¹Da kommer der fra Jerusalem Farisæere og skriftkloge til Jesus og sige:

¹Hangkani, ria-ra to Parisi hante guru agama Yahudi ngkai Yerusalem mpohirua' -ki Yesus. Rakamaro-i, ra'uli':

²"Hvorfor overtræde dine Disciple de gamles Overlevering? thi de to ikke deres Hænder, når de holde Måltid."

²"Napa-di pai' ana'guru-nu mpotiboki ada totu'a-tae? Hangaa ngkoni' -ramo, uma-ra mowano ncala' ntuku' atura."

³Men han svarede og sagde til dem: "Hvorfor overtræde også I Guds Bud for eders Overleverings Skyld?

³Na'uli' Yesus: "Bangku' koi' -koiwoe', napa pai' nitiboki parenta Alata'ala hi kampotuku' -ni ada-ni moto!

⁴Thi Gud har påbudt og sagt: "Ær din Fader og Moder;" og: "Den, som hader Fader eller Moder, skal visselig dø."

⁴Alata'ala mpo'uli': `Kana tabila' tuama pai' tina-ta.' Pai' na'uli' wo'o: `Hema to mpotipo' tuama ba tina-na kana rapatehi.'

⁵Men I sige: "Den, som siger til sin Fader eller sin Moder: "Det, hvormed du skulde være hjulpet af mig, skal være en Tempelgave," han skal ingenlunde ære sin Fader eller sin Moder."

⁶Hiaa' koi' metudui' hewa toi: uma-pi mingki' tabila' tina pai' tuama-ta, asala ta'uli' -raka hewa toi: `Napa to masipato' kuwai' -kokoi totu'a, mpolia' kutonu-mi hi Alata'ala.' Jadi', Lolita Alata'ala uma nisaile'. Ada-ni moto to nipomobohe.

⁶Og I have ophævet Guds Lov for eders Overleverings Skyld.

⁷Hi mali-na-wadi petuku' -ni hi Alata'ala tetu-e! Makono mpu'u lolita nabi Yesaya owi to mpolowa-koi, hewa toi moni-na:

⁷I Hyklere! Rettelig profeterede Esajas om eder, da han sagde:

⁸Na'uli' Alata'ala: `Tauna tohe'era mpobila' -a hi wiwi-ra-wadi, nono-ra molaa ngkai Aku'.

⁸"Dette Folk ærer mig med Læberne; men deres Hjerte er langt borte fra mig.

⁹Uma ria kalaua-ra mpopue' -a, apa' tudui' -ra tudui' manusia' -wadi, bela tudui' ngkai Aku'.'"

⁹Men de dyrke mig forgæves,idet de lære Lærdomme, som ere Menneskers Bud."

¹⁰Oti toe, Yesus mpokio' tauna to wori' mpomohui' -i, na'uli' -raka: "Epe-koi bona ni'inca:

¹⁰Og han kaldte Folkeskaren til sig og sagde til dem: "Hører og forstår!

¹¹Pongkoni' to mesua' hi nganga-ta, bela-hawo toe to mpakada'a-ta hi poncilo Alata'ala. Lolita to mehupa' ngkai nganga-ta, toe-die to mpakada'a-ta hi poncilo Alata'ala-e."

¹¹Ikke det, som går ind i Munden, gør Mennesket urent, men det, som går ud af Munden, dette gør Mennesket urent."

¹²Ngkai ree, tumai-ramo ana'guru-na mpo'uli' -ki: "Nu'inca wa kapeda' nono-ra to Parisi mpo'epe lolita-nue we'i?"

¹²Da kom hans Disciple hen og sagde til ham: "Ved du, at Farisæerne bleve forargede, da de hørte den Tale?"

¹⁴Na'uli' Yesus: "Pelele' -ramo to Parisi toera lou! Apa' butu nyala hinu'a to uma nahu'a Tuama-ku to hi rala suruga, bate rawuka. To Parisi toe-rale hewa pangkeni to wero, apa' uma ra'incai ohea to makono hilou hi Alata'ala. Pai' ane towero mpotete' hingka towero-na, bate moluli' roduaa-ra mpai' hi rala kinali."

¹³Men han svarede og sagde: "Enhver Plantning, som min himmelske Fader ikke har plantet, skal oprykkes med Rode.

¹⁵Na'uli' Petrus: "Guru, notohi-kakai lolita rapa' tetu-e we'i."

¹⁴Lader dem fare, det er blinde Vejledere for blinde; men når en blind leder en blind, falde de begge i Graven."

¹⁶Na'uli' Yesus: "Ha uma oa' -di nipaha-e!

¹⁵Men Peter svarede og sagde til ham: "Forklar os Lignelsen!"

¹⁷Pongkoni' to mesua' hi rala nganga-tale kaliliu hi rala ta'i-ta, pai' ngkai ree kaliliu tatadi. Bela-hawo toe to mpakada'a-ta hi poncilo Alata'ala-e.

¹⁶Og han sagde: "Ere også I endnu så uforstandige?

¹⁸Aga lolita to dada'a to mehuwu ngkai rala nono-ta pai' to howa' hi wiwi-ta, toe-mi to mpakada'a tauna hi poncilo Alata'ala.

¹⁷Forstår I endnu ikke, at alt, hvad der går ind i Munden, går i Bugen og føres ud ad den naturlige Vej?

¹⁹Apa' ngkai rala nono pehupaa' pekiri to dada'a, pai' alaa-na ria to mepatehi, mobualo', mogau' sala' hi tobine ba tomane, manako, mosabi' boa' pai' metipo'.

¹⁸Men det, som går ud af Munden, kommer ud fra Hjertet, og det gør Mennesket urent.

²⁰Kehi to hewa toe-mi lau to mpakada'a tauna hi poncilo Alata'ala. Ane ngkoni' uma leba' mowano, bela-hawo toe to mpakada'a tauna hi poncilo Alata'ala."

¹⁹Thi ud fra Hjertet kommer der onde Tanker, Mord, Hor, Utugt, Tyverier, falske Vidnesbyrd, Forhånelser.

²¹Ngkai ree hilou-imi Yesus hi tana' to mohu' ngata Tirus pai' Sidon.

²⁰Det er disse Ting, som gøre Mennesket urent; men at spise med utoede Hænder gør ikke Mennesket urent."

²²Ria hadua tobine to Kanaan, bela-i to Yahudi. Tobine toei tumai hi Yesus ntora mekio', na'uli': "Pue', muli Magau' Daud! Poka'ahi' -a-kuwo! Ana' -ku tobine kahawia' seta, hangaa uma-ipi katonoa toe-e ria."

²¹Og Jesus gik bort derfra og drog til Tyrus's og Sidons Egne.

²³Uma-i winihi Yesus. Tumai ana'guru-na mpomohui' -i, ra'uli' -ki: "Guru, popalai-i tobine tetui, daa' kakakio' -kio' -i mpotuku' -ta."

²²Og se, en kananæisk Kvinde kom fra disse Egne, råbte og sagde: "Herre, Davids Søn! forbarm dig over mig! min Datter plages ilde af en ond Ånd."

²⁴Na'uli' Yesus hi tobine toei: "Alata'ala mpohubui-a tumai mpotulungi muli to Israel-wadi, apa' hewa bima to puha-ramo, uma-rapa mpotuku' konoa Alata'ala."

²³Men han svarede hende ikke et Ord. Da trådte hans Disciple til, bade ham og sagde: "Skil dig af med hende, thi hun råber efter os."

²⁵Ngkai ree, tumai lau-imi tobine toei motingkua' hi nyanyoa Yesus, mpo'uli' -ki: "Pue', tulungi-a-kuwo!"

²⁴Men han svarede og sagde: "Jeg er ikke udsendt uden til de fortabte Får af Israels Hus."

²⁶Na'uli' Yesus: "Uma lompe' mpo'ala' koni' ana' pai' rarora-ki dike'."

²⁵Men hun kom og kastede sig ned for ham og sagde: "Herre, hjælp mig!"

²⁷Na'uli' tobine toei: "Makono moto-di Pue', aga biasa moto-hawo dike' ngkoni' rupu' koni' to mohewu' ngkai lolo meja' hi tomi pue' -na."

²⁶Men han svarede og sagde: "Det er ikke smukt at tage Børnenes Brød og kaste det for de små Hunde."

²⁸Ngkai ree, Yesus mpo'uli' -ki: "Bohe mpu'u pepangala' -nu, totina! Wae-pi, jadi' -mi hewa konoa-nu." Hinto'u toe, mo'uri' mpu'u-imi ana' -na.

²⁷Men hun sagde: "Jo, Herre! de små Hunde æde jo dog også af de Smuler, som falde fra deres Herrers Bord."

²⁹Oti toe, me'ongko' wo'o-imi Yesus ngkai ree, mako' mewiwi' rano Galilea. Manake' -i lou hi bulu' -na, pai' -i mohura metudui'.

²⁸Da svarede Jesus og sagde til hende: "O Kvinde, din Tro er stor, dig ske, som du vil!" Og hendes Datter blev helbredt fra samme Time.

³⁰Mo'iko tauna mpotoa' -i, ngkeni to pungku, to keru, to wero, to uma howa' mololita pai' to peda' ntani' -na wo'o. Ratu'u-ra hi nyanyoa Yesus, pai' napaka'uri' -ra.

²⁹Og Jesus gik bort derfra og kom hen til Galilæas Sø, og han gik op på Bjerget og satte sig der.

³¹Konce-ramo ntodea mpohilo hawe'ea tauna to napaka'uri' Yesus: tauna to uma howa' mololita, howa' -mi mololita, to keru mo'uri' -mi, to pungku momako' -mi, to wero pehilo-mi. Toe pai' mpobila' -ramo Alata'ala to rapue' to Israel.

³⁰Og store Skarer kom til ham og havde lamme, blinde, stumme, Krøblinge og mange andre med sig; og de lagde dem for hans Fødder, og han helbredte dem,

³²Oti toe Yesus mpokio' ana'guru-na, na'uli' -raka: "Tuna-kuna nono-ku mpohilo tauna to wori' toera lau. Tolu eo-ramo dohe-ku, uma ria pongkoni' -ra. Uma lau nono-ku mpohubui-ra nculii' ntali oro' -ra, molinga' -ra mpai' hi ohea."

³¹så at Skaren undrede sig, da de så, at stumme talte, Krøblinge bleve raske, lamme gik, og blinde så; og de priste Israels Gud.

³³Ra'uli' ana'guru-na: "Beiwa-mile, apa' wao' -di hi rehe'i-e lau. Tarata hiapa-mile pongkoni' tapokoni' -raka tauna to hewa toe lau kawori' -rae?"

³²Men Jesus kaldte sine Disciple til sig og sagde: "Jeg ynke s inderligt over Skaren; thi de have allerede tøvet hos mig tre Dage og have intet at spise; og lade dem gå fastende bort, vil jeg ikke, for at de ikke skulle vansmægte på Vejen."

³⁴Yesus mpekune' -ra: "Hangkuja roti to ria hi koi' -e?" Ratompoi' -i: "Pitu meha', pai' bau' uru to kedi' ba hangkuja ma'a-wadi."

³³Og hans Disciple sige til ham: "Hvorfra skulle vi få så mange Brød i en Ørken, at vi kunne mætte så mange Mennesker?"

³⁵Ngkai ree nahubui-ramo tauna to wori' mohura hi tana'.

³⁴Og Jesus siger til dem: "Hvor mange Brød have I?" Men de sagde: "Syv og nogle få Småfisk."

³⁶Na'ala' -mi roti to pitu pai' bau' kedi' to ba hangkuja ma'a toe, pai' -i mpo'uli' tarima kasi hi Alata'ala. Oti toe napihe-pihe-mi pai' nawai' -raka ana'guru-na bona rabagi-raka tauna to wori' toera.

³⁵Og han bød Skaren at sætte sig ned på Jorden

³⁷Ngkoni' -ramo omea duu' -ra bohu. Ka'oti-ra ngkoni', ana'guru-na mporumpu toro-na, pitu luncu-pi.

³⁶og tog de syv Brød og Fiskene, takkede, brød dem og gav Disciplene dem, og Disciplene gave dem til Skarerne.

³⁸Kawori' -ra to ngkoni' nto'u toe, opo' ncobu tomane, uma tebila' tobine pai' ana'.

³⁷Og de spiste alle og bleve mætte; og de opsamlede det, som blev tilovers af Stykkerne, syv Kurve fulde.

³⁹Oti toe, nahubui-ramo nculii' hilou hi tomi-ra, pai' -i mpohawi' sakaya hilou hi tana' Magadan.

³⁸Men de, som spiste, vare fire Tusinde Mænd, foruden Kvinder og Børn.

³⁹Og da han havde ladet Skarerne gå bort, gik han om Bord i Skibet og kom til Magadans Egne.