¹Ja Mooses läks ning rääkis kõik need sõnad kogu Iisraelile.

¹Da Moses var færdig med at tale disse Ord til hele Israel,

²Ja ta ütles neile: 'Mina olen nüüd sada kakskümmend aastat vana, ma ei jaksa enam minna ega tulla; ja Issand on mulle öelnud: 'Sina ei lähe üle Jordani.'

²sagde han til dem: "Jeg er nu 120 År gammel og kan ikke mere færdes som før; og HERREN har sagt til mig: Du skal ikke komme over Jordan der!

³Issand, su Jumal, läheb ise üle su ees, tema hävitab need rahvad su eest ja sina vallutad nad. Joosua, tema läheb üle su ees, nõnda nagu Issand on öelnud.

³Men HERREN din Gud vil selv drage over i Spidsen for dig, han vil udrydde disse Folkeslag for dig, så du kan tage deres Land i Besiddelse. Og Josua skal drage over i Spidsen for dig, som HERREN har sagt.

⁴Ja Issand talitab nendega, nagu ta talitas Siihoni ja Oogiga, emorlaste kuningatega, ja nende maaga, kelle ta hävitas.

⁴Og HERREN skal handle med dem, som han handlede med Amoriterkongerne Sibon og Og og med deres Land, som han ødelagde;

⁵Issand annab nad teie kätte; talitage nendega kogu seaduse kohaselt, mille ma teile olen andnud!

⁵og HERREN skal give dem i eders Magt, og l skal handle med dem i Overensstemmelse med alle de Bud, jeg gav eder.

⁶Olge vahvad ja tugevad, ärge kartke ja ärge tundke hirmu nende ees, sest Issand, su Jumal, käib ise koos sinuga, tema ei lahku sinust ega jäta sind maha!'

⁶Vær frimodige og stærke, frygt ikke og forfærdes ikke for dem; thi HERREN din Gud vil selv drage med dig; han vil ikke slippe og ikke forlade dig!"

⁷Ja Mooses kutsus Joosua ning ütles temale kogu Iisraeli silma ees: 'Ole vahva ja tugev, sest sina pead viima selle rahva maale, mille Issand vandega nende vanemaile on tõotanud neile anda, ja sina pead andma selle neile pärisosaks!

⁷Derpå lod Moses Josua kalde og sagde til ham i hele Israels Nærværelse: "Vær frimodig og stærk; thi du skal føre dette folk ind i det Land, HERREN svor at ville give deres Fædre, og give dem det i Eje.

⁸Ja Issand ise käib su ees, tema on sinuga, tema ei lahku sinust ega jäta sind maha. Ära karda ega kohku!'

⁸HERREN selv vil gå foran dig, han vil være med dig og ikke slippe eller forlade dig; frygt derfor ikke og vær ikke bange!"

⁹Ja Mooses pani kirja selle Seaduse ning andis preestritele, Leevi poegadele, kes kandsid seaduselaegast, ja kõigile Iisraeli vanemaile.

⁹Derpå nedskrev Moses denne Lov og overgav den til Præsterne, Levis Sønner, der bar HERRENs Pagts Ark, og til alle Israels Ældste.

¹⁰Ja Mooses käskis neid, öeldes: 'Igal seitsmendal aastal, vabastusaastal, seatud ajal, lehtmajadepühal,

¹⁰Og Moses bød dem: "Hvergang der er gået syv År, i Friåret, på Løvhyttefesten,

¹¹kui kogu Iisrael tuleb, et ilmuda Issanda, su Jumala ette paika, mille ta on valinud, loe seda Seadust kogu Iisraeli ees nende kuuldes!

¹¹når hele Israel kommer for at stedes for HERREN din Guds Åsyn på det Sted, han udvælger, skal du læse denne Lov højt for hele Israel.

¹²Kogu kokku rahvas, mehed ja naised ja lapsed, ka võõrad, kes on su väravais, et nad kuuleksid ja õpiksid ning kardaksid Issandat, teie Jumalat, ja teeksid hoolsasti selle Seaduse kõigi sõnade järgi,

¹²Kald da Folket sammen, Mænd, Kvinder og Børn og de fremmede, som bor inden dine Porte, for at de kan høre og lære at frygte HERREN eders Gud og omhyggeligt handle efter alle denne Lovs Ord;

¹³ja et nende lapsed, kes seda veel ei tunne, kuuleksid ja õpiksid kartma Issandat, teie Jumalat, kogu aja, mis te elate maal, kuhu te lähete üle Jordani, et seda pärida.'

¹³og deres Børn,som endnu ikke har lært den at kende, skal høre den og lære at frygte HERREN eders Gud, alle de Dage I lever i det Land, som I skal ind og tage i Besiddelse efter at være gået over Jordan!"

¹⁴Ja Issand ütles Moosesele: 'Vaata, see aeg ligineb, mil sa pead surema. Kutsu Joosua ja astuge kogudusetelki, siis ma annan temale kohustuse!' Siis Mooses läks koos Joosuaga, ja nad astusid kogudusetelki.

¹⁴Derpå sagde HERREN til Moses: "Nu nærmer Tiden sig, da du skal dø. Kald derfor Josua bid og stil eder i Åbenbaringsteltet, for at jeg kan give ham mine Befalinger!" Og Moses og Josua gik hen og stillede sig i Åbenbaringsteltet.

¹⁵Ja Issand ilmutas ennast telgis pilvesambas, ja pilvesammas seisis telgi ukse kohal.

¹⁵Da åbenbarede HERREN sig i teltet i en Skystøtte, og Skystøtten stillede sig ved Teltets Indgang.

¹⁶Ja Issand ütles Moosesele: 'Vaata, sa lähed magama oma vanemate juurde, aga see rahvas võtab kätte ja käib hoorates võõraste jumalate järel sellel maal, kuhu ta nüüd jõuab; ta jätab mind maha ja tühistab mu lepingu, mille ma temaga olen teinud.

¹⁶Derpå sagde HERREN til Moses: "Når du har lagt dig til Hvile hos dine Fædre, vil dette Folk give sig til at bole med fremmede Guder, det Lands Guder, det kommer til, og det vil forlade mig og bryde min Pagt, som jeg har sluttet med det.

¹⁷Sel ajal süttib mu viha põlema tema vastu ja ma jätan ta maha ning peidan oma palge tema eest ja teda hävitatakse ning teda tabab palju õnnetusi ja ahastusi. Sel ajal ta ütleb: 'Eks ole need õnnetused mind tabanud selle pärast, et mu Jumal ei ole minu keskel?'

¹⁷Men til den Tid skal min Vrede blusse op imod det, og jeg vil forlade dem og skjule mit Åsyn for dem; det skal ædes op, og mange Ulykker og Trængsler skal ramme det.Til den Tid skal det sige: Mon det ikke er, fordi min Gud ikke er i min Midte, at disse Ulykker har ramt mig?

¹⁸Aga sel ajal peidan ma oma palge täiesti kõige selle kurja pärast, mis ta on teinud, pöördudes teiste jumalate poole.

¹⁸Og jeg vil til den Tid helt skjule mit Åsyn for det for alt det ondes Skyld, det øvede, da det vendte sig til fremmede Guder.

¹⁹Ja nüüd kirjutage endile üles see laul! Õpeta seda Iisraeli lastele ja pane see neile suhu, et see laul oleks mulle tunnistajaks Iisraeli laste vastu!

¹⁹Så skriv nu denne Sang op, lær Israelitterne den og læg den i deres Mund, for at denne Sang kan være mit Vidne mod Israelitterne.

²⁰Sest ma tahan neid viia sellele maale, mille ma nende vanemaile vandega tõotasin, mis piima ja mett voolab. Nad söövad, nende kõhud saavad täis ja nad rasvuvad, aga nad pöörduvad teiste jumalate poole ja teenivad neid, nad põlgavad mind ja tühistavad minu lepingu.

²⁰Thi jeg vil føre dem ind i det Land, jeg tilsvor deres Fædre, et Land, der flyder med Mælk og Honning; men når det har spist sig mæt og mæsket sig, vil det vende sig til fremmede Guder og dyrke dem, og det vil ringeagte mig og bryde min Pagt.

²¹Kui neid tabavad suured õnnetused ja ahastused, siis kõneleb see laul tunnistajana nende vastu, sest see ei tohi ununeda nende järglaste suust, sellepärast et ma tunnen nende mõtteid, mis nad nüüd mõlgutavad, enne kui ma viin nad maale, mille ma vandega olen tõotanud neile anda.'

²¹Når da Ulykker og Trængsler i Mængde rammer det, skal denne Sang være det et Vidne; thi aldrig må den dø på dets Afkoms Læber. Jeg ved jo, hvad de pønser på allerede nu, før jeg har ført dem ind i det Land, jeg tilsvor deres Fædre."

²²Ja Mooses kirjutas sel päeval üles selle laulu ning õpetas seda Iisraeli lastele.

²²Da skrev Moses på den Dag denne Sang op og lærte Israelitterne den.

²³Ja Issand andis käsu Joosuale, Nuuni pojale, ning ütles: 'Ole vahva ja tugev, sest sina pead viima Iisraeli lapsed sellele maale, mille ma vandega olen tõotanud neile anda, ja mina olen sinuga!'

²³Derpå bød han Josua, Nuns Søn, og sagde: "Vær frimodig og stærk; thi du skal føre Israelitterne ind i det Land, jeg tilsvor dem. Jeg vil være med dig!"

²⁴Ja kui Mooses oli raamatusse täielikult üles kirjutanud selle Seaduse sõnad algusest lõpuni,

²⁴Da Moses var færdig med at nedskrive denne Lovs Ord fra Ende til anden i en Bog,

²⁵siis käskis Mooses leviite, kes kandsid seaduselaegast, öeldes:

²⁵bød han Leviterne, der bar HERRENs Pagts Ark:

²⁶'Võtke see Seaduse raamat ja pange ta Issanda, oma Jumala seaduselaeka kõrvale, et see oleks seal tunnistajaks sinu vastu,

²⁶"Tag denne Lovbog og læg den ved Siden af HERREN eders Guds Pagts Ark, for at den der kan være Vidne imod dig;

²⁷sest ma tunnen sinu vastupanu ja kangekaelsust. Vaata nüüd, mil ma veel elan koos teiega, olete te olnud Issandale vastupanijad, saati siis pärast minu surma!

²⁷thi jeg keder din Genstridighed og Halsstarrighed. Se, endnu i mit levende Live har I været genstridige mod HERREN, hvor meget mere da ikke, når jeg er død!

²⁸Koguge minu juurde kõik oma suguharude vanemad ja ülevaatajad, siis ma räägin nende kuuldes need sõnad ja võtan tunnistajaiks nende vastu taeva ja maa!

²⁸Kald nu alle eders Stammers Ældste og eders Tilsynsmænd sammen hos mig, for at jeg kan fremsige disse Ord for dem og kalde Himmelen og Jorden til Vidne imod dem:

²⁹Sest ma tean, et te pärast minu surma käitute väga kõlvatult ja lahkute teelt, mille ma teile olen andnud. Aga tulevasil päevil tabab teid õnnetus, kui te teete, mis kuri on Issanda silmis, pahandades teda oma kätetööga.'

²⁹Thi jeg ved, at når jeg er død, vil t handle ilde og vige bort fra den Vej, jeg har anvist eder, og Ulykken skal ramme eder i de kommende Tider, fordi l gør, hvad der er ondt i HERRENs Øjne, og krænker ham med eders Hænders Gerning."

³⁰Ja Mooses rääkis kogu Iisraeli koguduse kuuldes selle laulu sõnad algusest lõpuni:

³⁰Derpå fremsagde Moses denne Sang fra Ende til anden for hel Israels Forsamling: