¹Sandhed siger jeg i Kristus, jeg lyver ikke, min Samvittighed vidner med mig i den Helligånd,

²Napa to ku'uli' toi, ku'uli' ngkai nono-ku mpu'u. Uma-a boa', apa' aku' toi bagia Kristus. Pai' Inoha' Tomoroli' mposabii' kamakono-na lolita-ku toi. Uma mowo kasusa' nono-ku toi-e! Susa' lia ku'epe pai' peda' ncuu nono-ku, apa' hingka to Yahudi-ku, oja' -ra mepangala' hi Yesus.

²at jeg har en stor Sorg og en uafladelig Kummer i mit Hjerte.

³Ane ke ma'ala, ke aku' lau ratotowi pai' ragaa' ngkai Kristus, asala ompi' -ku to Yahudi toera rabahaka ngkai huku' jeko' -ra.

³Thi jeg kunde ønske selv at være bandlyst fra Kristus til Bedste for mine Brødre, mine Frænder efter Kødet,

⁴Owi to Israel mporata wori' rasi' ngkai Alata'ala, apa' hira' toe tauna to napobagia Alata'ala ngkai owi, napajadi' -ra ana' -na moto. Napopohiloi-ra baraka' -na. Ngkai pojanci Alata'ala hi to Israel owi, ria posidaia' -ra hante Alata'ala. Nawai' -ra Atura-na, natudui' -ra ada mpepue' -ra. Wori' pojanci Alata'ala to lompe' hi to Israel.

⁴de, som jo ere Israeliter, hvem Sønneudkårelsen og Herligheden og Pagterne og Lovgivningen og Gudstjenesten og Forjættelserne tilhøre,

⁵Hira' toe muli Abraham, Ishak pai' Yakub, totu'a-ra owi to napelihi Alata'ala. Pai' hi kaputu-na Magau' Topetolo' mewali manusia', putu ngkai muli to Israel wo'o-i-wadi-hawo. Magau' Topetolo' toei meliu kuasa-na ngkai hawe'ea, Hi'a-mi Alata'ala to masipato' ta'une' duu' kahae-hae-na. Amin!

⁵hvem Fædrene tilhøre, og af hvem Kristus er efter Kødet, han, som er Gud over alle Ting, højlovet i Evighed! Amen.

⁶Tempo toi, kaworia' to Yahudi uma napobagia Alata'ala. Aga neo' ta'uli' hewa toi: "Alata'ala uma mpo'ihii' janci-na hi to Yahudi." Uma makono lolita toe! Apa' uma hawe'ea muli Israel to napelihi Alata'ala jadi' bagia-na.

⁶Ikke dog som om Guds Ord har glippet; thi ikke alle, som stamme fra Israel, ere Israel;

⁷Uma hawe'ea muli Abraham to jadi' ana' Abraham mpu'u. Apa' hewa toi lolita Alata'ala hi Abraham: "Muntu' muli Ishak-wadi to jadi' muli-nu ntuku' janci-ku, bela muli-nu to ntani' -na."

⁷ej, heller ere alle Børn, fordi de ere Abrahams Sæd, men: "I Isak skal en Sæd få Navn efter dig."

⁸Batua-na: uma kabua' -bua' tauna to napomuli wotoloka' Abraham to jadi' ana' -ana' Alata'ala. Muntu' tauna to putu ntuku' pojanci Alata'ala-wadi to jadi' ana' -na.

⁸Det vil sige: Ikke Kødets Børn ere Guds Børn, men Forjættelsens Børn regnes for Sæd.

⁹Ana' Abraham to rahanga' Ishak putu ntuku' pojanci Alata'ala hi Abraham. Alata'ala mpo'uli' -ki Abraham hewa toi: "Tumai-a mpai' mpae boko', pai' Sara tobine-nu mo'ana', mpo'ote hadua ana' tomane."

⁹Thi et Forjættelsesord er dette: "Ved denne Tid vil jeg komme, så skal Sara have en Søn."

¹⁰Pai' uma muntu' toe, hi tutura Esau pai' Yakub monoto tena tahilo beiwa Alata'ala mpopelihi tauna jadi' bagia-na. Esau pai' Yakub toera, ana' to moropa' to na'ote Ribka. Tuama-ra hadua lau-wadi, hanga' -na Ishak, ntu'a-ta owi.

¹⁰Men således skete det ikke alene dengang, men også med Rebekka, da hun var frugtsommelig ved een, Isak, vor Fader.

¹²Nto'u-na Ribka neo' mo'ana' -mi, Alata'ala mpo'uli' -ki: "Ana' ulumua' -nu mpai' mengkoru hi tu'ai-na." Nto'u pololita toe, ana' to rodua toe ko'ia-ra putu, pai' ko'ia-ra mpobabehi napa-napa to lompe' ba to dada'a. Tapi' nto'u toe-mi Alata'ala mpakatantu ami' to'uma to napelihi mporata gane' -na. Patuju Alata'ala mpobabehi hewa toe, bona monoto mpu'u tahilo: ane Alata'ala mpopelihi tauna jadi' bagia-na, uma-ra napelihi sabana po'ingku-ra. Napelihi-rale ngkai kabotu' -na moto-hawo.

¹¹Thi da de endnu ikke vare fødte og ikke havde gjort noget godt eller ondt, blev der, for at Guds Udvælgelses Beslutning skulde stå fast, ikke i Kraft af Gerninger, men i Kraft af ham, der kalder,

¹³Hi rala Buku Tomoroli' tabasa Lolita Alata'ala tohe'i: "Muli Yakub to kupelihi, muli Esau uma."

¹²sagt til hende: ""Den ældste skal tjene den yngste,""

¹⁴Aga neo' ta'uli' hewa toi: "Ane Alata'ala mpopelihi to hadua pai' mpoka'oja' to hadua, uma-i monoa'!" Uma-e' makono lolita toe!

¹³som der er skrevet: ""Jakob elskede jeg, men Esau hadede jeg."

¹⁵Kiwoi-dile lolita Alata'ala hi nabi Musa owi to mpo'uli': Aku' moto-kuwo to mpobotuhi hema to kupopohiloi ahi' -ku pai' hema to kupe'ahi'."

¹⁴Hvad skulle vi da sige? mon der er Uretfærdighed hos Gud? Det være langt fra!

¹⁶Jadi', ane Alata'ala doko' mpopohiloi ahi' -na hi tau hadua, bela konoa manusia' to mpobotuhi toe, bela wo'o pobago manusia'. Alata'ala moto-wadi to mpobotuhi.

¹⁵Thi han siger til Moses: "Jeg vil være barmhjertig imod den, hvem jeg er barmhjertig imod, og forbarme mig over den, hvem jeg forbarmer mig over."

¹⁷Kiwoi wo'o lolita Alata'ala hi Firaun, magau' tana' Mesir owi, to mpo'uli': "Ku'ongko' -ko jadi' magau' hante hanyala lau-wadi patuju-ku: bona ngkai pesapuaka-nu kupopohiloi kabaraka' -ku, alaa-na mpai' hanga' -ku rapomobohe hi humalili' dunia'."

¹⁶Altså står det ikke til den, som vil, ej heller til den, som løber, men til Gud, som er barmhjertig.

¹⁸Jadi', Alata'ala mpopohiloi ahi' -na hi tau hadua, pai' napokatu'a nono to hadua. Nababehi toe ntuku' konoa-na moto.

¹⁷Thi Skriften siger til Farao: "Netop derfor lod jeg dig fremstå, for at jeg kunde vise min Magt på dig, og for at mit Navn skulde forkyndes på hele Jorden."

¹⁹Jadi', bate ria mpai' tauna to mpo'uli' hewa toi: "Ane hewa toe-di, napa-hana pai' Alata'ala mposalai' kehi-ta to dada'a, apa' kehi-ta toe bate ntuku' kabotu' -na ami' -midie!"

¹⁸Så forbarmer han sig da over den, som han vil, men forhærder den, som han vil.

²⁰Neo' ta'uli' hewa toe, ompi'! Uma-hawo bela ohea-na ane kita' manusia' mehono' hewa toe hi Alata'ala. Ha natao hameha' kura mpo'uli' -ki tauna to mpobabehi-i hewa toi: "Napa-di-kona pai' nubabehi hewa toi-ae?"

¹⁹Du vil nu sige til mig: Hvad klager han da over endnu? thi hvem står hans Villie imod?

²¹Ria huraa-na topobabehi mpobabehi kura ntuku' konoa-na moto-hawo. Ngkai haluntea tana' pulu', ma'ala nababehi hameha' kura to napenasa pai' hameha' to uli' kanababehi-na.

²⁰Ja, men, hvem er dog du, o Menneske! som går i Rette med Gud? mon noget, som blev dannet, kan sige til den, som dannede det: Hvorfor gjorde du mig således?

²²Wae wo'o hante Alata'ala: ria kuasa-na mpobabehi napa konoa-na hante kita' manusia'. Kakoo-kono-na, dota moto-i mpokaroe tauna to dada'a pai' mpopohiloi baraka' -na, apa' masipato' lia-ra rahuku' duu' kahae-hae-na. Aga nau' wae, mosabara-i-pidi hi tauna to natao nakaroe toera.

²¹Eller har Pottemageren ikke Rådighed over Leret til af den samme Masse at gøre et Kar til Ære, et andet til Vanære?

²³Nababehi toe bona mpopohiloi ka'uma-na mowo kabohe tuwu' -na hi tauna to napoka'ahi' pai' to napakasadia ami' -mi mporata bagia hi rala kabohe tuwu' -na toe.

²²Men hvad om nu Gud, skønt han vilde vise sin Vrede og kundgøre sin Magt, dog med stor Langmodighed tålte Vredes-Kar, som vare beredte til Fortabelse,

²⁴Kita' toi-mi to nakio' mporata rasi' toe, uma muntu' ngkai olo' to Yahudi-wadi, tapi' ngkai olo' -ra to bela-ra to Yahudi wo'o.

²³også for at kundgøre sin Herligheds Rigdom over Barmhjertigheds-Kar, som han forud havde beredt til Herlighed?

²⁵Hi rala sura nabi Hosea, Alata'ala mpo'uli' hewa toi: Tauna to bela-ra topetuku' -ku pai' to uma mpo'incai ahi' -ku, kukio' -ra mpai' jadi' topetuku' -ku pai' kupopohiloi-ra ahi' -ku."

²⁴Og hertil kaldte han også os, ikke alene af Jøder, men også af Hedninger,

²⁶"Owi Alata'ala mpo'uli' -raka: `Bela-koi bagia-ku.' Tapi' rata mpai' tempo-na tauna toera rapololitai hewa toi: `Napo'ana' mpu'u-mokoi Alata'ala to Tuwu'!'"

²⁵som han også siger hos Hoseas: "Det, som ikke var mit Folk, vil jeg kalde mit Folk, og hende, som ikke var den elskede; den elskede;

²⁷Wae-mi lolita Alata'ala to mpotompo'wiwi-ra to bela-ra to Yahudi. Aga ane tauna to Yahudi-hana, ria lolita nabi Yesaya to lonto' lia to mpotompo'wiwi-ra. Moni-na hewa toi: Tauna to napomuli-ki Israel, wori' lia, hewa kawori' wo'one hi wiwi' tahi'. Aga nau' wae, hangkedi' -wadi mpai' to mporata kalompea'.

²⁶og det skal ske, at på det Sted, hvor der blev sagt til dem: I ere ikke mit Folk, der skulle de kaldes den levende Guds Børn."

²⁸Apa' rata mpai' tempo-na Pue' mpobotuhi kara-kara hawe'ea tauna hi dunia' hante kanoa' -noa' -na, naposipolea mpu'u-mi, uma-pi naderu' -deru' tempo-na."

²⁷Men Esajas udråber over Israel: "Om end Israels Børns Tal var som Havets Sand, så skal kun Levningen frelses.

²⁹Ria wo'o lolita pelowa nabi Yesaya to mpo'uli': Ane rapa' -na Pue' Alata'ala to mobaraka' uma mpetoro-taka ba hangkuja dua pomuli, ke ropu' mpu'u-tamo, hewa pue' ngata Sodom pai' Gomora owi."

²⁸Thi idet Herren opgør Regnskab og afslutter det i Hast, vil han fuldbyrde det på Jorden."

³⁰Jadi', hewa toi lolita-ku: Tauna to bela-ra to Israel, uma-ra mpopali' ohea-ra bona jadi' monoa' hi poncilo Alata'ala. Aga ria moto-ra hantongo' to jadi' monoa' hi poncilo-na. Alata'ala mpomonoa' -ra hi poncilo-na sabana pepangala' -ra.

²⁹Og som Esajas forud har sagt: "Dersom den Herre Zebaoth ikke havde levnet os en Sæd, da vare vi blevne som Sodoma og gjorte lige med Gomorra."

³¹To Israel, mahae-ramo doko' jadi' monoa' hi poncilo Alata'ala hi petuku' -ra hi Atura Pue' to naparata Musa, tapi' uma oa' raratai to rapali' toe.

³⁰Hvad skulle vi da sige? At Hedninger, som ikke jagede efter Retfærdighed, fik Retfærdighed; nemlig Retfærdigheden af Tro;

³²Uma raratai, apa' mpoperaha-ra po'ingku-ra mpotuku' Atura Pue', uma ngkai pepangala' -ra hi Alata'ala. Tewinci' -ra hi watu katewincia'-- batua-na: uma-ra dota mepangala' hi Magau' Topetolo'.

³¹men Israel, som jagede efter en Retfærdigheds Lov, nåede ikke til en sådan Lov.

³³Katewinci' -ra toe telowa ami' -mi hi rala Buku Tomoroli' owi. Na'uli' Alata'ala hewa toi: Mpu'u-mpu'u ku'uli': Magau' to kutu'u hi Bulu' Sion, kurapai' -ki hameha' watu. Wori' tauna tewinci' hi watu toe, alaa-ra tehopo'. Aga hema-hema to mepangala' hi Hi'a, uma-ra mpai' hala'nawu'."

³²Hvorfor? fordi de ikke søgte den af Tro, men som af Geringer. De stødte an på Anstødsstenen,

³³som der er skrevet: "Se, jeg sætter i Zion en Anstødssten og en Forargelses Klippe; og den, som tror på ham, skal ikke blive til Skamme."