¹Vogter eder at i ikke øve eders Retfærdighed for Menneskene for at beskues af dem; ellers have I ikke Løn hos eders Fader, som er Himlene.

¹"Pelompehi-e', neo' -ta mpobabehi ada agama hi mata ntodea bona rahilo doo-wadi. Ane hewa toe gau' -ta, uma-ta mpai' nagane' Alata'ala, Tuama-ta to hi rala suruga.

²Derfor, når du giver Almisse, må du ikke lade blæse i Basun foran dig, som Hyklerne gøre i Synagogerne og på Gaderne, for at de kunne blive ærede af Menneskene; sandelig, siger jeg eder, de have allerede fået deres Løn.

²Jadi', ane mewai' -ta doi hi tauna to kabu, neo' -hawo ntora ra'uli' hilau, hewa kabiasaa-ra tauna to lompe' hi mali-na-wadi. Hira' toe mpopehilo kalompe' nono-ra hi rala tomi posampayaa ba hi karajaa bona ra'une' doo. Mpu'u ku'uli' -kokoi: uma mpai' ria napa-napa to rarata ngkai Alata'ala, apa' mpolia' rarata-mi-rana pe'une' doo.

³Men når du giver Almisse, da lad din venstre Hånd ikke vide, hvad din højre gør,

³Jadi' ane kita' mewai', agina tatonu bongo pewai' -ta, neo' ra'uli' hilau.

⁴for at din Almisse kan være i Løndom, og din Fader, som ser i Løndom, skal betale dig.

⁴Agina tatonu pewai' -ta tetu, hante uma ria to mpo'incai. Tuama-ta to hi rala suruga-wadi to mpo'inca. Nahilo kehi-ta to uma ra'incai doo, pai' nahiwili-taka mpai'.

⁵Og når I bede, skulle I ikke være som Hyklerne; thi de stå gerne i Synagogerne og på Gadehjørnerne og bede, for at de kunne vise sig for Menneskene; sandelig, siger jeg eder, de have allerede fået deres Løn.

⁵"Ane mosampaya, neo' -ta hewa tauna to lompe' hi mali-na-wadi. Konoa-ra, mosampaya ngkokore hi rala tomi posampayaa ba hi porompengaa ohea bona rahilo doo. Jadi', apa' mpolia' rarata-mi-rana pe'une' doo, mpu'u ku'uli' -kokoi: uma-rapa mpai' mporata napa-napa ngkai Alata'ala.

⁶Men du, når du beder, da gå ind i dit Kammer, og luk din Dør, og bed til din Fader, som er i Løndom, og din Fader, som ser i Løndom, skal betale dig.

⁶Jadi', ane mosampaya-ta, mesua' hi rala tomi, unca wobo', pai' -ta lako' mosampaya-di hi Tuama-ta to uma kahiloa. Apa' nahilo moto-di kehi-ta to uma ra'incai doo, pai' nahiwili-taka mpai'.

⁷Men når I bede, må I ikke bruge overflødige Ord som Hedningerne; thi de mene, at de skulle blive bønhørte for deres mange Ord.

⁷"Ane mosampaya, neo' ntora rahuu-hulii' hante uma ria pekiri, hewa tauna to uma mpo'incai Alata'ala. Ra'uli' -rana, ane moloe pololita-ra, madupa' mpai' posampaya-ra.

⁸Ligner derfor ikke dem; thi eders Fader ved, hvad I trænge til, førend I bede ham,

⁸Neo' mpenau' kehi-ra toe! Na'inca ami' -mi Tuama-ta to hi rala suruga napa to taparaluu kako'ia-na taperapi'.

⁹Derfor skulle I bede således: Vor Fader, du, som er i Himlene! Helliget vorde dit Navn;

⁹Jadi', mosampaya hewa toi: Tuama-kai to hi rala suruga, Pomperapia' -kai, bona hawe'ea tauna mpobila' hanga' -nu to moroli',

¹⁰komme dit Rige; ske din Villie, som i Himmelen således også på Jorden;

¹⁰bona Iko jadi' Magau' hi dunia', bona hawe'ea tauna hi dunia' mpobabehi konoa-nu, hibalia hante ihi' suruga.

¹¹giv os i dag vort daglige Brød:

¹¹Wai' -kai pongkoni' to kiparaluu eo toe lau.

¹²og forlad os vor Skyld, som også vi forlade vore Skyldnere;

¹²Ampungi sala' -kai, hewa kai' wo'o mpo'ampungi sala' doo hi kai'.

¹³og led os ikke i Fristelse; men fri os fra det onde; (thi dit er Riget og Magten og Æren i Evighed! Amen.)

¹³Neo' -kai nupelele' rasori, bahaka-kai ngkai kuasa anudaa'. ((Apa' Iko-mi Magau' to mokuasa pai' to bohe tuwu' -nu, duu' kahae-hae-na. Amin.))

¹⁴Thi forlade I Menneskene deres Overtrædelser, vil eders himmelske Fader også forlade eder;

¹⁴"Ane ta'ampungi doo-ta to masala' hi kita', Tuama-ta to hi rala suruga wo'o mpo'ampungi sala' -ta.

¹⁵men forlade I ikke Menneskene deres Overtrædelser, vil eders Fader ikke heller forlade eders Overtrædelser.

¹⁵Aga ane uma ta'ampungi doo to masala' hi kita', wae wo'o Tuama-ta to hi rala suruga, uma-ta na'ampungi.

¹⁶Og når I faste, da ser ikke bedrøvede ud som Hyklerne; thi de gøre deres Ansigter ukendelige, for at de kunne vise sig for Menneskene som fastende; sandelig, siger jeg eder, de have allerede fået deres Løn.

¹⁶"Ane mopuasa', neo' mengkamonto' hewa tauna to lompe' hi mali-na-wadi. Ane mopuasa' -ra, mengkamonto' -ra pai' tungkai' uma-ra monoku ba mokarabii, bona rahilo doo kamopuasa' -ra. Kiwoi-e': apa' mpolia' rarata-mi-rana pe'une' doo, uma-rapa mpai' mporata napa-napa ngkai Alata'ala.

¹⁷Men du, når du faster, da salv dit Hoved, og to dit Ansigt,

¹⁷Jadi', ane mopuasa' -ta, monoku pai' mokarabii-ta,

¹⁸for at du ikke skal vise dig for Menneskene som fastende, men for din Fader, som er i Løndom; og din Fader, som ser i Løndom, skal betale dig.

¹⁸bona neo' ra'incai doo kamopuasa' -ta. Muntu' Tuama-ta to hi rala suruga to uma kahiloa, Hi'a-wadi to mpo'inca kamopuasa' -ta. Nahilo moto kehi-ta to uma ra'incai doo, pai' nahiwili-taka mpai'.

¹⁹Samler eder ikke Skatte på Jorden, hvor Møl og Rust fortære, og hvor Tyve bryde ind og stjæle;

¹⁹"Neo' mporumpu rewa hi dunia'. Apa' rewa hi dunia' ma'ala naserohi anutuwu' ba jadi' ta'igaraa'. Pontimamahia rewa-ta ma'ala rabongka pai' rewa-ta rapanako.

²⁰men samler eder Skatte i Himmelen, hvor hverken Møl eller Rust fortære, og hvor Tyve ikke bryde ind og stjæle.

²⁰Kana mporumpu-ta rewa hi rala suruga. Rewa-ta hi rala suruga toe, uma mpai' moronto, apa' uma-hana ria to meta'igaraai' hi ria, pai' uma ria anutuwu' to mposerohi, pai' uma ria to mpanako.

²¹Thi hvor din Skat er, der vil også dit Hjerte være.

²¹Apa' hiapa pontimamahia rewa-ta, hi retu wo'o nono-ta.

²²Øjet er Legemets Lys; derfor, dersom dit Øje er sundt, bliver hele dit Legeme lyst;

²²"Mata-ta ma'ala rarapai' -ki hulu'. Ane lompe' mata-ta, monoto pehilo-ta.

²³men dersom dit Øje er dårligt, bliver hele dit Legeme mørkt. Dersom nu det Lys, der er i dig, er Mørke, hvor stort bliver da ikke Mørket!

²³Aga ane mogawu mata-ta, hewa mobengi pehilo-ta. Jadi', ane Pue' mpobajahi nono-ta pai' tapomobengi nculii', uma mowo kamobengi riki-na.

²⁴Ingen kan tjene to Herrer; thi han må enten hade den ene og elske den anden eller holde sig til den ene og ringeagte den anden. I kunne ikke tjene Gud og Mammon.

²⁴"Uma-hawo ria hadua tauna to mobago hi rodua tua. Apa' hadua mpai' nape'ahi', hadua napokahuku'. Hadua natuku' -ki hawa' -na, hadua nasapuaka. Wae wo'o kita', uma-ta bisa mpotuku' konoa Alata'ala, pai' hamali-ta ntora mporumpu rewa dunia'.

²⁵Derfor siger jeg eder: Bekymrer eder ikke for eders Liv, hvad I skulle spise, eller hvad I skulle drikke; ikke heller for eders Legeme, hvad I skulle iføre eder. Er ikke Livet mere end Maden, og Legemet mere end Klæderne?

²⁵"Toe pai' ku'uli' -kokoi: neo' -koi me'eka' ba mpo'uli': `Napa-le' to takoni' -e pai' to ta'inu-e?' Neo' -koi me'eka' ba mpo'uli': `Napa-le' to tapohea-e?' Apa' tuwu' -ni meliu ngkai pongkoni' pai' pohea.

²⁶Ser på Himmelens Fugle; de så ikke og høste ikke og sanke ikke i Lader, og eders himmelske Fader føder dem; ere I ikke meget mere værd end de?

²⁶Penonoi-dile danci to ngkalimoko hilou tumai-e. Uma-ra molia', uma-ra mepae, uma ria wilulu-ra. Aga nau' wae, Tuama-ni to hi rala suruga mpowai' moto-ra pongkoni'. Hiaa' hi poncilo Alata'ala, koi' meliu katuwu' -ni ngkai katuwu' danci, pai' meliu pompewili' -na hi koi' ngkai pompewili' -na danci.

²⁷Og hvem af eder kan ved at bekymre sig lægge een Alen til sin Vækst?

²⁷Napa-mi kalaua-na wori' rahi pekiri-ni pai' kakoroa' -ni. Apa' nau' sese' ncuu-ta mpopekiri wori' nyala, uma-ta bisa mpodonihii umuru-ta nau' kampa' hamengi.

²⁸Og hvorfor bekymre I eder for Klæder? Betragter Lillierne på Marken, hvorledes de vokse; de arbejde ikke og spinde ikke;

²⁸"Napa pai' sese' rahi-koi mpopekiri pohea-ni? Penonoi-dile katuwu' wunga hi papada-e. Uma-ra mobago, uma-ra mpobabehi pohea-ra.

²⁹men jeg siger eder, at end ikke Salomon i al sin Herlighed var klædt som en af dem.

²⁹Aga ku'uli' -kokoi: bangku' Magau' Salomo-hawoe' hante hawe'ea ka'uaa' -na, pohea-na uma hewa kancola-na wunga toera lau.

³⁰Klæder da Gud således det Græs på Marken, som står i dag og i Morgen kastes i Ovnen, skulde han da ikke meget mere klæde eder, I lidettroende?

³⁰Jadi', ane Alata'ala mpakancola kowo' to hi papada toera lau-- to ria hi eo toe lau, pai' rasuwe mepulo-- peliu-liu-nami koi'! Meliu pompewili' -na hi koi'. Jadi', napa-di pai' uma nipangala' pompewili' -nae?

³¹Derfor må I ikke bekymre eder og sige: Hvad skulle vi spise? eller: Hvad skulle vi drikke? eller: Hvormed skulle vi klæde os?

³¹"Toe pai' ku'uli' -kokoi: neo' -koi me'eka' ba mpo'uli': `Napa-le' to takoni' pai' to ta'inu-e? Napa-le' to tapohea-e?'

³²- efter alt dette søge jo Hedningerne -. Thi eders himmelske Fader ved, at I have alle disse Ting nødig.

³²Hawe'ea tetu lau to ntora rapenonoi tauna to uma mpo'incai Alata'ala. Koi', neo' -pi nipoka'eka' tetu lau, apa' Tuama-ni to hi rala suruga mpo'inca kaniparaluu-na hawe'ea tetu lau.

³³Men søger først Guds Rige og hans Retfærdighed, så skulle alle disse Ting gives eder i Tilgift.

³³To kana tapenonoi, toi: babehi napa to monoa' hi poncilo Alata'ala, bona Hi'a jadi' Magau' -ta. Ane toe-pi to tapopori'ulu, to ntani' -ntani' -na nawai' moto-ta mpai' omea.

³⁴Bekymrer eder derfor ikke for den Dag i Morgen; thi den Dag i Morgen skal bekymre sig for sig selv. Hver Dag har nok i sin Plage.

³⁴Jadi', neo' -ta sese' mpopekiri napa to jadi' eo mepulo. Eo toe lau hono' -mi-hawo kasusaa' -na, neo' -pi radonihii tena mpekiri to jadi' hi eo mepulo.