¹Men da han så Skarerne, steg han op på Bjerget; og da han havde sat sig, gik hans Disciple hen til ham,

¹Kanahilo-na Yesus tauna to wori' toera, manake' -imi hilou hi bulu' -na, pai' -i mohura. Rata-ramo topetuku' -na mpomohui' -i.

²og han oplod sin Mund, lærte dem og sagde:

²Natudui' -ra, na'uli' -raka:

³"Salige ere de fattige i Ånden, thi Himmeriges Rige er deres.

³"Marasi' tauna to mpo'inca kampe'ahii' tuwu' -ra hi poncilo Alata'ala, apa' hira' toe-mi mpai' to jadi' ntodea Alata'ala, pai' Alata'ala jadi' Magau' -ra.

⁴Salige ere de, som sørge, thi de skulle husvales.

⁴Marasi' tauna to susa' nono-ra, apa' Alata'ala moto mpai' mpotanta'u-ra.

⁵Salige ere de sagtmodige, thi de skulle arve Jorden.

⁵Marasi' tauna to dingki' nono-ra, apa' hira' mpai' to mporata napa to najanci Alata'ala.

⁶Salige ere de, som hungre og tørste efter Retfærdigheden, thi de skulle mættes.

⁶Marasi' tauna to doko' lia jadi' monoa' hi poncilo Alata'ala, apa' Alata'ala moto mpai' to mpowai' -ra napa to rapali' toe.

⁷Salige ere de barmhjertige, thi dem skal vises Barmhjertighed.

⁷Marasi' tauna to ma'ahi' hi doo-ra, apa' Alata'ala wo'o mpai' mpoka'ahi' -ra.

⁸Salige ere de rene af Hjertet, thi de skulle se Gud.

⁸Marasi' tauna to moroli' nono-ra, apa' hira' mpai' to mpohilo Alata'ala.

⁹Salige ere de, som stifte Fred, thi de skulle kaldes Guds Børn.

⁹Marasi' tauna to mpopohintuwu' doo, apa' hira' -mi mpai' to rahanga' ana' Alata'ala.

¹⁰Salige ere de, som ere forfulgte for Retfærdigheds Skyld, thi Himmeriges Rige er deres.

¹⁰Marasi' tauna to rabalinai' sabana mpobabehi-ra konoa Alata'ala, apa' hira' toe-mi mpai' to jadi' ntodea Alata'ala, pai' Alata'ala jadi' Magau' -ra.

¹¹Salige ere I, når man håner og forfølger eder og lyver eder alle Hånde ondt på for min Skyld.

¹¹"Marasi' -koi ane raruge' -koi tauna, rabalinai' pai' rabalihi-koi hante wori' nyala lolita pebalihi sabana petuku' -ni hi Aku'.

¹²Glæder og fryder eder, thi eders Løn skal være stor i Himlene; thi således have de forfulgt Profeterne, som vare før eder.

¹²Nabi-nabi to owi, rabalinai' wo'o-ra-rawo hewa toe. Jadi', pakagoe' -mi nono-ni, apa' bohe mpai' rasi' to nirata hi rala suruga.

¹³I ere Jordens Salt; men dersom Saltet mister sin Kraft, hvormed skal det da saltes? Det duer ikke til andet end at kastes ud og nedtrædes af Menneskene.

¹³"Koi' to mpotuku' -a ma'ala rarapai' -ki poi', to mpokeni kalompea' hi manusia'. Aga ane uma-di nituku' tudui' -kue, koi' hewa poi' to mononto, uma-pi bisa rapomopoi' nculii', pai' uma-pi ria kalaua-na, alaa-na ratadi-mi pai' rapolisaa.

¹⁴I ere Verdens Lys; en Stad, som ligger på et Bjerg, kan ikke skjules.

¹⁴"Koi' to mpotuku' -a, hewa baja to mpobajahi hawe'ea tauna. Ngata to rawangu hi lolo bulu' uma kalerua.

¹⁵Man tænder heller ikke et Lys og sætter det under Skæppen, men på Lysestagen; så skinner det for alle dem, som ere i Huset.

¹⁵Pai' uma ria tauna to mposuwe palita pai' napopoi' hante kura. Bate natu'u hi pontu'ua-na bona hini-na rahilo hawe'ea tauna to hi rala tomi.

¹⁶Lader således eders Lys skinne for Menneskene, at de må se eders gode Gerninger og ære eders Fader, som er i Himlene.

¹⁶Wae wo'o baja to hi rala nono-ni neo' niwuni. Kana lompe' kehi-ni, bona hawe'ea tauna mpohilo, alaa-ra mpo'une' Tuama-ni to hi rala suruga.

¹⁷Mener ikke, at jeg er kommen for at nedbryde Loven eller Profeterne;jeg er ikke kommen for at nedbryde, men for at fuldkomme.

¹⁷"Neo' nipekiri katumai-ku tohe'i-e, ba tumai mpokero Atura Pue' to na'uki' Musa hante tudui' nabi-nabi owi. Uma-a tumai mpokero. Katumai-ku toi-le, bona mpopadupa' napa to te'uki' hi rala Atura toe.

¹⁸Thi sandelig, siger jeg eder, indtil Himmelen og Jorden forgår, skal end ikke det mindste Bogstav eller en Tøddel forgå af Loven, indtil det er sket alt sammen.

¹⁸Mpu'u-mpu'u ku'uli' -kokoi: butu mela lolita to te'uki' hi rala Buku Atura Pue' bate kana madupa'. Ane da rii-ria-pidi langi' pai' dunia' toi, uma ria hamelaa lolita hi rala Atura Pue' to uma madupa', nau' to kedi' lia.

¹⁹Derfor, den, som bryder et at de mindste af disse Bud og lærer Menneskene således, han skal kaldes den mindste i Himmeriges Rige; men den, som gør dem og lærer dem, han skal kaldes stor i Himmeriges Rige.

¹⁹Toe pai' ku'uli' -kokoi, hema-hema to mpotiboki nau' hanyala-wadi parenta to hi rala Atura Pue', nau' parenta to kedi' lia, pai' mpotudui' tau ntani' -na mpobabehi hewa toe wo'o, tau tetui mpai' to kedi' lia katuwu' -na ngkai hawe'ea ntodea-na Alata'ala. Aga hema to mpotuku' hawe'ea parenta to hi rala Atura Pue' pai' mpotudui' tau ntani' -na mpobabehi hewa toe wo'o, tau tetui to bohe lia katuwu' -na ngkai hawe'ea ntodea Alata'ala.

²⁰Thi jeg siger eder: Uden eders Retfærdighed overgår de skriftkloges og Farisæernes, komme I ingenlunde ind i Himmeriges Rige.

²⁰Jadi', ku'uli' -kokoi: ane uma-koi jadi' monoa' hi poncilo Alata'ala, bate uma-koi jadi' ntodea-na hi rala Kamagaua' -na. Pai' kamonoa' -ni tetu kana meliu ngkai kamonoa' -ra guru agama pai' to Parisi.

²¹I have hørt, at der er sagt til de gamle: Du må ikke slå ihjel, men den, som slår ihjel, skal være skyldig for Dommen.

²¹"Ni'inca moto parenta to ra'uli' -raka ntu'a-ta owi to mpo'uli': `Neo' mepatehi, pai' hema to mepatehi kana rapohurai kara-kara-na pai' rahuku'.'

²²Men jeg siger eder, at hver den, som bliver vred på sin Broder uden Årsag, skal være skyldig for Dommen; og den, som siger til sin Broder: Raka! skal være skyldig for Rådet; og den, som siger: Du Dåre! skal være skyldig til Helvedes Ild.

²²Aga Aku' mpo'uli': hema to mpokaroe doo-na, bate rapohurai mpai' kara-kara-na. Hema to mpotipo' doo-na, bate-na rakeni hi topohura bohe. Pai' hema to mpakiwojo doo-na, masipato' lia-i ratadi hi rala apu naraka.

²³Derfor, når du ofrer din Gave på Alteret og der kommer i Hu, at din Broder har noget imod dig,

²³"Jadi', ane rapa' -na mesua' -ta hi Tomi Alata'ala doko' mpokeni pepue' -ta, pai' muu-mule' takiwoi karia-na doo-ta to peda' nono-na hi kita',

²⁴så lad din Gave blive der foran Alteret, og gå hen, forlig dig først med din Broder, og kom da og offer din Gave!

²⁴bahaka-mi ulu pepue' -ta hi nyanyoa meja' pontunua pepue', nculii' -tamo ulu momekalompei'. Oti toe-di, pai' lako' nculii' -ta hilou mpotonu pepue' -ta hi Alata'ala.

²⁵Vær velvillig mod din Modpart uden Tøven, medens du er med ham på Vejen, for at Modparten ikke skal overgive dig til Dommeren, og Dommeren til Tjeneren, og du skal kastes i Fængsel.

²⁵"Wae wo'o, ane ria to doko' mpakilu-ta hi topohura, pari-pari mpali' kahintuwuaa' nto'u-ta hi lengko ohea-pidi hilou hi topohura. Apa' ane uma ria kahintuwuaa' -ta, bate nabua' -ta mpai' hi topohura, pai' topohura mpotonu-ta hi polisi, pai' polisi mpopesua' -ta hi rala tarungku'.

²⁶Sandelig, siger jeg dig, du skal ingenlunde komme ud derfra, førend du får betalt den sidste Hvid.

²⁶Mpu'u-mpu'u ku'uli': uma-tapa tebahaka ngkai rala tarungku' ane da koo-ko'ia oti tabayari waya' -ta.

²⁷I have hørt, at der er sagt: Du må ikke bedrive Hor.

²⁷"Ni'inca moto karia-na parenta owi to mpo'uli': `Neo' mobualo'.'

²⁸Men jeg siger eder, at hver den, som ser på en Kvinde for at begære hende, har allerede bedrevet Hor med hende i sit Hjerte.

²⁸Aga Aku' mpo'uli': hema to mponaa tobine pai' ria nono-na mpokahina-i, mobualo' -imi hi rala nono-na.

²⁹Men dersom dit højre Øje forarger dig, så riv det ud, og kast det fra dig; thi det er bedre for dig, at eet af dine Lemmer fordærves, end at hele dit Legeme bliver kastet i Helvede.

²⁹Jadi', ane rapa' -na mata ka'ana-ta to mpakeni-ta mojeko', jungki' lau-imi pai' petadi. Agina lau-pi moronto mata-ta hamali, ngkai hawe'ea woto-ta ratadi hi rala naraka.

³⁰Og om din højre Hånd forarger dig, så hug den af og kast den fra dig; thi det er bedre for dig, at eet af dine Lemmer fordærves, end at hele dit Legeme kommer i Helvede.

³⁰Ane rapa' -na pale ka'ana-ta mpakeni-ta mojeko', pua' pai' petadi. Agina lau-pi moronto pale-ta hamali, ngkai hawe'ea woto-ta ratadi hi rala naraka.

³¹Og der er sagt: Den, som skiller sig fra sin Hustru, skal give hende et Skilsmissebrev.

³¹"Ria wo'o lolita owi to mpo'uli': Ane ria tomane to mpogaa' -ki tobine-na, kana nawai' -i sura pogaa'.

³²Men jeg siger eder, at enhver, som skiller sig fra sin Hustru, uden for Hors Skyld, gør, at hun bedriver Hor, og den, som tager en fraskilt Kvinde til Ægte, bedriver Hor.

³²Aga Aku' mpo'uli': hema to mpobahaka tobine-na, bo tobine-na toe uma-hawo mogau' sala', mojeko' -i, apa' hi'a to mebahaka toei mpakeni tobine-na mobualo', ane motomanei nculii' -i. Pai' tomane to mpotobine kabulisa doo, mobualo' wo'o-imi-hawo.

³³I have fremdeles hørt, at der er sagt til de gamle: Du må ikke gøre nogen falsk Ed, men du skal holde Herren dine Eder.

³³"Ni'inca wo'o karia-na parenta to ra'uli' -raka ntu'a-ta owi to mpo'uli': `Neo' mo'ungkere' ngkai pojanci-nu ba posumpa-nu. Napa to nujanci-mi hi nyanyoa Alata'ala, bate kana nubabehi.'

³⁴Men jeg siger eder, at I må aldeles ikke sværge, hverken ved Himmelen, thi den er Guds Trone,

³⁵Aga Aku' mpo'uli': neo' lau-ta mosumpa. Ane mpobabehi-ta janci, neo' mosumpa mpokahangai' langi' ba dunia'. Apa' langi' pohuraa Alata'ala, pai' dunia' pentodua-na. Neo' mosumpa mpokahangai' ngata Yerusalem, apa' toe ngata Alata'ala, Magau' to bohe.

³⁵ej heller ved Jorden, thi den er hans Fodskammel, ej heller ved Jerusalem, thi det er den store Konges Stad.

³⁶Neo' wo'o mosumpa mpokahangai' woo' -ta, apa' uma tapakulei' mpakabula ba mpomo'eta wuluwoo' -ta, nau' ba hangkaho-wadi.

³⁶Du må heller ikke sværge ved dit Hoved, thi du kan ikke gøre et eneste Hår hvidt eller sort.

³⁷Ane patuju-ta mpo'uli' io', uli' -mi `Io'.' Ane patuju-ta mpo'uli' uma, uli' wo'o `Uma.' Uma-hana lompe' ane taperohoi lolita-ta hante mosumpa, apa' kehi to hewa toe mehupa' ngkai Magau' Anudaa'.

³⁷Men eders Tale skal være ja, ja, nej, nej; hvad der er ud over dette, er af det onde.

³⁸"Ni'inca moto parenta owi to mpo'uli': `Ane ria to motuda' pai' to hadua mpojungki' mata doo ba mpowuka ngihi' doo, jungki' wo'o-ki-hawo mata-na, pai' wuka wo'o-ki-hawo ngihi' -na.'

³⁸I have hørt, at der er sagt: Øje for Øje, og Tand for Tand.

³⁹Aga Aku' mpo'uli': neo' tapehawai doo to mpobabehi to dada'a hi kita'. Ane rapa' -na ria to mpohopo' kulimpi-ta hamali, tonu wo'o-ki to hamali.

³⁹Men jeg siger eder, at I må ikke sætte eder imod det onde; men dersom nogen giver dig et Slag på din højre Kind, da vend ham også den anden til!

⁴⁰Ane ria to mpakilu-ta hi topohura pai' mperapi' -i baju-ta, wai' lau wo'o-i abe' -ta.

⁴⁰Og dersom nogen vil gå i Rette med dig og tage din Kjortel, lad ham da også få Kappen!

⁴¹Ane hadua tantara mpewuku-ta mpokolo-ki kenia-na nte hakilo kalaa-na, kolo lau-miki kenia-na nte rokilo kalaa-na.

⁴¹Og dersom nogen tvinger dig til at gå een Mil,da gå to med ham!

⁴²Ane ria to mperapii' -ta ba napa-napa, wai' -i-hawo. Pai' neo' takabosii' doo to doko' mpeboloi-ta ba napa-napa.

⁴²Giv den, som beder dig, og vend dig ikke fra den, som vil låne af dig.

⁴³"Ni'inca wo'o tudui' to mpo'uli': `Poka'ahi' hingka doo-nu, pokahuku' bali' -nu.'

⁴³I have hørt, at der er sagt: Du skal elske din Næste og hade din Fjende.

⁴⁴Aga Aku' mpo'uli': kana tapoka'ahi' bali' -ta, pai' taposampayai-ra to mpobalinai' -ta.

⁴⁴Men jeg siger eder: Elsker eders Fjender, velsigner dem, som forbande eder, gører dem godt, som hade eder, og beder for dem, som krænke eder og forfølge eder,

⁴⁵Apa' ane lompe' nono-ta hi bali' -ta, tatuku' -mi po'ingku Alata'ala, Tuama-ta to hi rala suruga. Apa' lompe' nono-na Alata'ala hi hawe'ea tauna: napopehupa' eo hi tauna to lompe' pai' hi tauna to dada'a, napopana'u uda hi tauna to monoa' pai' hi tauna to bengku' nono-ra.

⁴⁵for at I må vorde eders Faders Børn, han, som er i Himlene; thi han lader sin Sol opgå over onde og gode og lader det regne over retfærdige og uretfærdige.

⁴⁶Ane tapoka'ahi' muntu' tauna to mpoka'ahi' -ta-wadi, uma mpai' nahiwili-taka Alata'ala kehi-ta toe. Bangku' topesingara' paja' to dada'a gau' -ra, mpoka'ahi' moto-ra-rawo tauna to mpoka'ahi' -ra.

⁴⁶Thi dersom I elske dem, som elske eder, hvad Løn have I da? Gøre ikke også Tolderne det samme?

⁴⁷Ane lompe' nono-ta muntu' hi ema' -ta-wadi, napa pelabia-na kehi-ta toe-e? Bangku' tauna to uma mpo'incai Alata'ala, bate toe wo'o-rawo po'ingku-ra.

⁴⁷Og dersom I hilse eders Brødre alene, hvad stort gøre I da? Gøre ikke også Hedningerne det samme?

⁴⁸Kita' kana lompe' po'ingku-ta hante uma ria ruke-ruke-na, hewa po'ingku-na Alata'ala Tuama-ta to hi rala suruga.

⁴⁸Værer da I fuldkomne, ligesom eders himmelske Fader er fuldkommen.