¹Oh et te salliksite ometi pisut minu rumalust! Te ju sallite mind!

¹Gid I vilde finde eder i en Smule Dårskab af mig! Dog, I gør det Jo nok.

²Sest ma olen kiivas teie pärast jumaliku kiivusega, kuna ma olen teid kihlanud üheleainsale mehele, et teid puhta neitsina esitada Kristusele.

²Thi jeg er nidkær for eder med Guds Nidkærhed; jeg har jo trolovet eder med een Mand for at fremstille en ren Jomfru for Kristus.

³Ma kardan aga, et nõnda nagu madu pettis Eevat oma kurikavaluses, nii rikutakse ka teie lihtne ja puhas Kristusest arusaamise võime.

³Men jeg frygter for, at ligesom Slangen bedrog Eva ved sin Træskhed, således skulle eders Tanker fordærves og miste det oprigtige Sindelag over for Kristus.

⁴Sest kui keegi tuleb ja kuulutab mingit teist Jeesust, keda meie ei ole kuulutanud, või kui te saate teise vaimu, keda te ei ole saanud, või teise evangeeliumi, mida te ei ole vastu võtnud, siis te sallite seda küll.

⁴Thi dersom nogen kommer og prædiker en anden Jesus, som vi ikke prædikede, eller I få en anderledes Ånd, som I ikke fik, eller et anderledes Evangelium, som I ikke modtoge, da vilde I kønt finde eder deri.

⁵Ma arvan ometi, et mina ei ole milleski kehvem neist 'ülivõrratuist apostleist'.

⁵Thi jeg mener ikke at stå tilbage i noget for de såre store Apostle.

⁶Kui ma olengi koolitamata kõnekunstis, ei ole ma seda tunnetuses, mille me oleme teile alati kõiges teatavaks teinud.

⁶Er jeg end ulærd i Tale, så er jeg det dog ikke i Kundskab; tværtimod på enhver Måde have vi lagt den for Dagen for eder i alle Stykker.

⁷Kas ma olen teinud pattu, kui ma ennast alandasin, et teid ülendataks, ja kuulutasin teile Jumala evangeeliumi päris muidu?

⁷Eller gjorde jeg Synd i at fornedre mig selv, for at I skulde ophøjes, idet jeg forkyndte eder Guds Evangelium for intet?

⁸Teisi kogudusi ma riisusin neilt palka võttes, et teenida teid,

⁸Andre Menigheder plyndrede jeg, idet jeg tog Sold af dem for at tjene eder, og medens jeg var nærværende hos eder og kom i Trang, faldt jeg ingen til Byrde;

⁹ja kui ma tundsingi teie juures olles puudust, ei olnud ma kellelegi vaevaks, sest mis mul puudu jäi, seda leevendasid vennad, kes tulid Makedooniast. Ja ma olen kõigiti püüdnud mitte olla teile koormaks ning püüan edaspidigi.

⁹thi min Trang afhjalp Brødrene, da de kom fra Makedonien, og i alt har jeg holdt og vil jeg holde mig uden Tynge for eder.

¹⁰Nii tõesti kui Kristuse tõde on minus, ei vaigistata seda mu kiitlemist Ahhaia maakohtades.

¹⁰Så vist som Kristi Sandhed er i mig, skal denne Ros ikke fratages mig i Akajas Egne.

¹¹Miks? Kas ma siis teid ei armasta? Küll Jumal teab!

¹¹Hvorfor? mon fordi jeg ikke elsker eder? Gud ved det.

¹²Aga nagu ma praegu ei võta midagi teie käest, nii ma teen ka edaspidi, et kõrvaldada neil valevendadel mis tahes võimalus kiidelda ja väita endid olevat niisugused nagu meie.

¹²Men hvad jeg gør, det vil jeg fremdeles gøre, for at jeg kan afskære dem Lejligheden, som søge en Lejlighed, til at findes os lige i det, hvoraf de rose sig.

¹³Sest niisugused inimesed on valeapostlid, petised töötegijad, kes on moondanud ennast Kristuse apostleiks.

¹³Thi sådanne ere falske Apostle, svigefulde Arbejdere, som påtage sig Skikkelse af Kristi Apostle.

¹⁴Ja see ei ole ime, sest saatan ise moondab ennast valguse ingliks.

¹⁴Og det er intet Under; thi Satan selv påtager sig Skikkelse af en Lysets Engel.

¹⁵Seepärast ei ole midagi erilist, kui ka tema teenrid endid moondavad õiguse teenriteks. Nende eluots tuleb nende tegude järgi!

¹⁵Derfor er det ikke noget stort, om også hans Tjenere påtage sig Skikkelse som Retfærdigheds Tjenere; men deres Ende skal være efter deres Gerninger.

¹⁶Taas ma ütlen: Ärgu keegi arvaku mind rumala olevat! Ja kui ometi, siis võtke mind vastu kui rumalat, et ka mina võiksin pisut kiidelda.

¹⁶Atter siger jeg: Ingen må agte mig for en Dåre; men hvis så skal være, så tåler mig endog som en Dåre, for at også jeg kan rose mig en Smule.

¹⁷Mida ma nüüd räägin, seda ma ei räägi kui Issandalt saadut, vaid otsekui rumaluses, olles kindel, et mul on õigus kiitlemiseks.

¹⁷Hvad jeg nu taler, taler jeg ikke efter Herrens Sind, men som i Dårskab, idet jeg så tillidsfuldt roser mig.

¹⁸Aga et paljud kiitlevad lihaliku loomuse poolest, siis kiitlen minagi.

¹⁸Efterdi mange rose sig med Hensyn til Kødet, vil også jeg rose mig.

¹⁹Te sallite meeleldi rumalust, olles ise arukad.

¹⁹Gerne finde I eder jo i Dårerne, efterdi I ere kloge.

²⁰Te ju sallite, kui keegi teid orjastab, kui keegi teid paljaks sööb, kui keegi teid koorib, kui keegi ülbitseb, kui keegi lööb teid näkku.

²⁰I finde eder jo i, om nogen gør eder til Trælle, om nogen æder eder op, om nogen tager til sig, om nogen ophøjer sig, om nogen slår eder i Ansigtet.

²¹Häbi pärast tunnistan, et meie oleme olnud liiga nõdrad.Mida aga keegi söandab - ma räägin rumaluses -, seda söandan minagi.

²¹Med Skamfuldhed siger jeg det, efterdi vi have været svage; men hvad end nogen trodser på (jeg taler i Dårskab), derpå trodser også jeg.

²²Nemad on heebrea mehed. Mina ka. Nemad on Iisraeli lapsed. Mina ka. Nemad on Aabrahami sugu. Mina ka.

²²Ere de Hebræere? Jeg også. Ere de Israeliter? Jeg også. Ere de Abrahams Sæd? Jeg også.

²³Nemad on Kristuse teenrid. Ma räägin pööraselt - mina olen rohkem. Ma olen palju rohkem vaeva näinud, palju rohkem vangis olnud, saanud palju enam hoope, tihti olnud surmasuus.

²³Ere de Kristi Tjenere? Jeg taler i Vanvid: jeg er det mere. Jeg har lidt langt flere Besværligheder, fået langt flere Slag, været hyppigt i Fængsel, ofte i Dødsfare.

²⁴Ma olen juutide käest viis korda saanud ühe hoobi vähem kui nelikümmend,

²⁴Af Jøder har jeg fem Gange fået fyrretyve Slag mindre end eet.

²⁵mind on kolm korda keppidega pekstud, üks kord püütud kividega surnuks visata, kolm korda olen üle elanud laevahuku, terve öö ja päeva olen olnud veevoogudes;

²⁵Tre Gange er jeg bleven pisket, een Gang stenet, tre Gange har jeg lidt Skibbrud, et Døgn har jeg tilbragt på Dybet;

²⁶tihti olen olnud teekondadel, ohus jõgedel, ohus teeröövlite käes, ohus oma rahva seas, ohus paganate seas, ohus linnades, ohus kõrbes, ohus merel, ohus valevendade käes,

²⁶ofte på Rejser, i Farer fra Floder, i Farer iblandt Røvere, i Farer fra mit Folk, i Farer fra Hedninger, i Farer i By, i Farer i Ørken, i Farer på Havet, i Farer iblandt falske Brødre;

²⁷töös ja vaevas, tihti valvamises, näljas ja janus, tihti paastumises, külmas ja alasti;

²⁷i Møje og Anstrengelse, ofte i Nattevågen, i Hunger og Tørst, ofte i Faste, i Kulde og Nøgenhed;

²⁸peale kõige muu päevast päeva rahva kokkuvool minu juurde, mure kõigi koguduste pärast.

²⁸foruden hvad der kommer til, mit daglige Overløb, Bekymringen for alle Menighederne.

²⁹Kes on nõder, ja mina ei oleks nõder? Keda kiusatakse, ja mina ei süttiks?

²⁹Hvem er skrøbelig, uden at også jeg er det? hvem bliver forarget, uden at det brænder i mig?

³⁰Kui tuleb kiidelda, siis ma kiitlen oma nõtruse üle.

³⁰Dersom jeg skal rose mig, da vil jeg rose mig af min Magtesløshed.

³¹Jumal ja meie Issanda Jeesuse Kristuse Isa, kes olgu kiidetud igavesti, teab, et ma ei valeta.

³¹Gud og den Herres Jesu Fader, som er højlovet i Evighed, ved, at jeg ikke lyver.

³²Damaskuses valvas kuningas Aretase ametimees damasklaste linna, et mind kinni võtta,

³²I Damaskus holdt Kong Aretas's Statholder Damaskenernes Stad bevogtet for at gribe mig;

³³ja mind lasti korviga läbi müüriakna alla ning ma pääsesin tema käest.

³³men jeg blev igennem en Luge firet ned over Muren i en Kurv og undflyede af hans Hænder.