1ALEF. Bone estas al tiuj, kies vojo estas senmakula, Kiuj iras laux la legxo de la Eternulo.
1Salige de, hvis Vandel er fulde, som vandrer i HERRENs Lov.
2Bone estas al tiuj, kiuj plenumas Liajn decidojn, Kiuj sercxas Lin per la tuta koro;
2Salige de, der agter på hans Vidnesbyrd, søger ham af hele deres Hjerte.
3Ili ne faras malbonagon, Ili iras laux Liaj vojoj.
3de, som ikke gør Uret, men vandrer på hans Veje.
4Vi ordonis al ni, Forte observi Viajn legxojn.
4Du har givet dine Befalinger, for at de nøje skal holdes.
5Ho, estu fortikaj miaj vojoj, Ke mi observu Viajn legxojn!
5O, måtte jeg vandre med faste Skridt, så jeg holder dine Vedtægter!
6Tiam mi ne bezonos honti, Kiam mi atentos cxiujn Viajn ordonojn.
6Da skulde jeg ikke blive til - Skamme, thi jeg så hen til alle dine Bud.
7Mi gloros Vin el pura koro, Lernante la jugxojn de Via justeco.
7Jeg vil takke dig af oprigtigt Hjerte, når jeg lærer din Retfærds Lovbud.
8Viajn legxojn mi observos; Ne forlasu min tute.
8Jeg vil holde dine Vedtægter, svigt mig dog ikke helt!
9BET. Per kio junulo povas purigi sian vojon? Per plenumado laux Viaj vortoj.
9Hvorledes holder en ung sin Vej ren? Ved at bolde sig efter dit Ord.
10Per mia tuta koro mi Vin sercxas; Ne lasu min deflankigxi de Viaj ordonoj.
10Af hele mit Hjerte søger jeg dig, lad mig ikke fare vild fra dine Bud!
11En mia koro mi konservas Vian diron, Por ke mi ne peku antaux Vi.
11Jeg gemmer dit Ord i mit Hjerte for ikke at synde imod dig.
12Benata Vi estas, ho Eternulo; Instruu al mi Viajn legxojn.
12Lovet være du, HERRE, lær mig dine Vedtægter!
13Per miaj lipoj mi rakontas CXiujn decidojn de Via busxo.
13Jeg kundgør med mine Læber alle din Munds Lovbud.
14Pri la vojo de Viaj legxoj mi gxojas, Kiel pri granda ricxeco.
14Jeg glæder mig over dine Vidnesbyrds Vej, som var det al Verdens Rigdom.
15Pri Viaj ordonoj mi meditas, Kaj mi rigardas Viajn vojojn.
15Jeg vil grunde på dine Befalinger og se til dine Stier.
16Mi havas plezuron de Viaj legxoj, Mi ne forgesas Vian vorton.
16I dine Vedtægter har jeg min Lyst, jeg glemmer ikke dit Ord.
17GIMEL. Bonfaru al Via sklavo, Ke mi vivu kaj plenumu Vian vorton.
17Und din Tjener at leve, at jeg kan holde dit Ord.
18Malfermu miajn okulojn, Ke mi vidu miraklojn de Via instruo.
18Oplad mine Øjne, at jeg må skue de underfulde Ting i din Lov.
19Migranto mi estas sur la tero; Ne kasxu antaux mi Viajn ordonojn.
19Fremmed er jeg på Jorden, skjul ikke dine Bud for mig!
20Elturmentigxis mia animo De sencxesa sintirado al Viaj jugxoj.
20Altid hentæres min Sjæl af Længsel efter dine Lovbud.
21Vi humiligas la malbenitajn fierulojn, Kiuj deklinigxas de Viaj ordonoj.
21Du truer de frække; forbandede er de, der viger fra dine Bud.
22Forigu de mi honton kaj malhonoron, CXar mi observas Viajn decidojn.
22Vælt Hån og Ringeagt fra mig, thi jeg agter på dine Vidnesbyrd.
23Ecx kiam sidas eminentuloj kaj parolas kontraux mi, Via sklavo meditas pri Viaj legxoj.
23Om Fyrster oplægger Råd imod mig, grunder din Tjener på dine Vedtægter.
24Viaj decidoj estas mia plezuro, Miaj konsilantoj.
24Ja, dine Vidnesbyrd er min Lyst, det er dem, der giver mig Råd.
25DALET. Mia animo algluigxis al la polvo; Vivigu min laux Via vorto.
25I Støvet ligger min Sjæl, hold mig i Live efter dit Ord!
26Mi raportis pri miaj vojoj, kaj Vi auxskultis min; Instruu al mi Viajn legxojn.
26Mine Veje lagde jeg frem, og du bønhørte mig, dine Vedtægter lære du mig.
27Komprenigu al mi la vojon de Viaj ordonoj; Kaj mi meditos pri Viaj mirakloj.
27Lad mig fatte dine Befalingers Vej og grunde på dine Undere.
28Konsumigxis mia animo pro malgxojo; Restarigu min laux Via vorto.
28Af Kummer græder. min Sjæl, oprejs mig efter dit Ord!
29La vojon de malvero deturnu de mi, Kaj donacu al mi Vian instruon.
29Lad Løgnens Vej være langt fra mig og skænk mig i Nåde din Lov!
30La vojon de la vero mi elektis, Mi sopiris al Viaj legxoj.
30Troskabs Vej har jeg valgt, dine Lovbud attrår jeg.
31Mi alkrocxigxis al Viaj ordonoj; Ho Eternulo, ne hontigu min.
31Jeg hænger ved dine Vidnesbyrd, lad mig ikke beskæmmes, HERRE!
32Mi kuras laux la vojo de Viaj legxoj, CXar Vi largxigas mian koron.
32Jeg vil løbe dine Buds Vej, thi du giver mit Hjerte at ånde frit.
33HE. Montru al mi, ho Eternulo, la vojon de Viaj legxoj, Kaj mi gxin sekvos gxis la fino.
33Lær mig, HERRE, dine Vedtægters Vej, så jeg agter derpå til Enden.
34Komprenigu al mi, kaj mi sekvos Vian instruon, Kaj mi konservos gxin per la tuta koro.
34Giv mig Kløgt, så jeg agter på din Lov og holder den af hele mit Hjerte.
35Irigu min sur la vojeto de Viaj ordonoj, CXar en gxi mi havas plezuron.
35Før mig ad dine Buds Sti, thi jeg har Lyst til dem.
36Klinu mian koron al Viaj legxoj, Sed ne al profito.
36Bøj mit Hjerte til dine Vidnesbyrd og ej til uredelig Vinding.
37Deturnu miajn okulojn, ke ili ne rigardu falsajxon; Vivigu min per Viaj vojoj.
37Vend mine Øjne bort fra Tant, hold mig i Live ved dit Ord!
38Plenumu al Via sklavo Vian diron, Kiu koncernas respekton por Vi.
38Stadfæst for din Tjener dit Ord, så jeg lærer at frygte dig.
39Forigu mian malhonoron, kiun mi timas; CXar Viaj jugxoj estas bonaj.
39Hold borte fra mig den Skændsel, jeg frygter, thi dine Lovbud er gode.
40Jen mi deziregas Viajn ordonojn; Per Via justeco vivigu min.
40Se, dine Befalinger længes jeg efter, hold mig i Live ved din Retfærd!
41VAV. Kaj venu al mi Viaj favoroj, ho Eternulo, Via helpo, konforme al Via vorto,
41Lad din Miskundhed komme over mig, HERRE, din Frelse efter dit Ord,
42Ke mi povu doni respondon al mia insultanto; CXar mi fidas Vian vorton.
42så jeg har Svar til dem, der spotter mig, thi jeg stoler på dit Ord.
43Ne forprenu tute de mia busxo la vorton de vero, CXar mi esperas al Viaj jugxoj.
43Tag ikke ganske Sandheds Ord fra min Mund, thi jeg bier på dine Lovbud.
44Kaj mi konservos Vian instruon CXiam kaj eterne.
44Jeg vil stadig holde din Lov, ja evigt og altid;
45Kaj mi iros en libereco, CXar mi sercxas Viajn ordonojn.
45jeg vil vandre i åbent Land, thi dine Befalinger ligger mig på Sinde.
46Kaj mi parolos pri Viaj legxoj antaux regxoj, Kaj mi ne hontos.
46Jeg vil tale om dine Vidnesbyrd for Konger uden at blues;
47Kaj mi havos plezuron de Viaj ordonoj, Kiujn mi amas.
47jeg vil fryde mig over dine Bud, som jeg højlige elsker;
48Kaj mi etendos miajn manojn al Viaj ordonoj, kiujn mi amas, Kaj mi meditos pri Viaj legxoj.
48jeg vil udrække Hænderne mod dine Bud og grunde på dine Vedtægter.
49ZAIN. Rememoru la vorton al Via sklavo, Pri kio Vi min esperigis.
49Kom Ordet til din Tjener i Hu, fordi du har ladet mig håbe.
50CXi tio estas mia konsolo en mia mizero, Ke Via vorto min revivigas.
50Det er min Trøst i Nød, at dit Ord har holdt mig i Live.
51Fieruloj tre forte min mokas, Sed de Via instruo mi ne deklinigxis.
51De frække hånede mig såre, dog veg jeg ej fra din Lov.
52Mi rememoras Viajn jugxojn de tempoj tre antikvaj, ho Eternulo, Kaj mi konsoligxas.
52Dine Lovbud fra fordum, HERRE, kom jeg i Hu og fandt Trøst.
53Flama furiozo min kaptas pro la malvirtuloj, Kiuj forlasas Vian legxon.
53Harme greb mig over de gudløse, dem, der slipper din Lov.
54Viaj legxoj estas por mi kantoj En la domo de mia migrado.
54Dine vedtægter blev mig til Sange i min Udlændigheds Hus.
55Mi rememoras en la nokto Vian nomon, ho Eternulo, Kaj mi plenumas Vian instruon.
55Om Natten kom jeg dit Navn i Hu, HERRE, jeg holdt din Lov.
56Tio farigxis al mi, CXar mi observas Viajn ordonojn.
56Det blev min lykkelige Lod: at agte på dine Befalinger.
57HXET. Mi diris:Mia sortajxo estas, ho Eternulo, Plenumi Viajn vortojn.
57Min Del er HERREN, jeg satte mig for at holde dine Ord.
58Mi petegas antaux Vi per la tuta koro: Korfavoru min, konforme al Via vorto.
58Jeg bønfaldt dig af hele mit Hjerte, vær mig nådig efter dit Ord!
59Mi esploris miajn vojojn Kaj direktis miajn pasxojn al Viaj legxoj.
59Jeg overtænkte mine Veje og styred min Fod tilbage til dine Vidnesbyrd.
60Mi rapidas kaj ne prokrastas, Por plenumi Viajn ordonojn.
60Jeg hasted og tøved ikke med at holde dine Bud.
61Retoj de malvirtuloj min cxirkauxis; Sed Vian instruon mi ne forgesis.
61De gudløses Snarer omgav mig, men jeg glemte ikke din Lov.
62En la mezo de la nokto mi levigxas, Por glori Vin por Viaj justaj jugxoj.
62Jeg, står op ved Midnat og takker dig for dine retfærdige Lovbud.
63Mi estas kamarado por cxiuj, Kiuj Vin timas kaj kiuj observas Viajn ordonojn.
63Jeg er Fælle med alle, der frygter dig og holder dine Befalinger.
64De Via boneco, ho Eternulo, la tero estas plena; Instruu al mi Viajn legxojn.
64Jorden er fuld af din Miskundhed, HERRE, lær mig dine Vedtægter!
65TET. Bonon Vi faris al Via sklavo, ho Eternulo, Konforme al Via vorto.
65Du gjorde vel mod din Tjener, HERRE, efter dit Ord.
66Bonajn morojn kaj scion instruu al mi, CXar al Viaj ordonoj mi kredas.
66Giv mig Forstand og indsigt, thi jeg tror på dine Bud.
67Antaux ol mi suferis, mi erarvagis, Sed nun mi observas Vian vorton.
67For jeg blev ydmyget, for jeg vild, nu holder jeg dit Ord.
68Vi estas bona kaj bonfara; Instruu al mi Viajn legxojn.
68God er du og gør godt, lær mig dine Vedtægter!
69Fieruloj plektis mensogon pri mi; Sed mi per la tuta koro konservas Viajn ordonojn.
69De frække tilsøler mig med Løgn, men på dine Bud tager jeg hjerteligt Vare.
70Grasigxis kiel sebo ilia koro; Sed mi havas plezuron de Via instruo.
70Deres Hjerte er dorskt som Fedt, jeg har min Lyst i din Lov.
71Bone estas al mi, ke mi suferis, Por ke mi lernu Viajn legxojn.
71Det var godt, at jeg blev ydmyget, så jeg kunde lære dine Vedtægter.
72Pli bona estas por mi la instruo de Via busxo, Ol miloj da oreroj kaj argxenteroj.
72Din Munds Lov er mig mere værd end Guld og Sølv i Dynger.
73JOD. Viaj manoj min kreis kaj fortikigis; Prudentigu min, kaj mi lernu Viajn ordonojn.
73Dine Hænder skabte og dannede mig, giv mig Indsigt; så jeg kan lære dine Bud!
74Viaj timantoj min vidos kaj gxojos, CXar mi fidis Vian vorton.
74De, der frygter dig, ser mig og glædes, thi jeg bier på dit Ord.
75Mi scias, ho Eternulo, ke Viaj jugxoj estas justaj, Kaj ke Vi juste min suferigis.
75HERRE, jeg ved, at dine Bud er retfærdige, i Trofasthed har du ydmyget mig.
76Via boneco estu do mia konsolo, Konforme al Via vorto al Via sklavo.
76Lad din Miskundhed være min Trøst efter dit Ord til din Tjener!
77Venu sur min Via favorkoreco, ke mi vivu; CXar Via instruo estas mia plezuro.
77Din Barmhjertighed finde mig, at jeg må leve, thi din Lov er min Lyst.
78Hontigxu la fieruloj, cxar maljuste ili min premis; Mi meditos pri Viaj ordonoj.
78Lad de frække beskæmmes, thi de gør mig skammelig Uret, jeg grunder på dine Befalinger.
79Turnigxu al mi Viaj timantoj Kaj la konantoj de Viaj legxoj.
79Lad dem, der frygter dig, vende sig til mig, de, der kender dine Vidnesbyrd.
80Mia koro estu gxusta, laux Viaj legxoj, Por ke mi ne hontigxu.
80Lad mit Hjerte være fuldkomment i dine Vedtægter, at jeg ikke skal blive til Skamme.
81KAF. Mia animo avidas Vian savon; Vian vorton mi fidas.
81Efter din Frelse længes min Sjæl, jeg bier på dit Ord.
82Miaj okuloj avidas Vian vorton, dirante: Kiam Vi min konsolos?
82Mine Øjne længes efter dit Ord og siger: "Hvornår mon du trøster mig?"
83CXar mi farigxis kiel felsako en fumo; Sed Viajn legxojn mi ne forgesas.
83Thi jeg er som en Lædersæk i Røg, men dine Vedtægter glemte jeg ikke.
84Kiom estos la tagoj de Via sklavo? Kiam Vi faros jugxon super miaj persekutantoj?
84Hvor langt er vel din Tjeners Liv? Når vil du dømme dem, der forfølger mig?
85Fosojn fosis al mi la fieruloj, Kontrauxe al Viaj legxoj.
85De frække grov mig Grave, de, som ej følger din Lov.
86CXiuj Viaj ordonoj estas vero; Maljuste oni min persekutas; helpu min.
86Alle dine Bud er trofaste, med Løgn forfølger man mig, o hjælp mig!
87Oni preskaux pereigis min de sur la tero, Sed mi ne forlasis Viajn ordonojn.
87De har næsten tilintetgjort mig på Jorden, men dine Befalinger slipper jeg ikke.
88Laux Via boneco vivigu min, Kaj mi observos la ordonojn de Via busxo.
88Hold mig i Live efter din Miskundhed, at jeg kan holde din Munds Vidnesbyrd.
89LAMED. Por eterne, ho Eternulo, Via vorto staras forte en la cxielo.
89HERRE, dit Ord er evigt, står fast i Himlen.
90Por cxiuj generacioj restas Via vero; Vi fortikigis la teron, kaj gxi staras.
90Din Trofasthed varer fra Slægt til Slægt, du grundfæsted Jorden, og den står fast.
91Laux Viaj legxoj cxio nun staras, CXar cxio estas Viaj sklavoj.
91Dine Lovbud står fast, de holder dine Tjenere oppe.
92Se Via instruo ne estus mia konsolo, Mi pereus en mia mizero.
92Havde din Lov ej været min Lyst, da var jeg omkommet i min Elende.
93Neniam mi forgesos Viajn ordonojn, CXar per ili Vi min vivigas.
93Aldrig i Evighed glemmer jeg dine Befalinger, thi ved dem holdt du mig i Live.
94Al Vi mi apartenas; Helpu min, cxar mi sercxas Viajn ordonojn.
94Din er jeg, frels mig, thi dine Befalinger ligger mig på Sinde.
95Pri mi embuskis malvirtuloj, por min pereigi; Sed mi studas Viajn legxojn.
95De gudløse lurer på at lægge mig øde, dine Vidnesbyrd mærker jeg mig.
96CXe cxiu afero mi vidis finon; Sed Via ordono estas tre vasta.
96For alting så jeg en Grænse, men såre vidt rækker dit Bud.
97MEM. Kiel mi amas Vian instruon! La tutan tagon mi meditas pri gxi.
97Hvor elsker jeg dog din Lov! Hele Dagen grunder jeg på den.
98Via ordono faras min pli sagxa ol miaj malamikoj, CXar gxi restas al mi por cxiam.
98Dit Bud har gjort mig visere end mine Fjender, thi det er for stedse mit.
99Mi farigxis pli sagxa, ol cxiuj miaj instruantoj, CXar Viaj legxoj estas mia tuta meditado.
99Jeg er klogere end alle mine Lærere, thi jeg grunder på dine Vidnesbyrd.
100Mi estas pli scianta ol maljunuloj, CXar Viajn ordonojn mi konservas.
100Jeg har mere Forstand end de gamle; jeg agter på dine Bud.
101De cxiu malbona vojo mi detenas mian piedon, Por plenumi Vian vorton.
101Jeg holder min Fod fra hver Vej, som er ond, at jeg kan holde dit Ord.
102De Viaj decidoj mi ne deklinigxas, CXar Vi min gvidas.
102Fra dine Lovbud veg jeg ikke, thi du underviste mig.
103Kiel dolcxa estas por mia palato Via vorto! Pli ol mielo por mia busxo!
103Hvor sødt er dit Ord for min Gane, sødere end Honning for min Mund.
104De Viaj ordonoj mi prudentigxas; Tial mi malamas cxiun vojon de malvero.
104Ved dine Befalinger fik jeg Forstand, så jeg hader al Løgnens Vej.
105NUN. Via vorto estas lumilo por miaj piedoj, Kaj lumo por mia vojo.
105Dit Ord er en Lygte for min Fod, et Lys på min Sti.
106Mi jxuris, kaj mi plenumos: Observi Viajn justajn decidojn.
106Jeg svor en Ed og holdt den: at følge dine retfærdige Lovbud.
107Mi estas tre senfortigita, ho Eternulo; Vivigu min, konforme al Via vorto.
107Jeg er såre ydmyget, HERRE, hold mig i Live efter dit Ord!
108La oferdono de mia busxo placxu al Vi, ho Eternulo, Kaj pri Viaj decidoj instruu min.
108Lad min Munds frivillige Ofre behage dig, HERRE, og lær mig dine Lovbud!
109Mia animo estas cxiam en mia mano, Sed Vian instruon mi ne forgesas.
109Altid går jeg med Livet i Hænderne, men jeg glemte ikke din Lov.
110La malvirtuloj metis reton por mi; Sed de Viaj ordonoj mi ne deklinigxis.
110De gudløse lægger Snarer for mig, men fra dine Befalinger for jeg ej vild.
111Mi heredigis al mi Viajn ordonojn por cxiam, CXar ili estas la gxojo de mia koro.
111Dine Vidnesbyrd fik jeg til evigt Eje, thi de er mit Hjertes Glæde.
112Mi klinis mian koron, Por plenumi Viajn legxojn eterne gxis la fino.
112Jeg bøjed mit Hjerte til at holde dine Vedtægter for evigt til Enden.
113SAMEHX. Skeptikulojn mi malamas, Sed Vian instruon mi amas.
113Jeg hader tvesindet Mand, men jeg elsker din Lov.
114Vi estas mia sxirmo kaj sxildo; Vian vorton mi fidas.
114Mit Skjul og mit Skjold er du, jeg bier på dit Ord.
115Forigxu de mi, malbonagantoj; Mi observos la ordonojn de mia Dio.
115Vig fra mig, I, som gør ondt, jeg vil holde min Guds Bud.
116Subtenu min laux Via diro, ke mi vivu; Kaj ne hontigu min pri mia espero.
116Støt mig efter dit Ord, at jeg må leve, lad mig ikke beskæmmes i mit Håb!
117Fortikigu min, ke mi savigxu, Kaj mi cxiam havos plezuron de Viaj legxoj.
117Hold mig oppe, at jeg må frelses og altid have min Lyst i dine Vedtægter!
118Vi forpusxas cxiujn, kiuj deklinigxas de Viaj legxoj, CXar ilia falsajxo estas mensoga.
118Du forkaster alle, der farer vild fra dine Vedtægter, thi de higer efter Løgn.
119Kiel skorion Vi forjxetas cxiujn malvirtulojn sur la tero; Tial mi amas Viajn decidojn.
119For Slagger regner du alle Jordens gudløse, derfor elsker jeg dine Vidnesbyrd.
120De Via teruro tremas mia karno, Kaj Viajn jugxojn mi timas.
120Af Rædsel for dig gyser mit Kød, og jeg frygter for dine Lovbud.
121AIN. Mi faris jugxon kaj justecon; Ne transdonu min al miaj premantoj.
121Ret og Skel har jeg gjort, giv mig ikke hen til dem, der trænger mig!
122Garantie liberigu Vian sklavon por bono, Por ke fieruloj min ne premu.
122Gå i Borgen for din Tjener, lad ikke de frække trænge mig!
123Miaj okuloj sopiras Vian helpon Kaj Vian justan vorton.
123Mine Øjne vansmægter efter din Frelse og efter dit Retfærds Ord.
124Agu kun Via sklavo laux Via boneco, Kaj Viajn legxojn instruu al mi.
124Gør med din Tjener efter din Miskundhed og lær mig dine Vedtægter!
125Mi estas Via sklavo; Klerigu min, ke mi sciu Viajn decidojn.
125Jeg er din Tjener, giv mig Indsigt, at jeg må kende dine Vidnesbyrd!
126Estas tempo, ke la Eternulo agu: Ili rompis Vian legxon.
126Det er Tid for HERREN at gribe ind, de har krænket din Lov.
127Tial mi amas Viajn ordonojn Pli ol oron, ecx ol puran oron.
127Derfor elsker jeg dine Bud fremfor Guld og Skatte.
128Tial mi estimas cxiujn Viajn ordonojn, CXiun vojon de malvero mi malamas.
128Derfor følger jeg oprigtigt alle dine Befalinger og hader hver Løgnens Sti.
129PE. Mirindaj estas Viaj decidoj; Tial mia animo ilin konservas.
129Underfulde er dine Vidnesbyrd, derfor agted min Sjæl på dem.
130Malkasxo de Via vorto klerigas, GXi prudentigas simplanimulojn.
130Tydes dine Ord, så bringer de Lys, de giver enfoldige Indsigt.
131Mi malfermas mian busxon kaj enspiras, CXar mi deziregas Viajn ordonojn.
131Jeg åbned begærligt min Mund, thi min Attrå stod til dine Bud.
132Turnu Vin al mi kaj korfavoru min, Kiel Vi agas kun la amantoj de Via nomo.
132Vend dig til mig og vær mig nådig, som Ret er for dem, der elsker dit Navn!
133Direktu miajn pasxojn laux Via promeso; Kaj nenia malhonesteco ekregu super mi.
133Lad ved dit Ord mine Skridt blive faste og ingen Uret få Magten over mig!
134Liberigu min de homa premado; Kaj mi observos Viajn ordonojn.
134Udløs mig fra Menneskers Vold, at jeg må holde dine Befalinger!
135Lumu per Via vizagxo sur Vian sklavon, Kaj instruu al mi Viajn legxojn.
135Lad dit Ansigt lyse over din Tjener og lær mig dine Vedtægter!
136Torentojn da akvo elversxas miaj okuloj, Pro tio, ke oni ne plenumas Vian instruon.
136Vand i Strømme græder mine Øjne, fordi man ej holder din Lov.
137CADI. Justulo Vi estas, ho Eternulo, Kaj justaj estas Viaj jugxoj.
137Du er retfærdig, HERRE, og retvise er dine Lovbud.
138Vi aperigis Viajn decidojn Kun justeco kaj plena vero.
138Du slog dine Vidnesbyrd fast ved Retfærd og Troskab så såre.
139Elturmentis min mia fervoro, CXar miaj malamikoj forgesis Viajn vortojn.
139Min Nidkærhed har fortæret mig, thi mine Fjender har glemt dine Ord.
140Tre pura estas Via vorto, Kaj Via sklavo gxin amas.
140Dit Ord er fuldkommen rent, din Tjener elsker det.
141Mi estas malgranda kaj malestimata; Sed Viajn ordonojn mi ne forgesas.
141Ringe og ussel er jeg, men dine Befalinger glemte jeg ikke.
142Via justeco estas justeco eterna, Kaj Via instruo estas vero.
142Din Retfærd er Ret for evigt, din Lov er Sandhed.
143Sufero kaj mizero min trafis; Sed Viaj ordonoj estas mia plezuro.
143Trængsel og Angst har ramt mig, men dine Bud er min Lyst.
144La justeco de Viaj decidoj estas eterna; Klerigu min, por ke mi vivu.
144Dine Vidnesbyrd er Ret for evigt, giv mig indsigt, at jeg må leve!
145KOF. Mi vokas el la tuta koro; auxskultu min, ho Eternulo; Mi plenumos Viajn legxojn.
145Jeg råber af hele mit Hjerte, svar mig, HERRE, jeg agter på dine Vedtægter.
146Mi vokas al Vi; savu min, Kaj mi konservos Viajn decidojn.
146Jeg råber til dig, o frels mig, at jeg kan holde dine Vidnesbyrd!
147Antaux la matenrugxo mi vokas; Vian vorton mi fidas.
147Årle råber jeg til dig om Hjælp, og bier på dine Ord.
148Antaux la noktaj gardopartoj miaj okuloj vekigxas, Por ke mi meditu pri Via vorto.
148Før Nattevagtstimerne våger mine Øjne for at grunde på dit Ord.
149Mian vocxon auxskultu, laux Via boneco, ho Eternulo; Laux Via justeco lasu min vivi.
149Hør mig efter din Miskundhed, HERRE, hold mig i Live efter dit Lovbud!
150Alproksimigxas malicaj persekutantoj; Malproksimaj ili estas de Via legxo.
150De, der skændigt forfølger mig, er mig nær, men de er langt fra din Lov.
151Proksima Vi estas, ho Eternulo; Kaj cxiuj Viaj ordonoj estas vero.
151Nær er du, o HERRE, og alle dine Bud er Sandhed.
152De longe mi scias pri Viaj decidoj, Ke Vi fiksis ilin por cxiam.
152For længst vandt jeg Indsigt af dine Vidnesbyrd, thi du har grundfæstet dem for evigt.
153RESX. Rigardu mian mizeron, kaj liberigu min, CXar Vian instruon mi ne forgesis.
153Se min Elende og fri mig, thi jeg glemte ikke din Lov.
154Defendu mian aferon, kaj liberigu min; Laux Via vorto lasu min vivi.
154Før min Sag og udløs mig, hold mig i Live efter dit Ord!
155Malproksima de malvirtuloj estas savo, CXar ili ne sxatas Viajn legxojn.
155Frelsen er langt fra de gudløse, thi dine Vedtægter ligger dem ikke, på Sinde.
156Via favorkoreco estas granda, ho Eternulo; Laux Via justeco lasu min vivi.
156Din Barmhjertighed er stor, o HERRE, hold mig i Live efter dine Lovbud!
157Multaj estas miaj persekutantoj kaj premantoj, Sed de Viaj decidoj mi ne deklinigxis.
157Mange forfølger mig og er mig fjendske, fra dine Vidnesbyrd veg jeg ikke.
158Mi vidis perfidulojn, kaj mi ilin abomenis, CXar Vian vorton ili ne observis.
158Jeg væmmes ved Synet af troløse, der ikke holder dit Ord.
159Rigardu, mi amas Viajn ordonojn; Ho Eternulo, laux Via boneco lasu min vivi.
159Se til mig, thi jeg elsker dine Befalinger, HERRE, hold mig i Live efter din Miskundhed!
160La esenco de Via vorto estas vero, Kaj eterna estas cxiu jugxo de Via justeco.
160Summen af dit Ord er Sandhed, og alt dit retfærdige Lovbud varer evigt.
161SXIN. Princoj persekutas min senkauxze; Sed Vian vorton timas mia koro.
161Fyrster forfulgte mig uden Grund, men mit Hjerte frygted dine Ord.
162Mi gxojas pri Via vorto, Kiel ricevinto de granda akiro.
162Jeg glæder mig over dit Ord som en, der har gjort et vældigt Bytte.
163Malveron mi malamas kaj abomenas; Vian instruon mi amas.
163Jeg hader og afskyr Løgn, din Lov har jeg derimod kær.
164Sepfoje cxiutage mi Vin gloras Por Viaj justaj jugxoj.
164Jeg priser dig syv Gange daglig for dine retfærdige Lovbud.
165Grandan pacon havas la amantoj de Via instruo; Kaj ili ne falpusxigxas.
165Megen Fred har de, der elsker din Lov, og intet bliver til Anstød for dem.
166Mi atendas Vian savon, ho Eternulo, Viajn ordonojn mi plenumas.
166Jeg håber på din Frelse, HERRE, og jeg har holdt dine Bud.
167Mia animo observas Viajn decidojn, Kaj mi ilin forte amas.
167Min Sjæl har holdt dine Vidnesbyrd, jeg har dem såre kære.
168Mi observas Viajn ordonojn kaj decidojn, CXar cxiuj miaj vojoj estas antaux Vi.
168Jeg holder dine Befalinger og Vidnesbyrd, thi du kender alle mine Veje.
169TAV. Mia krio venu al Vi, ho Eternulo; Laux Via vorto klerigu min.
169Lad min Klage nå frem for dit Åsyn, HERRE, giv mig Indsigt efter dit Ord!
170Mia petego venu al Vi; Laux Via diro savu min.
170Lad min Bøn komme frem for dit Åsyn, frels mig efter dit Ord!
171Miaj lipoj eldiru gloradon, CXar Vi instruas al mi Viajn legxojn.
171Mine Læber skal synge din Pris, thi du lærer mig dine Vedtægter.
172Mia lango predikos pri Via vorto, CXar cxiuj Viaj ordonoj estas justaj.
172Min Tunge skal synge om dit Ord, thi alle dine Bud er Retfærd.
173Via mano estu al mi helpo, CXar Viajn ordonojn mi elektis.
173Lad din Hånd være mig til Hjælp, thi jeg valgte dine Befalinger.
174Mi deziregas Vian savon, ho Eternulo, Kaj Via instruo estas mia plezuro.
174Jeg længes efter din Frelse, HERRE, og din Lov er min Lyst.
175Mia animo vivu kaj gloru Vin, Kaj Viaj jugxoj min helpu.
175Gid min Sjæl må leve, at den kan prise dig, og lad dine Lovbud være min Hjælp!
176Mi erarvagis kiel perdita sxafo; Elsercxu Vian sklavon, cxar Viajn ordonojn mi ne forgesis.
176Farer jeg vild som det tabte Får, så opsøg din Tjener, thi jeg glemte ikke dine Bud.