¹Aga kuningas Saalomon armastas vaarao tütre kõrval paljusid võõramaa naisi - moabe, ammonlasi, edomlasi, siidonlasi ja hette -

¹Kong Salomo elskede foruden Faraos Datter mange fremmede Kvinder, moabitiske, ammonitiske, edomitiske, zidoniske og hetitiske Kvinder,

²rahvaist, kelle kohta Issand oli öelnud Iisraeli lastele: 'Ärge minge nende sekka ja need ärgu tulgu teie sekka, sest nad pööravad tõesti teie südamed oma jumalate poole!' Neisse kiindus Saalomon armastusega.

²Kvinder fra de Folkeslag, HERREN havde sagt om til Israeliterne: "I må ikke have med dem at gøre og de ikke med eder, ellers drager de eders Hjerte til deres Guder!" Ved dem hang Salomo i Kærlighed.

³Temal oli seitsesada vürstisoost naist ja kolmsada liignaist; ta naised aga pöörasid tema südame.

³Han havde 700 fyrsfelige Hustruer og 300 Medhustruer, og hans Hustruer drog hans Hjerte bort fra Herren.

⁴See sündis Saalomoni vanas eas, et ta naised pöörasid tema südame teiste jumalate poole; ta süda ei olnud siiras Issanda, oma Jumala vastu, nagu oli olnud tema isa Taaveti süda.

⁴Da Salomo blev gammel, drog hans Hustruer hans Hjerte til fremmede Guder, og hans Hjerte var ikke mere helt med HERREN hans Gud som hans fader Davids.

⁵Saalomon käis siis siidonlaste jumalanna Astarte ja ammonlaste jäleduse Milkomi järel.

⁵Salomo holdt sig da til Astarte, Zidoniernes Gudinde, og til Milkom, Ammoniternes væmmelige Gud.

⁶Saalomon tegi kurja Issanda silmis ega käinud ustavalt Issanda järel nagu tema isa Taavet.

⁶Således gjorde Salomo, hvad der var ondt i HERRENs Øjne, og viste ikke HERREN fuld Lydighed som hans Fader David.

⁷Sel ajal ehitas Saalomon ohvrikünka Kemosele, moabide jäledusele, Jeruusalemma ees oleva mäe peale, ja Moolokile, ammonlaste jäledusele.

⁷Ved den Tid byggede Salomo en Offerhøj for Kemosj, Moabs væmmelige Gud, på Bjerget østen for Jerusalem, og for Milkom, Ammoniternes væmmelige Gud;

⁸Seda tegi ta kõigi oma võõramaalastest naiste heaks, kes suitsutasid ja ohverdasid oma jumalatele.

⁸og samme Hensyn viste han alle sine fremmede Hustruer, som tændte Offerild for deres Guder og ofrede til dem.

⁹Aga Issand vihastas Saalomoni peale, et ta oma südame oli ära pööranud Issandast, Iisraeli Jumalast, kes oli ennast temale kaks korda ilmutanud

⁹Da vrededes HERREN på Salomo, fordi han vendte sit Hjerte bort fra HERREN, Israels Gud, der dog to Gange havde ladet sig til Syne for ham

¹⁰ja oli temale andnud käsu selle asja pärast, et ta ei käiks teiste jumalate järel; ent tema ei olnud pidanud, mis Issand oli käskinud.

¹⁰og udtrykkelig havde påbudt ham ikke at holde sig til fremmede Guder; men han holdt ikke, hvad HERREN havde påbudt ham.

¹¹Ja Issand ütles Saalomonile: 'Sellepärast et sinuga on nõnda sündinud ja et sa ei ole pidanud minu lepingut ja minu seadusi, mis ma sulle andsin, kisun ma tõesti kuningriigi sinult ja annan sinu sulastele.

¹¹Derfor sagde HERREN til Salomo: "Fordi det står således til med dig, og fordi du ikke har holdt min Pagt og mine Anordninger, som jeg pålagde dig, vil jeg visselig rive Riget fra dig og give din Træl det.

¹²Aga su isa Taaveti pärast ei tee ma seda sinu päevil: ma kisun selle ära sinu poja käest.

¹²Dog vil jeg ikke gøre det i din Levetid for din Fader Davids Skyld men jeg vil rive det ud af din Søns Hånd.

¹³Ometi ei kisu ma ära kogu kuningriiki: ühe suguharu ma annan su pojale oma sulase Taaveti pärast ja Jeruusalemma pärast, mille ma olen välja valinud.'

¹³Kun vil jeg ikke rive hele Riget fra ham, men give din Søn en Stamme deraf for min Tjener Davids Skyld og for Jerusalems Skyld, den By, jeg udvalgte.

¹⁴Ja Issand tõstis Saalomonile vastase, edomlase Hadadi; too oli Edomi kuningasoost.

¹⁴HERREN gav Salomo en Modstander i Edomiten Hadad af Kongeslægten i Edom.

¹⁵Kui Taavet oli löönud Edomit ja väepealik Joab läks mahalööduid matma ja hävitas Edomis kogu meessoo -

¹⁵Thi dengang David lod Edomiterne hugge ned, da Hærføreren Joab drog op for at jorde de faldne og hugge alle af Mandkøn ned i Edom -

¹⁶sest Joab ja kogu Iisrael viibisid seal kuus kuud, kuni ta Edomis oli hävitanud kogu meessoo -,

¹⁶Joab og hele Israel blev der i seks Måneder, til han havde udryddet alle af Mandkøn i Edom -

¹⁷siis põgenes Hadad, tema ja mõned Edomi mehed ta isa sulaste hulgast koos temaga, et minna Egiptusesse; Hadad oli alles väike poiss.

¹⁷da var Adad med nogle edomitiske Mænd af hans Faders Folk flygtet ad Ægypten til. Dengang var Hadad endnu en lille Dreng.

¹⁸Nad läksid Midjanist teele ja tulid Paaranisse; Paaranist võtsid nad mehi enestega kaasa ja tulid Egiptusesse vaarao, Egiptuse kuninga juurde; vaarao andis Hadadile koja, lubas temale leiba ja andis temale maad.

¹⁸De brød op fra Midjan og nåede Paran; og efter at have taget nogle Mænd fra Paran med sig drog de til Ægypten, hvor Farao, Ægypterkongen, overlod ham et Hus, tilsagde ham daglig Føde og gav ham Land.

¹⁹Hadad leidis suurt armu vaarao silmis, kes andis temale naiseks oma naise õe, kuninganna Tahpenesi õe.

¹⁹Og da Farao fattede særlig Godhed for Hadad, gav han ham sin Svigerinde, en Søster til Dronning Takpenes, til Ægte.

²⁰Tahpenesi õde tõi temale ilmale ta poja Genubati ja Tahpenes võõrutas tolle vaarao kojas; ja Genubat jäi vaarao kotta, vaarao poegade seltsi.

²⁰Takpeness Søster fødte ham Sønnen Genubat; og da Takpenes havde vænnet Barnet fra i Faraos Hus, blev Genubat i Faraos Hus blandt Faraos egne Børn.

²¹Kui Hadad Egiptuses kuulis, et Taavet oli läinud magama oma vanemate juurde ja et väepealik Joab oli surnud, siis ütles Hadad vaaraole: 'Lase mind, et võiksin minna oma maale!'

²¹Da nu Hadad i Ægypten hørte, at David havde lagt sig til Hvile hos sine Fædre, og at Hærføreren Joab var død, sagde han til Farao: "Lad mig drage til mit Land!"

²²Aga vaarao küsis temalt: 'Mis sul minu juures puudub, et sa nüüd tahad minna oma maale?' Ja ta vastas: 'Mitte midagi, kuid lase mind siiski minna!'

²²Farao sagde til ham: "Hvad savner du her hos mig, siden du ønsker at drage til dit Land?" Men han svarede: "Å jo, lad mig nu rejse!" Så vendte Hadad tilbage til sit Land. Det var den ulykke, Hadad voldte: Han bragte Trængsel over Israel og blev Konge over Edom. -

²³Ja Jumal tõstis temale vastaseks ka Resoni, Eljada poja, kes oli põgenenud oma isanda, Sooba kuninga Hadadeseri juurest.

²³Fremdeles gav Gud ham en Modstander i Rezon, Eljadas Søn, der var flygtet fra sin Herre, Kong Hadadezer af Zoba.

²⁴Tema kogus enese juurde mehi ja sai röövjõugu pealikuks; pärast seda kui Taavet neid oli tapnud, läksid nad Damaskusesse, elasid seal ja valitsesid Damaskuses.

²⁴Han samlede en Del Mænd om sig og blev Høvding for en Friskare. Han indtog Damaskus, satte sig fast der og blev Konge i Damaskus.

²⁵Tema oli Iisraeli vastane kogu Saalomoni eluaja, tehes kurja nagu Hadadki; ta põlgas Iisraeli ja ta sai Süüria kuningaks.

²⁵Han var Israels Modstander, så længe Salomo levede.

²⁶Ka Saalomoni sulane Jerobeam, Nebati poeg, efraimlane Seredast, kelle ema oli lesknaine Seruua, tõstis oma käe kuninga vastu.

²⁶Endvidere var der Efraimiten Jeroboam, Nebats Søn, fra Zereda, som stod i Salomos Tjeneste, og hvis Moder hed Zerua og var Enke; han løftede Hånd mod Kongen.

²⁷Ja see on põhjus, miks ta tõstis oma käe kuninga vastu: Saalomon ehitas kindlust ja sulges läbimurdekoha oma isa Taaveti linnas.

²⁷Hermed gik det således til Salomo byggede på Millo; han lukkede Hullet i sin Fader Davids By.

²⁸Jerobeam oli väga tubli mees, ja kui Saalomon nägi, kuidas see noor mees tööd tegi, siis ta pani tema kogu Joosepi soo töökohustuse ülevaatajaks.

²⁸Nu var Jeroboam et dygtigt Menneske, og da Salomo så, hvorledes den unge Mand udførte Arbejdet, gav han ham Opsyn med hele Arbejdsstyrken af Josefs Hus.

²⁹Aga sel ajal sündis, et Jerobeam läks Jeruusalemmast välja ja prohvet, siilolane Ahija, kellel oli uus kuub seljas, juhtus teel temale vastu; ainult nemad kahekesi olid väljal.

²⁹På den Tid hændte det sig, engang Jeroboam var rejst fra Jerusalem, at Profeten Ahija fra Silo traf ham på Vejen. Ahija var iført en ny Kappe, og de to var ene på Marken.

³⁰Siis Ahija haaras kinni sellest uuest kuuest, mis tal seljas oli, ja kiskus selle kaheteistkümneks tükiks

³⁰Da greb Ahija fat i den ny Kappe, han havde på, rev den i tolv Stykker

³¹ning ütles Jerobeamile: 'Võta enesele kümme tükki, sest nõnda ütleb Issand, Iisraeli Jumal: Vaata, ma kisun kuningriigi Saalomoni käest ja annan kümme suguharu sinule.

³¹og sagde til Jeroboam: "Tag dig de ti Stykker, thi så siger HERREN, Israels Gud: Se, jeg river Riget ud af Salomos Hånd og giver dig de ti Stammer.

³²Aga üks suguharu jäägu temale mu sulase Taaveti pärast ja Jeruusalemma linna pärast, mille ma olen valinud kõigi Iisraeli suguharude seast,

³²Den ene Stamme skal han beholde for min Tjener Davids Skyld og for Jerusalems Skyld, den By, jeg udvalgte af alle Israels Stammer;

³³sellepärast et nad jätsid mind maha ja kummardasid siidonlaste jumalannat Astartet, moabide jumalat Kemost ja ammonlaste jumalat Milkomi ega käinud minu teedel, et teha, mis õige on minu silmis minu määruste ja seadluste järgi, nõnda nagu tema isa Taavet.

³³det vil jeg gøre, fordi han har forladt mig og tilbedt Astarte, Zidoniernes Gudinde, Kemosj, Moabs Gud, og Milkom, Ammoniternes Gud, og ikke vandret på mine Veje og gjort, hvad der er ret i mine Øjne, eller holdt mine Anordninger og Lovbud som hans Fader David.

³⁴Mina aga ei võta tema käest siiski mitte tervet kuningriiki, vaid lasen teda olla vürstiks kogu ta eluaja oma sulase Taaveti pärast, kelle ma valisin, kes pidas mu käske ja määrusi.

³⁴Fra ham vil jeg dog ikke tage Riget, men lade ham være Fyrste, så længe han lever, for min Tjener Davids Skyld, som jeg udvalgte, og som holdt mine Bud og Anordninger.

³⁵Aga tema poja käest ma võtan kuningriigi ja annan selle sinule - need kümme suguharu.

³⁵Men jeg vil tage Riget fra hans Søn og give dig det, de ti Stammer;

³⁶Tema pojale ma annan ühe suguharu, et mu sulasel Taavetil võiks alatiselt olla lamp mu palge ees Jeruusalemmas, linnas, mille ma enesele olen valinud, et panna sinna oma nimi.

³⁶og hans Søn vil jeg give en Stamme, for at min Tjener David altid kan have en Lampe for mit Åsyn i Jerusalem, den By, jeg udvalgte for der at stedfæste mit Navn.

³⁷Aga sind ma võtan, et sa valitseksid kõige üle, mida su hing himustab: sina saad Iisraeli kuningaks!

³⁷Men dig vil jeg tage og sætte til Hersker over alt, hvad du attrår, og du skal være Konge over Israel.

³⁸Ja kui sa võtad kuulda kõike, mis ma sind käsin, ja käid minu teedel ning teed, mis minu silmis õige on, pidades mu määrusi ja käske, nõnda nagu mu sulane Taavet tegi, siis ma olen sinuga ja ehitan sulle püsiva koja, nõnda nagu ma ehitasin Taavetile, ja annan Iisraeli sinule.

³⁸Dersom du da er lydig i alt hvad jeg byder dig, vandrer på mine Veje og gør, hvad der er ret i mine Øjne, så du holder mine Anordnioger og Bud, som min Tjener David gjorde, vil jeg være med dig og bygge dig et varigt Hus, som jeg gjorde det for David. Dig giver jeg Israel;

³⁹Sel põhjusel ma alandan Taaveti sugu, aga mitte alatiseks.'

³⁹men jeg ydmyger Davids Slægt for den Sags Skyld, dog ikke for stedse!"

⁴⁰Siis püüdis Saalomon Jerobeami surmata; aga Jerobeam võttis kätte ja põgenes Egiptusesse, Egiptuse kuninga Siisaki juurde; ja ta jäi Egiptusesse kuni Saalomoni surmani.

⁴⁰Da nu Salomo stod Jeroboam efter Livet, flygtede han til Ægypten, til Ægypterkoogen Sjisjak; og han blev i Ægypten, til Salomo døde.

⁴¹Ja mis veel tuleks öelda Saalomonist ja kõigest, mis ta tegi, ja tema tarkusest, eks sellest ole kirjutatud Saalomoni Tegude raamatus?

⁴¹Hvad der ellers er at fortælle om Salomo, alt, hvad han gjorde, og hans Visdom, står jo optegnet i Salomos Krønike.

⁴²Ja aega, mis Saalomon Jeruusalemmas valitses kogu Iisraeli üle, oli nelikümmend aastat.

⁴²Den Tid, Salomo herskede i Jerusalem over hele Israel, udgjorde fyrretyve År.

⁴³Siis Saalomon läks magama oma vanemate juurde ja ta maeti oma isa Taaveti linna. Ja tema poeg Rehabeam sai tema asemel kuningaks.

⁴³Så lagde Salomo sig til Hvile hos sine Fædre og blev jordet i sin Fader Davids By. Og hans Søn Rehabeam blev Konge i hans Sted.