¹Og det skete, da Jesus havde fuldendt alle disse Ord, sagde han til sine Disciple:

¹Kahudu-na Yesus mpololita hawe'ea tohe'e, na'uli' mpo'uli' -raka ana'guru-na:

²"I vide, at om to Dage er det Påske; så forrådes Menneskesønnen til at korsfæstes."

²"Ni'inca wa karo'eo-na-damo eo bohe Paskah? Pai' Aku' Ana' Manusia' rapewai' hi pale bali' -ku bona raparika'."

³Da forsamledes Ypperstepræsterne og Folkets Ældste i Ypperstepræstens Gård; han hed Kajfas.

³Nto'u toe, imam pangkeni pai' totu'a to Yahudi morumpu hi tomi Imam Bohe to rahanga' Kayafas.

⁴Og de rådsloge om at gribe Jesus med List og ihjelslå ham.

⁴Mohawa' -ramo, ra'uli': "Beiwa akala-ta mpolede pai' mpohoko' Yesus bona rapatehi-ie?

⁵Men de sagde: "Ikke på Højtiden, for at der ikke skal blive Oprør iblandt Folket."

⁵Agina neo' ulu tahoko' -i nto'u eo bohe, nee-neo' mpai' bara' ntodea."

⁶Men da Jesus var kommen til Bethania, i Simon den spedalskes Hus,

⁶Nto'u Yesus hi ngata Betania, hilou-i hi tomi hadua tauna to rahanga' Simon topohaki' poko'.

⁷kom der en Kvinde til ham, som havde en Alabastkrukke med såre kostbar Salve, og hun udgød den på hans Hoved, medens han sad til Bords.

⁷Bula-na hi ree, rata hadua tobine ngkeni hameha' butolo' ihia' lana honga to masuli' lia oli-na. Bula-na Yesus ngkoni', tumai tobine toei mpotua lana honga toe hi woo' -na tanda pebila' -na.

⁸Men da Disciplene så det, bleve de vrede og sagde: "Hvortil denne Spilde?

⁸Karahilo-na ana'guru-na napa to nababehi tobine toei, moroe-ramo, ra'uli': "Napa-hawo pai' rakerei lana to masuli' oli-na hewa tetu?

⁹Dette kunde jo være solgt til en høj Pris og være givet til fattige."

⁹Ke agina rapobalu' lau bona oli-na rawai' -raka tokabu."

¹⁰Men da Jesus mærkede det, sagde han til dem: "Hvorfor volde I Kvinden Fortrædeligheder? Hun har jo gjort en god Gerning imod mig.

¹⁰Na'inca Yesus pekiri-ra, toe pai' na'uli' -raka: "Napa pai' nipedahi nono-na tobine toei! To nababehi hi Aku' toe-le, lompe'.

¹¹Thi de fattige have I altid hos eder; men mig have I ikke altid.

¹¹Apa' tokabu-hana, ria oa' loga-ni mpotulungi-ra apa' ria oa' -ra doo-ni. Aga Aku', uma-a mpai' ria oa' doo-ni.

¹²Thi da hun udgød denne Salve over mit Legeme, gjorde hun det for at berede mig til at begraves.

¹²Natuai-a hante lana toe, mpakasadia ami' woto-ku hi karatana-ku mpai'.

¹³Sandelig, siger jeg eder, hvor som helst i hele Verden dette Evangelium bliver prædiket, skal også det, som hun har gjort, omtales til hendes Ihukommelse."

¹³Mpu'u ku'uli' -kokoi: hi humalili' dunia', hiapa-apa Kareba Lompe' rapalele, napa to nababehi tobine toei we'i bate ralolita, uma mpai' ralipo' -lipo'."

¹⁴Da gik en af de tolv, han, som hed Judas Iskariot, hen til Ypperstepræsterne

¹⁴Nto'u toe, hadua ngkai ana'guru-na to hampulu' rodua, to rahanga' Yudas Iskariot, hilou hi imam pangkeni.

¹⁵og sagde: "Hvad ville I give mig, så skal jeg forråde ham til eder?" Men de betalte ham tredive Sølvpenge".

¹⁵Na'uli' -raka: "Ane kutonu Yesus hi rala pale-ni, napa to niwai' -ka?" Rabila' -mi doi pera' tolu mpulu', pai' rawai' -ki.

¹⁶Og fra den Stund søgte han Lejlighed til at forråde ham.

¹⁶Ngkai ree, Yudas mpopali' loga to lompe' mpobalu' Yesus hi bali' -na.

¹⁷Men på den første Dag af de usyrede Brøds Højtid kom Disciplene til Jesus og sagde: "Hvor vil du, at vi skulle træffe Forberedelse for dig til at spise Påskelammet?"

¹⁷Hi eo to lomo' -na hi Posusa' Roti to Uma Raragii, rata-ramo ana'guru-na hi Yesus, ra'uli' -ki: "Hiapa konoa-nu kiporodo pongkoni' Paskah to takoni' -e mpai'?"

¹⁸Men han sagde: "Går ind i Staden til den og den Mand, og siger til ham: Mesteren siger: Min Time er nær; hos dig holder jeg Påske med mine Disciple."

¹⁸Na'uli' -raka: "Hilou-mokoi hi rala ngata hi tomi ni'anu, uli' -ki hewa toi: `Na'uli' Guru: Rata-mi tempo-ku, doko' -a mo'eo bohe Paskah hi tomi-nu hante ana'guru-ku.'"

¹⁹Og Disciplene gjorde, som Jesus befalede dem, og beredte Påskelammet.

¹⁹Ana'guru Yesus toera, hilou mpu'u-ramo hewa to nahubui-raka, pai' -ra mporodo-mi pongkoni' Paskah.

²⁰Men da det var blevet Aften, sad han til Bords med de tolv.

²⁰Kamobengi-na, Yesus hante ana'guru-na to hampulu' rodua mohura ngkoni'.

²¹Og medens de spiste, sagde han: "Sandelig, siger jeg eder, en af eder vil forråde mig."

²¹Bula-ra ngkoni' toe, na'uli' -mi Yesus: "Pe'epei-koi: hadua ngkai olo' -ni mpobalu' -a mpai' hi bali' -ku."

²²Og de bleve såre bedrøvede og begyndte hver især at sige til ham: "Det er dog vel ikke mig, Herre?"

²²Mpo'epe tohe'e, peda' -mi nono-ra ana'guru-na, pai' mepekune' -ramo hadua bo hadua hi Yesus, ra'uli': "Bela-hawo aku' to nutoa' -e Pue'?"

²³Men han svarede og sagde: "Den, som dyppede Hånden tillige med mig i Fadet, han vil forråde mig.

²³Na'uli' Yesus: "Tauna to mpololo' roti hi banga' uta hangkaa-ngkania hante Aku', hi'a-mi to mpobalu' -a.

²⁴Menneskesønnen går vel bort, som der er skrevet om ham; men ve det Menneske, ved hvem Menneskesønnen bliver forrådt! Det var godt for det Menneske, om han ikke var født."

²⁴Makono mpu'u, Aku' Ana' Manusia' bate mate hewa to ralowa hi rala Buku Tomoroli' -e. Aga mpe'ahii' tauna to mpobalu' -a tetui. Ke lompe' lau-pi ane uma-i na'ote tina-na."

²⁵Men Judas, som forrådte ham, svarede og sagde: "Det er dog vel ikke mig, Rabbi?" Han siger til ham: "Du har sagt det."

²⁵Ngkai ree, na'uli' wo'o-mi-hawo Yudas, to mpobalu' -ie mpai': "Bela-hawo aku' to nutoa' -e Guru?" Na'uli' Yesus: "Hewa to nu'uli' tetu-midi!"

²⁶Men medens de spiste, tog Jesus Brød, og han velsignede og brød det og gav Disciplene det og sagde: "Tager, æder; dette er mit Legeme."

²⁶Bula-ra ngkoni', na'ala' -mi Yesus roti pai' naposampayai mpo'uli' tarima kasi hi Alata'ala. Oti toe, napihe-pihe pai' natonu-raka ana'guru-na, na'uli': "Ala' -mi, koni' -mi. Toi-mi woto-ku."

²⁷Og han tog en Kalk og takkede. gav dem den og sagde: "Drikker alle deraf;

²⁷Oti toe na'ala' wo'o sangkiri' to ihia' anggur, na'uli' tarima kasi hi Alata'ala pai' natonu-raka, na'uli': "Nginu-mokoi omea,

²⁸thi dette er mit Blod, Pagtens, hvilket udgydes for mange til Syndernes Forladelse.

²⁸apa' toi-mi raa' -ku to rabowo ane mate-a mpai'. Raa' -ku toi mpai' mporohoi pojanci to mpoposidai' Alata'ala hante manusia', bona jeko' tauna to wori' ra'ampungi.

²⁹Men jeg siger eder, fra nu af skal jeg ingenlunde drikke af denne Vintræets Frugt indtil den Dag, da jeg skal drikke den ny med eder i min Faders Rige."

²⁹Bona ni'inca: ntepu'u ngkai wae lau, uma-apa nginu anggur duu' -na rata tempo-na Tuama-ku jadi' Magau' hi dunia' bo'u. Nto'u toe mpai' mpo'inu-a anggur to bo'u hangkaa-ngkania hante koi' hi rala Kamagaua' -na."

³⁰Og da de havde sunget Lovsangen, gik de ud til Oliebjerget.

³⁰Oti toe morona' -ramo hanyala rona' pe'une'. Kahudu-ra morona', malai-ramo ngkai ngata hilou hi Bulu' Zaitun.

³¹Da siger Jesus til dem: "I skulle alle forarges på mig i denne Nat; thi der er skrevet: Jeg vil slå Hyrden, og Hjordens Får skulle adspredes.

³¹Na'uli' -mi Yesus mpo'uli' -raka: "Bengi toe mpai' lau, hawe'ea-ni, molengo pepangala' -ni hi Aku', apa' ria te'uki' Lolita Alata'ala to mpo'uli' hewa toi: `Kupatehi topo'ewu toei, pai' bima inewu-na pagaa' -gaa' -ramo.'

³²Men efter at jeg er bleven oprejst, vil jeg gå forud for eder til Galilæa."

³²Aga ane tuwu' nculii' -apa mpai', meri'ulu-a hilou hi tana' Galilea, bona hirua' hi ria-ta-damo mpai'."

³³Men Peter svarede og sagde til ham: "Om end alle ville forarges på dig, så vil jeg dog aldrig forarges."

³³Ngkai ree, na'uli' -mi Petrus: "Nau' hawe'ea tauna molengo pepangala' -ra hi Iko Pue', aku' uma!"

³⁴Jesus sagde til ham: "Sandelig, siger jeg dig, i denne Nat, førend Hanen galer, skal du fornægte mig tre Gange."

³⁴Na'uli' Yesus: "Mpu'u ku'uli' -koko: kako'ia-na turua' manu' bengi toe mpai' lau, mpolia' tolu ngkani-moko mposapu kanu'inca-ku."

³⁵Peter siger til ham: "Om jeg end skulde dø med dig, vil jeg ingenlunde fornægte dig." Ligeså sagde også alle Disciplene.

³⁵Na'uli' Petrus: "Nau' -a mate hangkaa-ngkania dohe-nu, uma mpu'u kusapu kaku'inca-nu!" Wae wo'o-rawo pololita-ra ana'guru-na to ntani' -na.

³⁶Da kommer Jesus med dem til en Gård, som kaldes Gethsemane, og han siger til Disciplene: "Sætter eder her, medens jeg går derhen og beder."

³⁶Oti toe, rata-ramo hi pampa to rahanga' Getsemani. Hi ree-i mpo'uli' -raka ana'guru-na: "Koi', mohura hi rei-mokoi. Aku', lou hi ree-a mai ulu mosampaya."

³⁷Og han tog Peter og Zebedæus's to Sønner med sig, og han begyndte at bedrøves og svarlig at ængstes.

³⁷Aga Petrus pai' ana' Zebedeus to rodua, nabawai-ra hilou dohe-na. Nto'u toe, susa' pai' mokaratu-mi nono-na.

³⁸Da siger han til dem: "Min Sjæl er dybt bedrøvet indtil Døden; bliver her og våger med mig!"

³⁸Na'uli' -raka: "Susa' lia nono-ku, hewa to neo' mate-ama ku'epe. Rehe'i-mokoi ulu, dohei-a mojaga."

³⁹Og han gik lidt frem, faldt på sit Ansigt, bad og sagde: "Min Fader! er det muligt, da gå denne Kalk mig forbi; dog ikke som jeg vil, men som du vil."

³⁹Oti toe hilou-imi molaa hangkedi', pai' -i motumpa, mosampaya, na'uli': "Tuama-ku, ane ma'ala, pomolaa-ka-kuwo kaparia to neo' mporumpa' -a toi. Aga bela konoa-ku Aku' to jadi', agina konoa-nu Iko moto."

⁴⁰Og han kommer til Disciplene og finder dem sovende, og han siger til Peter: "Så kunde I da ikke våge een Time med mig!

⁴⁰Oti toe, nculii' -imi hi ana'guru-na to tolu toera, narata-ra bula-ra leta' moto. Na'uli' mpo'uli' -ki Petrus: "Hilo! Hajaa-wadi uma nidadahi mojaga dohe-ku?

⁴¹Våger og beder, for at I ikke skulle falde i Fristelse! Ånden er vel redebon, men Kødet er skrøbeligt."

⁴¹Mojaga pai' mosampaya-mokoi bona neo' -koi mporata pesori. Hi rala nono-ni dota moto-koi mpobabehi to makono, aga uma nidadahi apa' manusia' bate lente."

⁴²Han gik atter anden Gang hen, bad og sagde: "Min Fader! hvis denne Kalk ikke kan gå mig forbi, uden jeg drikker den, da ske din Villie!"

⁴²Ngkai ree, hilou wo'o-imi mosampaya, na'uli': "Tuama-ku, ane kaparia toi uma ma'ala rawi'iha-ka, bate konoa-numi to majadi'."

⁴³Og han kom og fandt dem atter sovende, thi deres Øjne vare betyngede.

⁴³Oti toe, nculii' wo'o-imi mporata ana'guru-na, leta' wo'o-ra-wadi apa' mopoke' mata-ra.

⁴⁴Og han forlod dem og gik atter hen og bad tredje Gang og sagde atter det samme Ord.

⁴⁴Hangkani wo'o-ipi Yesus mpalahii-ra hilou mosampaya katolu ngkani-na. Posampaya-na toe hibalia hante posampaya-na to we'i.

⁴⁵Da kommer han til Disciplene og siger til dem: "Sove I fremdeles og Hvile eder? Se, Timen er nær, og Menneskesønnen forrådes i Synderes Hænder.

⁴⁵Ka'oti-na mosampaya toe, nculii' wo'o-imi hi ana'guru-na to tolu toera, pai' na'uli' -raka: "Turu pai' leta' oa' -pada-koi? Hilo-dile, rata-mi tempo-na Aku' Ana' Manusia' rapobalu' pai' ratonu hi tauna to dada'a.

⁴⁶Står op, lader os gå; se, han, som forråder mig, er nær."

⁴⁶Memata-mokoi! Hilo, etu-imi tumai tauna to mpobalu' -a. Kita-mi lou."

⁴⁷Og medens han endnu talte, se, da kom Judas, en af de tolv, og med ham en stor Skare, med Sværd og Knipler, fra Ypperstepræsterne og Folkets Ældste.

⁴⁷Bula-na Yesus mololita-pidi, rata-imi Yudas, hadua ngkai ana'guru-na to hampulu' rodua. Pai' dohe-na wori' wo'o tau ntani' -na to ngkeni piho' pai' sumampu. Hira' toe rapahawa' imam pangkeni pai' totu'a to Yahudi.

⁴⁸Men han, som forrådte ham, havde givet dem et Tegn og sagt: "Den, som jeg kysser, ham er det; griber ham!"

⁴⁸Yudas mpo'uli' ami' -miraka tanda bona ra'inca kato'uma-nai Yesus, na'uli': "Hema mpai' to ku'eki, Hi'a-mi Yesus. Hoko' -imi!"

⁴⁹Og han trådte straks hen til Jesus og sagde: "Hil være dig, Rabbi!" og kyssede ham.

⁴⁹Jadi', karata-ra hi ree, kahilou-nami Yudas mpohirua' -ki Yesus, na'uli': "Wori' tabe, Guru!" pai' na'eki-i ntuku' ada-ra to Yahudi.

⁵⁰Men Jesus sagde til ham: "Ven, hvorfor kommer du her?" Da trådte de til og lagde Hånd på Jesus og grebe ham.

⁵⁰Na'uli' Yesus: "Toe-tanoe pai' tumai-koe, bale!" Katumai-rami tauna to wori' mpohoko' Yesus.

⁵¹Og se, en af dem, som vare med Jesus, rakte Hånden ud og drog sit Sværd og slog Ypperstepræstens Tjener og huggede hans Øre af.

⁵¹Ngkai ree, hadua tauna to dohe Yesus mpowute' piho' -na natime-ki batua Imam Bohe, bela mpoholu tilinga-na.

⁵²Da siger Jesus til ham: "Stik dit Sværd igen på dets Sted; thi alle de, som tage Sværd, skulle omkomme ved Sværd.

⁵²Na'uli' Yesus mpo'uli' -ki: "Unco' nculii' piho' -nu! Apa' hema to mpohenta piho' mpopatehi doo, bate rapatehi wo'o-i-hawo mpai' hante piho'.

⁵³Eller mener du, at jeg ikke kan bede min Fader, så han nu tilskikker mig mere end tolv Legioner Engle?

⁵³Ha uma nu'incai, ane mpopetulungi-a hi Tuama-ku, napesahui mpahawa' tumai hampulu' rontuda tantara mala'eka-na, ba melabi tena!

⁵⁴Hvorledes skulde da Skrifterne opfyldes, at det bør gå således til?"

⁵⁴Aga ane ta'ewa-ra to mpohoko' -a toi-e, uma mpai' madupa' lolita to te'uki' hi rala Buku Tomoroli' owi to mpo'uli' hawe'ea toe lau kana majadi' hi Aku'."

⁵⁵I den samme Time sagde Jesus til Skarerne: "I ere gåede ud ligesom imod en Røver med Sværd og Knipler for at fange mig. Daglig sad jeg i Helligdommen og lærte, og I grebe mig ikke.

⁵⁵Nto'u toe, na'uli' wo'o-mi Yesus mpo'uli' -raka tauna to wori' toera: "Ha toperampaki-a toi-e, pai' mingki' tumai-koi ntali piho' pai' sumampu mpohoko' -ae! Butu eo-na mohura moto-a hi rala Tomi Alata'ala metudui', napa pai' uma-a nihoko' nto'u toe?

⁵⁶Men det er alt sammen sket, for at Profeternes Skrifter skulde opfyldes." Da forlode alle Disciplene ham og flyede.

⁵⁶Aga to hewa toi-le kana majadi', bona madupa' -mi napa to ra'uki' nabi-nabi owi hi rala Buku Tomoroli'." Oti toe, metibo' -ramo hawe'ea ana'guru-na mpalahii-i.

⁵⁷Men de, som havde grebet Jesus, førte ham hen til Ypperstepræsten Kajfas, hvor de skriftkloge og de Ældste vare forsamlede.

⁵⁷Ngkai ree, tauna to mpohoko' Yesus mpokeni-i hilou hi tomi Imam Bohe Kayafas. Hi ria morumpu-ramo guru-guru agama pai' totu'a to Yahudi.

⁵⁸Men Peter fulgte ham i Frastand indtil Ypperstepræstens Gård, og han gik indenfor og satte sig hos Svendene for at se, hvad Udgang det vilde få.

⁵⁸Petrus metuku' ngkawao-wadi, duu' -na rata hi berewe tomi Imam Bohe. Mesua' -i hi berewe pai' -i mohura dohe topojaga, apa' doko' na'inca ba napa mpai' to majadi' hi Yesus.

⁵⁹Men Ypperstepræsterne og hele Rådet søgte falsk Vidnesbyrd imod Jesus, for at de kunde aflive ham.

⁵⁹Nto'u toe, imam pangkeni pai' hawe'ea topohura agama morumpu hi tomi Kayafas. Mpali' -ra sabi' boa' to mpakilu Yesus, bona ngalai' rahuku' mate-i.

⁶⁰Og de fandt intet, endskønt der trådte mange falske Vidner frem. Men til sidst trådte to frem og sagde:

⁶⁰Aga nau' wori' sabi' boa' to mpo'uli' napa to nababehi Yesus, uma raruai' to masipato' rahuku' mate-ki. Ka'omea-na, ria rodua sabi' to tumai hi nyanyoa topohura to hibalia lolita-ra,

⁶¹"Denne har sagt: Jeg kan nedbryde Guds Tempel og bygge det op i tre Dage."

⁶¹ra'uli': "Tauna toii, ria-i-hana mpo'uli': `Tomi Alata'ala ma'ala kugero, pai' rala-na tolu eo kuwangu nculii'.'"

⁶²Og Ypperstepræsten stod op og sagde til ham: "Svarer du intet på, hvad disse vidne imod dig?"

⁶²Kamokore-nami Imam Bohe pai' -i mpo'uli' -ki Yesus: "Ha uma nutompoi' -ra to mpakilu-ko toe-e?"

⁶³Men Jesus tav. Og Ypperstepræsten tog til Orde og sagde til ham: "Jeg besværger dig ved den levende Gud, at du siger os, om du er Kristus, Guds Søn."

⁶³Aga Yesus, uma-i winihi. Na'uli' wo'o-mi Imam Bohe: "Hante hanga' Alata'ala to Tuwu', uli' -kakai to makono! Makono mpu'u ka'Iko-na Magau' Topetolo', Ana' Alata'ala-e?"

⁶⁴Jesus siger til ham: "Du har sagt det; dog jeg siger eder: Fra nu af skulle I se Menneskesønnen sidde ved Kraftens højre Hånd og komme på Himmelens Skyer."

⁶⁴Na'uli' Yesus: "Io', hewa to nu'uli' tetu-e. Pai' ku'uli' tena: rata mpai' tempo-na nihilo-a Aku' Ana' Manusia', mohura pai' moparenta hi mali ka'ana Alata'ala to Mobaraka', pai' nihilo wo'o-a mpai' mana'u tumai ngkai suruga hi rala limu'."

⁶⁵Da sønderrev Ypperstepræsten sine Klæder og sagde: "Han har talt bespotteligt; hvad have vi længere Vidner nødig? se, nu have I hørt Bespottelsen.

⁶⁵Mpo'epe toe we'i, Imam Bohe mpoheu' baju-na ngkai kamoroe-na, pai' na'uli': "Tau toii mpopohibalia woto-na hante Alata'ala! Uma-pi mingki' ria sabi'. Ni'epe moto-mi-koiwo lolita-na mpokedi' Alata'ala.

⁶⁶Hvad tykkes eder?" Og de svarede og sagde: "Han er skyldig til Døden."

⁶⁶Beiwa-mi-koiwo pompowile-nie?" Ratompoi' topohura: "Kana rahuku' mate-imile!"

⁶⁷Da spyttede de ham i Ansigtet og gave ham Næveslag; andre sloge ham på Kinden

⁶⁷Ngkai ree, ra'uelikui lio-na pai' -i raweba'. Ria wo'o to mpohopo' -i, pai' ra'uli' -ki:

⁶⁸og sagde: "Profeter os, Kristus, hvem var det, der slog dig?"

⁶⁸"Ee Magau' Topetolo'! Pe'uli' pe' ba hema to mpohopo' -koe!"

⁶⁹Men Peter sad udenfor i Gården; og en Pige kom hen til ham og sagde: "Også du var med Jesus Galilæeren."

⁶⁹Nto'u toe, Petrus mohura hi berewe. Nto'u pohura-na toe, tumai hadua tobine to mobago hi tomi Imam Bohe, na'uli' -ki Petrus: "Ba iko wo'o-di doo-na Yesus to Galilea toei-e mai?"

⁷⁰Men han nægtede det i alles Påhør og sagde: "Jeg forstår ikke, hvad du siger."

⁷⁰Aga nasapu Petrus hi nyanyoa-ra omea, na'uli': "Uma-kuna ku'incai napa to nu'uli'!"

⁷¹Men da han gik ud i Portrummet, så en anden Pige ham; og hun siger til dem, som vare der: "Denne var med Jesus af Nazareth."

⁷¹Ngkai ree hilou wo'o-imi Petrus mokore mohu' hi wobo' wala. Ria wo'o hadua tobine mpohilo-i pai' mpo'uli' -raka tauna to hi ree: "Hi'a toi wo'o-le to dohe Yesus to Nazaret toei-e mai."

⁷²Og han nægtede det atter med en Ed: "Jeg kender ikke det Menneske."

⁷²Nasapu wo'o-wadi Petrus hante mosumpa, na'uli': "Uma-kuna ku'incai-i tau tetui!"

⁷³Men lidt efter kom de, som stode der, hen og sagde til Peter: "Sandelig, også du er en af dem. dit Mål røber dig jo også."

⁷³Uma mahae ngkai ree, tauna to mokore hi ree mpomohui' Petrus, ra'uli' -ki: "Iko mpu'u-di hadua doo-nae! Incana ngkai kotu basa-nu Katogalilea-nu."

⁷⁴Da begyndte han at forbande sig og sværge: "Jeg kender ikke det Menneske." Og straks galede Hanen.

⁷⁴Mosumpa tena-i Petrus mpotuna' woto-na, na'uli': "Uma mpu'u-kuwo ku'incai-i!" Nto'u toe turua' -mi manu'.

⁷⁵Og Peter kom Jesu Ord i Hu at han havde sagt: "Førend Hanen galer, skal du fornægte mig tre Gange." Og han gik udenfor og græd bitterligt.

⁷⁵Nakiwoi-mi Petrus lolita Yesus ngone to mpo'uli' -ki: "Kako'ia-na turua' manu', mpolia' tolu ngkani-moko mposapu kanu'inca-ku." Kamalai-nami Petrus hilou hi mali-na, pai' -i geo' ngkai kapeda' nono-na.