⁰Johannes's Dåb, var den fra Himmelen eller fra Mennesker? Svarer mig!"

³¹Momepololitai-ramo pangkeni to Yahudi toera, ra'uli': "Beiwa-tale' mpotompoi' -ie? Ane ta'uli' ngkai Alata'ala kuasa-na, na'uli' -taka mpai': `Ane wae, napa pai' uma-i nipangala'?'

³¹Og de tænkte ved sig selv og sagde: "Sige vi: Fra Himmelen, da vil han sige, hvorfor troede I ham da ikke?

³²Hiaa' mokoro wo'o ane ta'uli' ngkai manusia' -wadi kuasa-na." Pangkeni to Yahudi toera me'eka' mporuge' Yohanes Topeniu', apa' mpoka'eka' -ra ntodea, apa' hawe'ea ntodea mpo'uli' Yohanes toe hadua nabi mpu'u.

³²Men sige vi: Fra Mennesker" så frygtede de for Folket; thi alle holdt for, at Johannes virkelig var en Profet.

³³Jadi', ratompoi' -i: "Uma ki'incai." Toe pai' na'uli' Yesus mpo'uli' -raka: "Ane wae, uma wo'o-kuwo ku'uli' -kokoi kangkaiapa kuasa-ku mpobabehi toe lau."

³³Og de svare og sige til Jesus: "Vi vide det ikke." Og Jesus siger til dem: "Så siger jeg eder ikke heller, af hvad Magt jeg gør disse Ting."