¹Og Farisæerne og Saddukæerne kom hen og fristede ham og begærede, at han vilde vise dem et Tegn fra Himmelen.

¹Ria wo'o ba hangkuja dua to Parisi pai' to Saduki rata hi Yesus doko' mposori-i. Merapi' -ra hi Yesus, ra'uli' -ki: "Babehi anu to mekoncehi bona monoto ki'inca kangkai Alata'ala-nu."

²Men han svarede og sagde til dem: "Om Aftenen sige I: Det bliver en skøn Dag, thi Himmelen er rød;

²Yesus mpo'uli' -raka: "Ane neo' limpa-mi eo pai' mperelei langi', ni'uli': `Morawa mpai' raoa.'

³og om Morgenen: Det bliver Storm i Dag, thi Himmelen er rød og mørk. Om Himmelens Udseende vide I at dømme, men om Tidernes Tegn kunne I det, ikke.

³Ane mepupulo ni'uli': `Udaa mpai' toi-e, bo mperelei pai' mojimuu' -di oo lau.' Ni'inca lia mpelence raoa. Aga uma ni'incai mpelence napa to nababehi Alata'ala tempo toi.

⁴En ond og utro Slægt forlanger Tegn; men der skal intet Tegn gives den uden Jonas's Tegn." Og han forlod dem og gik bort.

⁴Uma mowo kadada'a-ni, nisapuaka oa' -pidi Alata'ala! Merapi' -koi tanda mekoncehi. Aga uma hanyalaa tanda mekoncehi to rapopohiloi-kokoi. Sampale-wadi to rapopohiloi-kokoi, tanda hewa to jadi' hi nabi Yunus owi." Oti toe malai-imi mpalahii-ra.

⁵Og da hans Disciple kom over til hin Side, havde de glemt at tage Brød med.

⁵Hilou-ramo Yesus hante ana'guru-na medipo rano, aga ana'guru-na uma mpokiwoi ngkeni boku. Ngkai ree, na'uli' Yesus mpo'uli' -raka:

⁶Og Jesus sagde til dem: "Ser til, og tager eder i Vare for Farisæernes og Saddukæernes Surdejg!"

⁶"Pelompehi, mo'inga' -inga' -koi hi ragi to Parisi pai' to Saduki-e'!"

⁷Men de tænkte ved sig selv og sagde: "Det er, fordi vi ikke toge Brød med."

⁷Aga uma ra'incai batua-na walatu toe, helee momepololitai moto-ramo, ra'uli': "Pai' na'uli' hewa toe-le, apa' uma takiwoi ngkeni roti we'i."

⁸Men da Jesus mærkede dette, sagde han: "I lidettroende! hvorfor tænke I ved eder selv på, at I ikke have taget Brød med?

⁸Ntaa' na'inca-di Yesus napa to ra'uli' ana'guru-nae, toe pai' na'uli' -raka: "Napa pai' ntora mpololita ka'uma-ni ngkeni roti-e! Kura' rahi pepangala' -ni!

⁹Forstå I ikke endnu? Komme I heller ikke i Hu de fem Brød til de fem Tusinde, og hvor mange Kurve I da toge op?

⁹Ko'ia oa' -tano nipaha-e! Ha uma-pi nikiwoi roti to lima meha' to kupokoni' -raka tauna to lima ncobu-e? Pai' hangkuja luncu-pi toro-na to nirumpu?

¹⁰Ikke heller de syv Brød til de fire Tusinde, og hvor mange Kurve I da toge op?

¹⁰Pai' beiwa wo'o hante roti to pitu meha' kupokoni' -raka tauna to opo' ncobu-e? Hangkuja luncu wo'o-pi toro-na to nirumpu?

¹¹Hvorledes forstå I da ikke, at det ej var om Brød, jeg sagde det til eder? Men tager eder i Vare for Farisæernes og Saddukæernes Surdejg."

¹¹Napa pai' uma oa' nipaha kabela-na roti mpu'u to ku'uli' -e! Mo'inga' -inga' -koi hi ragi to Parisi pai' to Saduki."

¹²Da forstode de, at han havde ikke sagt, at de skulde tage sig i Vare for Surdejgen i Brød, men for Farisæernes og Saddukæernes Lære.

¹²Lako' ra'inca-di we'i ana'guru-nae kabela-na ragi to ragalo-ki roti to na'uli' Yesus-e. Patuju lolita-na, bona mo'inga' -inga' -ra hi tudui' to Parisi pai' to Saduki.

¹³Men da Jesus var kommen til Egnen ved Kæsarea Filippi, spurgte han sine Disciple og sagde: "Hvem sige Folk, at Menneskesønnen er?"

¹³Hilou-ramo Yesus hante ana'guru-na hi tana' to mohu' hi Kaisarea Filipi. Hi ree mepekune' Yesus hi ana'guru-na: "Ntuku' ponguli' -ra ntodea, hema-a Aku' Ana' Manusia' toi-e?"

¹⁴Men de sagde: "Nogle sige Johannes Døberen; andre Elias; andre Jeremias eller en af Profeterne."

¹⁴Ratompoi' ana'guru-na: "Ria-ra to mpo'uli' Yohanes Topeniu' -ko tuwu' nculii'. Ria wo'o-ra to mpo'uli' Iko hadua nabi to owi mehupa' nculii', hewa nabi Elia, nabi Yeremia, ba nabi to ntani' -na."

¹⁵Han siger til dem: "Men I, hvem sige I, at jeg er?"

¹⁵Napekune' tena-ra, na'uli': "Hiaa' koi' -koiwo mpo'uli' hema-a Aku' toi-e?"

¹⁶Da svarede Simon Peter og sagde: "Du er Kristus, den levende Guds Søn."

¹⁶Natompoi' Simon Petrus: "Iko-mile Magau' Topetolo' -e, Ana' Alata'ala to Tuwu'."

¹⁷Og Jesus svarede og sagde til ham: "Salig er du, Simon Jonas's Søn! thi Kød og Blod har ikke åbenbaret dig det, men min Fader, som er i Himlene.

¹⁷Na'uli' Yesus: "Marasi' mpu'u-ko, Simon ana' Yunus, apa' bela manusia' to mpopo'incai-ko tetu-e, Tuama-ku to hi rala suruga-hana.

¹⁸Så siger jeg også dig, at du er Petrus, og på denne Klippe vil jeg bygge min Menighed, og Dødsrigets Porte skulle ikke få Overhånd over den.

¹⁸Jadi', toe pai' rahanga' Petrus-ko-- batua-na `watu.' Pai' hi lolo parawatu tohe'i kuwangu tomi-ku-- batua-na, kurumpu hawe'ea tauna to mpopangala' -a. Hawe'ea kuasa anudaa' uma mpokulei' mpodagi-ra.

¹⁹Og jeg vil give dig Himmeriges Riges Nøgler, og hvad du binder på Jorden, det skal være bundet i Himlene, og hvad du løser på Jorden, det skal være løst i Himlene."

¹⁹Kuwai' -ko kuasa mpototu'ai ntodea Alata'ala. Napa to nubotuhi hi dunia', tetu wo'o to nabotuhi Alata'ala hi rala suruga: Ane nu'uli' neo', Alata'ala-mi to mpo'uli' neo'. Ane nu'uli' ma'ala moto, Alata'ala-mi to mpo'uli' ma'ala moto."

²⁰Da bød han sine Disciple, at de måtte ikke sige til nogen at han var Kristus.

²⁰Oti toe, Yesus mpo'uli' -raka ana'guru-na: "Neo' ulu ni'uli' hi hema-hema ka'Aku' -na Magau' Topetolo'."

²¹Fra den Tid begyndte Jesus at give sine Disciple til Kende, at han skulde gå til Jerusalem og lide meget af de Ældste og Ypperstepræsterne og de skriftkloge og ihjelslås og oprejses på den tredje Dag.

²¹Ntepu'u ngkai tempo toe, Yesus mpakanoto hi ana'guru-na napa to kana jadi' hi woto-na. Na'uli' -raka: "Kana hilou-a hi Yerusalem. Hi ria mpai' totu'a ngata, imam pangkeni hante guru-guru agama mpobalinai' -a pai' mposesa' -a. Rapatehi-a mpai', aga hi eo katolu-na tuwu' nculii' moto-a."

²²Og Peter tog ham til Side, begyndte at sætte ham i Rette og sagde: "Gud bevare dig, Herre; dette skal ingenlunde ske dig!"

²²Aga Petrus mpo'ai' -i hi ncori-na pai' nakorai' -i na'uli': "Neo' Pue'! Kuperapi' hi Alata'ala bona nawi'iha tetu lau ngkai Pue'."

²³Men han vendte sig og sagde til Peter: "Vig bag mig, Satan! du er mig en Forargelse; thi du sanser ikke, hvad Guds er, men hvad Menneskers er."

²³Hampe'ili' Yesus mpo'uli' -ki Petrus: "Palai-ko topesori! Doko' nulawa' -a, bona ngalai' neo' -a mpotuku' konoa Tuama-ku? Pekiri-nu tetu-le pekiri manusia', bela pekiri Alata'ala."

²⁴Da sagde Jesus til sine Disciple: "Vil nogen komme efter mig, han fornægte sig selv og tage sit Kors op og følge mig!

²⁴Oti toe Yesus mpo'uli' -raka ana'guru-na: "Hema to doko' mpotuku' -a kana mpobahaka konoa-na moto, pai' kana napaha'a kaju parika' -na-- batua-na: kana natuku' hawa' -ku nau' napopate-ki. Oti toe-di pai' lako' ma'ala-i mpotuku' -a.

²⁵Thi den, som vil frelse sit.Liv, skal miste det; men den, som mister sit Liv for min Skyld, skal bjærge det.

²⁵Hema to mpentaei konoa-na moto, uma-i mpai' mporatai katuwua' to lompe'. Aga hema to mpobahaka konoa-na moto sabana petuku' -na hi Aku', nau' napopate-ki, hi'a mpai' to mporata katuwua' to lompe'.

²⁶Thi hvad gavner det et Menneske, om han vinder den hele Verden, men må bøde med sin Sjæl? Eller hvad kan et Menneske give til Vederlag for sin Sjæl?

²⁶Napa kalaua-na tarumpu hawe'ea ka'uaa' dunia', ane uma taratai katuwua' to lompe' hi eo mpeno-na. Apa' uma ria napa-napa to ma'ala tasula' -ki katuwua' to lompe' toe.

²⁷Thi Menneskesønnen skal komme i sin Faders Herlighed med sine Engle; og da skal han betale enhver efter hans Gerning.

²⁷Bate rata mpai' tempo-na, Aku' Ana' Manusia' tumai ngkai suruga mpopehuwu kabaraka' -ku, to hewa kabaraka' Tuama-ku, pai' wori' wo'o mala'eka mpodohei-a. Nto'u toe mpai', bate kuhiwili kehi butu-butu dua tauna.

²⁸Sandelig siger jeg eder, der er nogle af dem, som stå her, der ingenlunde skulle smage Døden, førend de se Menneskesønnen komme i sit Rige."

²⁸Mpu'u-mpu'u ku'uli' -kokoi: ngkai olo' -ni koi' toi, ria-koi mpai' to ko'ia mate kako'ia-na nihilo-a, Aku' Ana' Manusia', rata jadi' Magau'."