¹Men da det var blevet Morgen, holdt alle Ypperstepræsterne og Folkets Ældste Råd imod Jesus for at aflive ham.

¹Mepupulo ngkii, hawe'ea imam pangkeni pai' totu'a to Yahudi mpobotuhi: Yesus kana rapatehi.

²Og de bandt ham og førte ham bort og overgave ham til Landshøvdingen Pontius Pilatus.

²Jadi', rahoo' -imi pai' rakeni hilou rabua' hi Gubernur Pilatus.

³Da nu Judas, som forrådte ham, så, at han var bleven domfældt, fortrød han det og bragte de tredive Sølvpenge tilbage til Ypperstepræsterne og de Ældste og sagde:

³Ane Yudas, to mpobalu' Yesus hi bali' -na toei, kana'inca-na karahuku' mate-na mpai' Yesus, soho' -mi nono-na. Kahilou-nami hi imam pangkeni pai' totu'a to Yahudi, napoponculi' -raka doi pera' to tolu mpulu' mpepa',

⁴"Jeg har syndet, idet jeg forrådte uskyldigt Blod." Men de sagde: "Hvad kommer det os ved? se du dertil."

⁴pai' na'uli': "Mojeko' -ama! Mpobalu' -a-kuna tauna to uma masala', alaa-na rahuku' mate-i!" Ratompoi' -i: "Napa ki'uli' kai'! Iko moto-kowo pue' sala'!"

⁵Og han kastede Sølvpengene ind i Templet, veg bort og gik hen og hængte sig.

⁵Ngkai ree, Yudas mpetadi doi tohe'e hi rala Tomi Alata'ala, pai' -i hilou mengkahunca'.

⁶Men Ypperstepræsterne toge Sølvpengene og sagde: "Det er ikke tilladt at lægge dem til Tempelskatten; thi det er Blodpenge."

⁶Imam pangkeni mpotima' doi toe, pai' ra'uli': "Doi toi, doi posula' raa'. Ntuku' atura agama, doi to hewa tohe'e uma ma'ala rapuna' hi rala peti' pompunaa' doi pepue' hi Tomi Alata'ala."

⁷Men efter at have holdt Råd købte de Pottemagermarken derfor til Gravsted for de fremmede.

⁷Hibalia-mi pohawa' -ra, doi toe ra'oli-ki tana' to rahanga' Tana' Topobabehi Kura, bona tana' toe rapontanai-raka tauna to bela-ra to Yahudi.

⁸Derfor blev den Mark kaldt Blodmarken indtil den Dag i Dag.

⁸Toe pai' tana' toe rahanga' Tana' Raa' duu' tempo toi.

⁹Da opfyldtes det, som er talt ved Profeten Jeremias, som siger: "Og de toge de tredive Sølvpenge, Prisen for den vurderede, hvem de vurderede for Israels Børn,

⁹Hante babehia-ra toe, madupa' -mi napa to nalowa nabi Yeremia owi, hewa toi moni-na: "Ntuku' ada to Israel, oli hadua batua tolu mpulu' doi pera'. Jadi', ra'ala' -mi tolu mpulu' doi pera' toe,

¹⁰og de gav dem for Pottemagermarken, som Herren befalede mig."

¹⁰pai' ra'oli-ki tana' topobabehi kura. Tohe'e majadi' ntuku' hawa' Pue' Alata'ala hi aku'."

¹¹Men Jesus blev stillet for Landshøvdingen, og Landshøvdingen spurgte ham og sagde: "Er du Jødernes Konge?" Men Jesus sagde til ham: "Du siger det."

¹¹Ane Yesus we'i, karakeni-na hi Gubernur Pilatus, mokore-i hi nyanyoa-na. Pilatus mpekune' -i: "Ha Iko mpu'u-mi Magau' to Yahudi-e?" Na'uli' Yesus: "Wae mpu'u, hewa to nu'uli' tetu."

¹²Og da han blev anklaget af Ypperstepræsterne og de Ældste, svarede han intet.

¹²Imam pangkeni pai' totu'a to Yahudi mpodulu mpakilu-i. Aga uma-i winihi.

¹³Da siger Pilatus til ham: "Hører du ikke, hvor meget de vidne imod dig?"

¹³Toe pai' Pilatus mpo'uli' -ki Yesus: "Ha uma nu'epei hawe'ea to rapakilu-kokoe?"

¹⁴Og han svarede ham end ikke på et eneste Ord, så at Landshøvdingen undrede sig såre.

¹⁴Uma hamelaa nahono' Yesus, alaa-na napokakonce lia Gubernur.

¹⁵Men på Højtiden plejede Landshøvdingen at løslade Mængden een Fange, hvilken de vilde.

¹⁵Butu eo bohe Paskah, Gubernur biasa mpobahaka hadua tauna to ratarungku', ba hema konoa ntodea.

¹⁶Og de havde dengang en berygtet Fange, som hed Barabbas.

¹⁶Jadi', mpae toe, ria hadua to ratarungku' to ra'inca lia ntodea. Hanga' -na Yesus Barabas.

¹⁷Da de vare forsamlede, sagde Pilatus derfor til dem: "Hvem ville I, at jeg skal løslade eder: Barabbas eller Jesus, som kaldes Kristus?"

¹⁷Jadi', hi pohura-na Pilatus mpohurai kara-kara Yesus toe, wori' -mi tauna morumpu. Mepekune' Pilatus mpekune' -ra: "Hema to nipokono kubahaka-kokoi mpae tohe'i? Yesus Barabas, ba Yesus to rahanga' Kristus-di?"

¹⁸Thi han vidste, at det var af Avind, de havde overgivet ham.

¹⁸Pilatus mpo'uli' hewa toe, apa' na'inca ka'uma-na-hawo masala' -i Yesus; pangkeni to Yahudi mpotonu Yesus hi hi'a apa' kamohingi' -ra-wadi.

¹⁹Men medens han sad på Dommersædet, sendte hans Hustru Bud til ham og sagde: "Befat dig ikke med denne retfærdige; thi jeg har lidt meget i Dag i en Drøm før hans Skyld."

¹⁹Nto'u pohura-na Pilatus hi pohuraa pobotuhia toe, rata suro ngkai tobine-na to mpo'uli' -ki: "Neo' -konae' nuhuku' -i tauna to uma masala' tetui! Apa' ngkai Hi'a alaa-ku mo'ompo' to mekoroi' bengi ngone-e."

²⁰Men Ypperstepræsterne og de Ældste overtalte Skarerne til, at de skulde begære Barabbas, men ihjelslå Jesus.

²⁰Aga imam pangkeni pai' totu'a to Yahudi, kaliliu moto-ra mpo'ukei' ntodea, ra'uli' -raka: "Perapi' -koi hi Gubernur bona Barabas nabahaka, pai' Yesus to nahuku' mate!"

²¹Og Landshøvdingen svarede og sagde til dem: "Hvilken af de to ville I, at jeg skal løslade eder?" Men de sagde: "Barabas."

²¹Jadi', mepekune' Gubernur Pilatus hi ntodea, na'uli': "Ngkai hira' rodua tohe'i, hema to nipokono kubahaka-kokoi?" Ratompoi': "Barabas!"

²²Pilatus siger til dem: "Hvad skal jeg da gøre med Jesus, som kaldes Kristus?" De sige alle: "Lad ham blive korsfæstet!"

²²Napekune' tena Pilatus: "Ane wae, kupopai-imi Yesus to rahanga' Kristus?" Metompoi' -ra omea: "Raparika' -i!"

²³Men Landshøvdingen sagde: "Hvad ondt har han da gjort?" Men de råbte end mere og sagde: "Lad ham blive korsfæstet!"

²³Mepekune' tena-i-pidi Pilatus: "Hiaa' napa sala' -na?" Rapesukui lau-mi mejeu': "Parika' -imi!"

²⁴Men da Pilatus så, at han intet udrettede, men at der blev større Larm, tog han Vand og toede sine Hænder i Mængdens Påsyn og sagde: "Jeg er uskyldig i denne retfærdiges Blod; ser I dertil!"

²⁴Ka'omea-na nahilo Pilatus uma-pi ria kalaua-na mpololitai-ra, apa' kameroo-rodoa' lau-ramo. Toe pai' na'ala' ue napowano hi nyanyoa ntodea pai' na'uli': "Mowano-a! Bona nihilo, ka'uma-na-kuwo kugalo kanipatehi-na tau toii! Koi' moto-koiwo to mpotangku."

²⁵Og hele Folket svarede og sagde: "Hans Blod komme over os og over vore Børn!"

²⁵Metompoi' ntodea, ra'uli': "Io', kai' moto-kaiwo pai' hante muli-kai to mpokolo kamate-na."

²⁶Da løslod han dem Barabbas; men Jesus lod han hudstryge og gav ham hen til at korsfæstes.

²⁶Ngkai ree, nabahaka-miraka Barabas, pai' nahubui tantara-na mpoweba' Yesus. Oti toe natonu-miraka bona raparika'.

²⁷Da toge Landshøvdingens Stridsmænd Jesus med sig ind i Borgen og samlede hele Vagtafdelingen omkring ham.

²⁷Oti toe, tantara Gubernur mpokeni Yesus mesua' hi rala tomi Gubernur, pai' -ra mpokio' hawe'ea doo-ra tumai mpotipuhi-i.

²⁸Og de afklædte ham og kastede en Skarlagens Kappe om ham.

²⁸Raroncu-ki pohea-na pai' rapasuai' -i baju to mperelei to hewa baju magau'.

²⁹Og de flettede en Krone af Torne og satte den på hans Hoved og gave ham et Rør i hans højre Hånd; og de faldt på Knæ for ham og spottede ham og sagde: "Hil være dig, du Jødernes Konge!"

²⁹Rababehi hameha' songko ngkai walaa to morui to hewa songko magau', pai' rasongkoi-ki. Rawai' wo'o-i lua' hameha' hi pale ka'ana-na, hewa lua' to nakamu magau', pai' -ra mowingkotu' hi nyanyoa-na, ra'uli': "Wori' tabe, Magau' to Yahudi!"

³⁰Og de spyttede på ham og toge Røret og sloge ham på Hovedet.

³⁰Ra'uelikui-i pai' ra'ala' lua' to hi pale-na rapao' -ki woo' -na.

³¹Og da de havde spottet ham, toge de Kappen af ham og iførte ham hans egne Klæder og førte ham hen for at korsfæste ham.

³¹Ka'oti-na rapopo'ore' hewa toe, raroncu-mi baju to rabajui-ki we'i pai' ra'uncoi' nculii' -i pohea-na moto-mi. Oti toe rakeni-imi hilou hi mali ngata bona raparika'.

³²Men medens de gik derud, traf de en Mand fra Kyrene, ved Navn Simon; ham tvang de til at bære hans Kors.

³²Hi lengko ohea hirua' -ra hante hadua tauna to rahanga' Simon to Kirene. Tantara to Roma mpewuku Simon toe mpopaha'a kaju parika' -na Yesus.

³³Og da de kom til et Sted, som kaldes Golgatha, det er udlagt: "Hovedskalsted",

³³Uma mahae rata-ramo hi po'ohaa' to rahanga' Golgota, batua-na Bulu' Banga'woo'.

³⁴gave de ham Eddike at drikke blandet med Galde og da han smagte det, vilde han ikke drikke.

³⁴Hi ree, Yesus rapopo'inui anggur to ragalo hante pokuli' to mopai'. Ka'oti-na napemita, oja' -i mpo'inu.

³⁵Men da de havde korsfæstet ham, delte de hans Klæder imellem sig ved Lodkastning, for at det skulde opfyldes, som er sagt af Profeten: "De delte mine Klæder imellem sig og kastede Lod om mit Klædebon."

³⁵Raparika' -imi, pai' pohea-na rabagi-bagi hante ntene' undi hewa pompenoa' -ra.

³⁶Og de sade der og holdt Vagt over ham.

³⁶Oti toe, mohura-ramo hilau mojaga.

³⁷Og oven over hans Hoved satte de Beskyldningen imod ham skreven således: "Dette er Jesus, Jødernes Konge."

³⁷Hi kaju parika' -na hi lolo woo' -na rapataka' hampepa' papan. Hi papan toe te'uki' napa to rapakilu-ki Yesus, hewa toi moni-na: TOI-MI YESUS MAGAU' TO YAHUDI.

³⁸Da bliver der korsfæstet to Røvere sammen med ham, en ved den højre og en ved den venstre Side,

³⁸Ria wo'o rodua toperampaki raparika' dohe-na, hadua mali ka'ana-na hadua mali ki'ii-na.

³⁹Og de, som gik forbi, spottede ham, idet de rystede på deres Hoveder og sagde:

³⁹Tauna to liu hi ree, ngkololi-ra mpopo'ore' -i,

⁴⁰"Du, som nedbryder Templet og bygger det op i tre Dage, frels dig selv; er du Guds Søn, da stig ned af Korset!"

⁴⁰ra'uli': "Nu'uli' -kona mpogero-ko Tomi Alata'ala pai' nuwangu nculii' rala-na tolu eo! Ane Ana' Alata'ala mpu'u-ko, tulungi woto-nu moto! Mana'u-moko ngkai kaju parika' tetu!"

⁴¹"Ligeså spottede Ypperstepræsterne tillige med de skriftkloge og de Ældste og sagde:

⁴¹Wae wo'o imam pangkeni, guru agama pai' totu'a to Yahudi mpopo'ore' -i, ra'uli':

⁴²"Andre har han frelst, sig selv kan han ikke frelse; er han Israels Konge, så lad ham nu stige ned af Korset, så ville vi tro på ham.

⁴²"Tau ntani' -na natulungi-ramo, woto-na moto-pi uma nakulei' ntulungi. Hiaa' bo Hi'a he'e Magau' to Israel! Agina mana'u-i ngkai kaju parika' -na toe, pai' lako' tapangala' -i.

⁴³Han har sat sin Lid til Gud;han fri ham nu, om han har Behag i ham; thi han har sagt: Jeg er Guds Søn."

⁴³Ncarumaka Alata'ala-i, pai' na'uli' Ana' Alata'ala-i. Mai tahilo Alata'ala mpobahaka-i, ane dota-i."

⁴⁴Og på samme Måde hånede også Røverne ham, som vare korsfæstede med ham.

⁴⁴Ntahawe' toperampaki to raparika' dohe-na, meruge' wo'o-ra-rawo mporuge' -i hewa toe.

⁴⁵Men fra den sjette Time blev der Mørke over hele Landet indtil den niende Time.

⁴⁵Tebua' -mi eo, muu-mule' mobengi hobo' hi ngata toe rala-na tolu jaa.

⁴⁶Og ved den niende Time råbte Jesus med høj Røst og sagde: "Eli! Eli! Lama Sabaktani?" det er: "Min Gud! min Gud! hvorfor har du forladt mig?"

⁴⁶Jaa tolu ncimonou', mekio' -imi Yesus napasimuku mpo'uli': "Alata'ala-ku! Alata'ala-ku! Napa pai' nupalahii-a?" Hi rala basa Yahudi: "Eli! Eli! Lama sabakhtani?"

⁴⁷Men nogle af dem, som stode der og hørte det, sagde: "Han kalder på Elias."

⁴⁷Ba hangkuja dua to mokore mohu' hi kaju parika' -na mpo'epe pe'au-na toe, ra'uli': "Epe, mpokio' nabi Elia-i!"

⁴⁸Og straks løb en af dem hen og tog en Svamp og fyldte den med Eddike og stak den på et Rør og gav ham at drikke.

⁴⁸Ria hadua to mokeno hilou mpo'ala' hampu'u wunga to hewa lomo', nabangkahi hi rala ue anggur to mo'onco, natu'u hi wuntu hompea pai' napopoju'ui-ki Yesus bona na'inu.

⁴⁹Men de andre sagde: "Holdt! lader os se, om Elias kommer for at frelse ham."

⁴⁹Ria wo'o to mpo'uli': "Popea ulu, tahilo ba tumai mpu'u-i Elia mpotulungi-i."

⁵⁰Men Jesus råbte atter med høj Røst og opgav Ånden.

⁵⁰Oti toe me'au tena-i Yesus napesukui, pai' modupe' -mi inoha' -na.

⁵¹Og se, Forhænget i Templet splittedes i to Stykker, fra øverst til nederst; og Jorden skjalv, og Klipperne revnede,

⁵¹Nto'u toe, kain porini-olo' to tetoe hi rala Tomi Alata'ala muu-mule' mobika' ntongo' ngkai lolo-na rata hi une' -na. Ria wo'o linu, pai' watu bohe paheka' -heka'.

⁵²og Gravene åbnedes; og mange af de hensovede helliges legemer bleve oprejste,

⁵²Wori' daeo' mobea-mi, pai' wori' tauna to monoa' ingku-ra owi rapotuwu' nculii'.

⁵³og de gik ud af Gravene efter hans Opstandelse og kom ind i den hellige Stad og viste sig for mange.

⁵³Ka'oti-na Yesus tuwu' nculii', mehupa' -ra ngkai daeo' -ra, pai' -ra mesua' -hi ngata Yerusalem, ngata to moroli' toe. Wori' tauna mpohilo-ra.

⁵⁴Men da Høvedsmanden og de, som tillige med, ham holdt Vagt over Jesus, så Jordskælvet, og hvad der skete, frygtede de såre og sagde: "Sandelig, denne var Guds Søn."

⁵⁴Tadulako tantara hante tantara-tantara doo-na to mpojaga Yesus, me'eka' lia-ramo mpo'epe linu pai' mpohilo hawe'ea to jadi' toe. Ra'uli': "Ana' Alata'ala mpu'u-i-tawo'!"

⁵⁵Men der var mange Kvinder der, som så til i Frastand, hvilke havde fulgt Jesus fra Galilæa og tjent ham.

⁵⁵Hi ree, wori' wo'o tobine to menaa ngkawao. Hira' toe tobine to mpotuku' pai' mpotulungi Yesus, ntepu'u ngkai pobago-na hi tana' Galilea.

⁵⁶Iblandt dem vare Maria Magdalene og Maria, Jakobs og Josefs Moder, og Zebedæus's Sønners Moder.

⁵⁶Hanga' -na to hadua, Maria Magdalena. To hadua wo'o, Maria tina-na Yakobus pai' Yusuf. Pai' hadua wo'o tobine-na Zebedeus.

⁵⁷Men da det var blevet Aften, kom en rig Mand fra Arimathæa, ved Navn Josef, som også selv var bleven Jesu Discipel.

⁵⁷Neo' limpa-mi eo, tumai hadua tauna to mo'ua' to ngkai ngata Arimatea, hanga' -na Yusuf. Yusuf toei, topetuku' Yesus wo'o-i-hawo.

⁵⁸Han gik til Pilatus og bad om Jesu Legeme. Da befalede Pilatus, at det skulde udleveres.

⁵⁸Hilou-i hi Pilatus mperapi' woto Yesus. Pilatus mpohubui tantara-na mpowai' -i Yusuf woto-na Yesus.

⁵⁹Og Josef tog Legemet og svøbte det i et rent, fint Linklæde

⁵⁹Na'ala' mpu'u-mi, naputu' hante kain to bula,

⁶⁰og lagde det i sin nye Grav, som han havde ladet hugge i Klippen, og væltede en stor Sten for Indgangen til Graven og gik bort.

⁶⁰pai' napopoturu hi rala daeo'. Daeo' toe, daeo' to bo'u-pidi, daeo' pomporodoa-na Yusuf moto, to ratowi hi panapa bulu' watu. Oti toe, naluli' hameha' watu to bohe na'unca-ki daeo' toe, pai' -i malai-mi.

⁶¹Men Maria Magdalene og den anden Maria vare der, og de sade lige over for Graven.

⁶¹Aga Maria Magdalena pai' Maria to ntani' -na, mohura-ra hi mai hi mali daeo'.

⁶²Men den næste Dag, som var Dagen efter Beredelsesdagen, forsamlede Ypperstepræsterne og Farisæerne sig hos Pilatus

⁶²Kamepulo-na hi Eo Sabat, imam-imam pangkeni pai' to Parisi hilou hangkaa-ngkania hi Pilatus,

⁶³og sagde: "Herre! vi ere komne i Hu, at denne Forfører sagde, medens han endnu levede: Tre Dage efter bliver jeg oprejst.

⁶³ra'uli': "Tua Gubernur, kikiwoi lolita topebagiu toei ngone lou, bula-na tuwu' -pidi na'uli': `Kaliu-na tolu eo, tuwu' nculii' -a.'

⁶⁴Befal derfor, at Graven skal sikkert bevogtes indtil den tredje Dag, for at ikke hans Disciple skulle komme og stjæle ham og sige til Folket: "Han er oprejst fra de døde; og da vil den sidste Forførelse blive værre end den første,"

⁶⁴Jadi', toe pai' kiperapi' bona Tua mpohubui tantara hilou mpojaga daeo' -na toe ria, radongo lompe' duu' -na rata hi eo katolu-na, bona neo' ria loga ana'guru-na lou mpanako woto-na. Ra'uli' mpai' hi ntodea tuwu' nculii' -i, duu' -na wori' -mi tauna to rabagiu. Helee, meliu lau-mi mpai' kawori' tauna to mpotuku' -i ngkai to mpotuku' -i bula-na tuwu' -pidi."

⁶⁵Pilatus sagde til dem: "Der have I en Vagt; går hen og bevogter den sikkert, som I bedst vide!"

⁶⁵Na'uli' Pilatus: "Ria moto tantara. Keni-ramo hilou mpodongo daeo' -na hudupakulea' -ni."

⁶⁶Og de gik hen og bevogtede Graven sikkert med Vagten efter at have sat Segl for Stenen.

⁶⁶Hilou mpu'u-ramo hi daeo'. Rasaa' watu po'unca-na, bona uma ma'ala raderu', pai' rahubui tantara mpodongo daeo' toe, bona neo' ria to mpokabiboi.