¹Og straks om Morgenen, da Ypperstepræsterne havde holdt Råd med de Ældste og de skriftkloge, hele Rådet, bandt de Jesus og førte ham bort og overgave ham til Pilatus.

¹Mepupulo ngkii, hawe'ea topohura agama nte imam pangkeni pai' guru agama pai' totu'a to Yahudi to ntani' -na, mohawa' wo'o-ramo. Rahoo' -imi Yesus, rakeni hilou rabua' hi Gubernur Pilatus.

²Og Pilatus spurgte ham: "Er du Jødernes Konge?" Og han svarede og sagde til ham: "Du siger det."

²Mepekune' -i Pilatus: "Ha Iko mpu'u-mi Magau' to Yahudi-e?" Na'uli' Yesus: "Wae mpu'u, hewa to nu'uli' tetu."

³Og Ypperstepræsterne anklagede ham meget.

³Wori' nyala pepakilu to raparata imam pangkeni hi Pilatus.

⁴Men Pilatus spurgte ham atter og sagde: "Svarer du slet intet? Se, hvor meget de anklage dig for!"

⁴Toe pai' mepekune' wo'o-i-pidi: "Uma-ko dota metompoi' -e? Wori' nyala-mi to raparata kehi-nu."

⁵Men Jesus svarede ikke mere noget, så at Pilatus undrede sig.

⁵Aga Yesus bate uma-pi winihi, alaa-na napokakonce mpu'u Pilatus.

⁶Men på Højtiden plejede han at løslade dem een Fange, hvilken de forlangte.

⁶Butu eo bohe Paskah, Pilatus biasa-na mpobahaka hadua tauna to ratarungku', ba hema to raperapi' ntodea.

⁷Men der var en, som hed Barabbas, der var fangen tillige med de Oprørere, som under Oprøret havde begået Mord

⁷Hi mpae toe, ria hi rala tarungku' hadua to me'ewa hi topoparenta, to rahanga' Barabas. Barabas pai' doo-na, ria-ramo mpopatehi tauna rala pe'ewa-ra hi topoparenta.

⁸Og Mængden gik op og begyndte at bede om, at han vilde gøre for dem, som han plejede.

⁸Jadi', morumpu-ramo ntodea, raperapi' hi Pilatus bona nabahaka hadua to ratarungku' hewa to biasa nababehi butu mpae-na.

⁹Men Pilatus svarede dem og sagde: "Ville I, at jeg skal løslade eder Jødernes Konge?"

⁹Napekune' -ra: "Beiwa, dota-koi ane kubahaka-kokoi Magau' to Yahudi toii?"

¹⁰Thi han skønnede, at det var af Avind, at Ypperstepræsterne havde overgivet ham.

¹⁰Pilatus mpo'uli' hewa toe, apa' na'inca ka'uma-na-hawo masala' -i Yesus; imam pangkeni mpotonu Yesus hi hi'a ngkai kamohingi' -ra-wadi.

¹¹Men Ypperstepræsterne ophidsede Mængden til at bede om, at han hellere skulde løslade dem Barabbas.

¹¹Aga imam pangkeni mpo'ukei' ntodea, ra'uli' -raka: "Perapi' -koi bona nabahaka-taka Barabas!" Merapi' Barabas mpu'u-ramo.

¹²Men Pilatus svarede atter og sagde til dem: "Hvad ville I da, jeg skal gøre med ham, som I kalde Jødernes Konge?"

¹²Ngkai ree, na'uli' wo'o-mi Pilatus mpo'uli' -raka ntodea: "Ane rapa' -na Barabas to kubahaka-kokoi, kupopai-imi tauna to ni'uli' magau' -ni to Yahudi-e?"

¹³Men de råbte atter: "Korsfæst ham!"

¹³Pejeu' -rami ntodea, ra'uli': "Parika' -i!"

¹⁴Men Pilatus sagde til dem: "Hvad ondt har han da gjort?" Men de råbte højlydt: "Korsfæst ham!"

¹⁴Napekune' Pilatus: "Hiaa' napa sala' -na?" Rapesukui lau-mi mejeu': "Parika' -imi!"

¹⁵Og da Pilatus vilde gøre Mængden tilpas, løslod han dem Barabbas; og Jesus lod han hudstryge og gav ham hen til at korsfæstes.

¹⁵Pilatus doko' ngala' nono ntodea, toe pai' nabahaka-miraka Barabas. Oti toe, nahubui-mi tantara-na mpoweba' Yesus pai' natonu-miraka bona raparika'.

¹⁶Men Stridsmændene førte ham ind i Gården, det vil sige Borgen, og de sammenkalde hele Vagtafdelingen.

¹⁶Oti toe, tantara mpokeni Yesus hilou hi po'ohaa' -ra to hi rala tomi Gubernur, pai' -ra mpokio' hawe'ea doo-ra tumai.

¹⁷Og de iføre ham en Purpurkappe og flette en Tornekrone og sætte den på ham.

¹⁷Ra'uncoi' -imi hante baju to mperelei to hewa baju magau'. Rababehi hameha' songko ngkai walaa to morui to hewa songko magau', pai' rasongkoi-ki.

¹⁸Og de begyndte at hilse ham: "Hil være dig, du Jødernes Konge!"

¹⁸Oti toe, pai' -i rapopo'ore', ra'uli' -ki: "Wori' tabe, Magau' to Yahudi!"

¹⁹Og de sloge ham på Hovedet med et Rør og spyttede på ham og faldt på Knæ og tilbade ham.

¹⁹Woo' -na rapao' hante lua', ra'uelikui-i, pai' motingkua' -ra ntani' hewa to mpobila' -i.

²⁰Og da de havde spottet ham, toge de Purpurkappen af ham og iførte ham hans egne Klæder. Og de føre ham ud for at korsfæste ham.

²⁰Ka'oti-na rapopo'ore' hewa toe, raroncu-mi baju to mperelei-e we'i, pai' ra'uncoi' nculii' -imi pohea-na ami'. Oti toe, rakeni-imi hilou hi mali ngata bona raparika'.

²¹Og de tvinge en, som gik forbi, Simon fra Kyrene, som kom fra Marken, Aleksanders og Rufus's Fader, til af bære hans Kors.

²¹Hi lengko ohea, hirua' -ra hante hadua tauna to lako' rata hi ngata, pai' rapewuku-ki hi'a-mi mpopaha'a kaju parika' -na Yesus. Hanga' -na Simon to Kirene, tuama-ra hira' Aleksander pai' Rufus.

²²Og de føre ham til det Sted Golgatha, det er udlagt: "Hovedskalsted"

²²Ko'ia mahae, rata-ramo hi po'ohaa' to rahanga' Golgota, batua-na Bulu' Banga'woo'.

²³Og de gave ham Vin at drikke med Myrra i; men han tog det ikke.

²³Hi ree, Yesus rapopo'inui anggur to ragalo pokuli' to rahanga' mur, aga uma-i dota mpo'inu.

²⁴Og de korsfæste ham, og de dele hans Klæder ved at kaste Lod om dem, hvad enhver skulde tage.

²⁴Oti toe, tantara mpoparika' -i, pai' -ra mpobagi-bagi pohea-na hante mpotene' undi hewa pompenoa' -ra, ba hema-ra to mporata.

²⁵Men det var den tredje Time, da de korsfæstede ham.

²⁵Nto'u karaparika' -na toe, jaa sio mepulo.

²⁶Og Overskriften med Beskyldningen imod ham var påskreven således: "Jødernes Konge".

²⁶Hi kaju parika' -na hi ntoto woo' -na, ria ukia' to mpo'uli' napa to rapakilu-ki, hewa toi moni-na: MAGAU' TO YAHUDI.

²⁷Og de korsfæste to Røvere sammen med ham, en ved hans højre og en ved hans venstre Side.

²⁷Ria wo'o rodua toperampaki raparika' dohe-na, hadua mali ka'ana-na hadua mali ki'ii-na. ((

²⁸Og Skriften blev opfyldt, som siger: "Og han blev regnet iblandt Overtrædere."

²⁸Jadi', napa to rababehi toe, madupa' -mi lolita Buku Tomoroli' to mpo'uli': "Magau' Topetolo' rapohewa tauna to dada'a."))

²⁹Og de, som gik forbi, spottede ham, idet de rystede på deres Hoveder og sagde: "Tvi dig! du som nedbryder Templet og bygger det op i tre Dage;

²⁹Tauna to liu hi ree, ngkololi-ra mpopo'ore' -i, ra'uli': "Hahi� Nu'uli' -kona mpogero-ko Tomi Alata'ala pai' nuwangu nculii' rala-na tolu eo!

³⁰frels dig selv ved at stige ned af Korset!"

³⁰Ane wae-di, tulungi moto-mi woto-nu! Mana'u-moko ngkai kaju parika' tetu!"

³¹Ligeså spottede også Ypperstepræsterne indbyrdes tillige med de skriftkloge og sagde: "Andre har han frelst, sig selv kan han ikke frelse.

³¹Wae wo'o imam pangkeni hante guru agama ntora mpopo'ore' -i. Momepololitai-ramo ra'uli': "Tau ntani' -na natulungi-ramo. Woto-na moto-pi uma nakulei' ntulungi.

³²Kristus, Israels Konge - lad ham nu stige ned af Korset, for at vi kunne se det og, tro!" Også de, som vare korsfæstede med ham, hånede ham.

³²Hiaa' bo ra'uli' Hi'a Magau' Topetolo', Magau' to Israel! Ane tahilo mpu'u-i mana'u ngkai kaju parika' -na toe mai, lako' tapangala' -idi." Ntahawe' tauna to raparika' dohe-na, meruge' wo'o-ra-rawo.

³³Og da den sjette Time var kommen, blev der Mørke over hele Landet indtil den niende Time.

³³Tebua' -mi eo, muu-mule' mobengi hobo' hi ngata toe rala-na tolu jaa.

³⁴Og ved den niende Time råbte Jesus med høj Røst og sagde: "Eloi! Eloi! Lama Sabaktani?" det er udlagt: "Min Gud! min Gud! hvorfor har du forladt mig?"

³⁴Jaa tolu ncimonou', mekio' -imi Yesus napasimuku mpo'uli': "Alata'ala-ku, Alata'ala-ku! Napa pai' nupalahii-a?" Hi rala basa Yahudi hewa toi moni-na: "Eloi, Eloi, lama sabakhtani?"

³⁵Og nogle af dem, som stode hos, sagde, da de hørte det: "Se; han kalder på Elias."

³⁵Ba hangkuja dua to mokore mohu' hi kaju parika' -na mpo'epe pe'au-na toe, ra'uli': "Epe-dile! Mpokio' nabi Elia-i."

³⁶Men en løb hen og fyldte en Svamp med Eddike og stak den på et Rør og gav ham at drikke og sagde: "Holdt! lader os se, om Elias kommer for at tage ham ned."

³⁶Hadua mokeno hilou mpo'ala' hampu'u wunga to hewa lomo', nabangkahi hi rala ue anggur to mo'onco, natu'u hi wuntu hompea pai' napopoju'ui-ki Yesus bona na'inu. Na'uli': "Popea, tahilo ba tumai mpu'u-i Elia mpopana'u-i ngkai kaju parika'!"

³⁷Men Jesus råbte med høj Røst og udåndede.

³⁷Ngkai ree, kame'au-nami Yesus napesukui, pai' modupe' -mi inoha' -na.

³⁸Og Forhænget i Templet splittedes i to fra øverst til nederst.

³⁸Nto'u toe, kain porini-olo' to tetoe hi rala Tomi Alata'ala mobika' ntongo' ngkai lolo-na rata hi une' -na.

³⁹Men da Høvedsmanden, som stod hos, lige over for ham, så, af han udåndede på denne Vis, sagde han: "Sandelig, dette Menneske var Guds Søn."

³⁹Tadulako tantara to mokore mponyanyohi kaju parika' toe mpohilo beiwa kamate-na Yesus. Na'uli': "Ana' Alata'ala mpu'u-i-tawo'!"

⁴⁰Men der var også Kvinder, som så til i Frastand, iblandt hvilke også vare Maria Magdalene og Maria, Jakob den Lilles og Joses's Moder, og Salome,

⁴⁰Ria wo'o hi ree ba hangkuja dua tobine to menaa ngkawao. Hanga' -na to hadua, Maria Magdalena. To hadua wo'o, Maria tina-ra Yakobus to tu'ai pai' Yoses. Pai' hadua wo'o, Salome.

⁴¹hvilke også fulgte ham og tjente ham, da han var i Galilæa, og mange andre Kvinder, som vare gåede op til Jerusalem med ham.

⁴¹Tobine toe-ramo to mpotuku' pai' mpotulungi Yesus bula-na hi tana' Galilea. Pai' wori' wo'o-pidi tobine to ntani' -na to mpotuku' Yesus tumai ngkai Galilea rata hi Yerusalem.

⁴²Og da det allerede var blevet Aften, (thi det var Beredelsesdag, det er Forsabbat,)

⁴²Eo karaparika' -na Yesus toe, eo pomporodoa, batua-na, eo kako'ia-na eo pepuea', pai' ntuku' ada to Yahudi ntepu'u ncimonou' toe, rapalii' -mi mobago. Jadi', neo' limpa-mi eo,

⁴³kom Josef fra Arimathæa, en anset Rådsherre, som også selv forventede Guds Rige; han tog Mod til sig og gik ind til Pilatus og bad om Jesu Legeme.

⁴³tumai-mi hadua tauna to rahanga' Yusuf to Arimatea. Yusuf toei, hadua topohura agama Yahudi to rabila', mahae moto-imi-hana mpopea tempo-na Alata'ala jadi' Magau' hi dunia'. Yusuf mpedahoi' hilou hi Pilatus mperapi' woto-na Yesus.

⁴⁴Men Pilatus forundrede sig over, at han allerede skulde være død,

⁴⁴Konce-i Pilatus mpo'epe kasohi' -na mate Yesus. Toe pai' nakio' -mi tadulako tantara napompekunei' ba mahae-imi Yesus mate.

⁴⁵og han hidkaldte Høvedsmanden og spurgte ham, om han allerede nogen Tid havde været død; og da han fik det at vide af Høvedsmanden, skænkede han Josef Liget.

⁴⁵Kana'epe-na Pilatus lolita tadulako tohe'e, napiliu-imi Yusuf mpo'ala' woto Yesus.

⁴⁶Og denne købte et fint Linklæde, tog ham ned, svøbte ham i Linklædet og lagde ham i en Grav, som var udhugget i en Klippe, og han, væltede en Sten for Indgangen til Graven.

⁴⁶Yusuf mpo'oli kain to bula bona nahompui' -ki. Napopana'u-mi woto-na ngkai kaju parika' pai' naputu' hante kain toe. Oti toe natu'u hi rala daeo' to ralonga' hi panapa bulu' watu, pai' naluli' hameha' watu na'unca-ki wobo' daeo' toe.

⁴⁷Men Maria Magdalene og Maria, Joses's Moder, så, hvor ham blev lagt.

⁴⁷Maria Magdalena pai' Maria tina-na Yoses mpetonoi kahiapa-na woto-na Yesus ratu'u.