¹Kuulge seda kõnet, nutulaulu, mida ma alustan teie pärast, Iisraeli sugu!

¹Hør dette Ord, en klagesang, som jeg istemmer over eder, Israels Hus:

²On langenud ega tõuse enam Iisraeli neitsi; ta lamab märkamatult oma maal, ükski ei aita teda üles.

²Hun er faldet og rejser sig ikke, Israels Jomfru, henstrakt på sin Jord, og ingen rejser hende op.

³Sest nõnda ütleb Issand Jumal: Linnast, kust välja läks tuhat, jääb järele sada, ja kust välja läks sada, jääb järele kümme Iisraeli soole.

³Thi så siger den Herre HERREN: Den By, som går i Leding med tusind, får hundred tilbage, og den som går i Leding med hundred, får ti tilbage i Israels Hus.

⁴Sest Issand ütleb Iisraeli soole nõnda: Otsige mind, et te jääksite elama!

⁴Thi så siger HERREN til Israels Hus: Søg mig, så skal I leve!

⁵Ärge otsige Peetelit, ärge minge Gilgalisse, ärge läbige Beer-Sebat; sest Gilgal läheb kindlasti vangi ja Peetelist saab õudne paik!

⁵Søg ikke til Betel, gå ikke til Gilgal, drag ikke til Beersjeba! Thi Gilgal skal blive landflygtig, og Betel skal blive til intet.

⁶Otsige Issandat, et te jääksite elama, et ta nagu tuli ei tungiks Joosepi kotta ega põletaks seda, ilma et Peetelil oleks kustutajat,

⁶Søg HERREN, så skal I leve, at ikke en Lue slår ud, en ædende Ild mod Josefs Hus, og Betel har ingen, som slukker.

⁷teie, kes muudate õiguse koirohuks ja paiskate maha õigluse!

⁷Ve dem, som gør Ret til Malurt og kaster Retfærd i Støvet!

⁸Tema, kes on teinud Sõela- ja Vardatähed, kes muudab pimeduse hommikuks ja pimendab päeva ööks, kes kutsub mereveed ja valab need maa peale - Issand on tema nimi.

⁸Syvstjernens og Orions Skaber, han, som vender Mulm til Morgen og gør Dag til Nattemørke, som kalder ad Havets Vande og gyder dem ud over Jorden, HERREN er hans Navn!

⁹See on tema, kes laseb tulla hukatuse tugevale ja toob hävingu kindlale linnale.

⁹Han lader Ødelæggelse bryde ind over Borge, Ødelæggelse komme over Fæstninger.

¹⁰Nad vihkavad noomijat väravas ja põlgavad seda, kes räägib tõtt.

¹⁰De hader Rettens Talsmand i Porten og afskyr den, som taler sandt.

¹¹Et te tõstate viletsale renti ja võtate temalt viljamaksu, siis juhtub teiega nõnda: kuigi te ehitate tahutud kividest kodasid, ei ela neis teie, kuigi te istutate toredaid viinamägesid, ei joo nende veini teie.

¹¹Derfor, da I træder på den ringe og tager Afgift af hans Korn, skal I vel bygge Kvaderstenshuse, men ikke bo den; I skal vel plante yndige Vingårde, men Vinen skal I ikke drikke.

¹²Sest ma tean, et teie üleastumisi on palju ja teie patud on suured: te kiusate taga õiget, võtate altkäemaksu ja tõukate vaesed väravas kõrvale.

¹²Jeg ved, eders Overtrædelser er mange og uden Tal eders Synder, I Rettens Fjender, som tager mod Bøde og bortviser fattige i Porten.

¹³Sellepärast vaikib mõistlik niisugusel ajal, sest see on kuri aeg.

¹³Derfor tier den kloge i denne Tid, thi det er onde Tider.

¹⁴Otsige head, aga mitte kurja, et te jääksite elama! Siis on teiega Issand, vägede Jumal, nõnda nagu te ütlete.

¹⁴Søg det gode, ej det onde, for at I må leve og Hærskarers Gud, må være med eder, som I siger, han er.

¹⁵Vihake kurja ja armastage head, pange väravas kehtima õigus; vahest Issand, vägede Jumal, annab siiski armu Joosepi jäägile!

¹⁵Had det onde og elsk det gode, hold Retten i Hævd i Porten! Måske vil da HERREN, Hærskarers Gud, være nådig mod Josefs Rest.

¹⁶Seepärast ütleb Issand, vägede Jumal, nõnda: Kõigil turgudel on kaebus ja kõigil tänavail öeldakse: 'Häda, häda!' Põllumehi kutsutakse leinama ja nutulaulu oskajaid kaebusele.

¹⁶Derfor, så siger HERREN, Herren, Hærskarers Gud: På alle Torve skal klages, i alle Gader råbes: "Ve! Ve!" Bonden kalder til Sorg, til Ligklage Klagemænd;

¹⁷Ja kõigil viinamägedel on kurtmine, sest mina lähen teie hulgast läbi, ütleb Issand.

¹⁷i hver en Vingård skal klages, når jeg drager igennem din Midte, siger HERREN.

¹⁸Häda neile, kes igatsevad Issanda päeva! Milleks teile Issanda päev? See on pimedus, aga mitte valgus.

¹⁸Ve eder, som længes efter HERRENs Dag,! Hvad vil I med HERRENs Dag? Mørke er den, ej Lys.

¹⁹See on, nagu keegi põgeneb lõvi eest, aga temale tuleb vastu karu; või nagu keegi tuleb kotta, nõjatub käega seinale, aga madu salvab teda.

¹⁹Da går det, som når en Mand flyr for en Løve og møder en Bjørn og, når han tyr ind i Huset og støtter sin Hånd til Væggen, bides af en Slange.

²⁰Eks ole Issanda päev pimedus, aga mitte valgus? See on sünge ja sel pole sära.

²⁰Ja, HERRENs Dag er Mørke, ej Lys, Bælgmørke uden Solskin.

²¹Ma olen teie pühadest nördinud, ma põlgan neid ja ma ei salli teie koosolekute lõhna.

²¹Jeg hader, forsmår eders Fester, er led ved eders festlige Samlinger,

²²Sest kuigi te toote mulle oma põletus- ja roaohvreid, ei ole mul neist hea meel ja ma ei vaatagi teie rasvase tänuohvri peale.

²²om også I bringer mig Brændofre. Eders Afgrødeofre behager mig ej, eders Fedekvægs-Takofre ser jeg ej til.

²³Saada ära mu eest oma laulude kära, ma ei taha kuulda su naablite mängu!

²³Spar mig dog for eders larmende Sang, eders Harpeklang hører jeg ikke.

²⁴Aga õigus voolaku nagu vesi ja õiglus nagu kuivamatu jõgi!

²⁴Nej, Ret skal vælde frem som Vand og Retfærd som svulmende Bæk.

²⁵Kas te tõite minule kõrbes tapa- ja roaohvreid nelikümmend aastat, Iisraeli sugu?

²⁵Bragte I mig Slagtoffer og Afgrødeoffer de fyrretyve Ørkenår, Israels Hus?

²⁶Aga teie peate kandma oma kuningat Sikkutit ja oma tähejumalat Kiijunit, kujusid, mis te enestele olete teinud.

²⁶Så skal I da bære Sakkut, eders Konge, og Kevan, eders Gudestjerne, Billeder, som I har lavet eder.

²⁷Ja ma viin teid vangi teisele poole Damaskust, ütleb Issand, kelle nimi on Vägede Jumal.

²⁷I Landflygtighed jager jeg eder hinsides Damaskus, siger HERREN; Hærskarers Gud er hans Navn.