¹Og han begyndte at tale til dem i Lignelser: "En Mand plantede en Vingård og satte et Gærde derom og gravede en Perse og byggede et Tårn, og han lejede den ud til Vingårdsmænd og drog udenlands.

¹Oti toe Yesus mpololitai pangkeni to Yahudi toera hante lolita rapa', na'uli': "Ria hadua tauna to mpohu'ai bonea-na hante anggur. Nawala ntololikia-na, nakae tana' mpobabehi torobo' pompeaa' anggur, pai' natunya' pongko pompodooa. Oti toe, napewai' bonea-na rapobago hi ba hangkuja dua tauna, pai' hilou-imi hi ngata to molaa.

²Og da Tiden kom, sendte han en Tjener til Vingårdsmændene, for at han af Vingårdsmændene kunde få af Vingårdens Frugter.

²Rata-mi tempo pohopua' wua' anggur, napahawa' hadua batua-na hilou mperapi' bagia-na hi to mpodoo bonea-na toera.

³Og de grebe ham og sloge ham og sendte ham tomhændet bort.

³Tapi' to mpodoo bonea toera mpohoko' batua-na, rapao' pai' rapopalai mara.

⁴Og han sendte atter en anden Tjener til dem; og ham sloge de i Hovedet og vanærede.

⁴Oti toe, pue' bonea mpahawa' tena hadua batua-na. Rata ria, rapao' wo'o-i-wadi-hawo, weho woo' -na, ralibui' ntarurua' pai' -i rapopalai.

⁵Og han sendte en anden; og ham sloge de ihjel; og mange andre; nogle sloge de, og andre dræbte de.

⁵Ngkai ree, nahubui tena hadua batua-na. Rata ria, rapatehi lau-imi. Bate hewa toe-mi kehi-ra hi butu dua batua to napahawa': ria to raweba', ria to rapatehi.

⁶Endnu een havde han, en elsket Søn; ham sendte han til sidst til dem, idet han sagde: "De ville undse sig for min Søn."

⁶"Uma-pi hema to napahawa' pue' bonea toei, metoro hadua ana' woto-na to nape'ahi' -damo. Ka'omea-na napahawa' ana' -na toe hilou hi to mpodoo bonea-na, na'uli': `Bate rapengkorui-ile mpai'.'

⁷Men hine Vingårdsmænd sagde til hverandre: "Der er Arvingen; kommer lader os slå ham ihjel, så bliver Arven vor."

⁷"Ntaa' we'i, to mpodoo bonea toera, mohawa' -ramo ra'uli': `Etu-mi tumai ana' -na, hi'a mpai' to jadi' pue' bonea toi-e. Kita tapatehi-i, bona bonea-na toi kita' -mi pue' -na.'

⁸Og de grebe ham og sloge ham ihjel og kastede ham ud af Vingården.

⁸Karahoko' -nami ana' toei, rapatehi pai' ratadi hi mali bonea."

⁹Hvad vil da Vingårdens Herre gøre? Han vil komme og ødelægge Vingårdsmændene og give Vingården til andre.

⁹Ngkai ree, Yesus mpo'uli' -raka pangkeni to Yahudi: "Jadi', napa-mi to nababehi pue' bonea toei? Bate tumai-ile mpopatehi-ra to mpodoo bonea-na, pai' bonea-na nawai' -raka tau ntani' -na.

¹⁰Have I ikke også læst dette Skriftord: Den Sten, som Bygningsmændene forkastede, den er bleven til en Hovedhjørnesten?

¹⁰Tantu nibasa-mi lolita Buku Tomoroli' to mpolowa pesapuaka-ni hi Aku', hewa toi moni-na: `Watu to ratadi topowangu tomi, watu toe lau-mi to jadi' poko parawatu.

¹¹Fra Herren er dette kommet, og det er underligt for vore Øjne."

¹¹Tohe'e majadi' ntuku' konoa Pue' Ala, uma mowo kalompe' -na hi poncilo-ta.'"

¹²Og de søgte at gribe ham, men de frygtede for Mængden; thi de forstode, at han sagde denne Lignelse imod dem; og de forlode ham og gik bort.

¹²Kara'epe-na pangkeni to Yahudi lolita-na Yesus tohe'e, doko' rahoko' -i apa' ra'inca kahira' -na to natoa' hante lolita rapa' toe. Aga uma-ra daho' mpohoko' -i, apa' mpoka'eka' -ra ntodea. Jadi', malai-ramo mpalahii-i.

¹³Og de sendte nogle til ham af Farisæerne og af Herodianerne, for at de skulde fange ham i Ord.

¹³Ngkai ree, pangkeni to Yahudi mpohubui ba hangkuja dua to Parisi pai' tauna to tono' hi Magau' Herodes hilou hi Yesus. Patuju-ra doko' mpahala'nawu' -i hante pompekunea' -ra.

¹⁴Og de kom og sagde til ham: "Mester! vi vide, at du er sanddru og ikke bryder dig om nogen; thi du ser ikke på Menneskers Person, men lærer Guds Vej i Sandhed. Er det tilladt at give Kejseren Skat eller ej? Skulle vi give eller ikke give?"

¹⁴Karata-ra hi Yesus, ra'uli' -ki: "Guru, ki'inca Guru tau monoa'. Metudui' -ko hante kalonto' -lonto' -na mpo'uli' napa konoa Alata'ala hi manusia'. Uma nupengkorui ba hema-hema, apa' uma-ko mpelence tauna. Toe pai' kipekune' -ko: ntuku' atura agama-ta, ba ma'ala moto-ta mpobayari paja' hi Kaisar, ba uma-di? Kana tabayari, ba uma mingki' tabayari?"

¹⁵Men da han så deres Hykleri, sagde han til dem: "Hvorfor friste I mig? Bringer mig en Denar", for at jeg kan se den."

¹⁵Na'inca Yesus patuju nono-ra to tewunii'. Toe pai' na'uli' -raka: "Napa pai' nipali' kahala'kedoa' pololita-kue? Keni pe' tumai doi to biasa nibayari-ki paja', doko' kuhilo."

¹⁶Men de bragte den. Og han siger til dem: "Hvis Billede og Overskrift er dette?" Men de sagde til ham: "Kejserens."

¹⁶Ngkai ree, ratonu-miki hampepa' doi pera'. Na'uli': "Lence hema pai' hanga' hema to hi doi toi?" Ra'uli': "Lence pai' hanga' Kaisar."

¹⁷Og Jesus sagde til dem: "Giver Kejseren, hvad Kejserens er, og Gud, hvad Guds er." Og de undrede sig over ham.

¹⁷Na'uli': "Ane wae-di, wai' -ki Kaisar napa to masipato' rawai' -ki Kaisar. Pai' wai' -ki Alata'ala napa to masipato' rawai' -ki Alata'ala." Konce-ramo mpo'epe tompoi' -na toe.

¹⁸Og der kommer Saddukæere til ham, hvilke jo sige, at der ingen Opstandelse er, og de spurgte ham og sagde:

¹⁸Oti toe, ba hangkuja dua to Saduki rata hi Yesus. To Saduki toera, pangkeni agama Yahudi to mposapuaka tauna to mate tuwu' nculii' hi eo mpeno. Karata to Saduki toera, ra'uli' -ki Yesus:

¹⁹"Mester! Moses har foreskrevet os, at når nogens Broder dør og og efterlader, en Hustru og ikke efterlader noget Barn, da skal hans Broder tage hans Hustru og oprejse sin Broder Afkom.

¹⁹"Guru, nabi Musa mpo'uki' hi rala buku atura hewa toi: ane hadua tomane mate hiaa' uma-ki ria ana' -na, pudupuhe-na kana mpotobine balu-na bona ria-ki-hawo muli-na.

²⁰Der var syv Brødre; og den første tog en Hustru, og da han døde, efterlod han ikke Afkom.

²⁰Jadi', ria pitu to ntali ompi' paka' tomane. To ulumua' motobinei, mate-i uma ria ana' -na.

²¹Og den anden tog hende og døde uden at efterlade Afkom, og den tredje ligeså.

²¹Tu'ai-na mpotobine balu-na. Mate wo'o-i-wadi-hawo, hiaa' ko'ia-i mo'anai'. Wae wo'o to majadi' hi katolu-na,

²²Og alle syv, de efterlode ikke Afkom. Sidst af dem alle døde og så Hustruen.

²²duu' rata hi kapitu-na. Mate omea-ramo hante uma ria ana' -ra. Ka'omea-na, mate wo'o-imi-hawo tobine toei.

²³I Opstandelsen, når de opstå, hvem af dem skal så have hende til Hustru? Thi de have alle syv haft hende til Hustru."

²³Jadi', hi eo mpeno, ane tuwu' nculii' mpu'u-di hawe'ea tomate-e, hema-ramo mpai' pue' tobine toei, apa' pitu-ramo to mpotobine-i."

²⁴Jesus sagde til dem: "Er det ikke derfor, I fare vild, fordi I ikke kende Skrifterne, ej heller Guds Kraft?

²⁴Na'uli' Yesus: "Sala' mpu'u pekiri-ni tetu-e, apa' uma nipaha ihi' Buku Tomoroli', uma wo'o ni'incai baraka' -na Alata'ala.

²⁵Thi når de opstå fra de døde, da tage de hverken til Ægte eller bortgiftes, men de ere som Engle i Himlene.

²⁵Apa' ane tuwu' nculii' -ramo tauna to mate, katuwu' -ra hewa katuwu' mala'eka hi rala suruga, uma-rapa motobinei ba motomanei.

²⁶Men hvad de døde angår, at de oprejses, have I da ikke læst i Mose Bog i Stedet om Tornebusken, hvorledes Gud talede til ham og sagde: Jeg er Abrahams Gud og Isaks Gud og Jakobs Gud?

²⁶Ha ko'ia ria nibasa lolita Buku Tomoroli' to mpakanoto katuwu' -ra nculii' tomate-e? Hi rala buku Atura Musa, tabasa tutura-na beiwa Alata'ala mpololitai nabi Musa ngkai rala julumpu to jela'. Nto'u toe, Abraham, Ishak pai' Yakub mahae-ramo mate. Aga nau' wae, Alata'ala mpo'uli' -ki Musa hewa toi: `Aku' toi-mi Alata'ala to napue' Abraham, Alata'ala to napue' Ishak, Alata'ala to napue' Yakub.'

²⁷Han er ikke dødes, men levendes Gud; I fare meget vild."

²⁷Jadi', ngkai lolita-na Alata'ala toe, monoto-mi ta'inca katuwu' -ra moto Abraham, Ishak pai' Yakub. Apa' bela tauna to mate to mepue' hi Alata'ala, tauna to tuwu' -hana to mpopue' -i. Sala' rahi-koina pekiri-ni tetu-e."

²⁸Og en af de skriftkloge, som havde hørt deres Ordskifte og set, at han svarede dem godt, kom til ham og spurgte ham: "Hvilket Bud er det første af alle?"

²⁸Nto'u toe, hadua guru agama Yahudi rata hi Yesus. Na'epe pomehono' -ra to Saduki hante Yesus we'i, pai' na'uli' hi rala nono-na: "Lompe' mpu'u tompoi' -na Yesus tetui!" Toe pai' mepekune' wo'o-imi-hawo hi Yesus, na'uli': "Parenta to'uma to poko-na ngkai hawe'ea parenta?"

²⁹Jesus svarede: "Det første er: Hør Israel! Herren, vor Gud, Herren er een;

²⁹Na'uli' Yesus: "Toi-mi parenta to poko-na: `Pe'epei-koi to Israel! Pue' -ta Pue' Alata'ala hadua-na-wadi.

³⁰og du skal elske Herren, din Gud af hele dit Hjerte og af hele din Sjæl og af hele dit Sind og af hele din Styrke.

³⁰Kana tapoka'ahi' -i hante nono-ta mpu'u, tatonu hawe'ea katuwu' -ta hi Hi'a, tapoka'ahi' -i hudu inca-ta pai' hudu pakulea' -ta.'

³¹Et andet er dette: Du skal elske din Næste som dig selv. Større end disse er intet andet Bud."

³¹Pai' tohe'i-mi parenta karonyala-na: `Kana tapoka'ahi' doo-ta hewa pompoka'ahi' -ta woto-ta moto.' Uma ria parenta ntani' -na to meliu kabohe-na ngkai to ronyala tohe'i."

³²Og den skriftkloge sagde til ham: "Rigtigt, Mester, og med Sandhed har du sagt, at han er een, og der er ingen anden foruden ham.

³²Na'uli' -mi guru agama toei hi Yesus: "Makono mpu'u-di Guru! Makono lia to nu'uli' tetu-e. Pue' Ala bate hadua-na-wadi, uma ria ntani' -na.

³³Og at elske ham af hele sit Hjerte og af hele sin Forstand og af hele sin Styrke og at elske sin Næste som sig selv, det er mere end alle Brændofrene og Slagtofrene."

³³Pai' kana tapoka'ahi' -i hante nono-ta mpu'u, hante hawe'ea pekiri-ta pai' hudu pakulea' -ta. Pai' kana tapoka'ahi' doo-ta hewa woto-ta moto. Toe to meliu kalompe' -na ngkai hawe'ea porewua pai' rewa ntani' -na to tapopepue' hi Alata'ala."

³⁴Og da Jesus så, at han svarede forstandigt, sagde han til ham: "Du er ikke langt fra Guds Rige." Og ingen vovede mere at rette Spørgsmål til ham.

³⁴Na'epe Yesus kamonoto tompoi' -na tauna toei. Toe pai' na'uli' -ki: "Neo' jadi' ntodea hi rala Kamagaua' Alata'ala mpu'u-moko!" Ngkai ree, uma-pi hema to daho' mpekune' ba napa-napa hi Yesus.

³⁵Og da Jesus lærte i Helligdommen, tog han til Orde og sagde: "Hvorledes sige de skriftkloge, at Kristus er Davids Søn?

³⁵Nto'u-na Yesus metudui' hi Tomi Alata'ala, na'uli': "Napa pai' guru agama mpo'uli' Magau' Topetolo' muli-na Magau' Daud?

³⁶David selv sagde ved den Helligånd: Herren sagde til min Herre: Sæt dig ved min, højre Hånd, indtil jeg får lagt dine Fjender som en Skammel for dine Fødder.

³⁷Hiaa' bo Daud moto mpokahangai' -i Pue' -na. Hante petete' Inoha' Tomoroli' Daud mpotompo'wiwi Magau' Topetolo' hewa toi: Pue' Ala mpo'uli' -ki Pue' -ku: `Mohura-moko hi mali ngka'ana-ku duu' -na kupopengkoru hawe'ea bali' -nu hi Iko.'

³⁷David selv kalder ham Herre; hvorledes er han da hans Søn?" Og den store Skare hørte ham gerne.

³⁸Nto'u-na Yesus mpotudui' ntodea, na'uli' -raka: "Pelompehi-koi, neo' -koi mpenau' kehi-ra guru agama. Goe' -ra modao' mpopake' baju to moloe, pai' goe' -ra ane tauna hi wiwi' karajaa motingkua' mpotabe-ra.

³⁸Og han sagde i sin Undervisning: "Tager eder i Vare for de skriftkloge, som gerne ville gå i lange Klæder og lade sig hilse på Torvene

³⁹Goe' -ra rapopohura hi pohuraa karabilaa' hi tomi posampayaa. Goe' -ra ane rapopohura-ra hi pohuraa to lompe' hi posusaa'.

³⁹og gerne ville have de fornemste Pladser i Synagogerne og sidde øverst til Bords ved Måltiderne;

⁴⁰Mpobagiu-ra tobine tobalu, pai' -ra mpohagoi tomi-ra. Rawunii' kadada'a gau' -ra tohe'e hante mosampaya rapomoloe-loe. Motomo lia mpai' huku' -ra."

⁴⁰de, som opæde Enkers Huse og på Skrømt bede længe, disse skulle få des hårdere Dom."

⁴¹Yesus mohura mohu' peti' pompunaa' doi pepue', pai' -i mponaa tauna to mpopuna' doi pepue' -ra hi rala-na. Wori' tauna to mo'ua' mpopuna' doi uma hangke-ngkedi'.

⁴¹Og han satte sig lige over for Tempelblokken og så, hvorledes Mængden lagde Penge i Blokken, og mange rige lagde meget deri.

⁴²Nto'u toe, rata wo'o-hawo hadua tobine tobalu to mpe'ahii' tuwu' -na, napuna' wo'o-hawo doi pepue' -na. To napuna' tohe'e, rompepa' doi ngkala, hangkedi' lia oli-na.

⁴²Og der kom en fattig Enke og lagde to Skærve i, hvilket er en Hvid".

⁴³Yesus mpokio' ana'guru-na pai' na'uli' -raka: "Mpu'u ku'uli' -kokoi: tobalu to mpe'ahii' tuwu' -na tohe'e mai, meliu pewai' -na ngkai pewai' to rapuna' hawe'ea tau ntani' -na.

⁴³Og han kaldte sine Disciple til sig og sagde til dem: "Sandelig, siger jeg eder, denne fattige Enke har lagt mere deri end alle de som lagde i Tempelblokken.

⁴⁴Apa' hira' mewai' ngkai labi ka'uaa' -ra. Tapi' tobine toei, nau' hewa apa-mi kampe'ahii' -na, napewai' omea-mi to ria hi hi'a, nau' kakono-na to naparaluu-hawo hi katuwu' -na eo-eo-na."

⁴⁴Thi de lagde alle af deres Overflod; men hun lagde af sin Fattigdom alt det, hun havde, sin hele Ejendom."