¹Og da de nærmede sig Jerusalem og kom til Bethfage ved Oliebjerget, da udsendte Jesus to Disciple og sagde til dem:

¹Mohu' -ramo hi Yerusalem, rata-ra hi ngata Betfage hi Bulu' Zaitun. Hi ree, Yesus mpohubui rodua ana'guru-na hilou meri'ulu,

²"Går hen i den Landsby, som ligger lige for eder; og straks skulle I finde en Aseninde bunden og et Føl hos hende; løser dem og fører dem til mig!

²na'uli' -raka: "Hilou-koi hi ngata to tanyanyohi toe mai. Rata-koi mpai' hi ria, nihilo hama'a keledai to tehoo' pai' ana' -na mohu' dohe-na. Bongka koloro-na pai' keni-ra tumai.

³Og dersom nogen siger noget til eder, da siger, at Herren har Brug for dem, så skal han straks sende dem."

³Ane ria to mpokamaro-koi, uli' -raka: `Apa' Pue' mparaluu-ra. Napoponculi' moto-kokoi mpai'.'"

⁴Men dette er sket, for at det skulde opfyldes, der er talt ved Profeten, som siger:

⁴Tohe'e majadi' bona madupa' napa to na'uli' nabi owi, hewa toi:

⁵"Siger til Zions Datter: Se, din Konge kommer til dig, sagtmodig og ridende på et Asen og på et Trældyrs Føl."

⁵"Uli' -raka pue' ngata Sion: Hilo, etu-imi tumai Magau' -ni! Dingki' nono-na, mpohawi' -i hama'a keledai, mpohawi' -i hama'a ana' keledai to mongura."

⁶Men Disciplene gik hen og gjorde, som Jesus befalede dem;

⁶Jadi', hilou mpu'u-ramo ana'guru-na to rodua toera, rababehi hewa to nahubui-raka.

⁷og de hentede Aseninden og Føllet og lagde deres Klæder på dem, og han satte sig derpå.

⁷Rakeni keledai to ntali ana' toera, ralampii hante baju-ra. Oti ralampii, mehawi' -imi Yesus.

⁸Men de fleste af Folkeskaren bredte deres Klæder på Vejen, andre huggede Grene af Træerne og strøede dem på Vejen.

⁸Hilou-ramo mpotoa' Yerusalem. Hi kaliua-na Yesus toe, wori' lia tauna mpokodo pohea-ra hi mata ohea, pai' hantongo' mpoho'a rau kaju pai' rakodo hi mata ohea bona mpobila' -i.

⁹Men Skarerne, som gik foran ham og fulgte efter, råbte og sagde: "Hosanna Davids Søn! velsignet være den, som kommer, i Herrens Navn! Hosanna i det højeste!"

⁹Wori' tauna mpotuku' -i, ria-ra to meri'ulu, ria wo'o-ra to hi boko'. Ntora mogora-ra mpo'uli': Une' -imi muli Magau' Daud!" Pue' Ala mpogane' Magau' to tumai mpokeni hanga' -na!" Une' -imi Pue' Ala to hi rala suruga!"

¹⁰Og da han drog ind i Jerusalem, kom hele Staden i Bevægelse og sagde: "Hvem er denne?"

¹⁰Pesua' -na Yesus hi ngata Yerusalem, konce-mi pue' ngata, ra'uli': "Hema-idie?"

¹¹Men Skarerne sagde: "Det er Profeten Jesus fra Nazareth i Galilæa."

¹¹Ratompoi' tauna to dohe-na: "Yesus-le, nabi ngkai Nazaret tana' Galilea."

¹²Og Jesus gik ind i Guds Helligdom og uddrev alle dem, som solgte og købte i Helligdommen, og han væltede Vekselerernes Borde og Duekræmmernes Stole.

¹²Oti toe, mesua' -imi Yesus hi berewe Tomi Alata'ala, pai' -i mpopalai hawe'ea tauna to mobabalu' hi ree. Nabilingko-raka meja' -meja' posulaa' -ra doi, pai' nabilingko wo'o pohuraa topobabalu' danci mangkebodo.

¹³Og han siger til dem: "Der er skrevet: Mit Hus skal kaldes et Bedehus; men I gøre det til en Røverkule."

¹³Na'uli' -raka: "Hi rala Buku Tomoroli' Alata'ala mpo'uli' hewa toi: `Tomi-ku mpai' rakahangai' tomi posampayaa.' Hiaa' koi' -koina, niponcawa tomi toperampaki-di!"

¹⁴Og der kom blinde og lamme til ham i Helligdommen, og han helbredte dem.

¹⁴Hi Tomi Alata'ala, tauna towero pai' topungku rata hi Yesus, pai' napaka'uri' -ra.

¹⁵Men da Ypperstepræsterne og de skriftkloge så de Undergerninger, som han gjorde, og Børnene, som råbte i Helligdommen og sagde: "Hosanna Davids Søn!" bleve de vrede og sagde til ham:

¹⁵Aga imam-imam pangkeni pai' guru-guru agama, moroe-ra mpohilo tanda mekoncehi to nababehi Yesus. Gigi nono-ra mpo'epe ana' to mogora hi rala Tomi Alata'ala to mpo'uli': "Une' -imi muli Magau' Daud!"

¹⁶"Hører du, hvad disse sige?" Men Jesus siger til dem: "Ja! have I aldrig læst: Af umyndiges og diendes Mund har du beredt dig Lovsang?"

¹⁶Toe pai' ra'uli' mpo'uli' -ki Yesus: "Nu'epe wa napa to ra'uli' -e!" Na'uli' Yesus: "Ku'epe moto. Ko'ia-tano nibasa hi rala Buku Tomoroli' -e to mpo'uli': `Nutudui' -ramo ana' -ana' pai' ana'lei mpohowa' lolita pe'une' hi Iko.'"

¹⁷Og han forlod dem og gik uden for Staden til Bethania og overnattede der.

¹⁷Ngkai ree, malai-imi Yesus mpalahii-ra hilou hi mali ngata, turu hi Betania.

¹⁸Men da han om Morgenen igen gik ind til Staden, blev hen hungrig.

¹⁸Kampeneo-na mepulo ngkii, hi pomako' -ra Yesus pai' ana'guru-na nculii' hilou hi Yerusalem, mo'oro' -imi Yesus.

¹⁹Og han så et Figentræ ved Vejen og gik hen til det, og han fandt intet derpå uden Blade alene. Og han siger til det: "Aldrig i Evighed skal der vokse Frugt mere på dig!" Og Figentræet visnede straks.

¹⁹Mpohilo-i hi wiwi' ohea hangkaju kaju ara. Hilou-i hi tawu-na mpali' wua' -na, aga uma ria nau' hantakua, muntu' rau-na-wadi. Toe pai' Yesus mpototowi kaju toei, na'uli': "Ngkai eo toe lau, uma-poko mowua' -wua' kaju toi-ko!" Kamolaju-nami kaju ara toei.

²⁰Og da Disciplene så det, forundrede de sig og sagde: "Hvorledes kunde Figentræet straks visne?"

²⁰Wae karahilo-na ana'guru-na to jadi' toe, rapokakonce, ra'uli': "Beiwa pai' kaliliu molaju kaju ara toei-e mai?"

²¹Men Jesus svarede og sagde til dem: "Sandelig, siger jeg eder, dersom I have Tro og ikke tvivle, da skulle I ikke alene kunne gøre det med Figentræet, men dersom I endog sige til dette Bjerg: Løft dig op og kast dig i Havet, da skal det ske.

²¹Na'uli' Yesus: "Mpu'u ku'uli' -kokoi, ane nipangala' pai' uma-koi morara', ma'ala wo'o-ko-koiwo mpobabehi hewa to kubabehi hi kaju toe we'i. Pai' uma muntu' tohe'e, ma'ala-koi mpololitai bulu' tohe'i: `Te'ongko' -moko, pengkanawu' -ko hi rala tahi'!' bate majadi' tetu.

²²Og alt, hvad I begære i Bønnen troende, det skulle I få."

²²Napa-napa to niperapi' hi rala posampaya-ni, ane nipangala', bate nitarima."

²³Og da han kom ind i Helligdommen, kom Ypperstepræsterne og Folkets Ældste hen til ham, medens han lærte, og de sagde: "Af hvad Magt gør du disse Ting, og hvem har givet dig denne Magt?"

²³Mesua' wo'o-imi Yesus hi rala Tomi Alata'ala pai' metudui'. Bula-na metudui', rata-ramo imam pangkeni hante totu'a to Yahudi mpekune' -i, ra'uli': "Uli' -kakai, ngkaiapa huraa-nu mpobabehi hawe'ea tetu hi Tomi Alata'ala! Hema to mpowai' -ko kuasa hewa tetu?"

²⁴Men Jesus svarede og sagde til dem: "Også jeg vil spørge eder om een Ting, og dersom I sige mig det, vil også jeg sige eder, af hvad Magt jeg gør disse Ting.

²⁴Na'uli' Yesus: "Aku', ria wo'o-kuwo pompekunea' -ku hi koi'. Ane nitompoi' -ka, bo ku'uli' -kokoi kangkaiapa-na kuasa-ku mpobabehi hawe'ea toe lau.

²⁵Johannes's Dåb, hvorfra var den? Fra Himmelen eller fra Mennesker?" Men de tænkte ved sig selv og sagde: "Sige vi: Fra Himmelen, da vil han sige til os: Hvorfor troede I ham da ikke?

²⁵Uli' -ka pe': ngkaiapa kuasa-na Yohanes Topeniu' mponiu' tauna? Ngkai Alata'ala-di, ba ngkai manusia' -di?" Momepololitai-ramo pangkeni to Yahudi toera, ra'uli': "Beiwa-tale' mpotompoi' -ie? Ane ta'uli' ngkai Alata'ala kuasa-na, na'uli' -taka mpai': `Ane wae, napa pai' uma-i nipangala'?'

²⁶Men sige vi: Fra Mennesker, frygte vi for Mængden; thi de holde alle Johannes for en Profet."

²⁶Hiaa' ane ta'uli' ngkai manusia' -wadi kuasa-na, mpoka'eka' -ta ntodea, apa' ntodea toera mpo'uli' Yohanes toe hadua nabi."

²⁷Og de svarede Jesus og sagde: "Det vide vi ikke." Da sagde også han til dem: "Så siger ikke heller jeg eder, af hvad Magt jeg gør disse Ting.

²⁷Jadi', ratompoi' -i: "Uma ki'incai." Toe pai' na'uli' Yesus mpo'uli' -raka: "Ane wae, uma wo'o-kuwo ku'uli' -kokoi kangkaiapa kuasa-ku mpobabehi toe lau."

²⁸Men hvad tykkes eder? En Mand havde to Børn; og han gik til den første og sagde: Barn! gå hen, arbejd i Dag i min Vingård!

²⁸Napokaliliu Yesus lolita-na hi pangkeni agama Yahudi toera, na'uli': "Beiwa pomporata-ni tohe'i: Ria hadua tuama, rodua-ki ana' -na, paka' tomane. Hilou-i hi to tuaka, na'uli' -ki: `Uto', eo toe lau, hilou-ko mobago hi bonea.'

²⁹Men han svarede og sagde: Nej, jeg vil ikke; men bagefter fortrød han det og gik derhen.

²⁹"Natompoi': `Oja' -a Mama!' Aga ka'omea-na mobali' nono-na, hilou moto-i mobago hi bonea.

³⁰Og han gik til den anden og sagde ligeså. Men han svarede og sagde: Ja, Herre! og gik ikke derhen.

³⁰"Ngkai ree, hilou wo'o-i hi ana' -na to tu'ai, na'uli' -ki: `Uto', hilou-ko mobago hi bonea.' "Natompoi' ana' toei: `Io', hilou moto-a Mama.' Ntaa' uma-idi hilou-e!"

³¹Hvem af de to gjorde Faderens Villie?" De sige: "Den første." Jesus siger til dem: "Sandelig, siger jeg eder, at Toldere og Skøger gå forud for eder ind i Guds Rige.

³¹Ngkai ree, mepekune' -i Yesus hi pangkeni agama Yahudi, na'uli': "Jadi', ngkai ana' to rodua toera, hema to mpotuku' hawa' tuama-ra?" Ra'uli' pangkeni to Yahudi toera: "To lomo' -na." Na'uli' Yesus: "Mpu'u ku'uli' -kokoi: tauna topojeko', hewa topesingara' paja' pai' tobine to uma tumotoa gau' -ra, hira' lau-mi to natarima Alata'ala jadi' ntodea-na hi rala Kamagaua' -na, bela koi'.

³²Thi Johannes kom til eder på Retfærdigheds Vej, og I troede ham ikke, men Toldere og Skøger troede ham; men endskønt I så det, fortrøde I det alligevel ikke bagefter, så I troede ham.

³²Apa' Yohanes Topeniu' mpotudui' -koi ohea to monoa', aga uma-koi dota mpopangala' -i. Hiaa' topesingara' paja' pai' tobine to uma tumotoa gau' -ra, rapangala' -i-rana. Pai' nau' nihilo-mi toe, uma oa' nibalii' gau' -ni pai' uma oa' nipangala' -i."

³³Hører en anden Lignelse: Der var en Husbond, som plantede en Vingård og satte et Gærde omkring den og gravede en Perse i den og byggede et Tårn; og han lejede den ud til Vingårdsmænd og drog udenlands.

³³Na'uli' wo'o-mi Yesus mpo'uli' -raka pangkeni agama Yahudi: "Epe wo'o-koi lolita rapa' tohe'i. Ria hadua pue' bonea mpohu'ai bonea-na hante anggur. Nawala ntololikia-na, nababehi pompeaa' anggur, pai' natunya' wo'o pongko pompodooa. Oti toe, napewai' bonea-na rapobago hi ba hangkuja dua tauna, pai' hilou-imi hi ngata to molaa.

³⁴Men da Frugttiden nærmede sig, sendte han sine Tjenere til Vingårdsmændene for at få dens Frugter.

³⁴Rata-mi tempo pohopua' wua' anggur, napahawa' -ra ba hangkuja dua batua-na hilou mperapi' bagia-na.

³⁵Og Vingårdsmændene grebe hans Tjenere, og en sloge de, en dræbte de, og en stenede de.

³⁵Aga topobago bonea toera mpohoko' batua to napahawa': ria-ra to rapao', ria to rapana' watu, ria wo'o to rapatehi.

³⁶Atter sendte han andre Tjenere hen, flere end de første; og de gjorde ligeså med dem.

³⁶Pue' bonea toei mpahawa' tena batua-na to ntani' -na, meliu kawori' -ra ngkai to lomo' -na. Aga rapohewa toe wo'o-ra-wadi.

³⁷Men til sidst sendte han sin Søn til dem og sagde: De ville undse sig for min Søn.

³⁷Ka'omea-na, na'uli': `Agina ana' -ku moto-mi kupahawa' hilou, bate rapengkorui-i mpai'.'

³⁸Men da Vingårdsmændene så Sønnen, sagde de til hverandre: Det er Arvingen; kommer lader os slå ham ihjel og få hans Arv!

³⁸"Ntaa' we'i, karahilo-na topobago bonea toera ana' pue' bonea tohe'ei, mohawa' -ramo ra'uli': `Etu-imi tumai ana' -na, hi'a mpai' to jadi' pue' bonea toi-e. Kita tapatehi-i, bona bonea toi kita' -mi mpai' pue' -na.'

³⁹Og de grebe ham og kastede ham ud af Vingården og sloge ham ihjel.

³⁹Karahoko' -nami ana' toei, radii' hilou hi mali bonea pai' rapatehi."

⁴⁰Når da Vingårdens Herre kommer, hvad vil han så gøre med disse Vingårdsmænd?"

⁴⁰Ngkai ree, Yesus mpo'uli' -raka pangkeni agama Yahudi: "Jadi', ane rata nculii' -ipi pue' bonea-e, napopai-ra topobago bonea-na toera-e?"

⁴¹De sige til ham: "Ilde vil han ødelægge de onde og leje sin Vingård ud til andre Vingårdsmænd, som ville give ham Frugterne i deres Tid."

⁴¹Ratompoi' -i: "Tantu napatehi-ra tauna to dada'a toera, pai' bonea-na nawai' -raka tau ntani' -na to dota mpowai' -i bagia-na hi tempo-na."

⁴²Jesus siger til dem: "Have I aldrig læst i Skrifterne: Den Sten, som Bygningsmændene forkastede, den er bleven til en Hovedhjørnesten; fra Herren er dette kommet, og det er underligt for vore Øjne.

⁴²Na'uli' Yesus mpo'uli' -raka: "Tantu nibasa-mi lolita Buku Tomoroli' to mpolowa pesapuaka-ni hi Aku', hewa toi moni-na: `Watu to ratadi topowangu tomi, watu toe lau-mi to jadi' poko parawatu. Tohe'e majadi' ntuku' konoa Pue' Alata'ala, uma mowo kalompe' -na hi poncilo-ta.'"

⁴³Derfor siger jeg eder, at Guds Rige skal tages fra eder og gives til et Folk, som bærer dets Frugter.

⁴³Na'uli' wo'o-mi Yesus: "Jadi', apa' oja' -koi mpotarima-a jadi' Magau' -ni, wae-pi, bagia-ni hi rala Kamagaua' -na Alata'ala, ra'ala' ngkai koi' pai' rawai' -raka tauna to mpobabehi po'ingku to natao hi ntodea Alata'ala. ((

⁴⁴Og den, som falder på denne Sten, skal slå sig sønder; men hvem den falder på, ham skal den knuse."

⁴⁴Hewa kura to monawu' hi watu mopengka, pai' hewa kura to napitihi watu moreja', hewa toe wo'o mpai' tauna to mposapuaka-a.))"

⁴⁵Og da Ypperstepræsterne og Farisæerne hørte hans Lignelser, forstode de, at han talte om dem.

⁴⁵Kara'epe-na imam pangkeni pai' to Parisi lolita-lolita rapa' Yesus toe, ra'inca kahira' -na to natoa'.

⁴⁶Og de søgte at gribe ham, men frygtede for Skarerne; thi de holdt ham for en Profet.

⁴⁶Toe pai' rapali' -mi ohea-ra mpohoko' -i. Aga uma-ra daho', apa' mpoka'eka' -ra ntodea, apa' ntodea mpo'uli' Yesus hadua nabi.