¹Da talte Jesus til Skarerne og til sine Disciple og sagde:

¹Ngkai ree, Yesus mpololitai ntodea pai' topetuku' -na, na'uli':

²På Mose Stol sidde de skriftkloge og Farisæerne.

²"Guru-guru agama pai' to Parisi mohura hi pohuraa Musa, apa' hira' to mpotudui' -koi Atura Musa.

³Gører og holder derfor alt, hvad de sige eder; men gører ikke efter deres Gerninger; thi de sige det vel, men gøre det ikke.

³Toe pai' kana nituku' omea napa to ratudui' -kokoi. Aga neo' nipenau' po'ingku-ra, apa' hira' toe uma mpotuku' napa to ratudui' -kokoi.

⁴Men de binde svare Byrder, vanskelige at bære, og lægge dem på Menneskenes Skuldre;men selv ville de ikke bevæge dem med en Finger.

⁴Hira' toe mpopokoloi ntodea hante parenta pai' ada to motomo, hiaa' hira' moto, uma-ra mpotulungi ntodea mpotuku' parenta pai' ada toe.

⁵Men de gøre alle deres Gerninger for at beskues af Menneskene; thi de gøre deres Bederemme brede og Kvasterne på deres Klæder store.

⁵"Wori' moto-hawo po'ingku-ra to lompe', aga patuju-ra mpobabehi po'ingku toe, bona rahilo doo-wadi. Mpopake' -ra tali posampaya to mopepa' -pepa', pai' rapokaloe wua' baju-ra, bona petuku' -ra hi Atura Musa ma'ala rahilo doo.

⁶Og de ville gerne sidde øverst til Bords ved Måltiderne og på de fornemste Pladser i Synagogerne

⁶Goe' -ra ane rapopohura-ra hi pohuraa to lompe' hi posusaa'. Goe' -ra rapopohura hi pohuraa karabilaa' hi tomi posampayaa.

⁷og lade sig hilse på Torvene og kaldes Rabbi af Menneskene.

⁷Goe' -ra ane ria tauna hi wiwi' karajaa motingkua' mpotabe-ra pai' mpokahangai' -ra `Guru.'

⁸Men I skulle ikke lade eder kalde Rabbi; thi een er eders Mester, men I ere alle Brødre.

⁸"Aga koi', neo' -koi mpopebila' pai' doko' rakahangai' `Guru,' apa' hadua-wadi Guru-ni, pai' koi' omea ntali ompi' -wadi.

⁹Og I skulle ikke kalde nogen på Jorden eders Fader; thi een er eders Fader, han, som er i Himlene.

⁹Pai' neo' wo'o nipomolangko rahi ba hema-hema hi dunia' toi pai' mpokahangai' -ra `Tuama,' apa' Tuama-ni hadua-wadi, Hi'a-mi Tuama-ni to hi rala suruga.

¹⁰Ej heller skulle I lade eder kalde Vejledere; thi een er eders Vejleder, Kristus.

¹⁰Pai' neo' wo'o-koi doko' rakahangai' `Pangkeni,' apa' Pangkeni-ni hadua-wadi, Hi'a-mi Magau' Topetolo'.

¹¹Men den største iblandt eder skal være eders Tjener.

¹¹Hema-koi to doko' bohe tuwu' -na, kana jadi' pahawaa' hi doo-na.

¹²Men den, som ophøjer sig selv, skal fornedres, og den, som fornedrer sig selv, skal ophøjes.

¹²Tauna to mpakalangko nono-ra, Pue' Ala bate mpodingkihi-ra, pai' tauna to mpakadingki' nono-ra, Pue' Ala mpomolangko-ra.

¹³Men ve eder, I skriftkloge og Farisæere, I Hyklere! thi I tillukke Himmeriges Rige for Menneskene; thi I gå ikke derind, og dem, som ville gå ind, tillade I det ikke.

¹³"Pai' koi' guru agama pai' to Parisi! Bate mporata silaka-koi mpai'! Lompe' hi mali-na-wadi-koi! Tauna to doko' jadi' ntodea Alata'ala, nitagi-ra. Koi' moto uma dota jadi' ntodea-na Alata'ala, pai' tau ntani' -na to doko' jadi' ntodea-na, nihalawai' lau-rada. ((

¹⁴Ve eder, I skriftkloge og Farisæere, I Hyklere! thi I opæde Enkers Huse og bede på Skrømt længe; derfor skulle I få des hårdere Dom.

¹⁴"Silaka-koi, guru agama pai' to Parisi! Lompe' hi mali-na-wadi-koi! Nibagiu tobine tobalu pai' nihagoi tomi-ra. Pai' mosampaya-koi nipomoloe-loe, bona tewunii' gau' -ni to dada'a tetu. Motomo lia mpai' huku' -ni.))

¹⁵Ve eder, I skriftkloge og Farisæere, I Hyklere! thi I drage om til Vands og til Lands for at vinde en eneste Tilhænger; og når han er bleven det, gøre I ham til et Helvedes Barn, dobbelt så slemt, som I selv ere.

¹⁵"Silaka-koi, guru agama pai' to Parisi! Lompe' hi mali-na-wadi-koi! Mako' molaa-koi medipo tahi' modao' hi role-na, bona ngalai' ria nte hadua tauna to jadi' topetuku' -ni. Pai' ane ria-pi topetuku' -ni, nitudui' -ra mpotuku' pebagiu-ni, alaa-na meliu kadada'a gau' -ra ngkai koi', pai' meliu kamasipato' -ra rahuku' hi naraka ngkai koi'.

¹⁶Ve eder, I blinde Vejledere! I, som sige: Den, som sværger ved Templet, det er intet; men den, som sværger ved Guldet i Templet, han er forpligtet.

¹⁶"Bate silaka-koi mpai'! Koi' hewa to wero to doko' mpotete' doo! Metudui' -koi hewa toi: Ane ria tauna to mpobabehi pojanci pai' mosumpa-i mpokahangai' Tomi Alata'ala, ni'uli' uma-i tehoo' hante sumpa-na toe. Hiaa' ane mpokahangai' -i bulawa to hi rala Tomi Alata'ala, tehoo' -i hante sumpa-na toe.

¹⁷I Dårer og blinde! hvilket er da størst? Guldet eller Templet, som helliger Guldet?

¹⁷Wojo mpu'u-koi, hewa to wero-koi! Ha ni'uli' -koina bulawa to meliu ngkai Tomi Alata'ala! Hiaa' bo Tomi Alata'ala toe-di to mpomoroli' bulawa to hi rala-na.

¹⁸Fremdeles: Den, som sværger ved Alteret, det er intet; men den, som sværger ved Gaven derpå, han er forpligtet.

¹⁸Metudui' wo'o-koi hewa toi: Ane tauna mosumpa mpokahangai' meja' pontunua pepue' to hi rala Tomi Alata'ala, uma-i tehoo' hante sumpa-na toe. Aga ane mpokahangai' -i pepue' to ratunu hi lolo meja' toe, ni'uli' bate tehoo' -i hante sumpa-na.

¹⁹I Dårer og blinde! hvilket er da størst? Gaven eller Alteret, som helliger Gaven?

¹⁹Hewa to wero mpu'u-koi! Ha ni'uli' -koina, pepue' to meliu ngkai meja' pontunua pepue'? Uma-e', apa' meja' toe-di to mpomoroli' pepue' to hi lolo-nae.

²⁰Derfor, den, som sværger ved Alteret, sværger ved det og ved alt det, som er derpå.

²⁰Ane tauna mosumpa mpokahangai' meja' pontunua pepue', batua-na mpokahangai' -i meja' toe pai' hawe'ea to ratunu hi lolo-na.

²¹Og den, som sværger ved Templet, sværger ved det og ved ham, som bor deri.

²¹Pai' ane tauna mosumpa mpokahangai' Tomi Alata'ala, batua-na mpokahangai' -i Tomi Alata'ala pai' Alata'ala to mo'oha' hi tomi toe.

²²Og den, som sværger ved Himmelen, sværger ved Guds Trone og ved ham, som sidder på den.

²²Pai' ane tauna mosumpa mpokahangai' suruga, batua-na mpokahangai' -i pohuraa Alata'ala, pai' mpokahangai' wo'o-i Alata'ala to mohura hi pohuraa toe.

²³Ve eder, I skriftkloge og Farisæere, I Hyklere! thi I give Tiende af Mynte og Dild og Kommen og have forsømt de Ting i Loven, der have større Vægt, Retten og Barmhjertigheden og Troskaben. Disse Ting burde man gøre og ikke forsømme hine.

²³"Silaka-koi, guru agama pai' to Parisi! Lompe' hi mali-na-wadi-koi! Ntahawe' hinu'a to kedi', hewa tarangkada', ngkoromonyi' pai' wunga bonea, nipopepue' hampobagiahampulu' hi Alata'ala. Hiaa' parenta hi rala Atura Pue' to bohe mpu'u, hewa po'ingku to monoa', ma'ahi' hi doo, pai' mpo'ihii' janci, uma nisaile'. Kakoo-kono-na, ke parenta to bohe toe-hanale to kana nituku' -e, pai' neo' wo'o nilipo' mpotuku' parenta to kedi'.

²⁴I blinde Vejledere, I, som si Myggen af, men nedsluge Kamelen!

²⁴Koi' hewa towero to mpotete' doo. Koi' hewa tauna to mpolali koromu' nete' ngkai ue ininu-ni, hiaa' hama'a unta, to bohe lia, ni'ome' lau.

²⁵Ve eder, I skriftkloge og Farisæere, I Hyklere! thi I rense det udvendige af Bægeret og Fadet; men indvendigt ere de fulde af Rov og Umættelighed.

²⁵"Silaka-koi, guru agama pai' to Parisi! Lompe' hi mali-na-wadi-koi! Koi' hewa tauna to mpobohoi' sangkiri' pai' piri hi mali-na-wadi, hiaa' hi rala-na babo' moto. Ada agama to kahiloa hi mali-na-wadi nituku' lia. Hiaa' hi rala nono-ni jampa pai' mpokahina anu doo-koi.

²⁶Du blinde Farisæer! rens først det indvendige af Bægeret og Fadet, for at også det udvendige af dem kan blive rent.

²⁶Hewa towero mpu'u-koi, koi' to Parisi! Bohoi' ulu rala-na sangkiri', bona lompe' wo'o to hi mali-na.

²⁷Ve eder, I skriftkloge og Farisæere, I Hyklere! thi I ere ligesom kalkede Grave, der jo synes dejlige udvendigt,men indvendigt ere fulde af døde Ben og al Urenhed.

²⁷"Silaka-koi, guru agama pai' to Parisi! Lompe' hi mali-na-wadi-koi! Hewa daeo' to rasapuru' bula-koi: hi mali-na lompe' -damo hiloa-na, hiaa' bo hi rala-na paka' wuku kiu pai' wori' nyala to merungkui.

²⁸Således synes også I vel udvortes retfærdige for Menneskene; men indvortes ere I fulde af Hykleri og Lovløshed.

²⁸Wae wo'o koi': ane hi pogau' to hi mali-na to rahilo doo, monoa' -koi. Hiaa' hi rala nono-ni topebagiu-koi pai' dada'a kehi-ni.

²⁹Ve eder, I skriftkloge og Farisæere, I Hyklere! thi I bygge Profeternes Grave og pryde de retfærdiges Gravsteder og sige:

²⁹"Silaka-koi, guru agama pai' to Parisi! Lompe' hi mali-na-wadi-koi! Nipenasa-damo mpakalompe' daeo' -ra nabi-nabi pai' tauna to monoa' owi.

³⁰Havde vi været til i vore Fædres Dage, da havde vi ikke været delagtige med dem i Profeternes Blod.

³⁰Molangko nono-ni, ni'uli': `Ane ke rapa' -na tuwu' -makai hingkala'ia hante totu'a-kai owi, ke uma-ka-kaina mpodohei-ra mpatehi nabi-nabi.'

³¹Altså give I eder selv det Vidnesbyrd, at I ere Sønner af dem, som have ihjelslået Profeterne.

³¹Jadi', nipangaku' moto kakoi' -na muli-ra to mpatehi nabi-nabi, pai' kehi ntu'a-ni tetu bate ni'uhi.

³²Så gører da også I eders Fædres Mål fuldt!

³²Wae-pi, pokaliliu lau-mi mpobabehi jeko' hewa to rababehi ntu'a-ni tetu!

³³I Slanger! I Øgleunger! hvorledes kunne I undfly Helvedes Dom?

³³"He topebagiu, he koi' to bengku' gau' -ni! Ha ni'uli' -koina tewi'iha-koi mpai' ngkai huku' -ni hi rala naraka-e?

³⁴Derfor se, jeg sender til eder Profeter og vise og skriftkloge; nogle af dem skulle I slå ihjel og korsfæste, og nogle af dem skulle I hudstryge i, eders Synagoger og forfølge fra Stad til Stad,

³⁵Ntu'a-ni owi mpopatehi wori' tauna to monoa' ingku-ra, ntepu'u ngkai kampopatehi-ra Habel, tauna to monoa' ingku-na owi, rata-rata hi kampopatehi-ni Zakharia ana' Berekia, to nipatehi hi berewe Tomi Alata'ala hi olo' tomi to moroli' pai' meja' pontunua pepue'. Jadi', hi koi' to tuwu' tempo toi, kupahawa' wo'o mpai' nabi, tauna to pante pai' guru to mpotudui' -koi lolita-ku. Hantongo' -ra mpai' nipatehi, hantongo' -ra niparika', ria wo'o-ra to niweba' hi rala tomi posampayaa-ni, ria wo'o-ra to nidapa' hilou hi ngata-ngata petiboa' -ra. Ka'omea-na mpai', koi' to tuwu' tempo toi-mi to mpokolo hawe'ea kasalaa' totu'a-ni to mpatehi tauna to monoa' owi.

³⁵for at alt det retfærdige Blod skal komme over eder, som er udgydt på Jorden, fra den retfærdige Abels Blod indtil Sakarias's, Barakias's Søns,Blod, hvem I sloge ihjel imellem Templet og Alteret.

³⁶Wae mpu'u-di! Koi' to tuwu' tempo toi bate rahuku' sabana hawe'ea kasalaa' -ra totu'a-ni toe.

³⁶Sandelig, siger jeg eder, alt dette skal komme over denne Slægt.

³⁷"Ee to Yerusalem! to Yerusalem! Nipatehi-ra-koina nabi-nabi, pai' nipana' watu-ra-koina tauna to nasuro Alata'ala hi koi'. Wori' ngkani-mi kupehuka' ngkupui-koi, hewa hama'a manu' tina mpo'urui ana' -na hi une' pani' -na, aga uma-koi dota.

³⁷Jerusalem! Jerusalem! som ihjelslår Profeterne og stener dem, som ere sendte til dig, hvor ofte vilde jeg samle dine Børn, ligesom en Høne samler sine Kyllinger under Vingerne! Og I vilde ikke.

³⁸Bona ni'inca: tomi pepuea' -ni toi napalahii-kokoi mpai' Alata'ala.

³⁸Se, eders Hus lades eder øde!

³⁹Mpu'u ku'uli' -kokoi, uma-apa nihiloi, duu' -na rata tempo-na ni'uli': `Une' -imi to rata mpokeni hanga' Pue' Ala!'"

³⁹Thi jeg siger eder: I skulle ingenlunde se mig fra nu af, indtil I sige: Velsignet være den, som kommer, i Herrens Navn!"