¹Taotlege armastust ja olge innukad nõudma vaimuande, eriti prohvetlikult kõnelemist!

¹Higer efter Kærligheden, og tragter efter de åndelige Gaver men mest efter at profetere.

²Sest kes räägib keeli, ei räägi inimestele, vaid Jumalale, sest keegi ei mõista teda, ta räägib vaimu ajel ju saladusi.

²Thi den; som taler i Tunger, taler ikke for Mennesker, men for Gud; thi ingen forstår det, men han taler Hemmeligheder i Ånden.

³Aga kes prohvetlikult kõneleb, see kõneleb inimestele nende ehitamiseks ja julgustamiseks ja lohutamiseks.

³Men den, som profeterer, taler Mennesker til Opbyggelse og Formaning og Trøst.

⁴Kes keeli räägib, ehitab iseennast, prohvetlikult kõneleja ehitab aga kogudust.

⁴Den, som taler i Tunger, opbygger sig selv; men den, som profeterer, opbygger en Menighed.

⁵Ma tahaksin, et teie kõik räägiksite keeli, aga veel enam, et te kõneleksite prohvetlikult, sest see, kes kõneleb prohvetlikult, on suurem keelterääkijast, olgu siis, et ta ise neid ka tõlgendab, et see ehitaks kogudust.

⁵Men jeg ønsker, at I alle måtte tale i Tunger, men endnu hellere, at I måtte profetere; den, som profeterer, er større end den, som taler i Tunger, med mindre han udlægger det, for at Menigheden kan få Opbyggelse deraf.

⁶Nüüd aga, vennad, kui ma tuleksin teie juurde ja räägiksin keeli - mis kasu ma teile tooksin, kui ma teile ei räägiks kas ilmutuse või tunnetuse alusel, või prohvetlikku sõna või õpetust?

⁶Men nu, Brødre! dersom jeg kommer til eder og taler i Tunger, hvad vil jeg da gavne eder, hvis jeg ikke taler til eder enten ved Åbenbaring eller ved Kundskab, enten ved Profeti eller ved Lære?

⁷Nõnda on ka hingetute pillidega, olgu vile või keelpill: kui nende helid ei erineks, kuidas siis saadaks aru, mis on puhutud vilel või mängitud keelpillil?

⁷Selv de livløse Ting, som give Lyd, være sig en Fløjte eller en Harpe, når de ikke gøre Skel imellem Tonerne, hvorledes skal man så kunne forstå, hvad der spilles på Fløjten eller Harpen?

⁸Sest kui pasun teeks ebaselget häält, kes siis hakkaks valmistuma sõjaks?

⁸Ja, også når en Basun giver en utydelig Lyd, hvem vil da berede sig til Krig?

⁹Nõnda ka teie, kui te keelt kasutades ei anna selge tähendusega sõnu, kuidas siis võib mõista, mida räägitakse? Te räägite siis ju tuulde.

⁹Således også med eder: dersom I ikke ved Tungen fremføre tydelig Tale, hvorledes skal man da kunne forstå det, som tales? I ville jo tale hen i Vejret.

¹⁰Niipalju kui maailmas ongi keeli, ükski neist ei ole kõlatu.

¹⁰Der er i Verden, lad os sige, så og så mange Slags Sprog, og der er intet af dem, som ikke har sin Betydning.

¹¹Kui ma nüüd ei tea kõne tähendust, siis olen ma rääkijale umbkeelne ja rääkija on minule umbkeelne.

¹¹Dersom jeg nu ikke kender Sprogets Betydning, bliver jeg en Barbar for den, som taler, og den, som taler, bliver en Barbar for mig.

¹²Nõnda ka teie, kui te juba nii innukalt taotlete vaimuandeid, siis püüdke, et teil oleks neid küllaga koguduse ehitamiseks.

¹²Således også med eder: når I tragte efter åndelige Gaver, da lad det være til Menighedens Opbyggelse, at I søge at blive rige derpå

¹³Seepärast, kes räägib keeli, palvetagu, et ta võiks neid ka tõlgendada.

¹³" Derfor, den, som taler i Tunger, han bede om, at han må kunne udlægge det.

¹⁴Kui ma keeli rääkides palvetan, siis palvetab mu vaim, aga mu mõistus on viljatu.

¹⁴Thi dersom: jeg taler i Tunger og beder, da beder. vel min Ånd, men min Forstand er uden Frugt.

¹⁵Kuidas siis nüüd? Ma tahan palvetada vaimus, aga tahan palvetada ka mõistusega, tahan laulda vaimus, aga tahan laulda ka mõistusega.

¹⁵Hvad da? Jeg vil bede med Ånden, men jeg vil også bede med Forstanden; jeg vil lovsynge med Ånden, men jeg vil også lovsynge med Forstanden.

¹⁶Sest muidu, kui sa õnnistad vaimus, kuidas saab kõrvalseisja öelda sinu tänupalve peale 'Aamen', kuna ta ju ei tea, mida sa ütled?

¹⁶Ellers, når du priser Gud i Ånden, hvorledes vil da den, som indtager den uindviedes Plads, kunne sige sit Amen til din Taksigelse, efterdi han ikke ved, hvad du siger?

¹⁷Sest sa võid küll tänada ilusasti, kuid teist see ei ehita.

¹⁷Thi vel er din Taksigelse smuk, men den anden opbygges ikke.

¹⁸Ma tänan Jumalat, et ma räägin keeli rohkem kui teie kõik,

¹⁸Jeg takker Gud for, at jeg mere end I alle taler i Tunger.

¹⁹kuid koguduse keskel ma tahaksin rääkida pigem viis sõna oma mõistusega, et ka teisi õpetada, kui kümme tuhat sõna keeltega.

¹⁹Men i en Menighed vil jeg hellere tale fem Ord med min Forstand, for at jeg også kan undervise andre, end ti Tusinde Ord i Tunger.

²⁰Vennad, ärge olge lapsed mõtlemise poolest! Olge lapsed kurjas, mõtlemise poolest aga täiskasvanud!

²⁰Brødre! vorder ikke Børn i Forstand, men værer Børn i Ondskab, i Forstand derimod vorder fuldvoksne!

²¹Seadusesse on kirjutatud: 'Ma räägin sellele rahvale teiste keeltega ja teiste huultega, ent nad ei võta nõndagi kuulda,' ütleb Issand.

²¹Der er skrevet i Loven: "Ved Folk med fremmede Tungemål og ved fremmedes Læber vil jeg tale til dette Folk, og de skulle end ikke således høre mig, siger Herren."

²²Nii ei ole siis keeled tunnustäheks usklikele, vaid uskmatuile, ent prohvetlikult kõnelemine ei ole uskmatuile, vaid usklikele.

²²Således er Tungetalen til et Tegn, ikke for dem, som tro, men for de vantro; men den profetiske Gave er det ikke for de vantro, men for dem, som tro.

²³Kui nüüd terve kogudus tuleks kokku ühte paika ja kõik räägiksid keeli ning kõrvalseisjad või uskmatud astuksid sisse, kas nad ei ütleks, et te jampsite?

²³Når altså den hele Menighed kommer sammen, og alle tale i Tunger, men der kommer uindviede eller vantro ind, ville de da ikke sige, at I rase?

²⁴Kui nad aga kõik kõneleksid prohvetlikult ja sisse astuks mõni uskmatu või kõrvalseisja, siis kõik tooksid esile tema olukorra ja arvustaksid teda.

²⁴Men dersom alle profetere, og der kommer nogen vantro eller uindviet ind, da overbevises han af alle, han bedømmes af alle,

²⁵Siis saaks avalikuks, mis on varjul tema südames, ning nõnda ta heidaks silmili maha, kummardaks Jumalat ja tunnistaks: Jumal on tõesti teie seas.

²⁵hans Hjertes skjulte Tanker åbenbares, og så vil han falde på sit Ansigt og tilbede Gud og forkynde, at Gud er virkelig i eder.

²⁶Kuidas siis nüüd, vennad? Kui te tulete kokku, siis on igaühel midagi: on laulu, on õpetust, on ilmutust, on keelterääkimist, on nende tõlgendamist - see kõik toimugu ülesehitamiseks.

²⁶Hvad da Brødre? Når I komme sammen, da har enhver en Lovsang, en Lære, en Åbenbaring, en Tungetale, en Udlægning; alt ske til Opbyggelse!

²⁷Kui keegi räägib keeli, siis rääkigu kaks või kõige rohkem kolm, ja järjekorras, ning üks tõlgendagu.

²⁷Dersom nogen taler i Tunger, da være det to, eller i det højeste tre hver Gang, og den ene efter den anden, og een udlægge det!

²⁸Aga kui tõlgendajat ei ole, siis ta olgu koguduses vait - rääkigu iseendale ja Jumalale.

²⁸Men dersom der ingen Udlægger er til Stede, da tie hin i Menigheden, men han tale for sig selv og for Gud!

²⁹Prohvetitest kõnelgu kaks või kolm ning teised hinnaku kõneldut.

²⁹Men af Profeter tale to eller tre, og de andre bedømme det;

³⁰Aga kui kellelegi teisele, kes istub, ilmutatakse midagi, siis esimene jäägu vait.

³⁰men dersom en anden, som sidder der, får en Åbenbarelse, da tie den første!

³¹Te võite ju kõik ükshaaval prohvetlikult kõnelda, et kõik õpiksid ja kõik saaksid virgutust.

³¹Thi I kunne alle profetere, den ene efter den anden, for at alle kunne lære, og alle blive formanede,

³²Ja prohvetite vaimud alistuvad prohvetitele.

³²og Profeters Ånder ere Profeter undergivne.

³³Sest Jumal ei ole korratuse, vaid rahu Jumal. Nõnda nagu on kõigis pühade kogudustes:

³³Thi Gud er ikke Forvirringens, men Fredens Gud. Ligesom i alle de helliges Menigheder

³⁴olgu naised koguduses vait, sest neil ei ole lubatud rääkida, vaid nad alistugu, nagu ka Seadus ütleb.

³⁴skulle eders Kvinder tie i Forsamlingerne; thi det tilstedes dem ikke at tale, men lad dem underordne sig, ligesom også Loven siger.

³⁵Aga kui nad tahavad midagi õppida, siis küsigu kodus oma meeste käest. Sest naisele on häbiks koosolekul rääkida.

³⁵Men ville de lære noget, da adspørge de deres egne Mænd hjemme; thi det er usømmeligt for en Kvinde at tale i en Menighedsforsamling.

³⁶Kas Jumala sõna on lähtunud teist või üksnes teieni jõudnud?

³⁶Eller er det fra eder, at Guds Ord er udgået? eller er det til eder alene, at det er kommet?

³⁷Kui keegi tundub endale prohvetina või vaimusaanuna, küll ta siis tunneb, et see, mis ma teile kirjutan, on Issanda käsk.

³⁷Dersom nogen tykkes, at han er en Profet eller åndelig, han erkende, at hvad jeg skriver til eder, er Herrens Bud.

³⁸Kui aga mõni seda ära ei tunne, siis ei tunta tedagi.

³⁸Men er nogen uvidende derom, så får han være uvidende!

³⁹Niisiis, mu vennad, taotlege innukalt prohvetlikult kõnelemist ja ärge keelake keelterääkimist;

³⁹Altså, mine Brødre! tragter efter at profetere og forhindrer ikke Talen i Tunger!

⁴⁰aga kõik sündigu viisakalt ja korra järgi.

⁴⁰Men alt ske sømmeligt og med Orden!