¹Og han kaldte sine tolv Disciple til sig og gav dem Magt over urene Ånder, til at uddrive dem og at helbrede enhver Sygdom og enhver Skrøbelighed.

¹Yesus mpokio' ana'guru-na to hampulu' rodua bona morumpu, pai' nawai' -ra kuasa mpopalai anudaa' pai' mpaka'uri' hawe'ea tauna to peda' pai' to keru.

²Og disse ere de tolv Apostles Navne: Først Simon, som kaldes Peter, og Andreas, hans Broder, og Jakob, Zebedæus's Søn, og Johannes, hans Broder,

⁴Hanga' suro Pue' Yesus to hampulu' rodua toera, toi-ramo: Lomo' -na Simon, to rahanga' wo'o Petrus; oti toe, Andreas ompi' -na Simon, Yakobus ana' Zebedeus; Yohanes ompi' -na Yakobus; Filipus; Bartolomeus; Tomas; Matius topesingara' paja'; Yakobus ana' Alfeus; Tadeus; Simon to Zelot; pai' Yudas Iskariot (hi'a mpai' to mpobalu' Yesus hi bali' -na).

³Filip og Bartholomæus, Thomas og Tolderen Matthæus, Jakob, Alfæus's Søn, og Lebbæus med Tilnavn Thaddæus,

⁵To hampulu' rodua toera nasuro Yesus hilou ngkeni Kareba Lompe'. Kako'ia-ra me'ongko', natudui' -ra hewa toi: "Neo' -koi hilou hi ngata to bela-ra to Yahudi. Neo' -koi hilou hi ngata to Samaria.

⁴Simon Kananæeren og Judas Iskariot, han, som forrådte ham.

⁶Hilou-koi ulu hi hingka to Yahudi-ta muli Israel. Hira' toe hewa bima to puha.

⁵Disse tolv udsendte Jesus, bød dem og sagde: "Går ikke hen på Hedningers Vej, og går ikke ind i Samaritaners By!

⁷Uli' -raka hewa toi: `Neo' rata-mi tempo-na Alata'ala jadi' Magau' hi dunia'.'

⁶Men går hellere hen til de fortabte Får af Israels Hus!

⁸Paka'uri' tauna to peda', potuwu' tauna to mate, paka'uri' tauna to mohaki' poko', popalai seta to mpohawi' manusia'. Hawe'ea rasi' to nawai' -kokoi Alata'ala, nawai' mara, uma ni'oli. Jadi', kana nipewai' mara wo'o-wadi-koiwo to ria hi koi'.

⁷Men på eders Vandring skulle I prædike og sige: Himmeriges Rige er kommet nær.

⁹"Neo' ngkeni wori' rewa hi pomakoa' -ni. Neo' ngkeni doi ba bulawa ba pera'.

⁸Helbreder syge, opvækker døde, renser spedalske, uddriver onde Ånder! I have modtaget det for intet, giver det for intet!

¹⁰Neo' ngkeni boku, neo' mpokeni rontonga' baju ba sapatu' ba lua'. Apa' masipato' moto-koi rawai' kaparaluua-ni ngkai tauna to nikarebai Lolita Pue'.

⁹Skaffer eder ikke Guld, ej heller Sølv, ej heller Kobber i eders Bælter;

¹¹"Ane rata-koi hi hameha' ngata, pali' hi retu tauna to lompe' nono-ra to doko' mpotarima-koi hi rala tomi-ra. Mo'oha' -mokoi hi retu duu' -ni kaliliu mpai' hi ngata ntani' -na.

¹⁰ej Taske til at rejse med, ej heller to Kjortler, ej heller Sko, ej heller Stav; thi Arbejderen er sin Føde værd.

¹²Ane mesua' -koi hi rala tomi, uli' -raka pue' tomi: `Pue' mpogane' -koi!'

¹¹Men hvor I komme ind i en By eller Landsby, der skulle I spørge, hvem i den der er det værd, og der skulle I blive, indtil I drage bort.

¹³Ane lompe' nono-ra pue' tomi, bate nagane' -ra Pue' Ala. Aga ane uma-di lompe' nono-ra, uma raratai kalompea' tuwu' ngkai Pue'.

¹²Men når I gå ind i Huset, da hilser det;

¹⁴Ane ria pue' tomi ba pue' ngata to uma dota mpotarima-koi ba to uma dota mpo'epe lolita-ni, palahii tomi ba ngata toe, pai' nitonta awu to mentaka' hi palanta' witi' -ni, rapotanda kanahuku' -ra mpai' Alata'ala.

¹³og dersom Huset er det værd, da komme eders Fred over det; men dersom det ikke er det værd, da vende eders Fred tilbage til eder!

¹⁵Penonoi: hi Eo Kiama, meliu pehuku' Alata'ala mpohuku' tauna toera ngkai pehuku' -na hi pue' ngata Sodom pai' Gomora owi.

¹⁴Og dersom nogen ikke modtager eder og ej hører eders Ord, da går ud af det Hus eller den By og ryster Støvet af eders Fødder!

¹⁶"Pelompehi, apa' kuhubui-koi hilou hi olo' tauna to dada'a. Koi' mpai' hewa bima hi olo' serigala. Kana mo'akala-koi hewa asi, aga mo'alusu' nono-ni hante uma ria patuju-ni to dada'a.

¹⁵Sandelig, siger jeg eder, det skal gå Sodomas og Gomorras Land tåleligere på Dommens Dag end den By.

¹⁷Pelompehi mpu'u-koie', apa' rahoko' -koi mpai' pai' rapakilu hi topohura agama. Raweba' -koi hi rala tomi posampayaa.

¹⁶Se, jeg sender eder som Får midt iblandt Ulve; vorder derfor snilde som Slanger og enfoldige som Duer!

¹⁸Rakeni-koi hilou hi topoparenta pai' hi magau' sabana petuku' -ni hi Aku'. Hinto'u toe-mi mpai' ria loga-ni mololita hi topoparenta pai' hi tau ntani' -na to bela-ra to Yahudi, mpololita pepangala' -ni hi Aku'.

¹⁷Vogter eder for Menneskene; thi de skulle overgive eder til Rådsforsamlinger og hudstryge eder i deres Synagoger.

¹⁹"Ane rakeni-koi hilou hi topohura, neo' -koi me'eka' ba napa-mi mpai' to ni'uli' -raka ba beiwa petompoi' -ni. Apa' nto'u toe mpai', Alata'ala moto mpo'uli' -kokoi napa to masipato' ni'uli'.

¹⁸Og I skulle føres for Landshøvdinger og Konger for min Skyld, dem og Hedningerne til et Vidnesbyrd.

²⁰Jadi', napa to ni'uli' nto'u toe, bela ngkai pekiri-ni moto. Lolita-ni tetu mpai' mehuwu ngkai Inoha' Tomoroli' to nawai' -kokoi Tuama-ni to hi rala suruga. Hi'a-mi mpai' to mponotohi-koi napa to ni'uli' nto'u-ni mololita.

¹⁹Men når de overgive eder, da bekymrer eder ikke for, hvorledes eller hvad I skulle tale; thi det skal gives eder i den samme Time, hvad I skulle tale.

²²"Rata mpai' tempo-na, hawe'ea tauna mpokahuku' -koi sabana petuku' -ni hi Aku'. Ria mpai' tauna to mpewai' ompi' -ra ba ana' -ra moto bona rapatehi sabana petuku' -ra hi Aku'. Ria wo'o ana' to mpo'ewa totu'a-ra pai' mpopatehi-ra. Aga tauna to tida mepangala' hi Aku' duu' hi ka'omea-na, bate mporata-ra kalompea' hi eo mpeno.

²⁰Thi I ere ikke de, som tale; men det er eders Faders Ånd, som taler i eder.

²³Ane rabalinai' -koi hi ngata to hameha', malai-koi hilou hi kahangata-na. Mpu'u ku'uli' -kokoi: kako'ia-na hudu bago-ni mpokeni Kareba Lompe' hi hawe'ea ngata to Israel, Aku' Ana' Manusia' rata nculii'.

²¹Men Broder skal overgive Broder til Døden, og Fader sit Barn, og Børn skulle sætte sig op imod Forældre og slå dem ihjel.

²⁴"Ana' sikola uma meliu karabila' -na ngkai guru-na. Hadua batua uma meliu ngkai maradika-na.

²²Og I skulle hades af alle for mit Navns Skyld; men den, som holder ud indtil Enden, han skal blive frelst.

²⁵Biasa-na ana' sikola mpotuku' kehi guru-na, pai' batua mpotuku' kehi maradika-na. Jadi', pelompehi, apa' Aku' Pue' -ni, pai' koi' topetuku' -ku. Ane Aku' rahanga' Beelzebul, magau' hawe'ea seta, peliu-nami koi' to mpotuku' -a. Bate raruge' wo'o-koi mpai'.

²³Men når de forfølge eder i een By, da flyr til en anden; thi sandelig, siger jeg eder, I skulle ikke komme til Ende med Israels Byer, førend Menneskesønnen kommer.

²⁶"Aga nau' wae, neo' nipoka'eka' tauna to mpo'ewa-koi. Apa' hawe'ea kehi-ra to tewunii' bate kahiloa mpai'. Hawe'ea to hi rala nono-ra bate telohu mpai'.

²⁴En Discipel er ikke over sin Mester, ej heller en Tjener over sin Herre.

²⁷"Napa to ku'uli' -kokoi to uma ra'epei tau ntani' -na, kana nilolita hi hawe'ea tauna. Napa to kuwara' -wadi-kokoi hi tilinga-ni, uli' pakalonto' hi tilinga ntodea.

²⁵Det er Disciplen nok, at han bliver som sin Mester, og Tjeneren som sin Herre. Have de kaldt Husbonden Beelzebul, hvor meget mere da hans Husfolk?

²⁸Neo' -koi mpoka'eka' manusia' to doko' mpopatehi-koi, apa' uma ria kuasa-ra mpohuku' -koi hi rala naraka. To nipoka'eka' -le, Alata'ala, apa' mokuasa-i mpatehi-koi, pai' mokuasa wo'o-i mpohuku' -koi hi rala naraka.

²⁶Frygter altså ikke for dem; thi intet er skjult, som jo skal åbenbares, og intet er lønligt, som jo skal blive kendt.

²⁹"Roma'a rone biasa-na rapobalu' nte hampepa' doi see-wadi. Aga nau' wae, uma ria hama'aa to mate ane uma konoa Alata'ala Tuama-ni.

²⁷Taler i Lyset, hvad jeg siger eder i Mørket; og prædiker på Tagene, hvad der siges eder i Øret!

³⁰Hiaa' meliu pompewili' -na Alata'ala hi koi'. Na'inca lia-koi, bangku' kawori' wuluwoo' -ni nabila' pai' na'inca omea.

²⁸Og frygter ikke for dem, som slå Legemet ihjel, men ikke kunne slå Sjælen ihjel; men frygter hellere for ham, som kan fordærve både Sjæl og Legeme i Helvede.

³¹Jadi', neo' -koi me'eka'. Meliu-pi pompewili' -na Alata'ala hi koi' ngkai pompewili' -na rone to wori'.

²⁹Sælges ikke to Spurve for en Penning? Og ikke een af dem falder til Jorden uden eders Faders Villie.

³²"Hema-hema to mpangaku' hi doo kahi'a-na topetuku' -ku, hi'a wo'o mpai' kupangaku' hi Tuama-ku to hi rala suruga, ku'uli': `Tau toei topetuku' -ku.'

³⁰Men på eder ere endog alle Hovedhår talte.

³³Aga hema to mpo'uli' hi doo kabela-nai topetuku' -ku, hi'a wo'o mpai' kusapu hi Tuama-ku to hi rala suruga, ku'uli': `Tau toei, bela-i topetuku' -ku.'

³¹Frygter derfor ikke; I ere mere værd end mange Spurve.

³⁴"Neo' ba ni'uli' wae, katumai-ku toi mpopohintuwu' tauna. Uma-e'! Katumai-ku toi, tumai mpoposisala tauna.

³²Altså, enhver som vedkender sig mig for Menneskene, ham vil også jeg vedkende mig for min Fader, som er i Himlene.

³⁶Apa' katumai-ku toi, tauna hantomi mome'ewa lau, hantongo' mpotuku' -a, hantongo' uma. Ana' tomane mposisala-ki tuama-na, ana' tobine mposisala-ki tina-na, minia mposisala-ki piniana-na.

³³Men den, som fornægter mig for Menneskene, ham vil også jeg fornægte for min Fader, som er i Himlene.

³⁷"Tauna to mpoka'ahi' tina-na ba tuama-na meliu ngkai ahi' -na hi Aku', uma-i masipato' jadi' topetuku' -ku. Tauna to mpoka'ahi' ana' -na meliu ngkai ahi' -na hi Aku', uma-i masipato' jadi' topetuku' -ku.

³⁴Mener ikke, at jeg er kommen for at bringe Fred på Jorden; jeg er ikke kommen for at bringe Fred, men Sværd.

³⁸Tauna to jadi' topetuku' -ku ma'ala rarapai' -ki tauna to mpopaha'a kaju parika' -na pai' mpotuku' laa' -ku, apa' bate mporata kaparia-i mpai', ba paiana rapatehi mpu'u-i sabana petuku' -na hi Aku'. Jadi', hema to uma sadia mporata kaparia hewa toe, uma-i masipato' jadi' topetuku' -ku.

³⁵Thi jeg er kommen før at volde Splid imellem en Mand og hans Fader og imellem en Datter og hendes Moder og imellem en Svigerdatter og hendes Svigermoder,

³⁹Hema to mpobahaka konoa-na moto pai' mpotuku' -a nau' rapatehi-i mpai', hi'a-mi to mporata katuwua' to lompe'. Aga hema to mpentaei konoa-na moto, uma-i mpai' mporata katuwua' to lompe'.

³⁶og en Mands Husfolk skulle være hans Fjender.

⁴⁰"Hema to mpotarima-koi, hibali mpotarima Aku' -ramo. Hema to mpotarima-a, hibali mpotarima Alata'ala wo'o-ramo, apa' Hi'a-mi to mposuro-a.

³⁷Den, som elsker Fader eller Moder mere end mig, er mig ikke værd; og den, som elsker Søn eller Datter mere end mig, er mig ikke værd;

⁴¹Hema to mpotarima hadua suro Alata'ala apa' suro Alata'ala mpu'u-i, hi'a mpai' mporata hiwili-na hewa to rahiwili-ki tauna to nasuro Alata'ala. Hema to mpotarima hadua tauna to monoa' apa' monoa' mpu'u-i, hi'a mpai' mporata hiwili-na hewa to rahiwili-ki tauna to monoa'.

³⁸og den, som ikke tager sit Kors og følger efter mig, er mig ikke værd.

⁴²Hema to mpotulungi hadua topetuku' -ku apa' topetuku' -ku mpu'u-i, bate mporata-ra hiwili-na hi eo mpeno. Nau' ue mara-wadi nawai' -ki hadua topetuku' -ku to kedi' tuwu' -na, bate mporata-i mpai' hiwili-na."

³⁹Den, som bjærger sit Liv, skal miste det; og den, som mister sit Liv for min Skyld, skal bjærge det.

⁴⁰Den, som modtager eder, modtager mig; og den, som modtager mig, modtager ham, som udsendte mig.

⁴¹Den, som modtager en Profet, fordi han er en Profet, skal få en Profets Løn; og den, som modtager en retfærdig, fordi han er en retfærdig, skal få en retfærdigs Løn.

⁴²Og den, som giver en af disse små ikkun et Bæger koldt Vand at drikke, fordi han er en Discipel, sandelig, siger jeg eder, han skal ingenlunde miste sin Løn."