¹Men da han var gået ned ad Bjerget, fulgte store Skarer ham.

¹Kamana'u-na Yesus ngkai lolo bulu', wori' tauna to mpotuku' -i.

²Og se, en spedalsk kom, faldt ned for ham og sagde: "Herre! om du vil, så kan du rense mig."

²Nto'u toe, ria hadua tauna to mohaki' poko' tumai motingkua' hi nyanyoa Yesus mpo'uli' -ki: "Pue', ane ma'ala, paka'uri' -a-kuwo!"

³Og han udrakte Hånden, rørte ved ham og sagde: "Jeg vil; bliv ren!" Og straks blev han renset for sin Spedalskhed

³Yesus mpojama-i, pai' na'uli' -ki: "Ma'ala moto. Kupaka'uri' -moko!" Hampinisi mata mo'uri' -imi, uma-pi ria haki' -na.

⁴Og Jesus siger til ham: "Se til, at du ikke siger det til nogen; men gå hen, fremstil dig selv for Præsten, og offer den Gave, som Moses har befalet, til Vidnesbyrd for dem."

⁴Oti toe, na'uli' wo'o-mi Yesus mpo'uli' -ki: "Neo' nulolita hi hema-hema napa to jadi' tohe'i-e. Hilou-moko ulu mpopehuwu woto-nu hi imam bona nahilo kamo'uri' -numi, pai' keni pepue' -nu hewa to te'uki' hi rala Atura Musa, bona monoa' hi hawe'ea tauna kamo'uri' -nu mpu'u-mi."

⁵Men da han gik ind i Kapernaum, trådte en Høvedsmand hen til ham, bad ham og sagde:

⁵Pesua' -na Yesus hi ngata Kapernaum, rata hadua tadulako tantara to Roma mpohirua' -ki pai' mpopetulungi,

⁶"Herre! min Dreng ligger hjemme værkbruden og, pines svarlig."

⁶na'uli': "Tuama, batua-ku peda' lia-i ria hi tomi. Ntora turu-i-wadi, pai' ntora ntodohaka-i."

⁷Jesus siger til ham: "Jeg vil komme og helbrede ham."

⁷Na'uli' Yesus: "Tilou moto-a mpaka'uri' -i."

⁸Og Høvedsmanden svarede og sagde: "Herre! jeg er ikke værdig til, at du skal gå ind under mit Tag; men sig det blot med et Ord, så bliver min Dreng helbredt.

⁸Natompoi' tadulako tantara toei: "Tuama, aku' toi-le, bela-a to Yahudi, uma-a-kuna natao nupencuai'. Nau' hamela-wadi lolita nu'uli', mo'uri' -i mpai' batua-ku.

⁹Jeg er jo selv et Menneske, som står under Øvrighed og har Stridsmænd under mig; og siger jeg til den ene: Gå! så går han; og til den anden: Kom! så kommer han; og til min Tjener: Gør dette! så gør han det."

⁹Apa' aku' toi-e, pahawaa' wo'o-a-wadi-kuwo, pai' ria wo'o-ra-kuwo to kuhawai'. Ane rapa' -na ria hawa' -ku hi hadua tantara mpo'uli' -ki: `Hilou-ko!' bate hilou-i. Ane mekio' -a hi tantara kahadua-na `Mai-ko!' bate tumai-i. Ane ku'uli' -raka batua-ku: `Babehi toe!' bate rababehi. Wae wo'o Iko Tuama, uma-ko mingki' hilou hi tomi-ku. Lolita-nu-wadi nu'uli' hi rehe'i, bate madupa' mpai' hi tomi-ku ria."

¹⁰Men da Jesus hørte det, forundrede han sig og sagde til dem, som fulgte ham: "Sandelig, siger jeg eder, end ikke i Israel har jeg fundet så stor en Tro.

¹⁰Konce-i Yesus mpo'epe lolita tadulako tantara toei. Toe pai' me'ili' -i hi tauna to mpotuku' -i, na'uli' -raka: "Uma mowo pepangala' -na tau tohe'ii! Nau' hi to Yahudi muli Israel, ko'ia ria haduaa kurata to bohe pepangala' -na, hewa tau toii.

¹¹Men jeg siger eder, at mange skulle komme fra Øster og Vester og sidde til Bords med Abraham og Isak og Jakob i Himmeriges Rige.

¹¹Jadi', bona ni'inca: hi eo mpeno ane Alata'ala jadi' Magau', wori' tauna to bela-ra to Yahudi to jadi' ntodea-na. Tumai-ra ngkai tono' mata'eo pai' ngkai kasoloa, mohura goe' -goe' -ra hangkaa-ngkania hante Abraham, Ishak pai' Yakub, ntu'a to Yahudi owi.

¹²Men Rigets Børn skulle kastes ud i Mørket udenfor; der skal der være Gråd og Tænders Gnidsel."

¹²Kakoo-kono-na, ke to Yahudi-hana to natao jadi' ntodea Alata'ala hi rala Kamagaua' -na. Hiaa' wori' -ra mpai' to ra'uncahi hi mali-na pai' ratadi hi rala kabengia-na to molaa ngkai Alata'ala. Hi ria-ramo mpai' ntora geo' pai' ntodohaka."

¹³Og Jesus sagde til Høvedsmanden:"Gå bort,dig ske, som du troede!" Og Drengen blev helbredt i den samme Time.

¹³Oti toe, Yesus mpo'uli' -ki tadulako tantara toei: "Nculii' -moko, apa' napa to nupangala' bate madupa'." Hinto'u toe, mo'uri' mpu'u-imi batua-na to peda' hi tomi-na.

¹⁴Og Jesus kom ind i Peters Hus og så, at hans Svigermoder lå og havde Feber.

¹⁴Hangkani, Yesus hilou hi tomi Petrus. Hi ria mpohilo-i piniana-na Petrus tobine hi poturua-na apa' ngkelengi' -i.

¹⁵Og han rørte ved hendes Hånd, og Feberen forlod hende, og hun stod op og vartede ham op.

¹⁵Yesus mpokamu pale-na, ncaliu mo'uri' -imi. Kaliliu memata-imi-hawo, pai' -i mpolayani Yesus.

¹⁶Men da det var blevet Aften, førte de mange besatte til ham, og han uddrev Ånderne med et Ord og helbredte alle de syge;

¹⁶Ncimonou' toe, wori' tauna tumai hi Yesus, mpokeni doo-ra ba ompi' -ra to mohaki' ba to nahawi' seta. Yesus mpopalai seta toera hante hamela lau-wadi lolita-na, pai' napaka'uri' -ra hawe'ea tauna to mohaki'.

¹⁷for at det skulde opfyldes, som er talt ved Profeten Esajas, der siger: "Han tog vore Skrøbeligheder og bar vore Sygdomme."

¹⁷Ngkai hawe'ea to nababehi Yesus toe, madupa' -mi lolita nabi Yesaya owi to mpo'uli': "Hi'a-mi to mpokolo pontodohakaa-ta pai' mpaka'uri' haki' -ta."

¹⁸Men da Jesus så store Skarer omkring sig, befalede han at fare over til hin Side.

¹⁸Rala-na ha'eo, wori' lia tauna mpotipuhi Yesus. Kanahilo-ra, na'uli' -raka ana'guru-na: "Hilou-tamo hi dipo rano."

¹⁹Og der kom een, en skriftklog, og sagde til ham: "Mester! jeg vil følge dig, hvor du end går hen."

¹⁹Nto'u toe, ria hadua guru agama Yahudi tumai hi Yesus, mpo'uli' -ki: "Guru, hiapa kahiloua-nu, doko' kutuku' -ko!"

²⁰Og Jesus siger til ham: "Ræve have Huler, og Himmelens Fugle Reder; men Menneskesønnen har ikke det, hvortil han kan hælde sit Hoved."

²⁰Yesus mpotompoi' -i, na'uli': "Bangko' ria pulo'u-ra, pai' danci ria peta-ra. Aga Aku' Ana' Manusia', uma-kuna ria tomi-ku kupoturui."

²¹Men en anden af disciplene sagde til ham: "Herre! tilsted mig først at gå hen og begrave min Fader."

²¹Oti toe, ria wo'o hadua topetuku' -na to mpo'uli' -ki: "Pue', piliu-a-kuwo ulu nculii' hi tomi-ku. Ane mate-damo tuama-ku pai' -i ratana, bo kutuku' -moko."

²²Men Jesus siger til ham: "Følg mig, og lad de døde begrave deres døde!"

²²Yesus mpotompoi' -i hante walatu toi: "Tuku' -ama! Pelele' moto-ramo tomate mpotana hingka tomate-ra."

²³Og da han gik om Bord i Skibet, fulgte hans Disciple ham.

²³Ngkai ree, ngkahe' mpu'u-imi Yesus hi rala sakaya hante ana'guru-na, pai' -ra me'ongko'.

²⁴Og se, det blev en stærk Storm på Søen, så at Skibet skjultes af Bølgerne; men han sov.

²⁴Muu-mule' rata ncorobaa ngolu' bohe mpojago rano, alaa-na balumpa mporumpa' sakaya-ra. Nto'u toe, leta' moto-i Yesus.

²⁵Og de gik hen til ham, vækkede ham og sagde: "Herre, frels os! vi forgå."

²⁵Ana'guru-na hilou mpolike-i, ra'uli' -ki: "Pue'! Tulungi! Mate-ta toi-e!"

²⁶Og han siger til dem: "Hvorfor ere I bange, I lidettroende?" Da stod han op og truede Vindene og Søen,og det blev ganske blikstille.

²⁶Na'uli' Yesus mpo'uli' -raka: "Napa pai' me'eka' -koi! Kura' rahi pepangala' -ni." Pemata-nami Yesus mpo'uli': "Mento'o-ko ngolu'! Rodo-moko balumpa!" Hangaa molino-mi omea.

²⁷Men Menneskene forundrede sig og sagde: "Hvem er dog denne, siden både Vindene og Søen ere ham lydige?"

²⁷Kampohilo-ra toe, rapokakonce ra'uli': "Hema mpu'u-idi-hana tauna toii-e? Ngolu' pai' rano molino-di-hana ntuku' hawa' -nae!"

²⁸Og da han kom over til hin Side til Gadarenernes Land, mødte ham to besatte, som kom ud fra Gravene, og de vare såre vilde, så at ingen kunde komme forbi ad den Vej.

²⁸Rata-imi Yesus hante ana'guru-na hi dipo rano hi tana' -ra to Gadara. Rata hi ria, mehupa' rodua tauna ngkai daeo', tumai mpohirua' -ki Yesus. To rodua toera, tauna to napesuai' seta, buko' lia-ra, alaa-na uma hema to daho' ntara hi ree.

²⁹Og se, de råbte og sagde: "Hvad have vi med dig at gøre, du Guds Søn? Er du kommen hid før Tiden for at pine os?"

²⁹Mekio' -ra, ra'uli': "Ee Ana' Alata'ala! Napa-di-kona pai' tumai-koe? Neo' -kai nusesa' -e'! Ko'ia rata tempo-na."

³⁰Men der var langt fra dem en stor Hjord Svin, som græssede.

³⁰Uma molaa ngkai ree, ria wori' wawu mojume.

³¹Og de onde Ånder bade ham og sagde: "Dersom du uddriver os, da send os i Svinehjorden!"

³¹Seta to mehawi' hi tauna toera merapi' hi Yesus, ra'uli': "Ane kana nupopalai-kai ngkai rei, hubui-kai mesua' hi wawu toera mai."

³²Og han sagde til dem: "Går!" Men de fore ud og fore i Svinene; og se, hele Hjorden styrtede sig ned over Brinken ud i Søen og døde i Vandet.

³²Na'uli' Yesus: "Koi' -mokoi!" Malai mpu'u-ramo seta toera, kaliliu mesua' hi wawu. Ngkai ree, mparampuli-ramo-rawo wawu hilou mengkajuala' hi rano, kaliliu hi rala ue, pai' -ra mate bonga-mi.

³³Men Hyrderne flyede og gik hen i Byen og fortalte det alt sammen, og hvorledes det var gået til med de besatte.

³³Karahilo-na tauna to mpodoo wawu toera napa to jadi' hi wawu-ra pai' napa to jadi' hi tauna to kahawia' toera, pokeno-rami hilou hi rala ngata mpoparata kajadia' toe.

³⁴Og se, hele Byen gik ud for at møde Jesus; og da de så ham, bade de ham om; at han vilde gå bort fra deres Egn.

³⁴Toe pai' mo'iko-ramo tumai pue' ngata doko' mpohirua' -ki Yesus. Karahilo-na Yesus, raperapi' bona malai-i ngkai ngata-ra.