¹Dømmer ikke,for at I ikke skulle dømmes; thi med hvad Dom I dømme, skulle I dømmes,

¹"Neo' -ta mposalai' doo, bona uma wo'o-ta mpai' nasalai' Alata'ala.

²og med hvad Mål I måle, skal der tilmåles eder.

²Apa' pohuka' to tapake' hi doo, tetu wo'o-hawo mpai' to rapopohuka' -taka. Batua-na, ane liu rahi-ta mposalai' doo, hewa toe wo'o mpai' Alata'ala mpobotuhi kara-kara-ta.

³Men hvorfor ser du Skæven, som er i din Broders Øje, men Bjælken i dit eget Øje bliver du ikke var?

³"Napa pai' mponaa-ta gege' hi mata doo, hiaa' wince' kaju to hi mata-ta moto uma ta'incai karia-na!

⁴Eller hvorledes kan du sige til din Broder: Lad mig drage Skæven ud af dit Øje; og se, Bjælken er i dit eget Øje.

⁴Beiwa-ta ma'ala mpo'uli' -ki doo: `Mai kulali gege' -nu,' bo ria moto wo'o-di wince' kaju hi mata-ta.

⁵Du Hykler! drag først Bjælken ud af dit Øje, og da kan du se klart til at tage Skæven ud af din Broders Øje.

⁵Neo' mpetolompei' kehi! Kana talali ulu wince' to hi mata-ta, bona monoto mata-ta mpolali gege' doo.

⁶Giver ikke Hunde det hellige, kaster ikke heller eders Perler for Svin, for at de ikke skulle nedtræde dem med deres Fødder og vende sig og sønderrive eder.

⁶"Anu to moroli' neo' rawai' -ki dike', nee-neo' mpai' tumai nahoko' lau-ta-wadi. Anu to masuli' oli-na neo' rarora-ki wawu, apa' na'ihe' mara-wadi-hana.

⁷Beder, så skal eder gives; søger, så skulle I finde; banker på, så skal der lukkes op for eder.

⁷"Perapi' -mi hi Alata'ala, nawai' moto-ta mpai'. Pali' kaparaluua-ta hi Alata'ala, tarata moto mpai'. Neo' tabahakai mpopebea wobo', Alata'ala mpobea moto-taka mpai' wobo' -na.

⁸Thi hver den, som beder, han får, og den, som søger, han finder, og den, som banker på, for ham skal der lukkes op.

⁸Apa' hema to merapi' bate rawai'. Hema to mpali' bate mporata. Hema to mpopebea wobo', bate rabea-ki wobo'.

⁹Eller hvilket Menneske er der iblandt eder, som, når hans Søn beder ham om Brød, vil give ham en Sten?

⁹"Ha ria-koi to mpowai' watu hi ana' -ni ane ana' -ni mperapi' koni' -e?

¹⁰Eller når han beder ham om en Fisk, mon han da vil give ham en Slange?

¹⁰Ba mpowai' -i ule ane mperapi' -i bau' -e? Uma-hawo.

¹¹Dersom da I, som ere onde, vide at give eders Børn gode Gaver, hvor meget mere skal eders Fader, som er i Himlene, give dem gode Gaver, som bede ham!

¹¹Nau' hewa apa-mi kadada'a-nie, ni'inca moto mpowai' to lompe' hi ana' -ni. Peliu-liu-nami Tuama-ni to hi rala suruga! Na'inca lia mpewai' to lompe' hi tauna to merapi' hi Hi'a.

¹²Altså, alt hvad I ville, at Menneskene skulle gøre imod eder, det skulle også I gøre imod dem; thi dette er Loven og Profeterne.

¹²"Hawe'ea po'ingku to tapokono rababehi doo hi kita', toe wo'o to kana tababehi hi doo. Toe-mile tudui' Atura Pue' pai' tudui' nabi-nabi-e.

¹³Går ind ad den snævre Port; thi den Port er vid, og den Vej er bred,som fører til Fortabelsen, og de ere mange, som gå ind ad den;

¹³"Mesua' -koi ntara wobo' to jopi', apa' mowela' wobo' pai' ohea to mpotoa' naraka, pai' wori' wo'o tauna to ntara hi ohea toe.

¹⁴thi den Port er snæver, og den Vej er trang, som fører til Livet og de er få, som finde den

¹⁴Tapi' kedi' wobo' pai' jopi' ohea to mpotoa' katuwua' to lompe', hangkedi' lia-wadi tauna to mpotara.

¹⁵Men vogter eder for de falske Profeter, som komme til eder i Fåreklæder, men indvortes ere glubende Ulve.

¹⁵"Mo'inga' -inga' -koi, apa' ria tauna to mpo'uli', nabi-ra. Ntaa' boa' -radi. Hiloa-ra hewa tauna to mepangala' hi Alata'ala. Tapi' patuju-ra doko' mpokero pepangala' doo-wadi.

¹⁶Af deres Frugter skulle I kende dem. Sanker man vel Vindruer af Torne eller Figener af Tidsler?

¹⁶Ta'inca pebagiu-ra ane tanaa wua' pobago-ra. Wua' anggur uma rahopu' ngkai walaa to morui. Wua' ara uma rahopu' ngkai jilata.

¹⁷Således bærer hvert godt Træ gode Frugter, men det rådne Træ bærer slette Frugter.

¹⁷Kaju to morudu', wua' -na lompe'. Kaju to kee', uma wo'o lompe' wua' -na.

¹⁸Et godt Træ kan ikke bære slette Frugter, og et råddent Træ kan ikke bære gode Frugter.

¹⁸Uma ria kaju to lompe' mowua' dada'a, pai' uma ria kaju to dada'a mowua' to lompe'.

¹⁹Hvert Træ, som ikke bærer god Frugt, omhugges og kastes i Ilden.

²⁰Kaju to uma mowua' lompe', bate ratoki pai' raropu. Wae wo'o Alata'ala bate mpohuku' nabi to boa' toera. Ta'inca kaboa' -ra ane tanaa wua' pobago-ra.

²⁰Altså skulle I kende dem af deres Frugter.

²¹"Wori' tauna to mpokio' -a `Pue'! Pue'!' aga uma hawe'ea-ra to jadi' ntodea Alata'ala hi rala Kamagaua' -na. Muntu' tauna to mpobabehi konoa Tuama-ku-wadi to jadi' ntodea-na.

²¹Ikke enhver, som siger til mig: Herre, Herre! skal komme ind i Himmeriges Rige, men den, der gør min Faders Villie, som er i Himlene.

²²Hi Eo Kiama mpai', wori' tauna mpo'uli' -ka: `Pue'! Pue'! Ha uma nu'incai, kai' -mi to mpoparata Lolita Alata'ala hi rala hanga' -nue? Hi rala hanga' -nu kipopalai seta. Pai' wori' wo'o tanda mekoncehi kibabehi hante hanga' -nu Pue'.'

²²Mange skulle sige til mig på hin Dag: Herre, Herre! have vi ikke profeteret ved dit Navn, og have vi ikke uddrevet onde Ånder ved dit Navn, og have vi ikke gjort mange kraftige Gerninger ved dit Navn?

²³"Kutompoi' -ra mpai': `Uma-kuna ku'incai-koi! Palai-koi ngkai rei, koi' to dada'a po'ingku-ni.'

²³Og da vil jeg bekende for dem Jeg kendte eder aldrig; viger bort fra mig, I, som øve Uret!

²⁴"Hema to mpo'epe lolita-ku toi pai' natuku', tauna toei hewa tauna to pante mpowangu tomi-na hi lolo parawatu to moroho.

²⁴Derfor, hver den, som hører disse mine Ord og gør efter dem, ham vil jeg ligne ved en forstandig Mand, som byggede sit Hus på Klippen,

²⁵Karata-na uda, mowo' ue, pai' ngolu' mporumpa' tomi toe, tapi' uma-i modungka, apa' rawangu hi lolo watu to moroho.

²⁵og Skylregnen faldt, og Floderne kom, og Vindene blæste og sloge imod dette Hus, og det faldt ikke; thi det var grundfæstet på Klippen.

²⁶"Aga tauna to mpo'epe lolita-ku toi pai' uma natuku', tauna toei hewa to wojo to mpowangu tomi-na hi lolo wo'one.

²⁶Og hver den, som hører disse mine Ord og ikke gør efter dem, skal lignes ved en Dåre, som byggede sit Hus på Sandet,

²⁷Karata-na uda, mowo' ue, pai' ngolu' mporumpa' tomi toe, kamodungka-nami, mokero hangkani."

²⁷og Skylregnen faldt, og Floderne kom, og Vindene blæste og stødte imod dette Hus, og det faldt, og dets Fald var stort."

²⁸Kahudu-na Yesus mpololita hawe'ea toe, rapokakonce tauna to mpo'epe tudui' -na.

²⁸Og det skete, da Jesus havde fuldendt disse Ord, vare Skarerne slagne af Forundring over hans Lære;

²⁹Apa' uma-i metudui' hewa guru-guru agama. Petudui' -na, hewa tauna to mokuasa mpu'u.

²⁹thi han lærte dem som en, der havde Myndighed, og ikke som deres skriftkloge.