¹Kui Seeba kuninganna kuulis Saalomoni kuulsusest Issanda nime tõttu, siis ta tuli teda mõistuküsimustega kimbutama.

¹Da Dronningen af Saba hørte Salomos Ry, kom hun for at prøve ham med Gåder.

²Ta tuli Jeruusalemma väga suure saatjaskonnaga ja kaamelitega, kes kandsid palsameid, väga palju kulda ja kalliskive. Ja kui ta jõudis Saalomoni juurde, siis ta kõneles temaga kõigest, mis tal südame peal oli.

²Hun kom til Jerusalem med et såre stort Følge og med Kameler, der bar Røgelse, Guld i store Mængder og Ædelsten. Og da hun var kommet til Salomo, talte hun til ham om alt, hvad der lå hende på Hjerte.

³Aga Saalomon vastas kõigile tema küsimustele; ükski tema küsimus ei olnud kuningale liiga raske, ta suutis vastata kõigile.

³Men Salomo svarede på alle hendes Spørgsmål, og intet som helst var skjult for Kongen, han gav hende Svar på alt.

⁴Kui Seeba kuninganna nägi kõike Saalomoni tarkust, ja koda, mille ta oli ehitanud,

⁴Og da Dronningen af Saba så al Salomos Visdom, Huset han havde bygget,

⁵rooga ta laual, kuidas ta sulased istusid, tema teenrite teenimist ja nende riietust, tema jooke ja tema põletusohvreid, mis ta ohverdas Issanda kojas, siis ta jäi otse hingetuks.

⁵Maden på hans Bord, hans Folks Boliger, han træden og deres Klæder, hans Mundskænke og Brændofrene, han ofrede i HERRENs Hus, var hun ude af sig selv;

⁶Ja ta ütles kuningale: 'See kõne oli tõsi, mis ma oma maal kuulsin sinust ja sinu tarkusest.

⁶og hun sagde til Kongen: "Sandt var, hvad jeg i mit Land hørte sige om dig og din Visdom!

⁷Aga mina ei uskunud neid jutte enne, kui ma tulin ja nägin oma silmaga; ja vaata, mulle ei olnud räägitud pooltki. Sinul on rohkem tarkust ja vara kui kuulduses, mida ma olin kuulnud.

⁷Jeg troede ikke, hvad der sagdes, før jeg kom og så det med egne Øjne; og se, ikke engang det halve er mig fortalt, thi din Visdom og Herlighed overgår, hvad rygte sagde.

⁸Õnnelikud on su mehed, õnnelikud on need su sulased, kes seisavad alati su ees ja kuulevad su tarkust.

⁸Lykkelige dine Hustruer, lykkelige dine Folk, som altid er om dig og hører din Visdom!

⁹Kiidetud olgu Issand, su Jumal, kellele sa nõnda meeldisid, et ta pani su Iisraeli aujärjele! Sellepärast et Issand Iisraeli igavesti armastab, on ta sind pannud kuningaks, et sa teeksid, mis on kohus ja õige.'

⁹Lovet være HERREN din Gud, som fandt behag i dig og satte dig på Israels Trone! Fordi HERREN elsker Israel evindelig, satte han dig til Konge, til at øve ret og Retfærdighed."

¹⁰Ja ta andis kuningale sada kakskümmend talenti kulda ning väga palju palsameid ja kalliskive; nii suurt hulka palsameid kui see, mis Seeba kuninganna andis kuningas Saalomonile, ei toodud enam kunagi.

¹⁰Derpå gav hun Kongen 120 Guldtalenter, Røgelse i store Mængder og Ædelsten; og aldrig er der siden kommet så megen Røgelse til Landet som den, Dronningen af Saba gav Kong Salomo.

¹¹Ka Hiirami laevad, mis olid toonud kulda Oofirist, tõid Oofirist väga palju almugipuud ja kalliskive.

¹¹Desuden bragte Hirams Skibe, som hentede Guld i Ofir, Almug gumtræ i store Mængder og Ædel sten fra Ofir,

¹²Ja kuningas valmistas almugipuust tugiosad Issanda kojale ja kuningakojale, samuti kandleid ja naableid lauljaile; niisugust almugipuud ei ole toodud ega nähtud enam tänapäevani.

¹²og af Almuggimtræet lod Kongen lave Rækværk til HERRENs Hus og Kongens Palads, desuden Citre og Harper til Sangerne. Så meget Almuggimtræ er hidtil ikke set eller kommet til Landet.

¹³Ja kuningas Saalomon andis Seeba kuningannale kõike, mida ta soovis ja palus, lisaks sellele, mis temale oli antud kuningas Saalomoni jõu kohaselt; siis kuninganna pöördus ümber ja läks tagasi oma maale, tema ja ta sulased.

¹³Og Kong Salomo gav Dronningen af Saba alt, hvad hun ønskede og bad om, foruden hvad han af sig selv kongeligen skænkede hende. Derpå begav hun sig med sit Følge hjem til sit Land.

¹⁴Ja kulla kaal, mis tuli Saalomoni kätte ühe aasta jooksul, oli kuussada kuuskümmend kuus talenti kulda,

¹⁴Vægten af det Guld, som i et År indførtes af Salomo, udgjorde 666 Guldtalenter,

¹⁵lisaks see, mis tuli suurkaupmeestelt ja kaubitsejate tulust, samuti kõigilt Araabia kuningailt ja maa asevalitsejailt.

¹⁵de ikke medregnet, hvad der indkom i Afgift fra de undertvungne Folk og ved Købmændenes Handel og fra alle Arabiens Konger og Landets Statholdere.

¹⁶Ja kuningas Saalomon valmistas kakssada suurt kilpi taotud kullast, tarvitades kuussada seeklit kulda üheks kilbiks;

¹⁶Kong Salomo lod hamre 200 Guldskjolde, hvert på 600 Sekel Guld,

¹⁷ja kolmsada väiksemat kilpi taotud kullast, tarvitades kolm miini kulda üheks kilbiks; ja kuningas pani need Liibanonimetsakotta.

¹⁷og 300 mindre Guldskjolde, hvert på tre Miner Guld; dem lod Kongen henlægge i Libanonskovhuset.

¹⁸Ja kuningas valmistas suure elevandiluust aujärje ning kattis selle puhta kullaga.

¹⁸Fremdeles lod Kongen lave en stor Elfenbenstrone, overtrukket med lutret Guld.

¹⁹Aujärjel oli kuus astet ja aujärje tagakülg oli pealt ümmargune; kummalgi pool istepaika olid käetoed ja käetugede kõrval seisid kaks lõvi.

¹⁹Tronen havde seks Trin, og på dens Ryg var der Tyrehoveder; på begge Sider af Sædet var der Arme, og ved Armene stod der to Løver;

²⁰Ja seal seisid kaksteist lõvi kummalgi pool kuuel astmel; niisugust ei ole valmistatud mitte üheski muus kuningriigis.

²⁰tillige stod der tolv Løver påde seks Trin, seks på hver Side. Der er ikke lavet Mage til Trone i noget andet Rige.

²¹Ja kõik kuningas Saalomoni joogiriistad olid kullast, samuti olid kõik Liibanonimetsakoja riistad puhtast kullast; hõbedasi ei olnudki, seda ei peetud Saalomoni ajal mikski,

²¹Alle Kong Salomos Drikkekar var af Guld og alle Redskaber i Libanonskovhuset af fint Guld; Sølv regnedes ikke for noget i Kong Salomos Dage.

²²sest kuningal olid merel Tarsise laevad koos Hiirami laevadega: igal kolmandal aastal tulid Tarsise laevad ja tõid kulda ja hõbedat, elevandiluud, pärdikuid ja paabulinde.

²²Kongen havde nemlig Tarsisskibe i Søen sammen med Hirams Skibe; og en Gang hvert tredje År kom Tarsisskibene, ladet med Guld, Sølv, Elfenben, Aber og Påfugle.

²³Ja kuningas Saalomon sai rikkuse ja tarkuse poolest suurimaks kõigist kuningaist maa peal.

²³Kong Salomo overgik alle Jordens Konger i Rigdom og Visdom.

²⁴Ja kogu maailm püüdis näha saada Saalomoni palet, et kuulda tema tarkust, mille Jumal oli pannud tema südamesse.

²⁴Fra alle Jordens Egne søgte man hen til Salomo for at høre den Visdom, Gud havde lagt i hans Hjerte;

²⁵Ja nad tõid igaüks oma anni: hõbe- ja kuldriistu, riideid, relvi, palsameid, hobuseid ja muulasid; nõnda aastast aastasse.

²⁵og alle bragte de Gaver med: Sølv og Guldsager, Klæder, Våben, Røgelse, Heste og Muldyr; således gik det År efter År.

²⁶Ja Saalomon kogus sõjavankreid ja ratsanikke, ja tal oli tuhat nelisada sõjavankrit ja kaksteist tuhat ratsanikku; need ta paigutas vankrilinnadesse ja kuninga juurde Jeruusalemma.

²⁶Salomo anskaffede sig Stridsvogne og Ryttere, og han havde 1.400 Vogne og 12.000 Ryttere; dem lagde han dels i Vognbyerne, dels hos sig i Jerusalem.

²⁷Ja kuningas hoolitses, et Jeruusalemmas oli hõbedat nagu kive, ja seedripuid nõnda palju nagu metsviigipuid Madalmaal.

²⁷Kongen bragte det dertil, at Sølv i Jerusalem var lige så almindeligt som Sten, og Cedertræ lige så almindeligt som Morbærfigentræ i Lavlandet. -

²⁸Saalomoni hobused olid toodud Egiptusest ja Kiliikiast; kuninga ülesostjad tõid neid Kiliikiast kindla hinna eest.

²⁸Hestene, Salomo indførte, kom fra Mizrajim og Kove; Kongens Handelsfolk købte dem i Kove.

²⁹Egiptusest toodi vanker kuuesaja hõbeseekli eest ja hobune saja viiekümne eest, ja nõnda toodi neid nende vahendusel kõigile hettide ja süürlaste kuningaile.

²⁹En Vogn udførtes fra Mizrajim for 600 Sekel Sølv, en Hest for 150 Ligeledes udførtes de ved Handelsfolkene fil alle Hetiternes og Arams Konger.