¹Häda muretuile Siionis ja julgeile Samaaria mäel ja rahva tähtsaile meestele, kelle juurde tuleb Iisraeli sugu!

¹Ve Zions sorgløse mænd og de trygge på Samarias bjerg, I ædle blandt førstegrødefolket, hvem Israels Hus søger til;

²Minge Kalnesse ja vaadake, ja sealt minge suurde Hamatisse; siis minge alla vilistite Gatti: kas olete neist kuningriikidest paremad? Ons nende maa teie maast suurem?

²(drag over til Kalne og se, derfra over til det store Hamat og ned til Filisternes Gat: Er de bedre end disse Riger, deres Område større end eders?)

³Häda teile, kes te peate kaugeks kurja päeva, aga toote ligidale vägivalla aasta,

³I, som afviser Ulykkesdagen og bringer Urettens Sæde nær.

⁴kes te magate elevandiluust voodites ja aelete oma asemeil, sööte talled karjast ja nuumvasikad laudast,

⁴De ligger på Elfenbenslejer, henslængt på deres Bænke; af Hjorden æder de Lam og Kalve fra Fedesti;

⁵kes te sepitsete laule naabli saatel, valmistate endile mänguriistu nagu Taavet,

⁵de kvidrer til Harpeklang og opfinder Strengeleg som David;

⁶kes te joote karikaist veini ja võiate endid parima õliga, aga Joosepi hukkumine ei tee teile haiget.

⁶de drikker Vinen af Kander og salver sig med ypperste Olie, men sørger ej over Josefs Skade.

⁷Seepärast viiakse nad nüüd vangi esimeste viidavate seas ja nende aelemispeol on lõpp.

⁷Derfor skal de nu føres bort forrest i landflygtiges Flok. Dagdrivernes Skrål får Ende, lyder det fra HERREN, Hærskarers Gud.

⁸Issand Jumal on iseeneses vandunud, Issand, vägede Jumal, ütleb: Ma ei salli Jaakobi kõrkust, ma vihkan tema paleesid; ma loovutan linna ja kõik, kes selles on.

⁸Den Herre HERREN svor ved sig selv: Afsky har jeg for Jakobs Hovmod, hans Borge vækker mit Had; jeg prisgiver Byen og dens fylde.

⁹Ja kui siis ka kümme meest ühte kotta alles jääb, surevad needki.

⁹Og er der end hele ti Mænd i eet Hus de skal dog dø.

¹⁰Ja kui kellegi sugulane ja laibapõletaja ta võtab, et luid kojast välja viia, ja küsib siis sellelt, kes on koja kaugeimas nurgas: 'Kas sinu juures on veel keegi?', siis vastab see: 'Ei ole.' Aga teine ütleb: 'Tasa!' Sest Issanda nime ei tohi nimetada.

¹⁰Og levnes der een, så trækkes han frem af sin Slægtning og den, som røer når Ligene hentes af Huse. Og han siger til ham inderst i Huset: "Er der flere hos dig?" Hin svarer: "Ingen!" Da siger han: "Tys!" Thi HERRENs Navn tør de ikke nævne.

¹¹Sest vaata, Issand käsib ja suur koda lüüakse tükkideks ning väike koda kildudeks.

¹¹Thi HERREN, se, han byder og slår det store Hus i Stykker, det lille Hus i Splinter.

¹²Kas hobused saavad joosta kaljul või küntakse seda härgadega, et te pöörate õiguse mürgiks ja õigluse vilja koirohuks,

¹²Løber mon Heste på Klipper, pløjes mon Havet med Okser? Men I vender Retten til Gift og Retfærds Frugt til Malurt;

¹³teie, kes rõõmustate Lo-Debari pärast, kes ütlete: 'Eks me ole oma jõuga võtnud enestele Karnaimi?'

¹³I glæder jer over Lodebar og siger: "Mon ikke det var ved vor Styrke, vi tog Karnajim?

¹⁴Jah, vaata, ma lasen tõusta teie vastu, Iisraeli sugu, ühe rahva, ütleb Issand, vägede Jumal, ja nad suruvad teid Hamati teelahkmest Lagendikujõeni.

¹⁴Thi se, jeg rejser et Folk imod eder, Israels Hus, lyder det fra HERREN, Hærskarers Gud; Trængsel bringer det eder fra Egnen ved Hamat til Arababækken.