¹Da skal Himmeriges Rige lignes ved ti Jomfruer, som toge deres Lamper og gik Brudgommen i Møde.

¹"Ane rata nculii' -apa mpai' jadi' Magau', kajadia' hewa lolita rapa' toi: Hampulu' toronaa mopatuju hilou mpotomu topemua', hore-hore ngkeni hulu' -ra.

²Men fem af dem vare Dårer, og fem kloge.

²Lima-ra to wojo, lima-ra to monoto nono-ra.

³Dårerne toge nemlig deres Lamper, men toge ikke Olie med sig.

³Lima toronaa to wojo toera, ngkeni moto-ra hulu' -ra, aga uma-ra ngkeni lana.

⁴Men de kloge toge Olie i deres Kar tillige med deres Lamper.

⁴Lima toronaa to monoto nono-ra mpokeni hulu' -ra hante lana talaa-ra.

⁵Og da Brudgommen tøvede, slumrede de alle ind og sov.

⁵Apa' mahae rahi karata topemua', tetunu' -ramo toronaa toera, ka'omea-na leta' omea-ramo.

⁶Men ved Midnat lød der et Råb: Se, Brudgommen kommer, går ham i Møde!

⁶"Mentongo' bengi-mi, lako' ria-di tauna to mekio', ra'uli': `Etu-imi tumai topemua'! Mai-mokoi mpotomu-i.'

⁷Da vågnede alle Jomfruerne og gjorde deres Lamper i Stand.

⁷Pemata-rami toronaa to hampulu' toera, hore-hore mporodo hulu' -ra.

⁸Men Dårerne sagde til de kloge: Giver os af eders Olie; thi vore Lamper slukkes.

⁸Toronaa to wojo mpo'uli' -raka ema' -ra to monoto nono-ra: `Bale, mai-kaiwo lana-ni hangkedi', neo' mate-mi-kaina hulu' -kai.'

⁹Men de kloge svarede og sagde: Der vilde vist ikke blive nok til os og til eder; går hellere hen til Købmændene og køber til eder selv!

⁹"Ratompoi' to monoto nono-ra toera: `Uma-kaiwo hono'! Hilou-mokoi ulu me'oli hi topobalu' lana.'

¹⁰Men medens de gik bort for at købe, kom Brudgommen, og de, som vare rede, gik ind med ham til Brylluppet; og Døren blev lukket.

¹⁰Hilou-ramo-rawo toronaa to wojo toera mpo'oli lana. Lingku' -ra hilou, rata mpu'u-imi topemua'. Lima toronaa to monoto toera, apa' rodo ami' -mi-rana hulu' -ra, kaliliu mesua' -ramo dohe topemua' rala tomi posusaa', pai' wobo' ra'unca-mi.

¹¹Men senere komme også de andre Jomfruer og sige: Herre, Herre, luk op for os!

¹¹"Oti toe rata wo'o-ramo-rawo toronaa to wojo toera. Mekio' -ra ngkai mali-na, ra'uli': `Pue'! Pue'! Bea-kaka-kaiwo wobo'!'

¹²Men han svarede og sagde: Sandelig, siger jeg eder, jeg kender eder ikke.

¹²"Na'uli' topemua': `Uma-koi ku'incai.'"

¹³Våger derfor, thi I vide ikke Dagen, ej heller Timen.

¹³Napohudu Yesus lolita rapa' -na toe hewa toi: "Toe pai' kana mo'inga' -inga' -koi, apa' uma ni'incai nto'uma-a rata.

¹⁴Thi det er ligesom en Mand, der drog udenlands og kaldte på sine Tjenere og overgav dem sin Ejendom;

¹⁴"Ane rata nculii' -apa mpai' jadi' Magau', kajadi' -na hewa lolita rapa' tohe'i: Hadua maradika mopatuju hilou hi ngata to molaa. Kako'ia-na me'ongko', mpokio' -i pahawaa' -na napontonui doi-na, bona lingku' -na rapopodaga rapali' -ki donihi-na.

¹⁵og en gav han fem Talenter, en anden to, og en tredje en, hver efter hans Evne; og straks derefter drog han udenlands.

¹⁵Nawai' -ra hore-hore ntuku' pakulea' -ra. Hadua nawai' lima ncobu doi bulawa, to hadua roncobu, pai' to hadua wo'o hancobu. Pai' -i me'ongko' -mi.

¹⁶Men den, som havde fået de fem Talenter, gik hen og købslog med dem og vandt andre fem Talenter

¹⁶Pahawaa' to mporata lima ncobu doi bulawa toei, kaliliu napopodaga mpali' donihi-na, narata mpu'u-mi donihi-na lima ncobu wo'o.

¹⁷Ligeså vandt også den, som havde fået de to Talenter,andre to.

¹⁷Wae wo'o pahawaa' to mporata roncobu, narata wo'o-hawo donihi-na roncobu.

¹⁸Men den, som havde fået den ene, gik bort og gravede i Jorden og skjulte sin Herres Penge.

¹⁸Aga pahawaa' to mporata hancobu-wadi, hilou-i mpokae tana' napontawui doi maradika-na.

¹⁹Men lang Tid derefter kommer disse Tjeneres Herre og holder Regnskab med dem.

¹⁹"Mahae ngkai ree, nculii' -imi maradika toei, pai' nakio' -ra pahawaa' -na, napongincai pompewili' -ra doi-na.

²⁰Og den, som havde fået de fem Talenter, kom frem og bragte andre fem Talenter og sagde: Herre! du overgav mig fem Talenter; se, jeg har vundet fem andre Talenter.

²⁰Pahawaa' to mporata lima ncobu doi bulawa, tumai-i mpotonu hi maradika-na hampulu' ncobu, na'uli': `Maradika, to nutonu-ka wengi lima ncobu. Hilo, oi-mi ana' -na, lima ncobu wo'o.'

²¹Hans Herre sagde til ham: Vel, du gode og tro Tjener! du var tro over lidet, jeg vil sætte dig over meget; gå ind til din Herres Glæde!

²¹"Na'uli' maradika-na: `Lompe' -mi! Nupopomako' lompe' pobago to kuwai' -koko. Wae-pi, apa' lawi' monoa' -ko hi to hangkedi', kusarumaka lau-moko hi to wori'. Mai-moko, mo'oha' hante aku', pai' goe' -moko hangkaa-ngkania hante aku'.'

²²Da kom også han frem, som havde fået de to Talenter, og sagde: Herre! du overgav mig to Talenter; se, jeg har vundet to andre Talenter.

²²"Pahawaa' to mporata roncobu doi bulawa, rata wo'o-imi-hawo, na'uli': `Maradika, roncobu wengi to nuwai' -ka. Hilo, oi-mi ana' -na roncobu wo'o.'

²³Hans Herre sagde til ham: Vel, du gode og tro Tjener! du var tro over lidet, jeg vil sætte dig over meget; gå ind til din Herres glæde!

²³"Na'uli' maradika toei: `Lompe' -mi! Nupopomako' lompe' pobago to kuwai' -koko. Wae-pi, apa' lawi' monoa' -ko hi to hangkedi', kusarumaka lau-moko hi to wori'. Mai-moko, mo'oha' hante aku', pai' goe' -moko hangkaa-ngkania hante aku'.'

²⁴Men også han, som havde fået den ene Talent, kom frem og sagde: Herre! jeg kendte dig, at du er en hård Mand, som høster, hvor du ikke såede, og samler, hvor du ikke spredte;

²⁴"Oti toe, rata wo'o-imi-hawo pahawaa' to mporata hancobu, na'uli': `Maradika, ku'inca kaseke-nu. Nupepae to bela-kowo hinu'a-nu, nu'ala' to uma nukarokoi.

²⁵og jeg frygtede og gik hen og skjulte din Talent i Jorden; se, her har du, hvad dit er.

²⁵Me'eka' -a, toe pai' hilou-a mpowuni doi-nu hi rala tana'. Jadi', ohe'i-mi doi-nu nculii'.'

²⁶Men hans Herre svarede og sagde til ham: Du onde og lade Tjener! du vidste, at jeg høster, hvor jeg ikke såede, og samler, hvor jeg ikke spredte;

²⁶"Na'uli' -mi maradika toei: `Iko pahawaa' to dada'a pai' to lose! Ane nu'inca kampepae-ku to bela hinu'a-ku, ane nu'inca kampo'ala' -ku to uma kukarokoi,

²⁷derfor burde du have overgivet Vekselererne mine Penge; og når jeg kom, da havde jeg fået mit igen med Rente.

²⁷napa pai' uma nupopesua' lau doi-ku hi bank, bona ane rata-apa, kurua' nculii' hante ana' -na!'

²⁸Tager derfor den Talent fra ham, og giver den til ham, som har de ti Talenter.

²⁸Na'uli' wo'o-mi maradika toei hi pahawaa' kahadua-na: `Ala' doi to hi hi'a, wai' -ki to ria-ki hampulu' ncobu.

²⁹Thi enhver, som har, ham skal der gives, og han skal få Overflod; men den, som ikke har, fra ham skal endog det tages, som han har.

²⁹Apa' tauna to rasarumaka hante anu to rawai' -ki, rawai' tena-i-pidi bona kawoo-woria' -ki. Aga tauna to uma rasarumaka, anu hangkedi' to ria hi hi'a, ra'alai' lau-imi.

³⁰Og kaster den unyttige Tjener ud i Mørket udenfor; der skal der være Gråd og Tænders Gnidsel.

³⁰Pai' pahawaa' to uma motuju tetui, petadi-imi hi mali-na hi kabengia-na. Hi ria-i ntora geo' pai' ntodohaka.'

³¹Men når Menneskesønnen kommer i sin Herlighed og alle Englene med ham, da skal han sidde på sin Herligheds Trone.

³¹"Aku' Ana' Manusia', ane rata nculii' -apa mpai', mehini mpu'u-mi baraka' -ku, pai' radohei-a hawe'ea mala'eka-ku. Mohura-a mpai' moparenta hewa Magau' hi pohuraa to ncola.

³²Og alle Folkeslagene skulle samles foran ham, og han skal skille dem fra hverandre, ligesom Hyrden skiller Fårene fra Bukkene.

³²Hawe'ea manusia' morumpu hi nyanyoa-ku pai' kugaa' -ra jadi' rontuda, hewa hadua topo'ewu mpogaa' bima ngkai kebe'.

³³Og han skal stille Fårene ved sin højre Side og Bukkene ved den venstre.

³³Tauna to mpobabehi konoa Alata'ala kupahantuda hi mali ka'ana-ku, pai' tauna topesapuaka hi mali ki'ii-ku.

³⁴Da skal Kongen sige til dem ved sin højre Side: Kommer hid. I min Faders velsignede! arver det Rige, som har været eder beredt fra Verdens Grundlæggelse.

³⁴"Pai' Aku' Magau', ku'uli' -raka to hi mali ka'ana-ku: `Mai-mokoi to nagane' Tuama-ku! Mesua' -mokoi hi rala Kamagaua' -ku, po'ohaa' -ni kuporodo ami' -mikokoi ngkai lomo' kajadi' dunia'.

³⁵Thi jeg var hungrig, og I gave mig at spise; jeg var tørstig, og I gave mig at drikke; jeg var fremmed, og I toge mig hjem til eder;

³⁵Apa' nto'u-ku mo'oro', niwai' -a pongkoni'. Ngkamara-a, niwai' -a ue ininu. Liu-a hi tomi-ni, nipopehani-a.

³⁶jeg var nøgen, og I klædte mig; jeg var syg, og I besøgte mig; jeg var i Fængsel, og I kom til mig.

³⁶Uma ria pohea-ku, niwai' -a pohea. Peda' -a, nikinomo-a. Hi rala tarungku' -a, nipencuai' -a.'

³⁷Da skulle de retfærdige svare ham og sige: Herre! når så vi dig hungrig og gave dig Mad, eller tørstig og gave dig at drikke?

³⁷"Metompoi' -ra to hi mali ka'ana-ku, ra'uli': `Pue', nto'uma-ko kihilo mo'oro' pai' kiwai' -ko koni', ba ngkamara pai' kiwai' -ko ue?

³⁸Når så vi dig fremmed og toge dig hjem til os, eller nøgen og klædte dig?

³⁸Nto'uma-ko liu hi tomi-kai, pai' kipopehani-ko? Nto'uma-ko kihilo uma ria pohea-nu, pai' kiwai' -ko pohea?

³⁹Når så vi dig syg eller i Fængsel og kom til dig?

³⁹Nto'uma-ko kihilo peda' ba hi rala tarungku', pai' tilou-kai mpencuai' -ko?'

⁴⁰Og Kongen skal svare og sige til dem: Sandelig, siger jeg eder: Hvad I have gjort imod een af disse mine mindste Brødre, have I gjort imod mig.

⁴⁰"Pai' Aku' Magau', kutompoi' -ra: `Bona ni'inca: napa to nibabehi mpotulungi ompi' -ku tohe'ira lau, nau' hadua ompi' -ku to kedi' lia katuwu' -na, batua-na, hibalia nibabehi hi Aku' -mi.'

⁴¹Da skal han også sige til dem ved den venstre Side: Går bort fra mig, I forbandede! til den evige Ild, som er beredt Djævelen og hans Engle.

⁴¹"Oti toe mpai', ku'uli' -raka to hi mali ki'ii-ku: `Malai-mokoi ngkai rei, koi' to natotowi Tuama-ku! Mesua' -mokoi hi rala apu to jela' ncuu, to raporodo ami' -miki Magau' Anudaa' pai' mala'eka to mpotuku' -i.

⁴²Thi jeg var hungrig, og I gave mig ikke at spise; jeg var tørstig, og I gave mig ikke at drikke;

⁴²Apa' nto'u-ku mo'oro', uma-a niwai' koni'. Ngkamara-a, uma-a niwai' ue ininu.

⁴³jeg var fremmed, og I toge mig ikke hjem til eder; jeg var nøgen, og I klædte mig ikke; jeg var syg og i Fængsel, og I besøgte mig ikke.

⁴³Liu-a hi tomi-ni, uma-a nipopehani. Uma ria pohea-ku, uma-a niwai' pohea. Peda' -a, hi rala tarungku' -a, uma-a nipencuai'.'

⁴⁴Da skulle også de svare og sige: Herre! når så vi dig hungrig eller tørstig eller fremmed eller nøgen eller syg eller i Fængsel og tjente dig ikke?

⁴⁴"Ra'uli' wo'o-mi-rawo mpai' mpo'uli' -ka: `Pue', nto'uma-ko kihilo mo'oro' ba ngkamara ba hewa tauna toliu, ba uma-ko moheai, ba peda' ba ratarungku', pai' uma-ko kitulungi?'

⁴⁵Da skal han svare dem og sige: Sandelig, siger jeg eder: Hvad I ikke have gjort imod een af disse mindste, have I heller ikke gjort imod mig.

⁴⁵"Pai' Aku' Magau', kutompoi' -ra: `Bona ni'inca: apa' uma-koina nitulungi-ra tauna to kedi' tuwu' -ra tohe'i-era lau, batua-na, Aku' -mi to uma nitulungi tetu-e.'"

⁴⁶Og disse skulle gå bort til evig Straf, men de retfærdige til evigt Liv."

⁴⁶Napohudu Yesus lolita-na, na'uli': "Hawe'ea tauna to dada'a toera lau ratadi hi rala naraka pai' rahuku' duu' kahae-hae-na, pai' tauna to monoa' mporata katuwua' to lompe' duu' kahae-hae-na."