¹Og Jesus tog til Orde og talte atter i Lignelser til dem og sagde:

¹Mololita tena-i Yesus hi pangkeni agama Yahudi toera, mpo'uli' -raka hanyala-pi lolita rapa'. Na'uli':

²"Himmeriges Rige lignes ved en Konge, som gjorde Bryllup for sin Søn.

²"Alata'ala hewa magau' to hi rala jarita toi: Hadua magau' mpobabehi karamea hi poncamokoa ana' -na.

³Og han udsendte sine Tjenere for at kalde de budne til Brylluppet; og de vilde ikke komme.

³Mohawa' -i hi pahawaa' -na hilou mpokio' tauna to rahinta' hewa toi: `Hilou-tamo ngkoni' hi posusaa' poncamokoa!' Aga hawe'ea to rakio' toera, uma-ra dota hilou.

⁴Han udsendte atter andre Tjenere og sagde: Siger til de budne: Se, jeg har beredt mit Måltid, mine Okser og Fedekvæget er slagtet, og alting er rede; kommer til Brylluppet!

⁴Toe pai' nahubui tena pahawaa' -na to ntani' -na, na'uli' -raka: `Uli' -raka to rahinta': pongkoni' taha' -mi, japi hante porewua to morudu' ntani' -na rasumale' -mi, rodo-mi omea. Kita-mi hilou hi posusaa' poncamokoa!'

⁵Men de brøde sig ikke derom og gik hen, den ene på sin Mark, den anden til sit Købmandsskab;

⁵Aga hawe'ea to rakio' toera uma mposaile' pekio' toe. Hore-hore hilou hi pobagoa-ra moto-ra. Ria-ra to hilou hi bonea-ra, ria-ra to hilou hi bago-ra ntani' -na.

⁶og de øvrige grebe hans Tjenere, forhånede og ihjelsloge dem.

⁶To ntani' -na wo'o-ra mpohoko' pahawaa' magau' toe, rapao' pai' rapatehi.

⁷Men Kongen blev vred og sendte sine Hære ud og slog disse Manddrabere ihjel og satte Ild på deres Stad.

⁷Kana'epe-na magau' napa to jadi' tohe'e, moroe lia-imi. Nahubui tantara-na hilou mpatehi topepatehi toera, pai' mposuwe ngata-ra.

⁸Da siger han til sine Tjenere: Brylluppet er beredt, men de budne vare det ikke værd.

⁸"Oti toe, nakio' wo'o-ramo pahawaa' -na, na'uli' -raka: `Susa' poncamokoa rodo-mi, aga tauna to kukio', uma-ra natao mpokaralai.

⁹Går derfor ud på Skillevejene og byder til Brylluppet så mange, som I finde!

⁹Wae-pi, hilou-mokoi hi ohea kama, hema-hema to nirua', bawai-ramo tumai mpokaralai susa' poncamokoa.'

¹⁰Og de Tjenere gik ud på Vejene og samlede alle dem, de fandt, både onde og gode; og Bryllupshuset blev fuldt af Gæster.

¹⁰Kahilou-rami-rawo pahawaa' toera hi ohea mporumpu hawe'ea tauna to liu, uma mpenara' ba to lompe' gau' -ra ba to dada'a. Ka'omea-na ihia' mpu'u-mi tomi posusaa' hante torata.

¹¹Da nu Kongen gik ind for at se Gæsterne, så han der et Menneske, som ikke var iført Bryllupsklædning.

¹¹"Mesua' -imi magau' toei mpokamata torata. Nahilo-hawo hi olo' torata, ria hadua to uma moheai pohea posusa'.

¹²Og han siger til ham: Ven! hvorledes er du kommen herind og har ingen Bryllupsklædning på? Men han tav.

¹²Na'uli' magau': `Bale, napa-kona pai' tumai-ko hi posusaa' uma-ko moheai pohea posusa' -e?' Uma-i-hawo winihi.

¹³Da sagde Kongen til Tjenerne: Binder Fødder og Hænder på ham, og kaster ham ud i Mørket udenfor; der skal der være Gråd og Tænders Gnidsel.

¹³Ngkai ree, mohawa' -imi magau' mpo'uli' -raka pahawaa' -na: `Hilu' witi' -na, hoo' pale-na, petadi-i hi mali-na rala kabengia-na! Hi ria-i mpai' geo' pai' ntodohaka.'"

¹⁴Thi mange ere kaldede, men få ere udvalgte."

¹⁴Napohudu Yesus lolita rapa' -na hewa toi: "Wori' tauna to nakio' Alata'ala, aga hangkedi' -ra-wadi to napelihi jadi' ntodea-na."

¹⁵Da gik Farisæerne hen og holdt Råd om, hvorledes de kunde fange ham i Ord.

¹⁵Ngkai ree, malai-ramo to Parisi ngkai Tomi Alata'ala. Mohawa' -ra mpali' akala beiwa-ra ma'ala mpo'opa kahala' lolita-na Yesus mpotompoi' pompekunea' -ra.

¹⁶Og de sende deres Disciple til ham tillige med Herodianerne og sige: "Mester! vi vide, at du er sanddru og lærer Guds Vej i Sandhed og ikke bryder dig om nogen; thi du ser ikke på Menneskers Person.

¹⁶Rarata-mi akala-ra: mpahawa' -ra ba hangkuja dua topetuku' -ra hante ba hangkuja dua tauna to tono' hi Magau' Herodes hilou hi Yesus. Ra'uli' mpo'uli' -ki: "Guru, ki'inca Guru tau manoa'. Monoa' lia tudui' -nu mpo'uli' napa konoa Alata'ala hi manusia'. Uma nupengkorui ba hema-hema, apa' uma-ko mpelence tauna.

¹⁷Sig os derfor: Hvad tykkes dig? Er det tilladt at give Kejseren Skat eller ej?"

¹⁷Toe pai' kiperapi' bona nu'uli' -kakai, beiwa pomporata-nu Guru: ntuku' atura agama-ta, ba ma'ala moto-ta mpobayari paja' hi Kaisar, ba uma-di?"

¹⁸Men da Jesus mærkede deres Ondskab, sagde han: "I Hyklere, hvorfor friste I mig?

¹⁸Na'inca Yesus patuju nono-ra to dada'a toe, toe pai' na'uli' -raka: "Hilo mpu'u-koie' topebagiu! Napa pai' doko' ni'opa kahala' lolita-ku!

¹⁹Viser mig Skattens Mønt!" Og de bragte ham en Denar".

¹⁹Popehuwu-ka pe' doi to biasa nibayari-ki paja' -e." Ratonu-miki hampepa' doi pera'.

²⁰Og han siger til dem: "Hvis Billede og Overskrift er dette?"

²⁰Na'uli' Yesus: "Lence hema pai' hanga' hema to hi doi toi?"

²¹De sige til ham: "Kejserens." Da siger han til dem: "Så giver Kejseren, hvad Kejserens er, og Gud, hvad Guds er!"

²¹Ratompoi': "Lence pai' hanga' Kaisar." Na'uli' Yesus: "Ane wae-di, wai' -ki Kaisar napa to kasipato' -na rawai' -ki Kaisar, pai' wai' -ki Alata'ala napa to kasipato' -na rawai' -ki Alata'ala."

²²Og da de hørte det,undrede de sig, og de forlode ham og gik bort.

²²Kara'epe-na petompoi' Yesus tohe'e, rapokakonce. Kamalai-rami mpalahii Yesus.

²³Samme Dag kom der Saddukæere til ham, hvilke sige, at der ingen Opstandelse er, og de spurgte ham og, sagde:

²³Hi eo toe wo'o, ba hangkuja dua to Saduki rata hi Yesus. To Saduki toera, pangkeni agama Yahudi to mposapuaka tauna to mate tuwu' nculii' hi eo mpeno.

²⁴"Mester! Moses har sagt: Når nogen dør og ikke har Børn, skal hans Broder for Svogerskabets Skyld tage hans Hustru til Ægte og oprejse sin Broder Afkom.

²⁴Rata to Saduki toera mpo'uli' -ki Yesus: "Guru, nabi Musa metudui' hewa toi: Ane hadua tomane mate, hiaa' uma-ki ria ana' -na, pudupuhe-na kana mpotobine balu-na, bona ria-ki-hawo muli-na tomate toei.

²⁵Men nu var der hos os syv Brødre; og den første giftede sig og døde; og efterdi han ikke havde Afkom, efterlod han sin Hustru til sin Broder.

²⁵Jadi', ria pitu to ntali ompi' paka' tomane. To ulumua' motobinei, mate-i uma ria ana' -na. Balu-na napotobine tu'ai-na.

²⁶Ligeså også den anden og den tredje, indtil den syvende;

²⁶Ko'ia wo'o rapoka'alai mo'anai', mate wo'o-imi-hawo to tu'ai toei. Wae oa' -mi majadi' hi katolu-na duu' -na hi kapitu-na.

²⁷men sidst af alle døde Hustruen.

²⁷Ka'omea-na, mate wo'o-imi-hawo tobine toei.

²⁸Hvem af disse syv skal nu have hende til Hustru i Opstandelsen? thi de have alle haft hende."

²⁸Jadi' hi eo mpeno-na, ane tuwu' nculii' mpu'u-di hawe'ea tomate-e, hema-ramo mpai' pue' tobine toei? Apa' hawe'ea-ra mpotobine-imi."

²⁹Men Jesus svarede og sagde til dem: "I fare vild, idet I ikke kende Skrifterne, ej heller Guds Kraft.

²⁹Na'uli' Yesus: "Sala' rahi pekiri-ni tetu, apa' uma nipaha ihi' Buku Tomoroli', uma wo'o ni'incai baraka' -na Alata'ala.

³⁰Thi i Opstandelsen tage de hverken til Ægte eller bortgiftes, men de ere ligesom Guds Engle i Himmelen.

³⁰Apa' ane tuwu' nculii' -ramo tauna to mate, katuwu' -ra hewa katuwu' mala'eka hi rala suruga, uma-rapa motobinei ba motomanei.

³¹Men hvad de dødes Opstandelse angår, have I da ikke læst, hvad der er talt til eder af Gud, når han siger:

³¹Ha ko'ia ria nibasa lolita Buku Tomoroli' to mpakanoto katuwu' -ra nculii' tomate-e? Ria Lolita Alata'ala owi to mpo'uli' -kokoi hewa toi:

³²Jeg er Abrahams Gud og Isaks Gud og Jakobs Gud. Han er ikke dødes, men levendes Gud."

³²`Aku' toi-mi Alata'ala to napue' Abraham, Alata'ala to napue' Ishak, Alata'ala to napue' Yakub.' Batua-na, nau' mahae-ramo mate Abraham, Ishak pai' Yakub, bate tuwu' moto-ra. Apa' bela tauna to mate to mepue' hi Alata'ala, tauna to tuwu' -hana to mpopue' -i."

³³Og da Skarerne hørte dette, bleve de slagne af Forundring over hans Lære.

³³Kara'epe-na ntodea tudui' -na Yesus toe, rapokakonce.

³⁴Men da Farisæerne hørte, at han havde stoppet Munden på Saddukæerne, forsamlede de sig.

³⁴To Saduki uma-pi tepehono', apa' nadagi-ramo Yesus. Kara'epe-na to Parisi toe, moromu wo'o-ramo-rawo mpopali' akala-ra mpo'akalai Yesus.

³⁵Og en af dem, en lovkyndig, spurgte og fristede ham og sagde:

³⁵Hadua ngkai laintongo' -ra, hadua guru agama, mperao mpo'opa petompoi' Yesus hante pompekunea' -na, na'uli':

³⁶"Mester, hvilket er det store Bud i Loven?"

³⁶"Guru, ngkai hawe'ea parenta hi rala Atura Pue', parenta to'uma to meliu kabohe-na?"

³⁷Men han sagde til ham: "Du skal elske Herren din Gud med hele dit Hjerte og med hele din Sjæl og med hele dit Sind.

³⁷Na'uli' Yesus: `Kana tapoka'ahi' Pue' -ta Pue' Alata'ala hante nono-ta mpu'u, tatonu hawe'ea katuwu' -ta hi Hi'a, pai' tapoka'ahi' -i hudu inca-ta.'

³⁸Dette er det store og første Bud.

³⁸Toe-mi parenta to meliu kabohe-na, pai' to lomo' -na mpu'u.

³⁹Men et andet er dette ligt: Du skal elske din Næste som dig selv.

³⁹Pai' parenta karonyala-na to hibalia hante to lomo' -na toe: `Kana tapoka'ahi' doo-ta hewa pompoka'ahi' -ta woto-ta moto.'

⁴⁰Af disse to Bud afhænger hele Loven og Profeterne."

⁴⁰Hawe'ea Atura Pue' pai' tudui' nabi-nabi mentoe hi parenta to ronyala toe."

⁴¹Men da Farisæerne vare forsamlede, spurgte Jesus dem og sagde:

⁴¹Bula-ra to Parisi ria-pidi morumpu hi retu, Yesus mpekune' -ra:

⁴²"Hvad tykkes eder om Kristus? Hvis Søn er han?" De sige til ham: "Davids."

⁴²"Beiwa pomporata-ni, hema-i Magau' Topetolo' to najanci Alata'ala-e? Muli hema-i?" Ratompoi': "Muli Magau' Daud."

⁴³Han siger til dem: "Hvorledes kan da David i Ånden kalde ham Herre, idet han siger:

⁴³Na'uli' Yesus: "Ane wae-di, napa pai' Daud mpokahangai' -i Pue' -na? Hante petete' Inoha' Tomoroli', Daud mpotompo'wiwi Magau' Topetolo' hewa toi:

⁴⁴Herren sagde til min Herre: Sæt dig ved min højre Hånd, indtil jeg får lagt dine Fjender under dine Fødder.

⁴⁴Pue' Ala mpo'uli' -ki Pue' -ku: `Mohura-moko hi mali ngka'ana-ku, duu' -na kupopengkoru hawe'ea bali' -nu hi Iko.'

⁴⁵Når nu David kalder ham Herre, hvorledes er han da hans Søn?"

⁴⁵Jadi', ane muli Daud mpu'u-idi Magau' Topetolo' -e, napa pai' Daud mpokahangai' -i Pue' -na?"

⁴⁶Og ingen kunde svare ham et Ord, og ingen vovede mere at rette Spørgsmål til ham efter den Dag.

⁴⁶Uma ria haduaa to mpotompoi' -i. Ntepu'u ngkai eo toe, uma-pi hema to daho' mpekune' ba napa-napa hi Yesus.