¹Og han gik om Bord i et Skib og for over og kom til sin egen By.

¹Ngkai ree, mehawi' sakaya wo'o-imi Yesus hante doo-na, pedipo-rami nculii' hilou hi po'ohaa' -ra hi ngata Kapernaum.

²Og se, de bare til ham en værkbruden, som lå på en Seng; og da Jesus så deres Tro, sagde han til den værkbrudne: "Søn! vær frimodig, dine Synder forlades dig."

²Rata hi ria, ria to mpokowa' hadua topungku tumai hi Yesus. Kanahilo-na kabohe pepangala' -ra, na'uli' hi topungku toei: "Ana' -ku, pakaroho nono-nu! Te'ampungi-mi jeko' -nu."

³Og se, nogle af de skriftkloge sagde ved sig selv: "Denne taler bespotteligt."

³Ba hangkuja dua guru agama mpo'epe lolita-na Yesus toe. Mololita bongo-ramo hi rala nono-ra, ra'uli': "Dada'a lia-i tau toii! Na'uli' -hana hibalia tuwu' -na hante tuwu' -na Alata'ala!"

⁴Og da Jesus så deres Tanker, sagde han: "Hvorfor tænke I ondt i eders Hjerter?

⁴Ntaa' na'inca moto-di Yesus to hi rala nono-rae. Toe pai' na'uli' -raka: "Napa pai' kedi' rahi nono-ni!

⁵Thi hvilket er lettest at sige: Dine Synder forlades dig, eller at sige: Stå op og gå?

⁶Aku' Ana' Manusia', ria mpu'u kuasa-ku hi dunia' mpo'ampungi jeko'. Tapi' ane ku'uli': `Te'ampungi-mi jeko' -nu,' uma ni'incai ba te'ampungi mpu'u-di jeko' -na ba uma-di. Aga ane ku'uli': `Memata pai' momako' -moko,' nihilo mpai' kadupa' -na ba ka'uma-na. Jadi', kupopohiloi-koi karia-na kuasa-ku mpo'ampungi jeko'." Ngkai ree, kamewili' -nami hi topungku toei, na'uli' -ki: "Memata-moko, ongko' -mi pokowaa' -nu, pai' -ko nculii' -mi!"

⁶Men for at I skulle vide, at Menneskesønnen har Magt på Jorden til at forlade Synder," da siger han til den værkbrudne: "Stå op, og tag din Seng, og gå til dit Hus!"

⁷Pemata-na mpu'u-mi topungku toei, pai' -i nculii' hilou hi tomi-na.

⁷Og han stod op og gik bort til sit Hus.

⁸Karahilo-na ntodea to jadi' toe, me'eka' -ramo, ra'uli': "Uma mowo-e' baraka' -na Alata'ala! Nawai' mpu'u-tano kuasa to bohe hewa toe hi manusia' -e!"

⁸Men da Skarerne så det, frygtede de og priste Gud, som havde givet Menneskene en sådan Magt.

⁹Oti toe, Yesus malai ngkai ree. Hi lengko ohea, mpohilo-i hadua topesingara' paja' bula-na mohura hi kantoro' -na, hanga' -na Matius. Na'uli' Yesus mpo'uli' -ki: "Tuku' -ama!" Kamokore-nami Matius kaliliu mpotuku' Yesus.

⁹Og da Jesus gik videre derfra, så han en Mand, som hed Matthæus, sidde ved Toldboden; og han siger til ham: "Følg mig!" Og han stod op og fulgte ham.

¹⁰Oti toe, Yesus pai' ana'guru-na ngkoni' hi tomi Matius, pai' wori' wo'o-ra topesingara' paja' pai' tau ntani' -na to ra'uli' ntodea dada'a kehi-ra tumai ngkoni' dohe-ra.

¹⁰Og det skete, da han sad til Bords i Huset, se, da kom der mange Toldere og Syndere og sade til Bords med Jesus og hans Disciple.

¹¹Ria-ra to Parisi to mpohilo toe. Ra'uli' mpo'uli' -raka ana'guru-na Yesus: "Napa pai' guru-ni ngkoni' hangkaa-ngkania hante topesingara' paja' pai' tauna topojeko' -e!"

¹¹Og da Farisæerne så det, sagde de til hans Disciple: "Hvorfor spiser eders Mester med Toldere og Syndere?"

¹²Yesus mpo'epe lolita-ra toe, toe pai' na'uli' -raka: "Tauna to uma peda', uma mingki' rapokulii'. Tauna to peda' -wadi-hawo to paraluu rapokulii'.

¹²Men da Jesus hørte det, sagde han: "De raske trænge ikke til Læge, men de syge.

¹³Uma-a tumai mpokio' tauna to monoa' ingku-ra. Katumai-ku toi-le, mpokio' topojeko' -a-kuna bona medea-ra ngkai jeko' -ra. Jadi', paresa' -koi ulu napa batua-na Lolita Alata'ala to te'uki' hewa toi: `Uma kuperapi' porewua to nipopepue' hi Aku'. To kuperapi' -le, bona ma'ahi' -koi hi doo.'"

¹³Men går hen og lærer, hvad det vil sige: Jeg har Lyst til Barmhjertighed og ikke til Offer; thi jeg er ikke kommen for at kalde retfærdige, men Syndere,"

¹⁴Ngkai ree, rata-ra ba hangkuja dua topetuku' Yohanes Topeniu' hi Yesus. Mepekune' -ra, ra'uli': "Napa pai' topetuku' -nu, uma-ra mopuasa' -e? Hiaa' ane kai' -kaina hante to Parisi, biasa mopuasa' -ka-kaina ntuku' ada-kai."

¹⁴Da komme Johannes's Disciple til ham og sige: "Hvorfor faste vi og Farisæerne meget, men dine Disciple faste ikke?"

¹⁵Yesus mpotompoi' -ra hante lolita rapa' toi, na'uli' -raka: "Tauna hi posusa' poncamokoa bate goe' -goe' dohe topemua', uma-ra mopuasa' bula-na topemua' ria-pidi dohe-ra. Tapi' rata mpai' tempo-na, topemua' ra'ala' ngkai laintongo' -ra. Nto'u toe-damo, pai' lako' mopuasa' -rada."

¹⁵Og Jesus sagde til dem: "Kunne Brudesvendene sørge, så længe Brudgommen er hos dem? Men der skal komme Dage, da Brudgommen bliver tagen fra dem, og da skulle de faste.

¹⁶Oti toe, Yesus mpo'uli' lolita rapa' to ronyala-pi, na'uli': "Uma ria haduaa tauna to mpotelepei baju to hae hante pontaia' to bo'u. Apa' pontaia' to bo'u mongkuru' mpai', duu' -na mpoheu' baju to hae toe, alaa-na kaboo-bohea lau-mi mpai' heu' -na.

¹⁶Men ingen sætter en Lap af uvalket Klæde på et gammelt Klædebon; thi Lappen river Klædebonnet itu, og der bliver et værre Hul.

¹⁷Wae wo'o uma lompe' mpotua anggur to bo'u hi pontu'ua to hae. Apa' ane dede' -i-damo, mopengka pontu'ua to hae toe, alaa-na mobowo lau-mi anggur, pai' mpadaa' wo'o-mi pontu'ua-na. Anggur to bo'u kana ratua hi pontu'ua to bo'u, bona lompe' omea."

¹⁷Man kommer heller ikke ung Vin på gamle Læderflasker, ellers sprænges Læderflaskerne, og Vinen spildes, og Læderflaskerne ødelægges; men man kommer ung Vin på nye Læderflasker, så blive begge Dele bevarede."

¹⁸Bula-na Yesus mololita-pidi, rata hadua pangkeni hi tomi posampayaa to Yahudi, kaliliu mowingkotu' hi nyanyoa Yesus mpopetulungi, na'uli' -ki: "Ana' -ku tobine lako' mate lia-i. Lou-ta hi tomi-ku, nujama bona tuwu' nculii' -i."

¹⁸Medens han talte dette til dem, se, da kom der en Forstander og faldt ned for ham og sagde: "Min Datter er lige nu død; men kom og læg din Hånd på hende, så bliver hun levende."

¹⁹Kamokore-nami Yesus mpotuku' tauna toei, pai' ana'guru-na hilou wo'o-ra mpotuku' -i.

¹⁹Og Jesus stod op og fulgte ham med sine Disciple.

²¹Hi lengko ohea, tumai hadua tobine mpomohui' -i ngkai tilingkuria-na. Tobine toei hampulu' rompae-imi moraa' ncuu, uma ria katoo-tontoa' -na. Na'uli' hi rala nono-na: "Nau' kureo baju-na-wadi, bate mo'uri' -ale mpai'." Ngkai ree, kanaganga-nami wuntu baju Yesus.

²⁰Og se, en Kvinde, som havde haft Blodflod i tolv År, trådte hen bagfra og rørte ved Fligen af hans Klædebon;

²²Nto'u toe wo'o-hawo, me'ili' -imi Yesus hi tobine toei, pai' na'uli' -ki: "Ana' -ku, pakaroho nono-nu! Mo'uri' -moko, sabana pepangala' -nu hi Aku'." Ngkai ree, mo'uri' mpu'u-imi.

²¹thi hun sagde ved sig selv: "Dersom jeg blot rører ved hans Klædebon, bliver jeg frelst."

²³Oti toe, Yesus kaliliu momako' hilou hi tomi pangkeni agama Yahudi toei we'i. Karata-na hi ria, nahilo-hawo wori' tauna to molalowe pai' to motantangi'.

²²Men Jesus vendte sig om, og da han så hende, sagde han: "Datter! vær frimodig, din Tro har frelst dig." Og Kvinden blev frelst fra den samme Time.

²⁴Yesus mpo'uli' -raka: "Malai-koi omea ngkai rei. Uma-ile mate-e. Leta' -i-wadi." Mpo'epe toe-e we'i, rapotawai lau-i-wadi.

²³Og da Jesus kom til Forstanderens Hus og så Fløjtespillerne og Hoben, som larmede, sagde han:

²⁵Ka'oti-na napopalai tauna toera, mesua' -imi hi poturua ana' toei, pai' -i mpokamu pale-na. Kaliliu memata-imi ana' toei.

²⁴"Gå bort, thi Pigen er ikke død, men hun sover." Og de lo ad ham.

²⁶Kareba toe molele-mi hobo' hi ngata toe pai' hi hawe'ea ngata to mohu'.

²⁵Men da Hoben var dreven ud, gik han ind og tog hende ved Hånden; og Pigen stod op.

²⁷Bula-na Yesus mpopaliliu pomako' -na, hi lengko ohea ria rodua towero mpotuku' -i, pai' -ra mekio': "Muli Magau' Daud! Poka'ahi' -ka-kaiwo!"

²⁶Og Rygtet herom kom ud i hele den Egn.

²⁸Kamesua' -na Yesus hi rala tomi, metuku' -ramo towero to rodua toera mpohirua' -ki. Napekune' -ra: "Ha nipangala' karia-na kuasa-ku mpaka'uri' -koi?" Ratompoi': "Kipangala', Pue'!"

²⁷Og da Jesus gik bort derfra, fulgte der ham to blinde, som råbte og sagde: "Forbarm dig over os, du Davids Søn!"

²⁹Ngkai ree najama-mi mata-ra pai' na'uli' -raka: "Kupaka'uri' -mokoi ntuku' pepangala' -ni."

²⁸Men da han kom ind i Huset, gik de blinde til ham; og Jesus siger til dem: "Tro I, at jeg kan gøre dette?"De siger til ham:"Ja,Herre!"

³⁰Kaliliu pehilo-ramo. Ngkai ree, Yesus mpotagi-ra, na'uli' -raka: "Neo' nilolita hi hema-hema napa to kubabehi hi koi' toi-e'!"

²⁹Da rørte han ved deres Øjne og sagde: "Det ske eder efter eders Tro!"

³¹Ntaa' we'i, hilou lau-ramo mpopalele kareba toe hi hawe'ea ngata to mohu'.

³⁰Og deres Øjne bleve åbnede. Og Jesus bød dem strengt og sagde: "Ser til, lad ingen få det at vide."

³²Kamalai-ra towero toera, ria wo'o-mi to mpokeni hadua tauna to peda' tumai hi Yesus. Tauna toei uma howa' mololita apa' nahawi' seta-i.

³¹Men de gik ud og udbredte Rygtet om ham i hele den Egn.

³³Wae kanawuso-na Yesus seta to mpesuai' -i toe-e, howa' -imi-hawo mololita. Konce-ramo ntodea mpohilo to jadi' toe, ra'uli': "Uma mowo kabaraka' -nae'! Ko'ia ria hangkania tahilo to hewa Hi'a toe hi tana' to Israel!"

³²Men da disse gik ud, se, da førte de til ham et stumt Menneske, som var besat.

³⁴Aga to Parisi, uma rapangalai' kuasa-na Yesus, ra'uli': "Ah! Kuasa-na tetu-le ngkai magau' seta. Toe-hawo pai' ria baraka' -na mpopalai seta-e."

³³Og da den onde Ånd var uddreven, talte den stumme. Og Skarerne forundrede sig og sagde: "Aldrig er sådant set i Israel."

³⁵Yesus modao' mpokinomo butu ngata-na. Metudui' -i hi tomi posampayaa, mpoparata Kareba Lompe', na'uli': "Neo' rata-mi tempo-na Alata'ala jadi' Magau' hi dunia'." Mpaka'uri' wo'o-i hawe'ea tauna to peda' pai' to keru.

³⁴Men Farisæerne sagde: "Ved de onde Ånders Fyrste uddriver han de onde Ånder."

³⁶Tuna nono-na mpohilo tauna to wori', apa' wori' kasusaa' -ra, pai' uma hema to mpotulungi-ra, hewa bima to uma te'ewu.

³⁵Og Jesus gik omkring i alle Byerne og Landsbyerne, lærte i deres Synagoger og prædikede Rigets Evangelium og helbredte enhver Sygdom og enhver Skrøbelighed.

³⁷Na'uli' mpo'uli' -raka ana'guru-na: "Tauna to wori' toera hewa pae to taha'. Wori' pae to kana rapepae, aga topepae uma-ra wori'.

³⁶Men da han så Skarerne, ynkedes han inderligt over dem; thi de vare vanrøgtede og forkomne som Får, der ikke have Hyrde.

³⁸Toe pai' kana mekakae-koi hi pue' bonea, niperapi' bona nahubui tauna hilou mepae hi bonea-na."

³⁷Da siger han til sine Disciple: "Høsten er stor, men Arbejderne ere få;

³⁸beder derfor Høstens Herre om, at han vil sende Arbejdere ud til sin Høst."