1Kanto-psalmo de la orahxidoj. Al la hxorestro. Por mahxalat-leanoto. Instruo de Heman, la Ezrahxido. Ho Eternulo, Dio de mia savo! Tage kaj nokte mi krias antaux Vi.
1(En Sang. En Salme af Koras Sønner. Til Sangmesteren. Al-mahalat-leannot. En Maskil af Ezraitten Heman.) HERRE min Gud, jeg råber om dagen, om Natten når mit Skrig til dig;
2Mia pregxo venu antaux Vian vizagxon; Klinu Vian orelon al mia ploro.
2lad min Bøn komme frem for dit Åsyn, til mit Klageråb låne du Øre!
3CXar mia animo trosatigxis de malbonoj Kaj mia vivo atingis SXeolon.
3Thi min Sjæl er mæt af Lidelser, mit Liv er Dødsriget nær,
4Mi similigxis al la forirantoj en la tombon; Mi farigxis kiel viro sen fortoj,
4jeg regnes blandt dem, der sank i Graven, er blevet som den, det er ude med,
5Etendita inter mortintoj; Kiel mortigitoj, kusxantaj en la tombo, Kiujn Vi jam ne rememoras Kaj kiuj estas forigitaj for de Via mano.
5kastet hen imellem de døde, blandt faldne, der hviler i Graven, hvem du ej mindes mere, thi fra din Hånd er de revet.
6Vi metis min en la plej profundan foson, En mallumon, en abismon.
6Du har lagt mig i den underste Grube, på det mørke, det dybe Sted;
7Pezas sur mi Via furiozo, Kaj per cxiuj Viaj ondoj Vi min premas. Sela.
7tungt hviler din Vrede på mig, alle dine Brændinger lod du gå over mig. - Sela.
8Vi malproksimigis de mi miajn konatojn, Vi faris min abomenajxo por ili; Mi estas ensxlosita, kaj mi ne povas eliri.
8Du har fjernet mine Frænder fra mig, gjort mig vederstyggelig for dem; jeg er fængslet, kan ikke gå ud,
9Mia okulo mallumigxis de malgxojo; Mi vokas Vin, ho Eternulo, cxiutage, Mi etendas al Vi miajn manojn.
9mit Øje er sløvt af Vånde. Hver Dag, HERRE, råber jeg til dig og rækker mine Hænder imod dig.
10CXu por mortintoj Vi faros miraklojn? CXu malvivuloj levigxos kaj gloros Vin? Sela.
10Gør du Undere for de døde, står Skyggerne op og takker dig? - Sela.
11CXu en la tombo estos rakontata Via boneco, Kaj fidindeco en la abismo?
11Tales der om din Nåde i Graven, i Afgrunden om din Trofasthed?
12CXu en la mallumo estos konataj Viaj mirakloj, Kaj Via justeco en la lando de forgeso?
12Er dit Under kendt i Mørket, din Retfærd i Glemselens Land?
13Sed mi vokas al Vi, ho Eternulo, Kaj matene mia pregxo Vin renkontas.
13Men jeg, o HERRE, jeg råber til dig, om Morgenen kommer min Bøn dig i Møde.
14Kial, ho Eternulo, Vi forpusxas mian animon? Kial Vi kasxas Vian vizagxon de mi?
14Hvorfor forstøder du, HERRE, min Sjæl og skjuler dit Åsyn for mig?
15Mi estas mizera kaj senforta detempe de la juneco; Mi portas Viajn terurojn, mi konsumigxas.
15Elendig er jeg og Døden nær, dine Rædsler har omgivet mig fra min Ungdom;
16Venis sur min Via furiozo, Viaj timigoj min dispremas.
16din Vredes Luer går over mig, dine Rædsler har lagt mig øde,
17Ili cxirkauxas min, kiel akvo, cxiutage; Ili tute min cxirkauxsiegxas.
17som Vand er de om mig Dagen lang, til Hobe slutter de Kreds om mig;
18Vi malproksimigis de mi amanton kaj amikon; Miaj konatoj estas en mallumo.
18Ven og Frænde fjerned du fra mig, holdt mine Kendinge borte.