¹På den Tid hørte Fjerdingsfyrsten Herodes Rygtet om Jesus.

¹Nto'u toe topoparenta hi Galilea, Herodes Antipas. Na'epe Herodes napa to nababehi Yesus.

²Og han sagde til sine Tjenere: "Det er Johannes Døberen; han er oprejst fra de døde, derfor virke Kræfterne i ham."

²Toe pai' na'uli' -raka topobago-na: "Bate Yohanes Topeniu' -le Yesus toei lou! Tuwu' nculii' -imi! Toe-hana pai' ria baraka' -na mpobabehi tanda to mekoncehi."

³Thi Herodes havde grebet Johannes og bundet ham og sat ham i Fængsel for sin Broder Filips Hustru, Herodias's Skyld.

⁴Hewa toi tutura kamate-na Yohanes Topeniu'. Magau' Herodes mpo'ago Herodias, tobine ompi' -na moto to rahanga' Filipus. Wori' ngkani Yohanes mpokamaro Herodes ngkai gau' -na toe, na'uli' -ki: "Uma-ko ma'ala mpotobine tobine tetui! Gau' -nu tetu mpotiboki Atura Musa!" Ngkai ree, Herodes mpopahawa' tantara-na mpohoko' Yohanes. Rahoko' mpu'u-imi, rahoo', pai' -i ratarungku'.

⁴Johannes sagde nemlig til ham: "Det er dig ikke tilladt at have hende."

⁵Kakono-na, Herodes doko' mpopatehi lau-imi, aga me'eka' -i mpoka'eka' ntodea, apa' ra'uli' ntodea, Yohanes toe hadua nabi.

⁵Og han vilde gerne slå ham ihjel, men frygtede for Mængden, thi de holdt ham for en Profet.

⁶Ngkai ree, nto'u-na Herodes mpobabehi karamea mpokiwoi eo kaputua-na, ana' -na Herodias tobine modero' hi nyanyoa torata. Goe' lia-i Herodes mpohilo podero' -na.

⁶Men da Herodes's Fødselsdag kom, dansede Herodias's Datter for dem; og hun behagede Herodes.

⁷Nakeni kagoe' -na rahi, mojanci pai' mosumpa-i hi toronaa toei, na'uli' -ki: "Napa-napa to nuperapi', bate kuwai' -ko!"

⁷Derfor lovede han med en Ed at give hende, hvad som helst hun begærede.

⁸Mpo'epe toe, Herodias mpo'ukei' ana' -na bona mperapi' woo' Yohanes Topeniu'. Jadi', na'uli' toronaa toei mpo'uli' -ki Herodes: "Merapi' -a woo' -na Yohanes Topeniu' ratu'u hi lolo dula toi!"

⁸Og tilskyndet af sin Moder siger hun: "Giv mig Johannes Døberens Hoved hid på et Fad!"

⁹Mpo'epe pomperapia' toe-di, kasoho' -nami nono-na Herodes. Aga nau' wae, apa' mpolia' mosumpa-imi we'i ra'epe torata-nae, toe pai' mohawa' -imi bona pomperapia' toronaa toei rapadupa'.

⁹Og Kongen blev bedrøvet; men for sine Eders og for Gæsternes Skyld befalede han, at det skulde gives hende.

¹⁰Nahubui-mi tantara-na hilou hi rala tarungku' mpopata' wuroko' Yohanes.

¹⁰Og han sendte Bud og lod Johannes halshugge i Fængselet.

¹¹Woo' Yohanes toe rakeni hi lolo dula, ratonu-ki toronaa toei, pai' hi'a mpokeni hilou hi tina-na.

¹¹Og hans Hoved blev bragt på et Fad og givet Pigen, og hun bragte det til sin Moder.

¹²Kara'epe-na topetuku' -na Yohanes kamate-nami, hilou-ramo-rawo mpo'ala' woto-na pai' ratana. Oti toe pai' -ra hilou mpokeni tolele-na hi Yesus.

¹²Da kom hans Disciple og toge Liget og begravede ham, og de kom og forkyndte Jesus det.

¹³Kana'epe-na Yesus tolele kamate-na Yohanes toe, pehawi' -nami hi sakaya, pai' -i malai ngkai ree hilou hi kawaoa' -na. Patuju Yesus bona ntodea neo' mpotuku' -i. Ntaa' we'i, kara'epe-na ntodea kahilou-nami Yesus, pe'ongko' -ra wo'o-mi-rawo ngkai ngata-ra hilou mpotuku' -i, aga merole-ra-rana.

¹³Og da Jesus hørte det, drog han bort derfra i et Skib til et øde Sted afsides; og da Skarerne hørte det, fulgte de ham til Fods fra Byerne.

¹⁴Pehompo-na Yesus ngkai sakaya, nahilo-hawo wori' tauna mpopea-i. Metumu' -mi ahi' -na mpohilo-ra, pai' -i mpaka'uri' -ra to peda'.

¹⁴Og da han kom i Land, så han en stor Skare, og han ynkedes inderligt over dem og helbredte deres syge.

¹⁵Ncimonou' -mi, tumai-ramo ana'guru-na mpomohui' -i, ra'uli' -ki: "Guru, neo' limpa-mi eo-na, pai' wao' -hana hi rehe'i lau. Agina tahubui-ramo ntodea toera lau hilou hi ngata to mohu' mpo'oli pongkoni' -ra."

¹⁵Men da det blev Aften, kom Disciplene til ham og sagde: "Stedet er øde, og Tiden er allerede forløben; lad Skarerne gå bort, for at de kunne gå hen i Landsbyerne og købe sig Mad."

¹⁶Na'uli' Yesus: "Uma-ra mingki' hilou. Koi' -mi-hawo to mpopokoni' -ra."

¹⁶Men Jesus sagde til dem: "De have ikke nødig at gå bort; giver I dem at spise!"

¹⁷Ratompoi' ana'guru-na: "Uma-kaiwo ria napa-napa hi kai', wuwu lima meha' roti pai' bau' uru rongkaju-wadi."

¹⁷Men de sige til ham: "Vi have ikke her uden fem Brød og to Fisk."

¹⁸Na'uli' Yesus: "Keni tumai."

¹⁸Men han sagde: "Henter mig dem hid!"

¹⁹Oti toe nahubui-ramo ntodea toera mohura hi kowo'. Kamohura-rami-rawo hi kowo', pai' na'ala' -mi roti to lima meha' pai' uru to rongkaju-e we'i, pai' -i ngkongoa' hi langi' mosampaya. Oti toe napihe-pihe-mi roti toe, pai' natonu-raka ana'guru-na bona rabagi hi ntodea.

¹⁹Og han bød Skarerne at sætte sig ned i Græsset og tog de fem Brød og de to Fisk, så op til Himmelen og velsignede; og han brød Brødene og gav Disciplene dem, og Disciplene gave dem til Skarerne.

²⁰Ngkoni' omea-ramo duu' -ra bohu. Ka'oti-ra ngkoni', rarumpu-mi toro-na, hampulu' roluncu-pi.

²⁰Og de spiste alle og bleve mætte; og de opsamlede det, som blev tilovers af Stykkerne, tolv Kurve fulde

²¹Kawori' -ra to ngkoni' nto'u toe, ba ria-ra lima ncobu tu? paka' tomane-pidi, ko'ia tebila' tobine pai' ana' -ana'.

²¹Men de, som spiste, vare omtrent fem Tusinde Mænd, foruden Kvinder og Børn.

²²Oti toe, Yesus mpohubui ana'guru-na mosakaya meri'ulu hilou hi dipo rano, pai' -i mpohubui tauna to wori' toera nculii' hilou hi tomi-ra.

²²Og straks nødte han sine Disciple til at gå om Bord i Skibet og i Forvejen sætte over til hin Side, medens han lod Skarerne gå bort.

²³Kanculii' -ra tauna toera, manake' -imi Yesus hilou hi lolo bulu', pai' -i mosampaya hadudua-na. Duu' bengi, hi ria oa' -i-pidi.

²³Og da han havde ladet Skarerne gå bort, gik han op på Bjerget afsides for at bede. Og da det blev silde, var han der alene.

²⁴Hiaa' ana'guru-nae we'i, hi laintongo' rano-ramo, molaa-mi ngkai role-na. Bingko-bingko-na sakaya-ra nakeni balumpa, apa' ngolu' mewui tono' ngkai nyanyoa sakaya-ra.

²⁴Men Skibet var allerede midt på Søen og led Nød af Bølgerne; thi Vinden var imod.

²⁵Parabaja, Yesus momako' hi lolo ue mpototoaka-ra.

²⁵Men i den fjerde Nattevagt kom han til dem, vandrende på Søen.

²⁶Pehilo-ra ana'guru-na ria to momako' hi lolo ue, wilingkoroa-ramo, pai' ra'uli': "Etu tope'ekahi!" Me'au-ramo nakeni eka' -ra.

²⁶Og da Disciplene så ham vandre på Søen, bleve de forfærdede og sagde: "Det er et Spøgelse;" og de skrege af Frygt.

²⁷Ncaliu na'uli' -raka Yesus: "Pakaroho nono-ni! Neo' me'eka'! Aku' -mile toi-e."

²⁷Men straks talte Jesus til dem og sagde: "Værer frimodige; det er mig, frygter ikke!"

²⁸Na'uli' Petrus: "Ane Iko mpu'u-mi tetu-e Pue', kio' wo'o-a-kuwo tilou momako' hi lolo ue."

²⁸Men Peter svarede ham og sagde: "Herre! dersom det er dig, da byd mig at komme til dig på Vandet!"

²⁹Natompoi' Yesus: "Tumai-moko!" Pehompo-nami Petrus ngkai rala sakaya, momako' hi lolo ue mpototopa Yesus.

²⁹Men han sagde: "Kom!" Og Peter trådte ned fra Skibet og vandrede på Vandet for at komme til Jesus.

³⁰Aga kanahilo-na bohe rahi ngolu' hi rano, me'eka' -imi, pai' katenoo-nonoa' -imi. Kamekio' -nami: "Tulungi-a-kuwo Pue'!"

³⁰Men da han så det stærke Vejr, blev han bange; og da han begyndte at synke, råbte han og sagde: "Herre, frels mig!"

³¹Kana'ulu-nami Yesus pale-na mpentoe Petrus, na'uli' -ki: "Kura' rahi-kona pepangala' -nu! Napa pai' morara' nono-nu!"

³¹Og straks udrakte Jesus Hånden og greb ham, og han siger til ham: "Du lidettroende, hvorfor tvivlede du?"

³²Kangkahe' -ra hi rala sakaya, ncaliu ora-mi ngolu' -na.

³²Og da de stege op i Skibet, lagde Vinden sig.

³³Ana'guru-na to hi rala sakaya toe mponyompa-i, ra'uli': "Makono mpu'u, Ana' Alata'ala-ko!"

³³Men de, som vare i Skibet, faldt ned for ham og sagde: "Du er sandelig Guds Søn."

³⁴Karata-ra hi dipo rano, mencore-ramo hi tana' to rahanga' Genesaret.

³⁴Og da de vare farne over, landede de i Genezareth.

³⁵Kara'inca-na pue' ngata ria Yesus hi ngata-ra, ratolele-mi hilou hi ngata-ngata to mohu', alaa-na hawe'ea to peda' rakeni-ki Yesus.

³⁵Og da Folkene på det Sted kendte ham, sendte de Bud til hele Egnen der omkring og bragte alle de syge til ham.

³⁶Merapi' -ra hi Yesus, bona napiliu-ra mporeo nau' kampa' wuntu baju-na-wadi. Hawe'ea to mporeo baju-na, haliu mo'uri' -ramo.

³⁶Og de bade ham, at de blot måtte røre ved Fligen af hans Klædebon; og alle de, som rørte derved, bleve helbredede.