¹Aga mina, Paulus, julgustan teid Kristuse tasaduse ja leebuse läbi, mina, kes ma teie palge ees olevat alandlik, kuid eemal viibides julge teie vastu.

¹Men jeg selv, Paulus, formaner eder ved Kristi Sagtmodighed og Mildhed, jeg, som, "når I se derpå, er ydmyg iblandt eder, men fraværende er modig over for eder",

²Ma palun teid, et ma teie juures viibides ei peaks olema julge selles meelekindluses, millega ma kavatsen vastata nendele, kes arvavad meid lihaliku loomuse järgi kõndivat.

²ja, jeg beder eder om ikke nærværende at skulle være modig med den Tillidsfuldhed, hvormed jeg agter at træde dristigt op imod nogle, som anse os for at vandre efter Kødet.

³Sest ka lihalikus ihus elades ei sõdi me selle loomuse järgi,

³Thi om vi end vandre i Kødet, så stride vi dog ikke efter Kødet;

⁴meie võitluse relvad ei ole ju lihalikud, vaid need on Jumalas vägevad kindluste mahalõhkumiseks. Me kummutame targutused

⁴thi vore Stridsvåben er ikke kødelige, men mægtige for Gud til Fæstningers Nedbrydelse,

⁵ja purustame iga kõrkuse, mis tõstab end jumalatunnetuse vastu, ja me võtame vangi Kristuse sõnakuulmisse kõik mõtted

⁵idet vi nedbryde Tankebygninger og al Højhed, som rejser sig imod Erkendelsen af Gud, og tage enhver Tanke til Fange til Lydighed imod Kristus

⁶ja oleme valmis nuhtlema iga sõnakuulmatust, kui teie sõnakuulelikkus on saanud täielikuks.

⁶og ere rede til at straffe al Ulydighed, når eders Lydighed er bleven fuldkommen.

⁷Vaadake silmanähtavat! Kui keegi on veendunud, et ta on Kristuse päralt, arvestagu siis eneses ka seda, et nagu tema ise on Kristuse päralt, nii oleme seda ka meie.

⁷Se I på det udvortes? Dersom nogen trøster sig til selv at høre Kristus til, da slutte han igen fra sig selv, at ligesom han hører Kristus til, således gøre vi det også.

⁸Sest kui ma ka kiitleksin meie meelevallast, mille Issand on andnud teie ehitamiseks ja mitte mahalõhkumiseks, siis ma ei jääks häbisse.

⁸Ja, dersom jeg endog vilde rose mig noget mere af vor Magt, som Herren gav os til eders Opbyggelse og ikke til eders Nedbrydelse, skal jeg dog ikke blive til Skamme,

⁹Aga ma ei taha jätta muljet, nagu püüaksin ma teid kirjadega hirmutada.

⁹for at jeg ikke skal synes at ville skræmme eder ved mine Breve;

¹⁰'Jah, tema kirjad,' öeldakse, 'on küll kaalukad ja võimsad, kuid ihulikult meie juures olles on ta nõder ja ta sõna on armetu.'

¹⁰thi Brevene, siger man, ere vægtige og stærke, men hans legemlige Nærværelse er svag, og hans Tale intet værd.

¹¹Niisugused arvestagu, et me oleme kohal olles samasugused kui eemalt oma kirjade sõnades.

¹¹En sådan betænke, at således som vi fraværende ere med Ord ved Breve, således ville vi, også nærværende være i Gerning.

¹²Me ei söanda endid nende sekka arvata või nendega kõrvutada, kes end ise teile soovitavad, sest nemad ei mõista, et nad mõõdavad end iseendaga ja kõrvutavad end iseendaga.

¹²Thi vi driste os ikke til at regne os iblandt eller sammenligne os med somme af dem, der anbefale sig selv; men selv indse de ikke, at de måle sig med sig selv og sammenligne sig med sig selv.

¹³Aga me ei taha kiidelda mõõtu pidamata, vaid selle korra mõõdu kohaselt, mille Jumal meile on mõõduks määranud, et jõuda ka teieni.

¹³Vi derimod ville ikke rose os ud i det umålelige, men efter Målet af den Grænselinie, som Gud har tildelt os som Mål, at nå også til eder.

¹⁴Ei ole ju nõnda, et me end küllalt ei pinguta, nagu me ei olekski teieni ulatunud, sest me oleme ju Kristuse evangeeliumiga teieni jõudnud.

¹⁴Thi vi strække os ikke for vidt, som om vi ikke nåede til eder; vi ere jo komne også indtil eder i Kristi Evangelium,

¹⁵Me ei kiitle mõõtu pidamata võõraste vaevaga, meil on aga lootus, et kui teie usk teie sees kasvab, siis kasvame ka meie üliväga meile määratud korra kohaselt,

¹⁵så vi ikke rose os ud i det umålelige af andres Arbejder, men have det Håb, at, når eders Tro vokser, ville vi hos eder blive store, efter vor Grænselinie, så vi kunne komme langt videre

¹⁶nii et me võime kuulutada evangeeliumi teist kaugematele maadele, kiitlemata sellega, mis on juba valmis kellelegi teisele antud korra kohaselt.

¹⁶og forkynde Evangeliet i Landene hinsides eder, men ikke rose os inden for en andens Grænselinie af det allerede fuldførte.

¹⁷Kes tahab kiidelda, kiidelgu Issanda üle!

¹⁷Men den, som roser sig, rose sig af Herren!

¹⁸Kõlblik ei ole ju see, kes ennast ise soovitab, vaid see, keda soovitab Issand.

¹⁸Thi ikke den, der anbefaler sig selv, står Prøve, men den, hvem Herren anbefaler.