¹Aga nüüd ma teen teile, vennad, teatavaks evangeeliumi, mida ma teile olen kuulutanud, mille te ka olete vastu võtnud, milles te ka seisate

¹Men jeg kundgør eder, Brødre, det Evangelium, som jeg Forkyndte eder, hvilket I også modtoge, i hvilket I også stå,

²ja mille läbi te ka pääsete. Kas te peate kinni sõnadest, millega ma teile evangeeliumi kuulutasin? Muidu olete küll ilmaaegu saanud usklikuks.

²ved hvilket I også frelses, hvis I fastholde, med hvilket Ord jeg forkyndte eder det - ellers troede I forgæves.

³Ma olen teile ju kõigepealt edasi andnud seda, mida ma ka ise olen vastu võtnud: et Kristus suri meie pattude eest, nagu on kirjutatud pühades kirjades,

³Jeg overleverede eder nemlig som noget af det første, hvad jeg også har modtaget: at Kristus døde for vore Synder,efter Skrifterne;

⁴ja et ta maeti maha ja äratati kolmandal päeval üles pühade kirjade järgi

⁴og at han blev begravet; og at han er bleven oprejst den tredje Dag, efter Skrifterne;

⁵ja et ta näitas ennast Keefasele, seejärel neile kaheteistkümnele,

⁵og at han blev set af Kefas, derefter af de tolv;

⁶seejärel näitas ta ennast ühtaegu enam kui viiesajale vennale, kellest enamik on veel praegugi elus, mõned aga on läinud magama;

⁶derefter blev han set af over fem Hundrede Brødre på een Gang, af hvilke de fleste endnu ere i Live, men nogle ere hensovede;.

⁷siis näitas ta ennast Jaakobusele, seejärel kõigile apostlitele.

⁷derefter blev han set af Jakob, dernæst af alle Apostlene;

⁸Aga kõige viimaks näitas ta ennast ka minule kui äbarikule.

⁸men sidst af alle blev han set også af mig som det ufuldbårne Foster;

⁹Mina ju olen apostlite seast kõige väiksem, see, keda ei kõlba hüüdagi apostliks, sest ma olen taga kiusanud Jumala kogudust.

⁹thi jeg er den ringeste af Apostlene, jeg, som ikke er værd at kaldes Apostel, fordi jeg har forfulgt Guds Menighed.

¹⁰Aga Jumala armust olen ma see, kes olen, ja tema arm minu vastu ei ole läinud tühja, vaid ma olen neist kõigist palju rohkem vaeva näinud. Aga seda ei ole teinud mina, vaid Jumala arm, mis on minuga.

¹⁰Men af Guds Nåde er jeg det, jeg er, og hans Nåde imod mig har ikke været forgæves; men jeg har arbejdet mere end de alle, dog ikke jeg, men Guds Nåde, som er med mig.

¹¹Olgu nüüd mina või nemad - nõnda me kuulutame ja nõnda olete teie saanud usklikuks.

¹¹Hvad enten det da er mig eller de andre, således prædike vi, og således troede I.

¹²Kui aga Kristusest kuulutatakse, et ta on üles äratatud surnuist, kuidas siis mõned teie seast ütlevad, et surnute ülestõusmist ei ole?

¹²Men når der prædikes, at Kristus er oprejst fra de døde, hvorledes sige da nogle iblandt eder, at der ikke er dødes Opstandelse?

¹³Aga kui surnute ülestõusmist ei ole, siis ei ole ka Kristust üles äratatud.

¹³Dersom der ikke er dødes Opstandelse, da er ikke heller Kristus oprejst.

¹⁴Aga kui Kristust ei ole üles äratatud, siis tähendab see, et ka meie jutlus on tühine ja tühine on ka teie usk.

¹⁴Men er Kristus ikke oprejst, da er vor Prædiken jo tom, og eders Tro også tom.

¹⁵Ja meid leitakse siis olevat Jumala valetunnistajad, sest me oleme tunnistanud Jumalale vastu, et ta on üles äratanud Kristuse, keda tema ei ole üles äratanud, - sel juhul, kui surnuid üles ei äratata.

¹⁵Men vi blive da også fundne som falske Vidner om Gud, fordi vi have vidnet imod Gud, at han oprejste Kristus, hvem han ikke har oprejst, såfremt døde virkelig ikke oprejses.

¹⁶Sest kui surnuid üles ei äratata, siis ei ole ka Kristust üles äratatud;

¹⁶Thi dersom døde ikke oprejses, da er Kristus ikke heller oprejst.

¹⁷kui aga Kristust ei ole üles äratatud, siis on teie usk tühine, siis te olete alles oma pattudes.

¹⁷Men dersom Kristus ikke er oprejst, da er eders Tro forgæves; så ere I endnu i eders Synder;

¹⁸Nii on siis ka hukkunud need, kes on Kristuses magama läinud.

¹⁸da gik altså også de, som ere hensovede i Kristus, fortabt.

¹⁹Kui me loodame Kristuse peale üksnes selles elus, siis me oleme kõigist inimestest armetumad.

¹⁹Have vi alene i dette Liv sat vort Håb til Kristus, da ere vi de ynkværdigste af alle Mennesker.

²⁰Nüüd aga on Kristus üles äratatud surnuist, uudseviljana magamaläinutest.

²⁰Men nu er Kristus oprejst fra de døde, som Førstegrøde af de hensovede.

²¹Et surm on tulnud inimese kaudu, siis tuleb ka surnute ülestõusmine inimese kaudu;

²¹Thi efterdi Død kom ved et Menneske, er også dødes Opstandelse kommen ved et Menneske.

²²sest nõnda nagu kõik inimesed surevad Aadamas, nõnda tehakse ka kõik elavaks Kristuses.

²²Thi ligesom alle dø i Adam, således skulle også alle levendegøres i Kristus.

²³Aga igaüks oma järjekorras: uudseviljana Kristus, pärast seda Kristuse omad tema taastulekul;

²³Dog hver i sit Hold: som Førstegrøde Kristus, dernæst de, som tilhøre Kristus, ved hans Tilkommelse.

²⁴ja siis tuleb lõpp, kui ta loovutab kuningriigi Jumalale ja Isale, olles kõrvaldanud iga valitsuse ja iga meelevalla ja väe.

²⁴Derpå kommer Enden, når han overgiver Gud og Faderen Riget, når han har tilintetgjort hver Magt og hver Myndighed og Kraft.

²⁵Sest tema peab valitsema kuningana, kuni Jumal paneb kõik vaenlased tema jalge alla.

²⁵Thi han bør være Konge, indtil han får lagt alle Fjenderne under sine Fødder.

²⁶Viimse vaenlasena kõrvaldatakse surm.

²⁶Den sidste Fjende, som tilintetgøres, er Døden.

²⁷Sest 'Jumal on kõik alistanud tema jalge alla'. Aga kui ta ütleb, et kõik on alistatud, siis on ilmne, et kõik peale selle, kes temale kõik alistas.

²⁷Han har jo "lagt alle Ting under hans Fødder." Men når han" siger: "Alt er underlagt" - åbenbart med Undtagelse af den, som underlagde ham alt -

²⁸Kui aga kõik on alistatud, siis alistub ka Poeg ise sellele, kes temale on kõik alistanud, et Jumal oleks kõik kõiges.

²⁸når da alle Ting ere blevne ham underlagte, da skal også Sønnen selv underlægge sig ham, som har underlagt ham alle Ting, for at Gud kan være alt i alle.

²⁹Mida teeksid muidu need, keda surnute eest ristitakse? Kui surnuid üldse üles ei äratata, milleks nad lasevad end ristida surnute eest?

²⁹Hvad ville ellers de udrette, som lade sig døbe for de døde? Dersom døde overhovedet ikke oprejses, hvorfor lade de sig da døbe for dem?

³⁰Ja milleks ma siis olen iga päev surmasuus?

³⁰Hvorfor udsætte da også vi os hver Time for Fare?

³¹Ma suren iga päev, nii tõesti kui teie, vennad, olete mu kiitlemine, mis mul on Kristuses Jeesuses, meie Issandas.

³¹Jeg dør daglig, så sandt jeg har eder, Brødre, at rose mig af i Kristus Jesus, vor Herre.

³²Kui ma võitlesin metsalistega Efesoses inimese kombel - mis kasu ma sellest sain? Kui surnuid üles ei äratata, siis 'söögem ja joogem, sest homme sureme nagunii'!

³²Hvis jeg som et almindeligt Menneske har kæmpet med vilde Dyr i Efesus, hvad Gavn har jeg så deraf? Dersom døde ikke oprejses, da "lader os spise og drikke, thi i Morgen dø vi."

³³Ärge eksige!'Halb seltskond rikub head kombed.'

³³Farer ikke vild; slet Omgang fordærver gode Sæder!

³⁴Saage täiesti kaineks ja ärge tehke pattu! Jah, mõnel ei ole üldse jumalatunnetust. Seda ma ütlen teile häbiks.

³⁴Vorder ædrue, som det bør sig, og synder ikke; thi nogle kende ikke Gud; til Skam for eder siger jeg det.

³⁵Nüüd aga küsib mõni: 'Kuidas siis surnud üles äratatakse? Millise ihuga nad tulevad?'

³⁵Men man vil sige: "Hvorledes oprejses de døde? hvad Slags Legeme komme de med?"

³⁶Rumal! See, mida sa külvad, ei saa elavaks, kui ta ei sure.

³⁶Du Dåre! det, som du sår, bliver ikke levendegjort, dersom det ikke dør.

³⁷Ja see, mida sa külvad - sa ei külva seda ihu, mis peab tõusma, vaid palja iva, olgu see siis nisu või mingi muu vili.

³⁷Og hvad du end sår, da sår du ikke det Legeme, der skal vorde, men et nøgent Korn, være sig af Hvede eller af anden Art.

³⁸Aga Jumal annab talle ihu, nõnda nagu ta on tahtnud, ning igale seemnele tema eriomase ihu.

³⁸Men Gud giver det et Legeme, således som han har villet, og hver Sædart sit eget Legeme.

³⁹Kõik liha ei ole sama liha, vaid isesugune on inimese liha ja isesugune veiste liha, isesugune lindude ja isesugune kalade liha.

³⁹Ikke alt Kød er det samme Kød, men eet er Menneskers, et andet Kvægs Kød, et andet Fugles Kød, et andet Fisks.

⁴⁰On taevalikke ihusid ja maapealseid ihusid, kuid taevalike hiilgus on teistsugune kui maapealsete oma,

⁴⁰Og der er himmelske Legemer og jordiske Legemer; men een er de himmelskes Herlighed, en anden de jordiskes.

⁴¹isesugune on päikese kirkus ja isesugune kuu kirkus ja isesugune tähtede kirkus, sest ka täht erineb tähest kirkuse poolest.

⁴¹Een er Solens Glans og en anden Månens Glans og en anden Stjernernes Glans; thi den ene Stjerne er forskellig fra den anden i Glans.

⁴²Nõnda on ka surnute ülestõusmine: kaduvuses külvatakse, kadumatuses äratatakse üles,

⁴²Således er det også med de dødes Opstandelse: det såes i Forkrænkelighed, det oprejses i Uforkrænkelighed;

⁴³autuses külvatakse, kirkuses äratatakse üles, nõtruses külvatakse, väes äratatakse üles,

⁴³det såes i Vanære, det oprejses i Herlighed; det såes i Skrøbelighed, det oprejses i Kraft;

⁴⁴maine ihu külvatakse, vaimne ihu äratatakse üles. Kui juba on olemas maine ihu, siis on olemas ka vaimne ihu.

⁴⁴der såes et sjæleligt Legeme, der oprejses et åndeligt Legeme. Når der gives et sjæleligt Legeme, gives der også et åndeligt.

⁴⁵Nõnda on ka kirjutatud: 'Esimene inimene Aadam sai elavaks hingeks.' Viimne Aadam sai vaimuks, kes elustab.

⁴⁵Således er der også skrevet: "Det første Menneske, Adam, blev til en levende Sjæl;"den sidste Adam blev til en levendegørende Ånd.

⁴⁶Kuid esmalt ei ole vaimne, vaid maine, siis alles tuleb vaimne.

⁴⁶Men det åndelige er ikke det første, men det sjælelige; derefter det åndelige.

⁴⁷Esimene inimene oli maast muldne, teine inimene oli taevast.

⁴⁷Det første Menneske var af Jord, jordisk; det andet Menneske er fra Himmelen.

⁴⁸Milline oli muldne, sellised on ka muldsed, ja milline oli taevane, sellised on ka taevased.

⁴⁸Sådan som den jordiske var, sådanne ere også de jordiske; og sådan som den himmelske er, sådanne ere også de himmelske.

⁴⁹Ja nii nagu me kandsime muldset kuju, nii kanname kord ka taevast kuju.

⁴⁹Og ligesom vi have båret den jordiskes Billede, således skulle vi også bære den himmelskes Billede!

⁵⁰Aga seda ma ütlen, vennad: liha ja veri ei või pärida Jumala riiki ega kaduvus pärida kadumatust.

⁵⁰Men dette siger jeg, Brødre! at Kød og Blod kan ikke arve Guds Rige, ej heller arver Forkrænkeligheden Uforkrænkeligheden.

⁵¹Vaadake, ma ütlen teile saladuse: meie kõik ei lähegi magama, aga meid kõiki muudetakse,

⁵¹Se, jeg siger eder en Hemmelighed: Alle skulle vi ikke hensove, men vi skulle alle forvandles

⁵²äkitselt, ühe silmapilguga, viimse pasuna hüüdes, sest pasun hüüab ja surnud äratatakse üles kadumatutena, ning meid muudetakse.

⁵²i et Nu, i et Øjeblik, ved den sidste Basun; thi Basunen skal lyde, og de døde skulle oprejses uforkrænkelige, og vi skulle forvandles.

⁵³Sest see kaduv peab riietuma kadumatusega ja see surelik riietuma surematusega.

⁵³Thi dette forkrænkelige må iføre sig Uforkrænkelighed, og dette dødelige iføre sig Udødelighed.

⁵⁴Aga kui see kaduv riietub kadumatusega ja see surelik riietub surematusega, siis läheb täide sõna, mis on kirjutatud: 'Surm on neelatud võidusse!

⁵⁴Men når dette forkrænkelige har iført sig Uforkrænkelighed, og dette dødelige har iført sig Udødelighed, da skal det Ord opfyldes, som er skrevet: "Døden er opslugt til Sejr."

⁵⁵Surm, kus on sinu võit? Surm, kus on sinu astel?'

⁵⁵"Død, hvor er din Sejr? Død, hvor er din Brod?"

⁵⁶Aga surma astel on patt, ent patu vägi on Seadus.

⁵⁶Men Dødens Brod er Synden, og Syndens Kraft er Loven.

⁵⁷Aga tänu olgu Jumalale, kes meile võidu annab meie Issanda Jeesuse Kristuse läbi!

⁵⁷Men Gud ske Tak, som giver os Sejren ved vor Herre Jesus Kristus!

⁵⁸Niisiis, mu armsad vennad, olge kindlad, kõigutamatud ning ikka innukad Issanda töös, teades, et teie vaevanägemine Issandas ei ole tühine.

⁵⁸Derfor, mine elskede Brødre! bliver faste, urokkelige, altid rige i Herrens Gerning, vidende, at eders Arbejde er ikke forgæves i Herren.