¹Så er der da nu ingen Fordømmelse for dem, som ere i Kristus Jesus.

¹Jadi' ngkai toe-mi, uma-pi ria pehuku' hi kita' to mosidai' hante Kristus Yesus.

²Thi Livets Ånds Lov frigjorde mig i Kristus Jesus fra Syndens og Dødens Lov.

²Apa' ngkai posidaia' -ta hante Kristus Yesus toe, baraka' Inoha' Tomoroli' mpowai' -ta katuwua' to bo'u pai' nabahaka-ta ngkai kuasa jeko' pai' kamatea.

³Thi det, som var Loven umuligt, det, hvori den var afmægtig ved Kødet, det gjorde Gud, idet han sendte sin egen Søn i syndigt Køds Lighed og for Syndens Skyld og således domfældte Synden i Kødet,

³Atura Pue' uma bisa mpobahaka-ta ngkai kuasa jeko', apa' hante karohoa-ta moto uma takulei' mpotuku' Atura Pue' toe. Tapi' napa to meliu ngkai pakulea' Atura Pue', nababehi-mi-hana Alata'ala: nahubui Ana' -na tumai hi dunia' mewali manusia'; wotoloka' -na hibalia hante wotoloka' manusia' topojeko'. Pai' Ana' -na toe mate mpotolo' jeko' manusia'. Jadi', ngkai kamate Ana' -na toe-e, Alata'ala mpodagi jeko' to hi rala nono manusia'.

⁴for at Lovens Krav skulde opfyldes i os, som ikke vandre efter Kødet, men efter Ånden.

⁴Patuju Alata'ala mpobabehi toe, bona kita' jadi' monoa' mpu'u hi poncilo-na, hewa to ratuntu' hi rala Atura Pue'. Apa' kita' toi, uma-tapa mpotuku' kahinaa nono-ta to dada'a. Mpotuku' konoa Inoha' Tomoroli' -tamo.

⁵Thi de, som lade sig lede af Kødet, hige efter det kødelige; men de, som lade sig lede af Ånden, hige efter det åndelige.

⁶Hema-hema to mpotuku' kahinaa nono-ra to dada'a, toe-toe oa' to rapenonoi. Tauna to hewa toe mporata kamatea to mpogaa' -ra ngkai Alata'ala. Tapi' hema-hema to mpotuku' konoa Inoha' Tomoroli', konoa Inoha' Tomoroli' toe to rapenonoi, pai' -ra mporata katuwua' to lompe' pai' kahintuwuaa' hante Alata'ala.

⁶Thi Kødets Higen er Død, men Åndens Higen er Liv og Fred,

⁷Tauna to ntora mpotuku' kahinaa nono-ra to dada'a mpo'ewa Alata'ala. Uma-ra mengkoru hi hawa' -na, apa' gati uma rakulei' mengkoru hi hawa' -na.

⁷efterdi Kødets Higen er Fjendskab imod Gud, thi det er ikke Guds Lov lydigt, det kan jo ikke heller være det.

⁸Tauna to mpotuku' kahinaa nono-ra to dada'a, uma rakulei' mpakagoe' nono Alata'ala.

⁸Og de, som ere i Kødet, kunne ikke tækkes Gud.

⁹Aga koi' ompi' -ompi', uma-pi nituku' kahinaa nono-ni to dada'a. Mpotuku' konoa Inoha' Alata'ala-mokoi-- ane ntoa' mo'oha' mpu'u-imi Inoha' Alata'ala hi rala nono-ni. Tapi' ane tauna to uma ria Inoha' Kristus hi rala nono-ra, bela-ra bagia Kristus.

⁹I derimod ere ikke i Kødet, men i Ånden, om ellers Guds Ånd bor i eder. Men om nogen ikke har Kristi Ånd, så hører han ham ikke til.

¹⁰Tapi' ane ntoa' ria-imi Kristus hi rala nono-ta, nau' wotoloka' -ta toi kana mate sabana jeko', Inoha' Tomoroli' mpowai' -ta katuwua' to lompe' duu' kahae-hae-na, apa' monoa' -tamo hi poncilo Alata'ala.

¹⁰Men om Kristus er i eder, da er vel Legemet dødt på Grund at Synd, men Ånden er Liv på Grund af Retfærdighed.

¹¹Alata'ala mpotuwu' nculii' Yesus hante baraka' Inoha' Tomoroli', pai' Inoha' Tomoroli' toe wo'o-mi to mo'oha' hi rala nono-ta. Jadi', nau' mate moto mpai' woto-ta, Alata'ala bate mpotuwu' nculii' woto-ta toi hante baraka' Inoha' Tomoroli' to mo'oha' hi rala nono-ta.

¹¹Men om hans Ånd, der oprejste Jesus fra de døde, bor i eder, da skal han, som oprejste Kristus fra de døde, levendegøre også eders dødelige Legemer ved sin Ånd, som bor i eder.

¹²Jadi' ompi' -ompi', ria inta-ta. Inta-ta toe, kana mpotuku' Alata'ala-ta-damo. Neo' -pi tatuku' kahinaa nono-ta to dada'a.

¹²Altså, Brødre! ere vi ikke Kødets Skyldnere, så at vi skulde leve efter Kødet;

¹³Apa' ane tatuku' kahinaa nono-ta to dada'a, ka'omea-na mpai' mate-ta pai' -ta ragaa' ngkai Alata'ala. Tapi' ane tabahaka po'ingku-ta to dada'a hante baraka' Inoha' Tomoroli', mporata-ta katuwua' to lompe' dohe Alata'ala.

¹³thi dersom I leve efter Kødet, skulle I dø, men dersom l ved Ånden døde Legemets Gerninger, skulle I leve.

¹⁴Hema-hema to natete' Inoha' Alata'ala, hira' -mi ana' -na Alata'ala.

¹⁴Thi så mange som drives af Guds Ånd, disse ere Guds Børn.

¹⁵Ri'ulu, bula-ta tehoo' -pidi hi Atura Pue', me'eka' -ta mpoka'eka' pehuku' -na Alata'ala. Aga hewa toe lau, uma-tapa me'eka', apa' mporata-tamo Inoha' Tomoroli'. Apa' Inoha' Tomoroli' toei mpopajadi' -ta ana' -ana' -na Alata'ala. Pai' ngkai kuasa Inoha' Tomoroli' toei, kita' mpo'uli' -ki Alata'ala: "O Mama! O Tuama-ku!"

¹⁵I modtoge jo ikke en Trældoms Ånd atter til Frygt, men I modtoge en Sønneudkårelses Ånd, i hvilken vi råbe: Abba, Fader!

¹⁶Inoha' Tomoroli' moto mobago hangkaa-ngkania hante nono-ta, mpakanoto kakita' -na ana' Alata'ala.

¹⁶Ånden selv vidner med vor Ånd, at vi ere Guds Børn.

¹⁷Jadi', ane ntoa' ana' Alata'ala-ta-damo, monoa' wo'o-mi kamporata-ta mpai' rasi' to naporodo-mi Alata'ala hi ana' -na. Tarata rasi' toe hangkaa-ngkania hante Kristus. Apa' hi rala dunia' toi, kita' rabalinai' hibalia hante Kristus, pai' hi eo mpeno-na mporata wo'o-ta kabohe tuwu' hibalia hante Hi'a.

¹⁷Men når vi ere Børn, ere vi også Arvinger, Guds Arvinger og Kristi Medarvinger, om ellers vi lide med ham for også at herliggøres med ham.

¹⁸Ntuku' pomporataa-ku, hawe'ea kasusaa' to mporumpa' -ta tempo toi hewa hangkutuno' -wadi, ane mpenonoi kabohe tuwu' to rapopehuwu-taka hi eo mpeno.

¹⁸Thi jeg holder for, at den nærværende Tids Lidelser ikke ere at regne imod den Herlighed, som skal åbenbares på os.

¹⁹Tempo toi, hawe'ea to napajadi' Alata'ala mepopea-pea hante nono lentora, mpopea tempo-na Alata'ala mpopehuwu kabohe tuwu' ana' -ana' -na.

¹⁹Thi Skabningens Forlængsel venter på Guds Børns Åbenbarelse.

²⁰Apa' owi, dunia' toi pai' hawe'ea ihi' -na jadi' tetotowi-mi, alaa-na uma-pi mokalaua tuwu' -ra. Tohe'e majadi' uma ngkai konoa dunia' moto. Alata'ala to mpototowi dunia' toi, apa' wae-mi kabotu' -na.

²⁰Thi Skabningen blev underlagt Forfængeligheden, ikke med sin Villie, men for hans Skyld, som lagde den derunder,

²¹Toe pai' hawe'ea to napajadi' Alata'ala mposarumaka ria mpai' tempo-na Alata'ala mpobahaka dunia' toi ngkai kuasa to mpokeni kamatea, duu' -na dunia' toi jadi' tebahaka mpu'u pai' mporata bagia hi rala kabohea tuwu' -ra ana' -ana' Alata'ala.

²¹med Håb om, at også Skabningen selv skal blive frigjort fra Forkrænkelighedens Trældom til Guds Børns Herligheds Frihed.

²²Apa' ta'inca moto ompi', wori' kasusaa' hi rala dunia' toi. Ma'ala-mi ta'uli' dunia' toi ntora ntodohaka, mpopea tempo-na Alata'ala mpobo'ui omea. Pontodohaka-na dunia' toi hewa pontodohaka hadua tobine to mpopea po'anaa' -na.

²²Thi vi vide, at hele Skabningen tilsammen sukker og er tilsammen i Veer indtil nu.

²³Pai' uma muntu' dunia' toi to ntodohaka. Kita' to napo'ana' Alata'ala wo'o ntodohaka hi rala nono-ta. Tatarima-mi Inoha' Tomoroli' hewa tanda pojanci-na Alata'ala hi kita'. Aga tapopea-pidi tempo-na Alata'ala mpo'ongko' -ta jadi' ana' -na, pai' mpobahaka woto-ta ngkai hawe'ea to dada'a.

²³Dog ikke det alene, men også vi selv, som have Åndens Førstegrøde, også vi sukke ved os selv, idet vi forvente en Sønneudkårelse, vort Legemes Forløsning.

²⁴Tempo toi, mpolia' tebahaka-tamo ngkai huku' jeko' -ta, pai' ncarumaka-ta hi Alata'ala, tasarumaka kanawai' -ta mpai' hawe'ea to najanci-taka. Hiaa' ane ta'uli' ncarumaka-ta, batua-na ko'ia taratai napa to tasarumaka toe. Apa' uma-hawo hema to mposarumaka anu to mpolia' narata-mi.

²⁴Thi i Håbet bleve vi frelste. Men et Håb, som ses, er ikke et Håb; thi hvad en ser, hvor kan han tillige håbe det?

²⁵Jadi', ane tasarumaka kamporata-ta mpai' anu to ko'ia taratai, tari-ta mpopea.

²⁵Men dersom vi håbe det, som vi ikke se, da forvente vi det med Udholdenhed.

²⁶Wae wo'o Inoha' Tomoroli' mpotulungi-ta hi rala kalentea-ta. Apa' uma ta'incai mpu'u napa to kana ta'uli' hi rala posampaya-ta. Aga Inoha' Tomoroli' mpodohei-ta mpohowa' pomperapia' -ta hi Alata'ala hante pekakae to meliu ngkai pakulea' basa manusia'.

²⁶Og ligeledes kommer også Ånden vor Skrøbelighed til Hjælp; thi vi vide ikke, hvad vi skulle bede om, som det sig bør, men Ånden selv går i Forbøn for os med uudsigelige Sukke.

²⁷Pai' Alata'ala to mpowile nono manusia', mpo'inca patuju-na Inoha' Tomoroli' toe: Inoha' Tomoroli' mosampaya ntuku' konoa Alata'ala, mpekakae-raka hawe'ea tauna to mepangala' hi Alata'ala.

²⁷Og han, som ransager Hjerterne, ved, hvad Åndens Higen er, at den efter Guds Villie går i Forbøn for hellige.

²⁸Ta'inca toi: hi rala hawe'ea to jadi', Alata'ala mobago bona mpowai' kalompea' hi kita' to mpoka'ahi' -i, pai' kita' to nakio' jadi' ana' -na, apa' wae ami' -mi patuju-na hi kita'.

²⁸Men vi vide, at alle Ting samvirke til gode for dem, som elske Gud, dem, som efter hans Beslutning ere kaldede.

²⁹Apa' ngkai lomo' -na na'inca ami' -mi Alata'ala hema-ra to napelihi jadi' ana' -na. Pai' napakatantu ami' bona hira' toe napopohibalia hante Yesus, bona Yesus jadi' Ana' Ulumua', pai' kita' to wori' jadi' tu'ai-na.

²⁹Thi dem, han forud kendte, forudbestemte han også til at blive ligedannede med hans Søns Billede, for at han kunde være førstefødt iblandt mange Brødre.

³⁰Jadi', kita' to napakatantu ngkai lomo' -na, nakio' wo'o-ta bona kita' jadi' ana' -na. Pai' kita' to nakio' jadi' ana' -na, bate napomonoa' hi poncilo-na. Pai' kita' to napomonoa' hi poncilo-na, bate nawai' kabohea tuwu' hi eo mpeno.

³⁰Men dem, han forudbestemte, dem kaldte han også; og dem, han kaldte, dem retfærdiggjorde han også; men dem, han retfærdiggjorde, dem herliggjorde han også.

³¹Ane tapenonoi hawe'ea to nababehi Alata'ala toe, teperohoi-mi nono-ta. Ane ntoa' Alata'ala tono' hi kita', hema mpai' to hompe mpo'ewa-ta!

³¹Hvad skulle vi da sige til dette? Er Gud for os, hvem kan da være imod os?

³²Bangku' Ana' -na moto-e' uma napekabosi', nahubui-i tumai bona mate-i mposampei-ta omea. Jadi', bangku' Ana' -na moto uma napekabosi', tantu nawai' wo'o-ta butu nyala-na.

³²Han, som jo ikke sparede sin egen Søn, men gav ham hen for os alle, hvorledes skulde han ikke også med ham skænke os alle Ting?

³³Hema to daho' mpakilu-ta, to mpolia' napelihi-mi Alata'ala! Apa' Alata'ala moto-mi mpo'uli' uma-pi ria sala' -ta.

³³Hvem vil anklage Guds udvalgte? Gud er den, som retfærdiggør.

³⁴Hema to daho' mpo'uli' kana rahuku' -ta! Apa' Kristus Yesus moto-mi mate mpotolo' jeko' -ta. Pai' meliu ngkai toe: rapotuwu' nculii' -imi, pai' mohura-imi hi mali ngka'ana Alata'ala. Kristus Yesus toe-imile to mpome'alai' -ta hi nyanyoa Alata'ala-e.

³⁴Hvem er den, som fordømmer? Kristus er den, som er død, ja, meget mere, som er oprejst, som er ved Guds højre Hånd, som også går i Forbøn for os.

³⁵Hema mpai' to mpogaa' -ta ngkai ahi' Kristus? Nau' kasusaa' ba kaparia, nau' pebalinai' ba oro' ba kakuraa', nau' ba silaka, ba paiana rapatehi mpu'u-ta, uma molaka' ahi' Kristus hi kita'.

³⁵Hvem skal kunne skille os fra Kristi Kærlighed? Trængsel eller Angst eller Forfølgelse eller Hunger eller Nøgenhed eller Fare eller Sværd?

³⁶Te'uki' hi rala Buku Tomoroli' owi hewa toi: O Pue', uma ria kaputua tauna doko' mpopatehi-kai sabana petuku' -kai hi Iko. Kai' toi-e raponcawa porewua to rapodoo bona rasumale'."

³⁶som der er skrevet: "For din Skyld dræbes vi den hele Dag, vi bleve regnede som Slagtefår."

³⁷Aga nau' ba napa-napa to mporumpa' -ta, bate medagi oa' -ta, pai' uma mowo kabohe pedagi-ta toi sabana Yesus to mpoka'ahi' -ta!

³⁷Men i alt dette mere end sejre vi ved ham, som elskede os.

³⁹Apa' kuparasaya, uma ria to ma'ala mpogaa' -ta ngkai ahi' Alata'ala. Mate ba tuwu', bate napoka'ahi' oa' -ta. Uma ria mala'eka ba kuasa anudaa', uma ria napa-napa tempo toi ba napa-napa to tumai hi eo mpeno, uma ria baraka' hi langi' ba hi rala dunia', uma ria napa-napa to ma'ala mpogaa' -ta ngkai ahi' Alata'ala to tarata sabana Kristus Yesus Pue' -ta.

³⁸Thi jeg er vis på, at hverken Død eller Liv eller Engle eller Magter eller noget nærværende eller noget tilkommende eller Kræfter

³⁹eller det høje eller det dybe eller nogen anden Skabning skal kunne skille os fra Guds Kærlighed i Kristus Jesus, vor Herre.