Esperanto

Danish

Proverbs

11

1Malvera pesilo estas abomenajxo por la Eternulo; Sed plena pezo placxas al Li.
1Falske Vægtskåle er HERREN en gru, fuldvvægtigt Lod er efter hans Sind.
2Se venis malhumileco, venos ankaux honto; Sed cxe la humiluloj estas sagxo.
2Kommer Hovmod, kommer og Skændsel, men med ydmyge følger der Visdom.
3La senkulpeco de la piuloj gvidos ilin; Sed la falsemo pereigos la maliculojn.
3Retsindiges Uskyld leder dem trygt, troløses falskhed lægger dem øde.
4Ne helpos ricxo en la tago de kolero; Sed bonfaremo savas de morto.
4Ej hjælper Rigdom på Vredens Dag, men Retfærd redder fra Døden.
5La justeco de piulo ebenigas lian vojon; Sed malpiulo falos per sia malpieco.
5Den lydefris Retfærd jævner hans Vej, for sin Gudløshed falder den gudløse.
6La justeco de piuloj savos ilin; Sed la pasio de maliculoj ilin kaptos.
6Retsindiges Retfærd bringer dem Frelse, troløse fanges i egen Attrå.
7Kiam mortas homo pia, ne pereas lia espero; Sed la atendo de la pekuloj pereas.
7Ved Døden brister den gudløses Håb, Dårers Forventning brister.
8Piulo estas savata kontraux mizero, Kaj malpiulo venas sur lian lokon.
8Den retfærdige fries af Trængsel, den gudløse kommer i hans Sted.
9Per la busxo de hipokritulo difektigxas lia proksimulo; Sed per kompreno piuloj savigxas.
9Med sin Mund lægger vanhellig Næsten øde, retfærdige fries ved Kundskab.
10Kiam al la piuloj estas bone, la urbo gxojas; Kaj kiam pereas malpiuloj, gxi estas gaja.
10Ved retfærdiges Lykke jubler en By, der er Fryd ved gudløses Undergang.
11Per la beno de piuloj urbo altigxas; Kaj per la busxo de malpiuloj gxi ruinigxas.
11Ved retsindiges Velsignelse rejser en By sig, den styrtes i Grus ved gudløses Mund.
12Kiu mokas sian proksimulon, tiu estas malsagxulo; Sed homo prudenta silentas.
12Mand uden Vid ser ned på sin Næste, hvo, som har Indsigt, tier.
13Kiu iras kun kalumnioj, tiu elperfidas sekreton; Sed kiu havas fidelan spiriton, tiu konservas aferon.
13Bagtaleren røber, hvad ham er betroet, den pålidelige skjuler Sagen.
14CXe manko de prikonsiligxo popolo pereas; Sed cxe multe da konsilantoj estas bonstato.
14Uden Styre står et Folk for Fald, vel står det til, hvor mange giver Råd.
15Malbonon faras al si tiu, kiu garantias por fremdulo; Sed kiu malamas donadon de mano, tiu estas ekster dangxero.
15Den går det ilde, som borger for andre, tryg er den, der hader Håndslag.
16Aminda virino akiras honoron, Kaj potenculoj akiras ricxon.
16Yndefuld Kvinde vinder Manden Ære; hader hun Retsind, volder hun Skændsel. De lade må savne Gods, flittige vinder sig Rigdom.
17Bonkora homo donos bonon al sia animo, Kaj kruelulo detruas sian karnon.
17Kærlig Mand gør vel mod sin Sjæl, den grumme er hård ved sit eget Kød.
18Malvirtulo akiras profiton malveran, Kaj la semanto de virto veran rekompencon.
18Den gudløse skaber kun skuffende Vinding, hvo Retfærd sår, får virkelig Løn.
19Bonfarado kondukas al vivo; Kaj kiu celas malbonon, tiu iras al sia morto.
19At hige efter Retfærd er Liv, at jage efter ondt er Død.
20Abomenajxo por la Eternulo estas la malickoruloj; Sed placxas al Li tiuj, kiuj iras vojon pian.
20De svigefulde er HERREN en Gru, hans Velbehag ejer, hvo lydefrit vandrer.
21Oni povas esti certa, ke malvirtulo ne restos senpuna; Sed la idaro de virtuloj estos savita.
21Visselig undgår den onde ej Straf, de retfærdiges Æt går fri.
22Kiel ora ringo sur la nazo de porko, Tiel estas virino bela, sed malbonkonduta.
22Som Guldring i Svinetryne er fager Kvinde, der ikke kan skønne.
23La deziro de virtuloj estas nur bono; Sed malvirtuloj povas esperi nur koleron.
23Retfærdiges Ønske bliver kun til Lykke, gudløse har kun Vrede i Vente.
24Unu disdonas, kaj ricxigxas cxiam pli; Alia tro avaras, kaj tamen nur malricxigxas.
24En strør om sig og gør dog Fremgang, en anden nægter sig alt og mangler.
25Animo benanta gxuos bonstaton; Kaj kiu trinkigas, tiu mem havos suficxe por trinki.
25Gavmild Sjæl bliver mæt; hvo andre kvæger, kvæges og selv.
26Kiu retenas grenon, tiun malbenas la popolo; Sed beno venas sur la kapon de tiu, kiu disdonas.
26Hvo Kornet gemmer, ham bander Folket, Velsignelse kommer over den, som sælger.
27Kiu celas bonon, tiu atingos placxon; Sed kiu sercxas malbonon, tiun gxi trafos.
27Hvo der jager efter godt, han søger efter Yndest, hvo der higer efter ondt, ham kommer det over.
28Kiu fidas sian ricxecon, tiu falos; Sed virtuloj floros kiel juna folio.
28Hvo der stoler på sin Rigdom, falder, retfærdige grønnes som Løv.
29Kiu detruas sian domon, tiu heredos venton; Kaj malsagxulo estas sklavo de sagxulo.
29Den, der øder sit Hus, høster Vind, Dåre bliver Vismands Træl.
30La frukto de virtulo estas arbo de vivo; Kaj akiranto de animoj estas sagxulo.
30Retfærds Frugt er et Livets Træ, Vismand indfanger Sjæle.
31Se virtulo ricevas redonon sur la tero, Tiom pli malvirtulo kaj pekulo!
31En retfærdig reddes med Nød og næppe, endsige en gudløs, en, der synder.