¹Og seks Dage derefter tager Jesus Peter og Jakob og hans Broder Johannes med sig og fører dem afsides op på et højt Bjerg.

¹Ono mengi ngkai ree, Yesus mpobawai tolu ana'guru-na hilou dohe-na hi bulu' to molangko. Ana'guru to tolu toera: Petrus, Yakobus pai' Yohanes ompi' -na Yakobus. Muntu' Yesus hante ana'guru-na to tolu toera-wadi to hi ria.

²Og han blev forvandlet for deres Øjne, og hans Åsyn skinnede som Solen, men hans Klæder bleve hvide som Lyset.

²Bula-ra hi ria, mobali' -mi lence-na. Lio-na mehini hewa eo, pai' pohea-na mengea' meringkila'.

³Og se, Moses og Elias viste sig for dem og samtalede med ham.

³Muu-mule' rahilo-rawo ana'guru-nae, ria wo'o rodua nabi to owi mpololitai Yesus. Nabi to rodua toera, Musa pai' Elia.

⁴Da tog Peter til Orde og sagde til Jesus: "Herre! det er godt, at vi ere her; vil du, da lader os gøre tre Hytter her, dig en og Moses en og Elias en."

⁴Ngkai ree Petrus mpo'uli' -ki Yesus: "Pue', lompe' lia-ta mo'oha' hi rehe'i. Ane nupokono Pue', kubabehi tolu bamaru' hi rehe'i: hameha' bagia-nu Pue', hameha' bagia-na Musa pai' hameha' wo'o bagia-na Elia."

⁵Medens han endnu talte, se, da overskyggede en lysende Sky dem; og se, der kom fra Skyen en Røst. som sagde: "Denne er min Søn. den elskede, i hvem jeg har Velbehag; hører ham!"

⁵Bula-na mololita-pidi Petrus, muu-mule' hompo-mi limu' to mehini mpokamoui-ra, pai' ngkai rala limu' toe mpo'epe-ra topololita to mpo'uli': "Hi'a toi-mi Ana' -ku to kupe'ahi'. Hi'a mpakagoe' nono-ku. Pe'epei-mi lolita-na!"

⁶Og da Disciplene hørte det, faldt de på deres Ansigt og frygtede såre.

⁶Wae kara'epe-na ana'guru-na lolita toe, tetumpopo' -ramo hi tana' apa' me'eka' lia-ra.

⁷Og Jesus trådte hen og rørte ved dem og sagde: "Står op, og frygter ikke!"

⁷Tumai-i Yesus mpoganga-ra, na'uli' -raka: "Memata-mokoi, neo' me'eka'!"

⁸Men da de opløftede deres Øjne, så de ingen uden Jesus alene.

⁸Kamenaa-ra, uma-pi ria hewa to rahilo-e we'i, muntu' Yesus-damo.

⁹Og da de gik ned fra Bjerget, bød Jesus dem og sagde: "Taler ikke til nogen om dette Syn, førend Menneskesønnen er oprejst fra de døde."

⁹Pana'u-ra ngkai lolo bulu' toe, Yesus mpo'uli' -raka: "Neo' ulu ni'uli' hi hema-hema napa to nihilo we'i duu' -na Aku', Ana' Manusia', rapotuwu' nculii' ngkai kamatea."

¹⁰Og hans Disciple spurgte ham og sagde: "Hvad er det da, de skriftkloge sige, at Elias bør først komme?"

¹⁰Mepekune' -ramo ana'guru-na, ra'uli': "Napa pai' guru agama mpo'uli' nabi Elia ncala' -di to ri'ulu rata, pai' lako' rata-idi Magau' Topetolo' -e?"

¹¹Og han svarede og sagde: "Vel kommer Elias og skal genoprette alting.

¹¹Na'uli' Yesus: "Makono mpu'u-di, Elia kana rata mperi'ulu, apa' hi'a to mporodo hawe'ea-na.

¹²Men jeg siger eder, at Elias er allerede kommen, og de erkendte ham ikke, men gjorde med ham alt, hvad de vilde; således skal også Menneskesønnen lide ondt af dem."

¹²Aga ku'uli' -kokoi, mpolia' rata-imile Elia-e, aga pangkeni ngata-ta uma mpo'incai-i. Ra'ewa lau-idi ntuku' konoa-ra. Wae wo'o mpai' Aku' Ana' Manusia' ra'ewa ntuku' konoa-ra."

¹³Da forstode Disciplene, at han havde talt til dem om Johannes Døberen.

¹³Ngkai ree, rapaha-mi ana'guru-na lolita Yesus-e we'i: to rarapai' -ki nabi Elia, hi'a-mi Yohanes Topeniu'.

¹⁴Og da de kom til Folkeskaren, kom en Mand til ham og faldt på Knæ for ham og sagde:

¹⁴Kanculii' -ra Yesus hante ana'guru-na to tolu toera mpohirua' -raka ntodea, ria hadua tomane tumai mowingkotu' hi nyanyoa-na, mpo'uli' -ki:

¹⁵"Herre! forbarm dig over min Søn, thi han er månesyg og lidende; thi han falder ofte i Ild og ofte i Vand;

¹⁵"Pue', poka'ahi' -ka-kuwo ana' -ku. Mohaki' limpuangaa-i, pai' jau-i molimpu' nakeni haki' -na. Jau-i modungka hi rala apu, jau wo'o-i modungka hi rala ue.

¹⁶og jeg bragte ham til dine Disciple, og de kunde ikke helbrede ham."

¹⁶Kukeni-imi hi ana'guru-nu, aga uma-di rapakulei' mpaka'uri' -i."

¹⁷Og Jesus svarede og sagde: "O du vantro og forvendte Slægt! hvor længe skal jeg være hos eder, hvor længe skal jeg tåle eder? Bringer mig ham hid!"

¹⁷Na'uli' Yesus: "Uma mowo-koie'! Ko'ia oa' -tano mepangala' -koie! Mesapuaka oa' -pidi-koi mposapuaka konoa Alata'ala! Ni'uli' -koina hangkuja tena-pi kahae-ku dohe-ni, hangkuja tena-pi kahae-na kupengkatarii kalente pepangala' -nie! Keni tumai ana' tetui!"

¹⁸Og Jesus talte ham hårdt til, og den onde Ånd for ud af ham, og Drengen blev helbredt fra samme Time.

¹⁸Ngkai ree, Yesus mpopetibo' anudaa' to mpopedahi ana' toei. Palai-nami anudaa', pai' mo'uri' -imi-hawo topeda' toei.

¹⁹Da gik Disciplene til Jesus afsides og sagde: "Hvorfor kunde vi ikke uddrive den?"

¹⁹Oti toe, Yesus pai' ana'guru-na malai ngkai ree, pai' ana'guru-na mpekune' -i, ra'uli': "Guru, napa pai' uma kipakulei' mpopalai anudaa' toei-e we'i?"

²⁰Og han siger til dem: "For eders Vantros Skyld; thi sandelig, siger jeg eder, dersom I have Tro som et Sennepskorn, da kunne I sige til dette Bjerg: Flyt dig herfra derhen, så skal det flytte sig, og intet skal være eder umuligt.

²⁰Na'uli' Yesus: "Wae moto-hawo-le, apa' hangkedi' rahi pepangala' -nie. Ku'uli' -kokoi: ane rii-ria-mi pepangala' -ta nau' hangkutuno' -wadi, uma ria to uma-na madupa'. Ma'ala ta'uli' -ki bulu' toe mai: `Mentoli-ko ngkai retu!' bate mentoli-ile. ((

²¹Men denne Slags farer ikke ud uden ved Bøn og Faste."

²¹Aga seta to hewa toe we'i, sampale-i malai ane mosampaya pai' mopuasa' -koi.))"

²²Og medens de vandrede sammen i Galilæa, sagde Jesus til dem: "Menneskesønnen skal overgives i Menneskers Hænder;

²²Nto'u Yesus hante topetuku' -na morumpu hi Galilea, na'uli' -mi Yesus mpo'uli' -raka: "Aku' Ana' Manusia', ratonu-a mpai' hi kuasa manusia'.

²³og de skulle slå ham ihjel, og på den tredje Dag skal han oprejses." Og de bleve såre bedrøvede.

²³Rapatehi-a mpai', aga hi eo katolu-na tuwu' nculii' -a." Peda' lia-mi nono topetuku' -na mpo'epe lolita-na.

²⁴Men da de kom til Kapernaum, kom de, som opkrævede Tempelskatten, til Peter og sagde: "Betaler eders Mester ikke Skatten?"

²⁴Karata-na Yesus hante topetuku' -na hi ngata Kapernaum, rata to mpesingarai' paja' Tomi Alata'ala hi Petrus pai' mpekune' -i: "Ha nabayari moto-hawo Guru-ni paja' Tomi Alata'ala-e, ba uma-di?"

²⁵Han sagde: "Jo." Og da han kom ind i Huset, kom Jesus ham i Forkøbet og sagde: "Hvad tykkes dig, Simon? Af hvem tage Jordens Konger Told eller Skat, af deres egne Sønner eller af de fremmede?"

²⁵Na'uli' Petrus: "Nabayari moto!" Ngkai ree, nculii' -imi Simon Petrus hilou hi tomi po'ohaa' -ra. Rata hi ria, ko'ia-di napoka'alai mololita-e, ncaliu Yesus-mi mpekune' -i: "Simon, beiwa-kowo pomporata-nu: hema to kana mpobayari paja' pai' pepue' hi raja to mpokuasai ngata doo? Ntodea-na moto-di, ba pue' ngata to nakuasai-di?"

²⁶Og da han sagde: "Af de fremmede," sagde Jesus til ham: "Så ere jo Sønnerne fri.

²⁶Na'uli' Petrus: "Tantu pue' ngata to nakuasai to kana mpobayari." Na'uli' Yesus: "Ane wae, ntodea-na moto uma mingki' mpobayari. Wae wo'o kita' to jadi' ntodea-na Alata'ala, uma-ta mingki' mpobayari paja' Tomi Alata'ala.

²⁷Men for at vi ikke skulle forarge dem, så gå hen til Søen, kast en Krog ud, og tag den første Fisk, som kommer op; og når du åbner dens Mund, skal du finde en Stater; tag denne, og giv dem den for mig og dig!"

²⁷Aga nau' wae, agina mobayari moto-tamo, bona neo' kedi' nono-ra hi kita'. Jadi', hilou-moko hi rano mopeka. Ala' bau' uru to lomo' -na nupeka. Nurata doi hi rala nganga-na hono' pobayari paja' hi kita' rodua. Ala' doi tetu, pai' nubayari-ki paja' Tomi Alata'ala."