¹Men to Dage derefter var det Påske og de usyrede Brøds Højtid. Og Ypperstepræsterne og de skriftkloge søgte, hvorledes de med List kunde gribe og ihjelslå ham.

¹Ro'eo-damo rata-mi Eo Paskah pai' Posusa' Roti to uma Raragii. Imam pangkeni pai' guru agama bula-ra mpali' akala-ra mpolede Yesus bona rapatehi bongo-i.

²Thi de sagde: "Ikke på Højtiden, for at der ikke skal blive Oprør iblandt Folket."

²Ra'uli': "Aga neo' ulu tababehi nto'u eo bohe, nee-neo' mpai' bara' ntodea."

³Og da han var i Bethania, i Simon den spedalskes Hus, kom der, medens han sad til Bords, en Kvinde, som havde en Alabastkrukke med ægte, såre kostbar Nardussalve; og hun sønderbrød Alabastkrukken og udgød den på hans Hoved.

³Nto'u Yesus hi ngata Betania, hilou-i hi tomi hadua tauna to rahanga' Simon topohaki' poko'. Bula-na hi ree, rata hadua tobine ngkeni hameha' butolo' ihia' lana honga to masuli' lia oli-na, to rababehi ngkai rali' kaju to mohonga. Bula-na Yesus ngkoni', tobine toei mpopengka butolo' toe pai' natua hi woo' Yesus bona mpobila' -i.

⁴Men der var nogle, som bleve vrede hos sig selv og sagde: "Hvortil er denne Spilde af Salven sket?

⁴Ba hangkuja dua to hi ree, moroe-ra mpohilo napa to nababehi tobine toei. Momepololitai-ramo ra'uli': "Napa-mi-hawo kalaua-na lana honga rakerei mara hewa toe!

⁵Denne Salve kunde jo være solgt for mere end tre Hundrede Denarer og være given til de fattige." Og de overfusede hende.

⁵Ke agina lau-pi-hawo rapobalu' nte oli tolu atu labi doi pera', pai' doi oli-na rawai' -raka tokabu." Toe pai' moroe-ra mpokaroe tobine toei.

⁶Men Jesus sagde: "Lader hende være, hvorfor volde I hende Fortrædeligheder? Hun har gjort en god Gerning imod mig.

⁶Na'uli' Yesus mpo'uli' -raka: "Pelele' moto-i-hana. Napa pai' nipedahi nono-na? To nababehi hi Aku' toe-le, lompe'.

⁷De fattige have I jo altid hos eder, og når I ville, kunne I gøre vel imod dem; men mig have I ikke altid.

⁷Apa' tokabu-hana, ria oa' -ra dohe-ni. Ane dota-koi ntulungi-ra, ria oa' loga-ni. Aga Aku', uma-a mpai' ria oa' dohe-ni.

⁸Hun gjorde, hvad hun kunde; hun salvede forud mit Legeme til Begravelsen.

⁸Tobine toei mpobabehi napa to nakule' mpobabehi. Natuai-a hante lana honga mporodo ami' -mi woto-ku hi karatana-ku mpai', kako'ia-na rata tempo-na.

⁹Sandelig, siger jeg eder, hvor som helst i hele Verden Evangeliet bliver prædiket, skal også det, som hun har gjort, omtales til hendes Ihukommelse."

⁹Mpu'u ku'uli' -kokoi: hi humalili' dunia', hiapa-apa Kareba Lompe' rapalele, napa to nababehi tobine toei bate ralolita, uma mpai' ralipo' -lipo'."

¹⁰Og Judas Iskariot, en af de tolv, gik hen til Ypperstepræsterne for at forråde ham til dem.

¹⁰Nto'u toe, hadua ngkai ana'guru-na to hampulu' rodua, to rahanga' Yudas Iskariot, hilou hi imam pangkeni, mpo'uli' -raka patuju-na mpobalu' Yesus hi hira'.

¹¹Men da de hørte det, bleve de glade, og de lovede at give ham Penge; og han søgte, hvorledes han kunde få Lejlighed til at forråde ham.

¹¹Goe' -ramo mpo'epe patuju-na toe, pai' rajanci-ki rawai' -i doi. Ngkai ree, Yudas mpopali' loga to lompe' mpobalu' Yesus hi bali' -na.

¹²Og på de usyrede Brøds første Dag, da man slagtede Påskelammet, sige hans Disciple til ham: "Hvor vil du, at vi skulle gå hen og træffe Forberedelse til, at du kan spise Påskelammet?"

¹²Rata-mi eo to lomo' -na hi Posusa' Roti to Uma Raragii, nto'u bima Paskah rasumale'. Nto'u toe, ana'guru-na Yesus mpo'uli' -ki: "Hiapa-kai mporodo pongkoni' Paskah to takoni' -e mpai'? Hiapa konoa-nu?"

¹³Og han sender to af sine Disciple og siger til dem: "Går ind i Staden, så skal der møde eder en Mand, som bærer en Vandkrukke; følger ham;

¹³Yesus mpohubui rodua ana'guru-na, na'uli' -raka: "Hilou-mokoi hi rala ngata. Ria mpai' to mpohirua' -kokoi hadua tomane to ngkeni pontomua' -na oti ntomu'. Tuku' -imi.

¹⁴og hvor han går ind, der skulle I sige til Husbonden: Mesteren siger: Hvor er mit Herberge, hvor jeg kan spise Påskelammet med mine Disciple?

¹⁴Ane mesua' -i hi rala tomi, uli' -ki pue' tomi: `Na'uli' Guru: Hiapa-kuwo pobabehia-ku Posusa' Paskah hante ana'guru-ku?'

¹⁵Og han skal vise eder en stor Sal, opdækket og rede; og der skulle I berede det for os."

¹⁵Pue' tomi toe mpai' mpotudo' -kokoi hameha' kamar to hi lolo-na to bohe. Kamar toe teporodo ami' -mi, hono' -mi rewa-na. Hi retu-mokoi mpai' mporodo-taka pongkoni' Paskah-ta."

¹⁶Og hans Disciple gik bort og kom ind i Staden og fandt det, således som han havde sagt dem; og de beredte Påskelammet.

¹⁶Hilou mpu'u-ramo ana'guru-na to rodua toera mesua' rala ngata. Rarata mpu'u-mi hewa to na'uli' -raka, pai' -ra mporodo-mi pongkoni' Paskah.

¹⁷Og da det var blevet Aften, kommer han med de tolv.

¹⁷Mobengi-mi, rata-imi Yesus hante ana'guru-na to hampulu' rodua.

¹⁸Og medens de sade til Bords og spiste, sagde Jesus: "Sandelig, siger jeg eder, en af eder, som spiser med mig, vil forråde mig."

¹⁸Bula-na mohura ngkoni', na'uli' -mi: "Pe'epei-koi: Ria hadua ngkai koi', to ngkoni' hante Aku' toe lau, to mpobalu' -a mpai' hi bali' -ku."

¹⁹De begyndte at bedrøves og at sige til ham, en efter en: "Det er dog vel ikke mig?"

¹⁹Mpo'epe tohe'e, kapeda' -nami nono-ra ana'guru-na, pai' mepekune' -ramo hadua bo hadua hi Yesus, ra'uli': "Bela-hawo aku' to nutoa' -e Pue'?"

²⁰Men han sagde til dem: "En af de tolv, den, som dypper med mig i Fadet

²⁰Na'uli' Yesus: "To mpobalu' -ale, hadua ngkai koi' to hampulu' rodua tohe'i-e, to mpodulu' -ka.

²¹Thi Menneskesønnen går vel bort, som der er skrevet om ham; men ve det, Menneske ved hvem Menneskesønnen bliver forrådt! Det var godt for det Menneske, om han ikke var født."

²¹Makono mpu'u, Aku' Ana' Manusia' bate mate hewa to ralowa hi rala Buku Tomoroli' -e. Aga mpe'ahii' tauna to mpobalu' -a tetui. Ke lompe' lau-pi ane uma-i na'ote tina-na."

²²Og medens de spiste, tog han Brød, velsignede og brød det og gav dem det og sagde: "Tager det; dette er mit Legeme."

²²Bula-ra ngkoni', na'ala' -mi Yesus roti pai' naposampayai, mpo'uli' tarima kasi hi Alata'ala. Oti toe, napihe-pihe pai' natonu-raka, na'uli': "Ala' -mi, koni' -mi. Toi-mi woto-ku."

²³Og han tog en Kalk, takkede og gav dem den; og de drak alle deraf.

²³Oti toe na'ala' wo'o sangkiri' to ihia' anggur, na'uli' tarima kasi hi Alata'ala pai' natonu-raka. Nginu omea-ramo ngkai sangkiri' toe.

²⁴Og han sagde til dem: "Dette er mit Blod, Pagtens, hvilket udgydes for mange.

²⁴Na'uli' -raka: "Toi-mi raa' -ku to rabowo ane mate-a mpai' bona mpotolo' wori' tauna. Raa' -ku toi mporohoi pojanci to mpoposidai' Alata'ala hante manusia'.

²⁵Sandelig, siger jeg eder, at jeg skal ingen Sinde mere drikke af Vintræets Frugt indtil den Dag, da jeg skal drikke den ny i Guds Rige."

²⁵Mpu'u ku'uli' -kokoi: ntepu'u ngkai wae lau, uma-apa nginu anggur duu' -na rata tempo-na Alata'ala jadi' Magau' hi dunia'. Nto'u toe-damo mpai', pai' lako' ku'inu anggur to bo'u hi rala Kamagaua' -na."

²⁶Og da de havde sunget Lovsangen, gik de ud til Oliebjerget

²⁶Oti toe, morona' -ramo hanyala rona' pe'une'. Kahudu-ra morona', malai-ramo ngkai ngata hilou hi Bulu' Zaitun.

²⁷Og Jesus siger til dem: "I skulle alle forarges; thi der er skrevet: Jeg vil slå Hyrden, og Fårene skulle adspredes.

²⁷Na'uli' Yesus mpo'uli' -raka ana'guru-na: "Hawe'ea-ni mpai', molengo pepangala' -ni hi Aku', apa' ria te'uki' Lolita Alata'ala to mpo'uli' hewa toi: `Kupatehi topo'ewu toei, alaa-na bima-na pagaa' -gaa' -ramo.'

²⁸Men efter at jeg er bleven oprejst, vil jeg gå forud for eder til Galilæa."

²⁸Aga ane tuwu' nculii' -apa mpai', meri'ulu-a hilou hi tana' Galilea, bona hirua' hi ria-ta-damo mpai'."

²⁹Men Peter sagde til ham: "Dersom de endog alle forarges, vil jeg dog ikke forarges."

²⁹Na'uli' Petrus: "Nau' hawe'ea tauna molengo pepangala' -ra hi Iko Pue', aku' uma!"

³⁰Og Jesus siger til ham: "Sandelig siger jeg dig, i Dag, i denne Nat, førend Hanen galer to Gange, skal du fornægte mig tre Gange."

³⁰Na'uli' Yesus: "Mpu'u ku'uli' -koko: Bengi toe mpai' lau, kako'ia-na turua' manu' karongkani-na, mpolia' tolu ngkani-moko mposapu kanu'inca-ku."

³¹Men han sagde end yderligere: "Om jeg end skulde dø med dig, vil jeg ingenlunde fornægte dig." Men ligeså sagde de også alle.

³¹Aga hangkedi' kanaperohoi-na Petrus lolita-na, na'uli': "Nau' -a mate hangkaa-ngkania dohe-nu, uma mpu'u kusapu kaku'inca-nu!" Wae wo'o-rawo lolita-ra ana'guru-na to ntani' -na.

³²Og de komme til en Gård, hvis Navn var Gethsemane; og han siger til sine Disciple "Sætter eder her, imedens jeg beder."

³²Rata-ramo hi pampa to rahanga' Getsemani. Hi ree na'uli' Yesus mpo'uli' -raka ana'guru-na: "Koi', mohura hi rei-mokoi mpopea-a, bula-ku hilou mosampaya."

³³Og han tager Peter og Jakob og Johannes med sig, og han begyndte at forfærdes og svarlig at ængstes.

³³Aga Petrus, Yakobus pai' Yohanes nabawai hilou dohe-na. Nto'u toe pepa-mi na'epe pai' mokaratu-mi nono-na.

³⁴Og han siger til dem: "Min Sjæl er dybt bedrøvet indtil Døden; bliver her og våger!"

³⁴Na'uli' -raka: "Susa' lia nono-ku, hewa to neo' mate-ama ku'epe. Rehe'i-mokoi ulu mojaga."

³⁵Og han gik lidt frem, kastede sig ned på Jorden og bad om, at den Time måtte gå ham forbi, om det var muligt.

³⁵Oti toe, hilou-imi molaa hangkedi', pai' -i motumpa hi tana' mosampaya. Rala posampaya-na merapi' -i bona ane ma'ala uma-i-hawo mporata kaparia toe.

³⁶Og han sagde: "Abba Fader! alting er dig muligt; tag denne Kalk fra mig; dog ikke hvad jeg vil, men hvad du vil."

³⁶Na'uli': "Tuama-ku! Uma ria to uma majadi' ane Iko Mama mpo'uli'. Wi'iha-ka-kuwo kaparia to neo' mporumpa' -a toi. Aga bela konoa-ku Aku' to jadi', agina konoa-nu Iko moto."

³⁷Og han kommer og finder dem sovende og siger til Peter: "Simon, sover du? Kunde du ikke våge een Time?

³⁷Oti toe, nculii' -imi hi ana'guru-na to tolu, narata-ra bula-ra leta' moto. Na'uli' mpo'uli' -ki Petrus: "Simon! Ba leta' -dako-konae! Hajaa-wadi uma nudadahi mojaga?

³⁸Våger, og beder, for at I ikke skulle falde i Fristelse; Ånden er vel redebon, men Kødet er skrøbeligt."

³⁸Mojaga pai' mosampaya-mokoi, bona neo' -koi mporata pesori. Hi rala nono-ni dota moto-koi mpobabehi to makono, aga uma nidadahi apa' manusia' bate lente."

³⁹Og han gik atter hen og bad og sagde det samme Ord,

³⁹Ngkai ree, hilou wo'o-imi mosampaya. Posampaya-na toe hibalia hante posampaya-na to lomo' -na.

⁴⁰Og han vendte tilbage og fandt dem atter sovende; thi deres Øjne vare betyngede, og de vidste ikke, hvad de skulde svare ham.

⁴⁰Oti toe, nculii' wo'o-imi mporata ana'guru-na, leta' wo'o-ra-wadi apa' mopoke' rahi mata-ra. Nakehele-ra, aga uma-ra winihi apa' uma ra'incai ba napa to ra'uli' -ki.

⁴¹Og han kommer tredje Gang og siger til dem: "Sove I fremdeles og hvile eder? Det er nok; Timen er kommen; se, Menneskesønnen forrådes i Synderes Hænder.

⁴¹Hilou wo'o-imi mosampaya katolu ngkani-na, pai' oti toe, nculii' wo'o-imi hi ana'guru-na, na'uli' -raka: "Turu pai' leta' oa' -pada-koi? Naporae' -mi! Rata-mi tempo-na Aku' Ana' Manusia' rapobalu' pai' ratonu hi tauna to dada'a.

⁴²Står op, lader os gå; se, han, som forråder mig, er nær."

⁴²Memata-mokoi! Hilo, etu-imi tumai to mpobalu' -a. Kita-mi lou."

⁴³Og straks, medens han endnu talte, kommer Judas, en af de tolv, og med ham en stor Skare med Sværd og Knipler fra Ypperstepræsterne og de skriftkloge og de Ældste.

⁴³Bula-na Yesus mololita-pidi, rata mpu'u-imi Yudas, hadua ngkai ana'guru-na to hampulu' rodua. Pai' dohe-na wori' wo'o tau ntani' -na to ngkeni piho' pai' sumampu. Hira' toe rapahawa' imam pangkeni, guru agama pai' totu'a to Yahudi.

⁴⁴Men han, som forrådte ham, havde givet dem et aftalt Tegn og sagt: "Den, som jeg kysser, ham er det; griber ham, og fører ham sikkert bort!"

⁴⁴Yudas mpo'uli' ami' -miraka tanda bona ra'inca kato'uma-nai Yesus, na'uli': "Hema mpai' to ku'eki, Hi'a-mi. Hoko' -imi, keni-i hilou, jaga lompe' -i."

⁴⁵Og da han kom, trådte han straks hen til ham og siger: "Rabbi! Rabbi!" og han kyssede ham.

⁴⁵Jadi', karata-ra hi ree, kahilou-nami Yudas mpohirua' -ki Yesus, na'uli': "Guru!" pai' -i na'eki ntuku' ada-ra to Yahudi.

⁴⁶Men de lagde Hånd på ham og grebe ham.

⁴⁶Katumai-rami tauna to wori' mpohoko' Yesus.

⁴⁷Men en af dem, som stode hos, drog Sværdet, slog Ypperstepræstens Tjener og afhuggede hans Øre.

⁴⁷Ngkai ree, hadua tauna to mokore mohu' Yesus mpowute' piho' -na natime-ki batua Imam Bohe, bela mpoholu tilinga-na.

⁴⁸Og Jesus svarede og sagde til dem: "I ere gåede ud som imod en Røver, med Sværd og med Knipler for at fange mig.

⁴⁸Na'uli' Yesus mpo'uli' -raka tauna to mpohoko' -i: "Ha toperampaki-a toi-e, pai' mingki' tumai-koi ntali piho' pai' sumampu mpohoko' -ae!

⁴⁹Daglig var jeg hos eder i Helligdommen og lærte, og I grebe mig ikke; men dette sker, for af Skrifterne skulle opfyldes."

⁴⁹Butu eo-na ria moto-a dohe-ni hi Tomi Alata'ala metudui', napa pai' uma-a nihoko' nto'u toe? Aga tohe'i kana jadi', bona madupa' -mi to te'uki' hi rala Buku Tomoroli'."

⁵⁰Og de forlode ham alle og flyede.

⁵⁰Ngkai ree, metibo' -ramo hawe'ea ana'guru-na mpalahii-i.

⁵¹Og en enkelt, et ungt Menneske, som havde et Linklæde over det blotte Legeme, fulgte med ham; og de gribe ham;

⁵¹Ria wo'o hadua kabilasa mpotuku' Yesus nto'u toe, motapui' -i-wadi hante abe' to bula. Ria-ra to doko' mpohoko' -i,

⁵²men han slap Linklædet og flygtede nøgen.

⁵²toe pai' naroncu-mi abe' -na, pai' -i metibo' molawa.

⁵³Og de førte Jesus hen til Ypperstepræsten; og alle Ypperstepræsterne og de Ældste og de skriftkloge komme sammen hos ham.

⁵³Ngkai ree, Yesus rakeni hilou hi tomi Imam Bohe. Hi ria, morumpu-ramo hawe'ea imam pangkeni, guru agama pai' totu'a to Yahudi to ntani' -na.

⁵⁴Og Peter fulgte ham i Frastand til ind i Ypperstepræstens Gård, og han sad hos Svendene og varmede sig ved Ilden.

⁵⁴Petrus metuku' ngkawao-wadi, duu' -na rata hi berewe tomi Imam Bohe. Hi ria mohura-i moneru dohe topojaga.

⁵⁵Men Ypperstepræsterne og hele Rådet søgte Vidnesbyrd imod Jesus, for at de kunde aflive ham; og de fandt intet.

⁵⁵Nto'u toe, imam pangkeni pai' hawe'ea topohura agama mpali' sabi' to mpakilu Yesus, bona ngalai' rahuku' mate-i. Aga uma raruai' sala' -na.

⁵⁶Thi mange sagde falsk Vidnesbyrd imod ham, men Vidnesbyrdene stemte ikke overens.

⁵⁶Wori' moto sabi' to mpopakilu-i, aga uma hibalia lolita-ra.

⁵⁷Og nogle stode op og vidnede falsk imod ham og sagde:

⁵⁷Ria ba hangkuja dua to mokore pai' to mosabi' boa', ra'uli':

⁵⁸"Vi have hørt ham sige: Jeg vil nedbryde dette Tempel, som er gjort med Hænder, og i tre Dage bygge et andet, som ikke er gjort med Hænder."

⁵⁸"Tauna toii, ki'epe-i-kaina mpo'uli' hewa toi: `Kugero Tomi Alata'ala to nawangu manusia', pai' rala-na tolu eo kuwangu to ntani' -na, to bela manusia' mpowangu.'"

⁵⁹Og end ikke således stemte deres Vidnesbyrd overens.

⁵⁹Hiaa' posabi' -ra toe, uma wo'o-wadi hibalia.

⁶⁰Og Ypperstepræsten stod op midt iblandt dem og spurgte Jesus og sagde: "Svarer du slet intet på, hvad disse vidne imod dig?"

⁶⁰Kamokore-nami Imam Bohe hi nyanyoa hawe'ea topohura, pai' na'uli' -ki Yesus: "Ha uma nutompoi' -ra to mpakilu-ko toe-e?"

⁶¹Men han tav og svarede intet. Atter spurgte Ypperstepræsten ham og siger til ham: "Er du Kristus, den Højlovedes Søn?"

⁶¹Aga Yesus, uma-i winihi, uma-i metompoi' nau' hamelaa. Hangkani-pi Imam Bohe mpekune' -i: "Ha Iko mpu'u-mi Magau' Topetolo', Ana' Alata'ala to Moroli'?"

⁶²Men Jesus sagde: "Jeg er det; og I skulle se Menneskesønnen sidde ved Kraftens højre Hånd og komme med Himmelens Skyer."

⁶²Na'uli' Yesus: "Aku' -mi, pai' nihilo moto-a mpai', Aku' Ana' Manusia', mohura pai' moparenta hi mali ka'ana Alata'ala to Mobaraka', pai' nihilo wo'o-a mana'u tumai ngkai suruga hi rala limu'."

⁶³Men Ypperstepræsten sønderrev sine Klæder og sagde: "Hvad have vi længere Vidner nødig?

⁶³Mpo'epe toe we'i, Imam Bohe mpoheu' baju-na ngkai kamoroe-na, pai' na'uli': "Uma-pi mingki' ria sabi'!

⁶⁴I have hørt Gudsbespottelsen; hvad tykkes eder?" Men de fældede alle den Dom over ham, at han var skyldig til Døden.

⁶⁴Ni'epe moto-mi-koiwo lolita-na mpokedi' Alata'ala. Beiwa-mi-koiwo kabotu' -ni?" Hibalia-mi kabotu' -ra omea, ra'uli': "Bate masala' -imile, kana rahuku' mate-i!"

⁶⁵Og nogle begyndte af spytte på ham og tilhylle hans Ansigt og give ham Næveslag og sige til ham: "Profeter!" og Svendene modtoge ham med Slag på Kinden.

⁶⁵Ngkai ree, ria-ra to mpo'uelikui-i, ria wo'o to mpopo'ore' -i: rakaramuai lio-na, raweba' -i, pai' ra'uli' -ki: "Ee nabi! Pe'uli' pe' ba hema to mpoweba' -koe!" Topojaga wo'o-hawo, mehopo' wo'o-ramo-rawo.

⁶⁶Og medens Peter var nedenfor i Gården, kommer en af Ypperstepræstens Piger,

⁶⁶Nto'u toe, Petrus hi berewe-pidi. Bula-na hi berewe toe, tumai hadua tobine topobago hi tomi Imam Bohe.

⁶⁷og da hun ser Peter varme sig, ser hun på ham og siger: "Også du var med Nazaræeren, med Jesus."

⁶⁷Kampohilo-na Petrus moneru, nanaa-i pai' na'uli' -ki: "Ba iko wo'o-di hadua doo-na Yesus to Nazaret toei-e mai?"

⁶⁸Men han nægtede og sagde: "Jeg hverken ved eller forstår, hvad du siger;" og han gik ud i Forgården, og Hanen galede.

⁶⁸Aga nasapu Petrus, na'uli': "Uma ku'incai-i, pai' uma kupaha ba napa to nu'uli'!" Ngkai ree moderu' -imi hilou mohu' hi wobo' wala. Turua' -mi manu'.

⁶⁹Og Pigen så ham og begyndte atter at sige til dem, som stode hos: "Denne er en af dem."

⁶⁹Pehilo wo'o-imi tobine toei, na'uli' -raka tauna to hi ree: "Hi'a tetu wo'o-di doo-na Yesus toei-e mai."

⁷⁰Men han nægtede det atter. Og lidt derefter sagde atter de, som stode hos, til Peter: "Sandelig, du er en af dem; du er jo også en Galilæer."

⁷⁰Aga nasapu mperii wo'o-wadi Petrus. Uma mahae ngkai ree, tauna to mokore hi ree mpo'uli' wo'o-miki: "Iko mpu'u-di doo-nae! Apa' to Galilea wo'o-ko-kowo."

⁷¹Men han begyndte at forbande sig og sværge: "Jeg kender ikke dette Menneske, om hvem I tale."

⁷¹Kamosumpa-nami Petrus mpotuna' woto-na, na'uli': "Uma mpu'u ku'incai tauna to ni'uli' tetui!"

⁷²Og straks galede Hanen anden Gang. Og Peter kom det Ord i Hu, som Jesus sagde til ham: "Førend Hanen galer to Gange, skal du fornægte mig tre Gange." Og han brast i Gråd.

⁷²Nto'u toe, turua' -mi manu' karongkani-na. Nakiwoi-mi Petrus lolita-na Yesus ngone to mpo'uli' -ki: "Kako'ia-na turua' manu' karongkani-na, mpolia' tolu ngkani-moko mposapu kanu'inca-ku." Kageo' -nami Petrus kaka'utu-utu.